61994J0140

++++

Konkurrence ° faellesskabsregler ° medlemsstaternes forpligtelser ° frie varebevaegelser ° national ordning, hvorefter aabning af detailforretninger kraever forvaltningens tilladelse ° tilladelse fra borgmesteren efter obligatorisk hoering af et kommunalt udvalg ° lovlighed ° betingelser

[EF-traktaten, art. 3, litra g), art. 5, 30, 85 og 86]

Traktatens artikel 3, litra g), artikel 5, 30, 85 og 86 skal fortolkes saaledes, at disse artikler ikke er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at aabning af detailforretninger kraever forvaltningens tilladelse, som meddeles af kommunens borgmester, der herved skal indhente udtalelse fra et kommunalt udvalg, naar kun et mindretal af dette udvalgs medlemmer er udpeget eller foreslaaet af organisationer for erhvervsdrivende, der har faaet overdraget opgaver i deres egenskab af sagkyndige, naar udvalget skal afgive udtalelse under hensyn til almenvellet, og naar borgmesteren, der har kompetence til at traeffe afgoerelse, ved udoevelsen af denne kompetence skal respektere almennyttige kriterier, der er fastsat i en udviklings- og tilpasningsplan for forretningsnettet, som kommunen har udarbejdet.

En saadan ordning

° hverken foreskriver eller fremmer indgaaelse af aftaler i strid med artikel 85 eller forstaerker saadanne aftalers virkninger, eller beroever sine egne bestemmelser deres statslige karakter ved til private erhvervsdrivende at uddelegere ansvaret for at traeffe beslutninger om oekonomisk intervention

° kan ikke antages at give de enkelte handlende eller samtlige de i en kommune etablerede handlende en dominerende stilling, hvis saerkende er, at de ikke konkurrerer indbyrdes

° indeholder ikke nogen sondring paa grundlag af de udbudte varers oprindelse, har ikke til formaal at regulere varehandelen med de oevrige medlemsstater, og de restriktive virkninger, den eventuelt ville kunne medfoere for de frie varebevaegelser, er alt for usikre og indirekte til, at den derved fastsatte forpligtelse kan betragtes som en foranstaltning, der er egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne.

I de forenede sager C-140/94, C-141/94 og C-142/94,

angaaende en anmodning, som Tribunale Amministrativo Regionale per il Veneto (Italien) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

DIP SpA

mod

Comune di Bassano del Grappa (sag C-140/94),

og

LIDL Italia Srl

mod

Comune di Chioggia (sag C-141/94),

samt

Lingral Srl

mod

Comune di Chioggia (sag C-142/94),

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30, 85 og 86,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G. Hirsch, og dommerne G.F. Mancini og F.A. Schockweiler (refererende dommer),

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° DIP SpA ved advokaterne I. Cacciavillani og P. Piva, Venedig

° LIDL Italia Srl og Lingral Srl ved advokat B. Barel, Treviso, og advokat P. Piva, Venedig

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent G. Marenco, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 11. maj 1995 af DIP SpA, af LIDL Italia Srl, af Lingral Srl og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. juli 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved tre kendelser af 24. februar 1994 indgaaet til Domstolen den 24. maj s.aa. har Tribunale Amministrativo Regionale per il Veneto i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 85, 86 og 30 med henblik paa at kunne traeffe afgoerelse om, hvorvidt de italienske bestemmelser om meddelelse af tilladelse til aabning af detailforretninger er forenelige med disse traktatbestemmelser.

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under sager, som selskaberne DIP, LIDL Italia og Lingral har anlagt mod kommunerne Bassano del Grappa og Chioggia som foelge af disse kommuners borgmestres afslag paa at meddele selskaberne tilladelse til at aabne detailforretninger.

3 Ifoelge artikel 24 i lov nr. 426 af 11. juni 1971 om handel (GURI nr. 168 af 6.7.1971, herefter "den italienske lov") skal der til aabning af detailforretninger indhentes tilladelse fra forvaltningen, der meddeles af borgmesteren efter hoering af et kommunalt udvalg og under hensyntagen til de kriterier, der er fastlagt i en udviklings- og tilpasningsplan for forretningsnettet, som kommunerne udarbejder efter hoering af udvalget.

4 Reglerne om sammensaetningen af det af kommunalbestyrelsen udpegede udvalg er indeholdt i den italienske lovs artikel 15 og 16.

