61994J0133

++++

1. Traktatbrudssoegsmaal ° Domstolens proevelse af soegsmaalsgrundlaget ° relevante forhold ° forholdene ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(EF-traktaten, art. 169)

2. Miljoe ° vurdering af visse projekters indvirkning paa miljoeet ° direktiv 85/337 ° vurdering af projekter, der henhoerer under de i bilag II til direktivet anfoerte grupper ° medlemsstaternes skoen ° omfang og graenser

(Raadets direktiv 85/337, art. 4, stk. 2)

3. Medlemsstater ° forpligtelser ° traktatbrud ° tilsidesaettelse af de specifikke forpligtelser i henhold til et direktiv og tilsidesaettelse af den generelle forpligtelse i henhold til traktatens artikel 5

(EF-traktaten, art. 5 og 169)

1. Under en sag i medfoer af traktatens artikel 169 skal spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og aendringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen.

2. I artikel 4, stk. 2, i direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet bestemmes det, at projekter, der henhoerer under de i bilag II til direktivet anfoerte grupper, skal vurderes, naar medlemsstaterne finder, at det er paakraevet paa grund af projekternes karakter, og at medlemsstaterne med henblik herpaa kan udpege visse typer projekter, der skal vurderes, eller fastsaette kriterier og/eller graensevaerdier for at afgoere, hvilke af de paagaeldende projekter der skal vurderes. Denne bestemmelse skal fortolkes saaledes, at den ikke tillaegger medlemsstaterne en befoejelse til samlet og endeligt at udelukke muligheden for at vurdere en eller flere kategorier, idet de naevnte kriterier og/eller graensevaerdier ikke har til formaal paa forhaand at udelukke hele kategorier af projekter, der er opregnet i bilag II, og som paataenkes gennemfoert i en medlemsstat, fra forpligtelsen til at foretage en vurdering, men alene at lette vurderingen af de konkrete kendetegn for et projekt med henblik paa at afgoere, om det er omfattet af denne forpligtelse.

3. Naar en medlemsstat har tilsidesat specifikke forpligtelser efter et direktiv, er det ufornoedent at tage stilling til, om den derfor ogsaa har tilsidesat sine forpligtelser efter traktatens artikel 5.

I sag C-133/94,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent Rolf Waegenbaur og Marc H. van der Woude, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Kongeriget Belgien ved bestuursdirecteur Jan Devadder, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Belgiske Ambassade, 4, rue des Girondins,

sagsoegt,

stoettet af

Forbundsrepublikken Tyskland ved Ministerialrat Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, D-53107 Bonn, som befuldmaegtiget,

intervenient,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af Raadets direktiv 85/337/EOEF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet (EFT L 175, s. 40) og i medfoer af EF-traktatens artikel 5 og 189, idet det ikke fuldstaendigt og korrekt har gennemfoert direktivet i belgisk ret,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.N. Kakouris (refererende dommer), og dommerne G. Hirsch, G.F. Mancini, F.A. Schockweiler og P.J.G. Kapteyn,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 16. november 1995, hvor Kongeriget Belgien var repraesenteret af Jan Devadder, Forbundsrepublikken Tyskland af Ernst Roeder og Kommissionen af Wouter Wils, Kommissionens Juridiske Tjeneste,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 11. januar 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. maj 1994 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber anlagt sag i medfoer af EF-traktatens artikel 169 med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af Raadets direktiv 85/337/EOEF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet (EFT L 175, s. 40, herefter "direktivet") og i medfoer af EF-traktatens artikel 5 og 189, idet det ikke fuldstaendigt og korrekt har gennemfoert direktivet i belgisk ret.

2 I medfoer af direktivets artikel 12, stk. 1, skulle medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden tre aar fra dets meddelelse. Eftersom direktivet blev meddelt den 3. juli 1985, udloeb fristen den 3. juli 1988.

3 Ved skrivelse af 29. december 1989 meddelte Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 169 Kongeriget Belgien, at Kommissionen var af den opfattelse, at gennemfoerelsen af direktivet var ufuldstaendig og mangelfuld, og anmodede den belgiske regering om at fremsaette sine bemaerkninger hertil.

4 Regeringen besvarede denne aabningsskrivelse den 25. maj 1990 og fremsendte derefter yderligere oplysninger til Kommissionen den 26. juli 1991.

