61994J0137

++++

1. Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° det materielle anvendelsesomraade for direktiv 79/7 ° lovbestemt ordning, hvorefter visse grupper af personer fritages for receptgebyr ° omfattet

(Raadets direktiv 79/7, art. 3, stk. 1)

2. Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° direktiv 79/7 ° tilladelse til at goere undtagelse for saa vidt angaar eventuelle foelger for andre ydelser af fastsaettelsen af en pensionsalder, der er forskellig for maend og kvinder ° raekkevidde ° begraenset til forskelsbehandling, som noedvendigvis og objektivt set staar i forbindelse med forskellen i pensionsalder ° forskelsbehandling med hensyn til fritagelse for receptgebyr ° ikke omfattet

[Raadets direktiv 79/7, art. 7, stk. 1, litra a)]

3. Praejudicielle spoergsmaal ° fortolkning ° fortolkningsdommes tidsmaessige virkning ° tilbagevirkende gyldighed ° Domstolens begraensning heraf ° betingelser ° dom om fortolkning af direktiv 79/7 om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° betingelser ikke opfyldt ° dommens vaesentlige oekonomiske konsekvenser for den paagaeldende medlemsstat ° ikke afgoerende kriterium

[EF-traktaten, art. 177, Raadets direktiv 79/7, art. 4, stk. 1, og art. 7, stk. 1, litra a)]

1. Artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/7 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes saaledes, at en lovbestemt ordning, hvorefter visse grupper af personer, saerligt aeldre mennesker, fritages for receptgebyr, er omfattet af direktivets anvendelsesomraade.

Selv om en saadan ordning ikke formelt set er en del af en national ordning vedroerende social sikring, sikrer den rent faktisk de omfattede personer beskyttelse mod risikoen sygdom, som er naevnt i bestemmelsen.

2. Artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring giver ikke en medlemsstat, der i medfoer af bestemmelsen har fastsat pensionsalderen for kvinder til 60 aar og for maend til 65 aar, ret til ogsaa at bestemme, at kvinder fritages for receptgebyr fra en alder af 60 aar og maend foerst fra en alder af 65 aar.

Denne forskelsbehandling med hensyn til receptgebyrer har ikke noedvendigvis og objektivt sammenhaeng med forskellen i pensionsalderen. For det foerste er den med henblik paa den oekonomiske ligevaegt ikke noedvendig for pensionsordningen, saerligt da det ikke har nogen direkte indvirkning paa den oekonomiske ligevaegt i bidragsdefinerede pensionsordninger, at personer, der er blevet ramt af visse risici, tilkendes ydelser efter ikke-bidragsdefinerede ordninger uden hensyn til, om de har erhvervet ret til alderspension paa grundlag af bidragsperioder, og den findes heller ikke at vaere noedvendig for den samlede sociale sikringsordning. For det andet er forskelsbehandlingen ikke noedvendig for sammenhaengen mellem ordningen vedroerende arbejdsophoerspensioner og de oevrige ordninger, for selv om det forhold, at aeldre mennesker har stoerre udgifter til laegemidler mv., kan berettige, at de fra en vis alder fritages for receptgebyr, er det dog ikke af denne grund noedvendigt, at denne fordel indroemmes ved pensionsalderen i henhold til loven, som er fastsat forskelligt efter koen, og som ikke noedvendigvis er den, hvor de paagaeldende rent faktisk ophoerer med at vaere erhvervsaktive, og hvor indkomsten som foelge heraf falder.

3. Den fortolkning, Domstolen anlaegger af en faellesskabsretlig regel under udoevelse af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 177, belyser og praeciserer i noedvendigt omfang betydningen og raekkevidden af den paagaeldende regel, saaledes som den skal forstaas og anvendes, henholdsvis burde have vaeret forstaaet og anvendt fra sin ikrafttraeden. Det foelger heraf, at den saaledes fortolkede regel kan og skal anvendes af retten endog i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og bestaar, foer der afsiges dom vedroerende fortolkningsanmodningen, saafremt betingelserne for at forelaegge en tvist om anvendelsen af den naevnte regel i oevrigt er opfyldt.