5 I amtshovedstaederne og i kommuner med over 50 000 indbyggere har udvalget fjorten medlemmer, nemlig:

° borgmesteren eller borgmesterens stedfortraeder, der er formand for udvalget

° to af kommunalbestyrelsen udpegede sagkyndige inden for henholdsvis byplanlaegning og trafik

° direktoeren for UPICA (Amtets Industri- Handels- og Haandvaerkssammenslutning)

° en repraesentant for amtets turistforening

° fem sagkyndige i handelsspoergsmaal, hvoraf tre udpeges af de fast etablerede handlendes sammenslutninger, en af de samvirkende forbrugerorganisationer og en af gadehandlernes organisationer

° fire medlemmer, der udpeges af den nationale arbejdstagersammenslutning.

6 I kommuner med mindre end 50 000 indbyggere har udvalgene ti medlemmer, nemlig:

° borgmesteren eller dennes stedfortraeder

° to af kommunalbestyrelsen udpegede sagkyndige inden for henholdsvis byplanlaegning og trafik

° tre sagkyndige i handelsspoergsmaal, der udpeges af kommunalbestyrelsen efter hoering af de handlendes organisationer og de samvirkende forbrugerorganisationer

° tre repraesentanter for arbejdstagerne

° en repraesentant for en social institution.

7 Ifoelge den italienske lovs artikel 43 meddeles tilladelser, saa laenge udviklings- og tilpasningsplaner for forretningsnettet endnu ikke er godkendt, af borgmesteren med udvalgets samstemmende udtalelse og under overholdelse af de i loven fastsatte betingelser.

8 DIP, LIDL Italia og Lingral har indgivet ansoegning til Bassano del Grappa kommune og Chioggia kommune om tilladelse til at aabne en detailforretning.

9 Disse ansoegninger blev afslaaet af borgmestrene i de naevnte kommuner efter hoering af de kommunale udvalg, og selskaberne har derefter anlagt sager med paastand om annullation af disse afslag.

10 Tribunale Amministrativo Regionale per il Veneto har udsat disse sager og anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"Gaelder der ifoelge traktatens artikel 85 og 86 et forbud mod, at en medlemsstat

1) indfoerer en ordning om fastlaeggelse ved planlaegning af forretningsnettet, i forbindelse med hvilken der paa forhaand udfaerdiges fortegnelser over varer, der omfattes af kontingenter, hvorved adgangen til at aabne nye forretninger udelukkes, naar markedet efter planernes angivelser maa anses for at vaere tilstraekkeligt forsynet, samt

2) indfoerer en ordning, hvorefter et kollegialt organ, der blandt sine medlemmer taeller repraesentanter for de allerede paa markedet etablerede erhvervsdrivende, skal hoeres saavel paa det tidspunkt, hvor planen udformes, som paa det tidspunkt, hvor der meddeles tilladelse til aabning af nye forretninger?"

11 Den forelaeggende ret har i sagen LIDL Italia (sag C-141/94) ogsaa henvist til traktatens artikel 30 med den begrundelse, at sagsoegeren i hovedsagen er et datterselskab af et selskab, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat.

12 Domstolens praesident har ved kendelse af 29. juni 1994 i medfoer af procesreglementets artikel 43 besluttet at forene de tre sager med henblik paa den skriftlige forhandling, den mundtlige forhandling og dommen.

13 Det maa laegges til grund, at Tribunale amministrativo regionale per il Veneto med det forelagte spoergsmaal i det vaesentlige oensker en afgoerelse af, om traktatens artikel 3, litra g), artikel 5, 85, 86 og eventuelt artikel 30 er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at aabning af detailforretninger kraever forvaltningens tilladelse, som meddeles af en kommunes borgmester paa vilkaar som dem, der er fastsat i den italienske lov.