5 Da Kommissionen ikke fandt, at den belgiske regerings besvarelse var fyldestgoerende, fremsatte den den 3. december 1991 en begrundet udtalelse, hvori den fastholdt sine klagepunkter over for Kongeriget Belgien og opfordrede dette til at opfylde sine forpligtelser inden for to maaneder fra meddelelsen af udtalelsen.

6 Ved skrivelser af 9. december 1991, 3. februar og 23. juli 1992 gav den belgiske regering Kommissionen meddelelse om en raekke foranstaltninger og paataenkte foranstaltninger, der skulle fuldfoere gennemfoerelsen af direktivet i belgisk ret.

7 Da Kommissionen stadig fandt, at direktivet ikke var fuldstaendigt og korrekt gennemfoert, anlagde den naervaerende sag.

8 Ved kendelse af 25. november 1994 har Domstolens praesident givet Forbundsrepublikken Tyskland tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for Kongeriget Belgiens paastande.

9 Kommissionen har i staevningen fremfoert fire anbringender vedroerende henholdsvis mangelfuld gennemfoerelse paa nationalt plan af direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag I, punkt 2, mangelfuld gennemfoerelse i regionen Flandern af direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag I, punkt 6, mangelfuld gennemfoerelse i regionen Flandern af direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, og endelig manglende gennemfoerelse af direktivets artikel 7 og 9 i regionen Flandern og hovedstadsregionen Bruxelles.

10 I staevningen har Kommissionen tillige fremfoert et anbringende vedroerende mangelfuld gennemfoerelse af direktivets artikel 6, stk. 2, sammenholdt med artikel 9. Efter at den belgiske regering er fremkommet med naermere oplysninger herom, har Kommissionen imidlertid frafaldet dette anbringende i replikken.

Anbringendet vedroerende mangelfuld gennemfoerelse paa nationalt plan af direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag I, punkt 2

11 Direktivets artikel 2, stk. 1, indeholder foelgende bestemmelse:

"Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at projekter, der bl.a. paa grund af deres art, dimensioner eller placering kan faa vaesentlig indvirkning paa miljoeet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse.

Disse projekter er defineret i artikel 4."

12 I artikel 4, stk. 1, bestemmes foelgende:

"Med forbehold af artikel 2, stk. 3, skal projekter, der henhoerer under de i bilag I anfoerte grupper, vurderes i henhold til artikel 5 til 10."

13 Punkt 2 i bilag I har foelgende ordlyd:

"2. Konventionelle kraftvaerker og andre fyringsanlaeg med en termisk ydelse paa mindst 300 MW samt kernekraftvaerker og andre kernereaktorer (bortset fra forskningsanlaeg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)."

14 Kommissionen har gjort gaeldende, at de i bilag I opregnede projekter ifoelge direktivets artikel 4, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, skal undergives en vurdering af deres indvirkning paa miljoeet. Medlemsstaterne kan saaledes ikke foretage nogen begraensning heraf. I Belgien er der imidlertid ikke gennemfoert en pligt til at foretage en vurdering af indvirkningen paa miljoeet af kernekraftvaerker og andre kernereaktorer (bortset fra forskningsanlaeg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis konstante kapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse) eller af anlaeg, der udelukkende er bestemt til varig deponering eller endelig bortskaffelse af radioaktivt affald.

15 I duplikken har den belgiske regering anfoert, at direktivet paa dette punkt er gennemfoert i national ret ved de aendringer, der ved kongelig anordning af 23. december 1993 (Belgisch Staatsblad af 2.2.1994, s. 2142) blev foretaget i kongelig anordning af 28. februar 1963 om fastsaettelse af de almindelige regler for beskyttelsen af befolkningen og arbejdstagerne mod de farer, der er forbundet med ioniserende straaling.

16 Kommissionen har fastholdt sit anbringende, idet den dog ikke har bestridt, at den foretagne gennemfoerelse er i overensstemmelse med direktivet. Kommissionen har anfoert, at Belgien for det foerste ikke har gennemfoert direktivet fuldstaendigt og korrekt inden for den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse af 3. december 1991. For det andet var Kommissionen ved indgivelsen af staevningen ikke bekendt med de trufne gennemfoerelsesforanstaltninger, idet den foerst officielt fik meddelelse herom ved skrivelse af 12. september 1994.