Domstolen vil af disse grunde kun undtagelsesvis under anvendelse af et almindeligt retssikkerhedsprincip i Faellesskabets retsorden finde anledning til at begraense borgernes mulighed for at paaberaabe sig den saaledes fortolkede bestemmelse med henblik paa at anfaegte retsforhold, der tidligere er stiftet i god tro.

Domstolen boer ikke anvende denne mulighed, naar det drejer sig om en dom, hvori det fastslaas, at den adgang til at goere undtagelse fra princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring, som med hensyn til pensionsalderen indroemmes medlemsstaterne i artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7, ikke giver hjemmel for en forskelsbehandling af maend og kvinder med hensyn til den alder, hvorfra der ydes fritagelse for receptgebyr, naar den paagaeldende medlemsstat ikke tidligere har kunnet vaere i tvivl om, at fritagelse for receptgebyr er omfattet af anvendelsesomraadet for direktivet. Dette er tilfaeldet, selv om Kommissionen, da den fik meddelelse om forskelsbehandlingen, ikke fandt anledning til at gribe ind for at bringe den til ophoer. De oekonomiske konsekvenser, som tilsidesaettelsen af forbuddet mod forskelsbehandling vil kunne faa for medlemsstaten, kan nemlig ikke i sig selv goere en begraensning af den tidsmaessige virkning af en praejudiciel dom berettiget.

Naar dommens tidsmaessige virkning ikke skal begraenses, kan den direkte virkning af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 paaberaabes til stoette for et erstatningskrav vedroerende tidsrum, der ligger forud for afsigelsen af den fortolkende dom, ogsaa naar kravet rejses af personer, der ikke forud herfor har anlagt sag eller fremsat et tilsvarende krav.

I sag C-137/94,

angaaende en anmodning, som High Court of Justice, Queen' s Bench Division, Divisional Court (Det Forenede Kongerige), i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

The Queen

mod

The Secretary of State for Health,

ex parte: Cyril Richardson,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24),

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.N. Kakouris, og dommerne F.A. Schockweiler (refererende dommer), P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray og H. Ragnemalm,

generaladvokat: M.B. Elmer

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Cyril Richardson ved Barrister D. Rose for Solicitors Vizards

° Det Forenede Kongerige ved S. Braviner, Treasury Solicitor' s Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af D. Pannick, QC, og Barrister N. Paines

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved M. Wolfcarius og N. Khan, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at Cyril Richardson, Det Forenede Kongerige og Kommissionen har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 18. maj 1995,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 13. juli 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 5. maj 1994, indgaaet til Domstolen den 16. maj 1994, har High Court of Justice, Queen' s Bench Division, Divisional Court, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24, herefter "direktiv 79/7").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under behandlingen af en begaering om "judicial review", der er fremsat for High Court af en 64-aarig pensionist, Cyril Richardson, som goer gaeldende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling paa grundlag af koen. Forskelsbehandlingen haevdes at vaere en foelge af, at kvinder i aldersgruppen 60-64 aar i modsaetning til jaevnaldrende maend i medfoer af Regulation 6(1)(c) i National Health Service (Charges for Drugs and Appliances) Regulations 1989 (Statutory Instrument no. 419, herefter "1989-Regulations") er fritaget for betaling af gebyr for udlevering af laegemidler, medicin og andre hjaelpemidler (herefter "receptgebyr").

3 I Det Forenede Kongerige kan Secretary of State med hjemmel i section 77(1)(a) i National Health Service Act 1977 (herefter "1977-loven") udstede bestemmelser om betaling af receptgebyr og fastsaette naermere vilkaar herfor. Section 83A(1)(a), der er indsat i 1977-loven ved Social Security Act 1988, giver hjemmel til at udstede bestemmelser om fritagelse for saadanne gebyrer for visse grupper af personer. I henhold til bestemmelsens subsection 2 kan disse persongrupper bl.a. afgraenses paa grundlag af alder, sygdomme, de maatte lide af, og oekonomisk formaaen.