Traktatens artikel 85 og 86

14 Det bemaerkes, at traktatens artikel 85 og 86 i sig selv udelukkende vedroerer virksomhedernes adfaerd og ikke omfatter ved lov eller administrativt fastsatte foranstaltninger, der udgaar fra medlemsstaterne. Det fremgaar imidlertid af Domstolens faste praksis, at artikel 85 og 86, sammenholdt med traktatens artikel 5, paalaegger medlemsstaterne ikke ved lov eller administrativt at indfoere eller opretholde foranstaltninger, som kan ophaeve den tilsigtede virkning af de for virksomhederne gaeldende konkurrenceregler (jf. for saa vidt angaar traktatens artikel 85, dom af 21.9.1988, sag 267/86, Van Eycke, Sml. s. 4769, praemis 16, af 17.11.1993, sag C-185/91, Reiff, Sml. I, s. 5801, praemis 14, og af 9.6.1994, sag C-153/93, Delta Schiffahrts- und Speditionsgesellschaft, Sml. I, s. 2517, praemis 14, samt for saa vidt angaar traktatens artikel 86, dom af 16.11.1977, sag 13/77, GB-INNO-BM, Sml. s. 2115, praemis 31).

15 Domstolen har fastslaaet, at der foreligger en tilsidesaettelse af traktatens artikel 5 og 85, naar en medlemsstat enten foreskriver eller fremmer indgaaelse af aftaler i strid med artikel 85 eller forstaerker saadanne aftalers virkninger, eller beroever sine egne bestemmelser deres statslige karakter ved til private erhvervsdrivende at uddelegere ansvaret for at traeffe beslutninger om oekonomisk intervention (jf. Van Eycke-dommen, praemis 16, Reiff-dommen, praemis 14, og Delta Schiffahrts- und Speditionsgesellschaft-dommen, praemis 14).

16 Det bemaerkes i den forbindelse, at Domstolen i Reiff-dommen (praemis 15) og Delta Schiffahrts- und Speditionsgesellschaft-dommen (praemis 15) har udtalt, at det af hensyn til en hensigtsmaessig besvarelse af den nationale rets spoergsmaal foerst maa undersoeges, om en regulering af den karakter, som er omtvistet i hovedsagen, kan betegnes som en aftale i traktatens artikel 85' s forstand.

17 Med hensyn til en ordning som den, der findes i den italienske lov, skal det foerst bemaerkes, at de medlemmer af de kommunale udvalg, der er udpeget eller foreslaaet af de erhvervsdrivendes organisationer, udgoer et mindretal af medlemmerne i forhold til det antal medlemmer, der er udpeget af arbejdstagere eller sagkyndige udpeget af de offentlige myndigheder samt disse myndigheders repraesentanter.

18 Hertil skal foejes, at de af de erhvervsdrivendes organisationer udpegede eller foreslaaede medlemmer efter loven i udvalgene fungerer som sagkyndige i handelsspoergsmaal, men ikke som repraesentanter for forskellige sektorers interesser, samt at de kommunale udvalg ved formuleringen af deres udtalelser skal hense til almenvellet.

19 Af det anfoerte foelger, at de udtalelser, et kommunalt udvalg naar frem til i forbindelse med en ordning om meddelelse af tilladelse som den, der er indfoert ved den italienske lov, ikke kan anses for at vaere aftaler mellem erhvervsdrivende, som offentlige myndigheder har foreskrevet eller fremmet, eller hvis virkninger de har forstaerket.

20 Det maa dernaest som fastslaaet af Domstolen i Reiff-dommen (praemis 20) og i Delta Schiffahrts- og Speditionsgesellschaft-dommen (praemis 19) undersoeges, om de offentlige myndigheder paa omraadet for meddelelse af tilladelse til aabning af forretninger har delegeret deres kompetence til private erhvervsdrivende.

21 I den forbindelse kan det fastslaas, at tilladelse ifoelge den italienske lov meddeles af den paagaeldende kommunes borgmester paa grundlag af de kriterier, der er fastlagt i den kommunale udviklings- og tilpasningsplan for forretningsnettet. Denne plan har til formaal at sikre den bedst mulige service for forbrugerne og den bedst mulige balance mellem fast placerede forretningsanlaeg og den forudseelige efterspoergsel hos befolkningen.

22 Det skal tilfoejes, at det kommunale udvalg alene skal hoeres af borgmesteren vedroerende tilladelser til enkeltpersoner. Kun i de tilfaelde, hvor kommunen endnu ikke raader over en udviklings- og tilpasningsplan for forretningsnettet, stilles der krav om, at udvalgets udtalelse er samstemmende.

23 Af det anfoerte foelger, at de offentlige myndigheder ikke efter en ordning som den, der er indfoert ved den italienske lov, har uddelegeret deres befoejelser til private erhvervsdrivende.