17 Det bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis skal spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og at aendringer af forholdene i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen (dom af 27.11.1990, sag C-200/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 4299, praemis 13).

18 I den foreliggende sag er de haevdede gennemfoerelsesforanstaltninger truffet efter udloebet af fristen i den begrundede udtalelse.

19 Kommissionen maa derfor gives medhold i dette anbringende.

Anbringendet vedroerende mangelfuld gennemfoerelse i regionen Flandern af direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag I, punkt 6

20 Blandt de projekter, der skal undergives en vurdering, naevnes i punkt 6 i bilag I til direktivet "integrerede kemiske anlaeg".

21 I regionen Flandern er proceduren ved vurdering af indvirkningen paa miljoeet integreret i de allerede eksisterende godkendelsesprocedurer, der gaelder for ulempeforvoldende og ikke-ulempeforvoldende anlaeg.

22 For saa vidt angaar de ulempeforvoldende anlaeg er godkendelsesprocedurerne reguleret i et dekret om miljoegodkendelser, der er udstedt af Vlaamse Raad (det flamske regionsraad, dvs. den flamske lovgivende forsamling) den 28. juni 1985 (Belgisch Staatsblad af 17.9.1985, s. 13304).

23 Til gennemfoerelse af dette dekret har Vlaamse Executieve (den flamske eksekutivmyndighed, dvs. den flamske regering) den 23. marts 1989 udstedt bekendtgoerelse 89-928 (Belgisch Staatsblad af 17.5.1989, s. 8442). I bekendtgoerelsens artikel 3, punkt 6, defineres integrerede kemiske anlaeg som anlaeg "til forarbejdning gennem kemiske processer af:

a) umaettede alifatiske carbonhydrider med under 5 carbonatomer pr. molekyle

b) umaettede cykliske carbonhydrider, herunder aromatiske med mindre end 9 carbonatomer pr. molekyle

med en kapacitet paa 100 000 tons eller derover om aaret."

24 Ifoelge Kommissionen har regionen Flanderns eksekutivmyndighed foretaget en indskraenkende fortolkning af begrebet "integrerede kemiske anlaeg". Naar der fastsaettes kvantitative betingelser, sikres det ikke, at samtlige integrerede kemiske anlaeg undergives en vurdering af indvirkningen paa miljoeet. Det er saaledes kun anlaeg til forarbejdning af de stoffer, som er naevnt i litra a) og b) i den definition, der er opstillet af eksekutivmyndigheden, med en forarbejdningskapacitet paa mindst 100 000 tons, der skal gennemgaa vurderingsproceduren. Punkt 6 i bilag I til direktivet indeholder derimod ingen kvantitativ afgraensning.

25 Den belgiske regering har anfoert, at begrebet "integrerede kemiske anlaeg" er vagt, og at Kommissionen i oevrigt selv har anerkendt dette, idet den i sit forslag til aendring af direktivet (dok. KOM(93) 575 endelig udg., EFT 1994 C 130, s. 8) naermere har afgraenset begrebet. Under disse omstaendigheder og af hensyn til retssikkerheden var den flamske regering noedt til selv at give begrebet indhold. Naar maettede carbonhydrider ikke omtales, skyldes det, at de paa grund af deres begraensede reaktivitet naesten ikke anvendes i grundkemien. Endvidere indeholder kapacitetsbetingelsen, som ikke vedroerer fremstillingskapaciteten, udtrykt i maengden af det faerdige produkt, men forarbejdningskapaciteten, udtrykt i maengden af grundelementerne (smaa molekyler), heller ingen egentlig begraensning i direktivets anvendelsesomraade. Den givne definition daekker saaledes efter den belgiske regerings opfattelse de vigtigste kemiske anlaeg i regionen Flandern.

26 Det maa konstateres, at punkt 6 i bilag I til direktivet ikke indeholder nogen begraensning med hensyn til de integrerede kemiske anlaeg, der skal underkastes en vurdering. Hvor faellesskabslovgiver har oensket at begraense forpligtelsen til at foretage en vurdering, er der derimod udtrykkeligt truffet bestemmelse herom. Dette er bl.a. tilfaeldet i bilagets punkt 1, 2, 5, 7 og 8.