4 I medfoer af disse bestemmelser har Secretary of State udstedt saadanne regler (i "1989-Regulations"), hvoraf Regulation 6(1) fritager foelgende personer for receptgebyr:

"a) personer under 16 aar

b) personer under 19 aar, der er under erhvervsuddannelse paa fuld tid, jf. lovens Schedule 12, paragraph 7

c) personer, der er fyldt 65 aar for maends vedkommende og 60 aar for kvinders vedkommende

d) kvinder, til hvem der af et udvalg er udstedt en fritagelsesattest, fordi den paagaeldende er gravid eller inden for de sidste 12 maaneder har foedt et levendefoedt barn eller et barn, der i henhold til Births and Deaths Registration Act 1953 anses for doedfoedt

e) personer, til hvem der af et udvalg er udstedt en fritagelsesattest, fordi den paagaeldende lider af en eller flere af foelgende sygdomme:

(i) permanent fistula (herunder caecostomi, kolostomi, laryngostomi eller ileostomi), der kraever konstant forbinding eller et hjaelpemiddel

(ii) foelgende lidelser, hvor saerlig behandling med stoettemedicin er paakraevet: Addison' s sygdom og andre former for hyperadrenalismus, diabetes, diabetes insipidus og andre former for hypopituitarismus, diabetes mellitus, hypoparathyreoidismus, myasthenia gravis, myksoedem (hypotyreose)

(iii) epilepsi, der kraever konstant anti-spasmodisk behandling

(iv) permanent fysisk handicap, der forhindrer patienten i at forlade sit hjem uden hjaelp fra andre

f) personer, til hvem der af Secretary of State er udstedt en fritagelsesattest for udlevering af laegemidler og hjaelpemidler til behandling af et anerkendt handicap, men kun for de produkter, som attesten vedroerer

g) personer med en gyldig forudbetalingsattest."

5 Secretary of State gjorde gaeldende dels, at den paagaeldende gebyrordning og fritagelserne derfra ikke er omfattet af det materielle anvendelsesomraade for direktiv 79/7, som afgraenset i direktivets artikel 3, stk. 1, dels at fritagelsen af personer, der har naaet pensionsalderen, under alle omstaendigheder, i medfoer af artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7, falder uden for direktivets anvendelsesomraade. Paa denne baggrund besluttede den nationale ret at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Falder fritagelsen for betaling af receptgebyr for visse persongrupper i henhold til Regulation 6(1) i National Health Service (Charges for Drugs and Appliances) Regulations 1989, Statutory Instrument nr. 419, og for visse aeldre mennesker i henhold til Regulation 6(1)(c) inden for anvendelsesomraadet af artikel 3 i direktiv 79/7/EOEF?

2) Saafremt spoergsmaal 1) besvares bekraeftende, finder artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 da anvendelse under den foreliggende sags omstaendigheder?

3) Hvis der er sket en overtraedelse af direktiv 79/7, kan den direkte virkning af direktivet da paaberaabes til stoette for et erstatningskrav vedroerende tidsrum, der ligger forud for afsigelsen af Domstolens dom, naar kravet rejses af personer, der ikke forud herfor har anlagt sag eller fremsat et tilsvarende krav?"

Foerste spoergsmaal

6 Med det foerste spoergsmaal oensker High Court oplyst, om artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/7 skal fortolkes saaledes, at en ordning som den, der er indfoert ved Regulation 6(1) i 1989-Regulations, hvorefter visse grupper af personer, saerligt aeldre mennesker, fritages for receptgebyr, er omfattet af direktivets anvendelsesomraade.

7 Ifoelge ordlyden af artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/7 finder direktivet anvendelse paa lovbestemte ordninger, der sikrer beskyttelse mod sygdom, invaliditet, alderdom, arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt arbejdsloeshed, og paa bestemmelserne om social bistand, i det omfang disse er bestemt til at supplere eller traede i stedet for disse ordninger.