24 Traktatens artikel 3, litra g), artikel 5 og 86 kan kun finde anvendelse paa en ordning som den i den italienske lov fastsatte, saafremt det godtgoeres, at der ved denne lov gives en virksomhed en oekonomisk magtposition, som saetter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence paa det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhaengig adfaerd over sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne (dom af 13.2.1979, sag 85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461, praemis 38).

25 Domstolen har fastslaaet, at traktatens artikel 86 forbyder én eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf i det omfang, en saadan adfaerd vil kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstater (dom af 27.4.1994, sag C-393/92, Almelo m.fl., Sml. I, s. 1477, praemis 40).

26 En saadan kollektiv dominerende stilling forudsaetter imidlertid, at vedkommende virksomheder har saa snaevert et samarbejde, at de kan foere samme markedspolitiske linje (jf. Almelo m.fl.-dommen, praemis 42).

27 Det kan saaledes ikke antages, at en national ordning, hvorefter der kraeves tilladelse fra forvaltningen til aabning af detailforretninger eller sker en begraensning af antallet af forretninger i den enkelte kommune med det formaal at skabe balance mellem udbud og efterspoergsel, foerer til, at der gives de enkelte handlende eller samtlige de i en kommune etablerede handlende en dominerende stilling, hvis saerkende er, at de ikke konkurrerer indbyrdes.

28 Af det anfoerte foelger, at traktatens artikel 85 og 86, sammenholdt med dens artikel 3, litra g), og artikel 5, ikke er til hinder for en ordning som den, der er indeholdt i den italienske lov.

Traktatens artikel 30

29 Det skal med hensyn til traktatens artikel 30 blot fastslaas, at en lovgivning som den i sagen omhandlede italienske lovgivning ikke indeholder nogen sondring paa grundlag af de udbudte varers oprindelse, at dens formaal ikke er at regulere varehandelen med de oevrige medlemsstater, og at de restriktive virkninger, den vil kunne medfoere for de frie varebevaegelser, er alt for usikre og indirekte til, at den i loven fastsatte forpligtelse kan betragtes som en foranstaltning, der er egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne (dom af 14.7.1994, sag C-379/92, Peralta, Sml. I, s. 3453, praemis 24, jf. den dér omtalte retspraksis).

30 Artikel 30 kan altsaa ikke vaere til hinder for en lovgivning som den i sagen omhandlede.

31 Af alle de anfoerte grunde skal spoergsmaalet fra Tribunale amministrativo regionale per il Veneto besvares med, at traktatens artikel 3, litra g), artikel 5, 85, 86 og 30 skal fortolkes saaledes, at disse artikler ikke er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at aabning af detailforretninger kraever forvaltningens tilladelse, som meddeles af kommunens borgmester, der herved skal indhente udtalelse fra et kommunalt udvalg, naar kun et mindretal af dette udvalgs medlemmer er udpeget eller foreslaaet af organisationer for erhvervsdrivende, der har faaet overdraget opgaver i deres egenskab af sagkyndige, naar udvalget skal afgive udtalelse under hensyn til almenvellet, og naar borgmesteren, der har kompetence til at traeffe afgoerelse, ved udoevelsen af denne kompetence skal respektere almennyttige kriterier, der er fastsat i en udviklings- og tilpasningsplan for forretningsnettet, som kommunen har udarbejdet.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunale Amministrativo Regionale per il Veneto ved kendelser af 24. februar 1994, for ret:

EF-traktatens artikel 3, litra g), artikel 5, 85, 86 og 30 skal fortolkes saaledes, at disse artikler ikke er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at aabning af detailforretninger kraever forvaltningens tilladelse, som meddeles af kommunens borgmester, der herved skal indhente udtalelse fra et kommunalt udvalg, naar kun et mindretal af dette udvalgs medlemmer er udpeget eller foreslaaet af organisationer for erhvervsdrivende, der har faaet overdraget opgaver i deres egenskab af sagkyndige, naar udvalget skal afgive udtalelse under hensyn til almenvellet, og naar borgmesteren, der har kompetence til at traeffe afgoerelse, ved udoevelsen af denne kompetence skal respektere almennyttige kriterier, der er fastsat i en udviklings- og tilpasningsplan for forretningsnettet, som kommunen har udarbejdet.