8 Som Domstolen allerede har udtalt, skal en ydelse, for at den kan vaere omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 79/7, helt eller delvis udgoere en lovbestemt ordning, der sikrer beskyttelse mod en af de opregnede risici, eller udgoere en form for social bistand med det samme formaal (dom af 24.6.1986, sag 150/85, Drake, Sml. s. 1995, praemis 21, af 4.2.1992, sag C-243/90, Smithson, Sml. I, s. 467, praemis 12, og af 16.7.1992, forenede sager C-63/91 og C-64/91, Jackson og Cresswell, Sml. I, s. 4737, praemis 15).

9 Domstolen har ligeledes fastslaaet, at selv om de naermere regler vedroerende udbetalingen af en ydelse ikke er afgoerende for, hvordan den kvalificeres i relation til direktiv 79/7, skal ydelsen ikke desto mindre direkte og faktisk vaere forbundet med beskyttelse mod en af de i artikel 3, stk. 1, opregnede risici, for at den er omfattet af direktivets anvendelsesomraade (ovennaevnte dom i Smithson-sagen, praemis 14, og ovennaevnte dom i Jackson og Cresswell-sagen, praemis 16).

10 Det maa konstateres, at en ydelse som den, der har hjemmel i Regulation 6(1)(c) i 1989-Regulations, opfylder disse betingelser.

11 For det foerste er den en del af en lovbestemt ordning, idet den har hjemmel i en lovbestemmelse og er gennemfoert ved en administrativ bestemmelse.

12 Dernaest sikrer den direkte og faktisk beskyttelse mod risikoen sygdom, som er naevnt i artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/7, for saa vidt som ydelsen kun tildeles til en af de naermere anfoerte persongrupper, hvis den paagaeldende begivenhed, som risikoen vedroerer, indtraeder.

13 Endelig kan en ydelsesordning, i betragtning af ligebehandlingsprincippets grundlaeggende betydning og formaalet med direktiv 79/7, som er gradvis at gennemfoere dette princip med hensyn til social sikring, ikke holdes uden for direktivets anvendelsesomraade alene med den begrundelse, at den formelt set ikke er en del af en national ordning vedroerende social sikring. Det kan derfor ikke foere til andet resultat, at fritagelsen for receptgebyr ° som anfoert af Det Forenede Kongerige ° har hjemmel i 1977-loven om National Health Service (lov om den offentlige sygesikring).

14 High Court' s foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/7 skal fortolkes saaledes, at en ordning som den, der er indfoert ved Regulation 6(1) i 1989-Regulations, hvorefter visse grupper af personer, saerligt aeldre mennesker, fritages for receptgebyr, er omfattet af direktivets anvendelsesomraade.

Andet spoergsmaal

15 Forud for besvarelsen af dette spoergsmaal skal det indledningsvis bemaerkes dels, at det er ubestridt, at en national bestemmelse som Regulation 6(1)(c) i 1989-Regulations indebaerer en direkte forskelsbehandling paa grundlag af koen, for saa vidt som kvinder fritages for betaling af receptgebyr fra en alder af 60 aar og maend foerst fra en alder af 65 aar, dels at disse aldersgraenser svarer til den lovbestemte pensionsalder, som er fastsat med hensyn til alders- og arbejdsophoerspensioner for maend og kvinder i Det Forenede Kongerige.

16 Det bemaerkes endvidere, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 giver medlemsstaterne ret til fra direktivets anvendelsesomraade at undtage ikke alene fastsaettelsen af pensionsalderen for ydelse af alders- og arbejdsophoerspensioner, men ogsaa eventuelle foelger heraf for andre ydelser.

17 Herefter skal det andet spoergsmaal forstaas saaledes, at det oenskes oplyst, om artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 giver en medlemsstat, der i medfoer af denne bestemmelse har fastsat pensionsalderen for kvinder til 60 aar og for maend til 65 aar, ret til ogsaa at bestemme, at kvinder fritages for betaling af receptgebyr fra en alder af 60 aar og maend foerst fra en alder af 65 aar.

18 I dom af 30. marts 1993 (sag C-328/91, Thomas m.fl., Sml. I, s. 1247) har Domstolen fastslaaet, at naar en medlemsstat i medfoer af artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 fastsaetter en pensionsalder for ydelse af alders- og arbejdsophoerspensioner, der er forskellig for maend og kvinder, er det omraade, hvor medlemsstaten kan goere undtagelse i medfoer af udtrykket "eventuelle foelger heraf for andre ydelser", i artikel 7, stk. 1, litra a), begraenset til forskelsbehandling i forbindelse med ordninger vedroerende andre ydelser, som noedvendigvis og objektivt har sammenhaeng med forskellen i pensionsalderen.

19 Dette er tilfaeldet, hvis disse former for forskelsbehandling er objektivt noedvendige med henblik paa at undgaa, at den oekonomiske ligevaegt i den sociale sikringsordning forrykkes, eller med henblik paa at sikre sammenhaengen mellem ordningen vedroerende arbejdsophoerspensioner og ordningen vedroerende andre ydelser (ovennaevnte dom i Thomas-sagen, praemis 12, jf. endvidere dom af 11.8.1995, sag C-92/94, Graham m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 12).

20 Hvad angaar behovet for at sikre den oekonomiske ligevaegt mellem alderspensionsordningen og andre ydelsesordninger bemaerkes, at Domstolen i ovennaevnte dom i Thomas-sagen (praemis 14) allerede har fastslaaet, at det ikke har nogen direkte indvirkning paa den oekonomiske ligevaegt i bidragsdefinerede pensionsordninger, at personer, der er blevet ramt af visse risici, tilkendes ydelser efter ikke-bidragsdefinerede ordninger uden hensyn til, om de har erhvervet ret til alderspension paa grundlag af bidragsperioder.

21 Endvidere bemaerkes, at der, som Kommissionen har anfoert, i det foreliggende tilfaelde er en omvendt sammenhaeng mellem retten til den ydelse, som bestaar i fritagelse for receptgebyr i henhold til Regulation 6(1)(c) i 1989-Regulations, og betaling af bidrag til arbejdsophoerspensionsordningen, idet der foerst opnaas ret til fritagelse for betaling af receptgebyr i henhold til bestemmelsen, naar den paagaeldende har naaet pensionsalderen og ikke laengere skal betale bidrag til arbejdsophoerspensionsordningen.

22 Det maa herefter konstateres, at en fjernelse af forskelsbehandlingen ikke vil faa indvirkning paa den oekonomiske ligevaegt i pensionsordningen.

23 Ifoelge selve ordlyden af forelaeggelseskendelsen synes det endvidere ikke at vaere godtgjort, at en aendring af den omtvistede ordning vil kunne bringe den oekonomiske ligevaegt i den samlede sociale sikringsordning i fare.

24 Det kan under ingen omstaendigheder i sig selv have betydning for dette resultat, at en udvidelse af fritagelsen for receptgebyr til ogsaa at gaelde for maend, der er fyldt 60 aar, vil medfoere en foroegelse af den oekonomiske byrde, som staten skal baere i forbindelse med finansieringen af den nationale sygesikringsordning. Ifoelge fast praksis kan medlemsstaterne under udoevelsen af den kompetence, som i henhold til EF-traktatens artikel 117 og 118 tilkommer dem med henblik paa fastlaeggelsen af deres socialpolitik inden for rammerne af et snaevert samarbejde tilrettelagt af Kommissionen frit bestemme arten og omfanget af socialsikringsforanstaltningerne, bl.a. for saa vidt angaar den sociale tryghed, samt de konkrete betingelser for deres gennemfoerelse, og de kan i forbindelse med kontrollen af de sociale udgifter traeffe foranstaltninger, der bevirker, at visse kategorier af personer mister socialsikringsydelser, forudsat at de herved overholder princippet om ligebehandling af maend og kvinder (dom af 24.2.1994, sag C-343/92, Roks m.fl., Sml. I, s. 571, praemis 28, 29 og 37).

25 Endelig bemaerkes, at den i hovedsagen omhandlede forskelsbehandling ikke er objektivt noedvendig for at sikre sammenhaengen mellem ordningen vedroerende arbejdsophoerspensioner og en ordning som den, der er indfoert ved Regulation 6(1)(c) i 1989-Regulations.

26 Da aeldre mennesker generelt har stoerre udgifter til receptgebyrer end yngre mennesker og faar disse stoerre udgifter paa et tidspunkt, hvor de normalt har en lavere indkomst, kan det eventuelt vaere berettiget, at de fra en vis alder fritages for receptgebyr, men fordelen herved skal dog ikke af denne grund noedvendigvis indroemmes ved pensionsalderen i henhold til loven og dermed ved en alder, der er forskellig for maend og kvinder.

27 Ganske som en kvinde, der har naaet pensionsalderen i henhold til loven, har ret til at fortsaette som erhvervsaktiv efter at have naaet denne alder og saaledes kan befinde sig i den samme situation som en mand paa samme alder, som stadig tilhoerer den erhvervsaktive del af befolkningen, kan en mand ogsaa modtage en arbejdsophoerspension, inden han har naaet pensionsalderen i henhold til loven, og saaledes befinde sig i den samme situation som en kvinde paa samme alder, der modtager den arbejdsophoerspension, som hun er berettiget til.

28 Det maa herefter fastslaas, at en forskelsbehandling som den i hovedsagen omhandlede ikke noedvendigvis har sammenhaeng med forskellen i pensionsalderen for maend og kvinder og derfor ikke er omfattet af muligheden for at goere undtagelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7.

29 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 ikke giver en medlemsstat, der i medfoer af bestemmelsen har fastsat pensionsalderen for kvinder til 60 aar og for maend til 65 aar, ret til ogsaa at bestemme, at kvinder fritages for betaling af receptgebyr fra en alder af 60 aar og maend foerst fra en alder af 65 aar.

Tredje spoergsmaal

30 Med det tredje spoergsmaal oensker den nationale ret Domstolens besvarelse af, om der paa baggrund af besvarelsen af de to foerste spoergsmaal er grundlag for at begraense naervaerende doms tidsmaessige virkning, saaledes at den direkte virkning af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 ikke kan paaberaabes til stoette for et erstatningskrav vedroerende tidsrum, der ligger forud for afsigelsen af dommen, naar kravet rejses af personer, der ikke foer dette tidspunkt har anlagt sag eller fremsat et tilsvarende krav.

31 Det bemaerkes, at den fortolkning, Domstolen anlaegger af en faellesskabsretlig regel under udoevelse af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 177, ifoelge fast praksis belyser og i noedvendigt omfang praeciserer betydningen og raekkevidden af den paagaeldende regel, saaledes som den skal forstaas og anvendes, henholdsvis burde have vaeret forstaaet og anvendt fra sin ikrafttraeden. Det foelger heraf, at den saaledes fortolkede regel kan og skal anvendes af retten endog i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og bestaar, foer der afsiges dom vedroerende fortolkningsanmodningen, saafremt betingelserne for at forelaegge en tvist om anvendelsen af den naevnte regel i oevrigt er opfyldt (jf. dom af 27.3.1980, sag 61/79, Denkavit italiana, Sml. s. 1205, praemis 16).

32 Domstolen vil af disse grunde kun undtagelsesvis under anvendelse af et almindeligt retssikkerhedsprincip i Faellesskabets retsorden finde anledning til at begraense borgernes mulighed for at paaberaabe sig den saaledes fortolkede bestemmelse med henblik paa at anfaegte retsforhold, der tidligere er stiftet i god tro (dom af 16.7.1992, sag C-163/90, Legros m.fl., Sml. I, s. 4625, praemis 30).

33 I naervaerende sag findes der imidlertid ikke at foreligge forhold, der kunne begrunde en fravigelse fra princippet om, at en fortolkende dom faar retsvirkninger fra ikrafttraedelsen af den fortolkede regel.

34 Det bemaerkes for det foerste, at til trods for, hvad Det Forenede Kongerige har gjort gaeldende under denne sag, har det ikke tidligere kunnet vaere i tvivl om, at fritagelse for receptgebyr er omfattet af det materielle anvendelsesomraade for direktiv 79/7, som afgraenset i direktivets artikel 3, stk. 1. Ved skrivelse af 11. juni 1985 meddelte Det Forenede Kongerige saaledes i medfoer af artikel 8, stk. 2, i direktiv 79/7 Kommissionen, at det med stoette i artikel 7, stk. 1, litra a), opretholdt forskelsbehandlingen af maend og kvinder for saa vidt angik fritagelsen for receptgebyr, hvilket indebaerer, at denne fritagelse var omfattet af direktivets anvendelsesomraade.

35 For det andet kan det forhold, at Kommissionen ikke reagerede paa denne oplysning, ikke med rimelighed have bibragt Det Forenede Kongerige den opfattelse, at denne forskelsbehandling faldt uden for anvendelsesomraadet for direktiv 79/7 i medfoer af direktivets artikel 7, stk. 1, litra a). Direktivet indeholder nemlig ingen saerlig bestemmelse om, hvorvidt Kommissionen skal godkende de oplysninger, den faar meddelt i medfoer af artikel 8, stk. 2. Endvidere har Kommissionen i forbindelse med sin generelle forpligtelse til at paase, at traktaterne overholdes, et frit skoen ved vurderingen af, om det er formaalstjenligt at indlede den i traktatens artikel 169 omhandlede procedure.

36 Endelig kan Det Forenede Kongerige ikke til stoette for, at dommens tidsmaessige virkning skal begraenses, paaberaabe sig hverken de oekonomiske konsekvenser, den kan faa, eller den omstaendighed, at det ofte ville vaere vanskeligt eller helt umuligt at efterproeve de forhold, der ligger til grund for eventuelle krav.

37 De oekonomiske konsekvenser, som en praejudiciel afgoerelse kan faa for en medlemsstat, har aldrig i sig selv kunnet begrunde en begraensning af afgoerelsens tidsmaessige virkning (jf. saerligt dom af 11.8.1995, sag C-367/93 til C-377/93, Roders m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 48). Endvidere paahviler bevisbyrden normalt den, som paaberaaber sig bestemte faktiske forhold, og eventuelle vanskeligheder i denne forbindelse vil saaledes under alle omstaendigheder komme den, der goer kravet gaeldende, til skade.

38 Det tredje spoergsmaal skal derfor besvares med, at der ikke er grundlag for at begraense naervaerende doms tidsmaessige virkning, hvorfor den direkte virkning af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 ogsaa kan paaberaabes til stoette for et erstatningskrav vedroerende tidsrum, der ligger forud for afsigelsen af dommen, naar kravet rejses af personer, der ikke forud herfor har anlagt sag eller fremsat et tilsvarende krav.

Sagens omkostninger

39 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice, Queen' s Bench Division, Divisional Court ved kendelse af 5. maj 1994, for ret:

1) Artikel 3, stk. 1, i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes saaledes, at en ordning som den, der er indfoert ved Regulation 6(1) i National Health Service (Charges for Drugs and Appliances) Regulations 1989, hvorefter visse grupper af personer, saerligt aeldre mennesker, fritages for receptgebyr, er omfattet af direktivets anvendelsesomraade.

2) Artikel 7, stk. 1, litra a), i ovennaevnte direktiv 79/7 giver ikke en medlemsstat, der i medfoer af bestemmelsen har fastsat pensionsalderen for kvinder til 60 aar og for maend til 65 aar, ret til ogsaa at bestemme, at kvinder fritages for receptgebyr fra en alder af 60 aar og maend foerst fra en alder af 65 aar.

3) Der er ikke grundlag for at begraense naervaerende doms tidsmaessige virkning, hvorfor den direkte virkning af artikel 4, stk. 1, i ovennaevnte direktiv 79/7 ogsaa kan paaberaabes til stoette for et erstatningskrav vedroerende tidsrum, der ligger forud for afsigelsen af dommen, naar kravet rejses af personer, der ikke forud herfor har anlagt sag eller fremsat et tilsvarende krav.