27 Det afgoerende element i begrebet "integrerede kemiske anlaeg" er endvidere netop, at de er integrerede, idet andre kemiske anlaeg henhoerer under bilag II, punkt 6. Som generaladvokaten imidlertid har anfoert i punkt 36, 37 og 38 i sit forslag til afgoerelse, hverken praeciserer eller definerer de flamske bestemmelser dette begreb, idet spoergsmaalet, om et kemisk anlaeg er integreret, ikke afhaenger af anlaeggets forarbejdningskapacitet eller af, hvilken type kemiske stoffer der forarbejdes, men af, om det omfatter produktionsenheder, der hoerer sammen, og som funktionelt udgoer én enkelt produktionsenhed.

28 Det foelger heraf, at Kommissionen ogsaa maa gives medhold i dette anbringende.

Anbringendet vedroerende mangelfuld gennemfoerelse i regionen Flandern af direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, stk. 1

29 I direktivets artikel 4, stk. 2, bestemmes foelgende:

"Projekter, der henhoerer under de i bilag II anfoerte grupper, vurderes i henhold til artikel 5 til 10, naar medlemsstaterne finder, at det er paakraevet paa grund af projekternes karakter.

Med henblik herpaa kan medlemsstaterne navnlig udpege visse typer projekter, der skal vurderes, eller fastsaette kriterier og/eller graensevaerdier for at afgoere, hvilke af projekterne henhoerende under de i bilag II anfoerte kategorier der skal vurderes i henhold til artikel 5 til 10."

30 I regionen Flandern indeholder artikel 3 i bekendtgoerelse 89-928 en fortegnelse over ulempeforvoldende anlaeg, som skal underkastes en vurdering i henhold til regionsraadets dekret af 28. juni 1985 om miljoegodkendelser.

31 For saa vidt angaar ikke-ulempeforvoldende anlaeg er der ved loi organique de l' aménagement du territoire et de l' urbanisme af 29. marts 1962 (lov om lands- og byplanlaegning, Belgisch Staatsblad af 12.4.1962, s. 3000) indfoert en procedure for udstedelse af byggetilladelse. I medfoer af denne lov har den flamske eksekutivmyndighed bl.a. udstedt bekendtgoerelse 89-929 af 23. marts 1989 (Belgisch Staatsblad af 17.5.1989, s. 8450), der regulerer vurderingen af indvirkningen paa miljoeet af arbejder og virksomhed omfattet af loven af 29. marts 1962. Bekendtgoerelsens artikel 2 indeholder en fortegnelse over de projekter, hvis indvirkning paa miljoeet skal vurderes.

32 Kommissionen har gjort gaeldende, at det i direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, kraeves, at medlemsstaterne konkret og i hver enkelt sag foretager en undersoegelse af de individuelle forhold ved hvert af de i bilag II opregnede projekter. Paa baggrund af denne undersoegelse kan det derefter afgoeres, om det paa grund af det paagaeldende projekts art, dimensioner eller placering er noedvendigt at foretage en vurdering af indvirkningen paa miljoeet. Direktivets artikel 4, stk. 2, andet afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for at lette denne undersoegelse ved at fastsaette kriterier og/eller graensevaerdier. Bestemmelsen giver dem imidlertid ikke mulighed for at fastsaette kriterier og/eller graensevaerdier for paa forhaand at unddrage visse projekter, der er opregnet i bilag II, fra denne undersoegelse.

33 De bestemmelser, der er gaeldende i regionen Flandern, opfylder imidlertid efter Kommissionens opfattelse ikke dette krav. De fortegnelser, der er indeholdt i artikel 3 i bekendtgoerelse 89-928 og i artikel 2 i bekendtgoerelse 89-929 omfatter ikke alle de projekter, der er naevnt i bilag II. De projekter, der ikke er naevnt, vil saaledes aldrig blive underkastet en undersoegelse af, om en vurdering af indvirkningen paa miljoeet er paakraevet paa grund af deres karakter.

34 Den belgiske regering har gjort gaeldende, at den flamske regering ved udstedelsen af de anfaegtede bekendtgoerelser, under hensyn til miljoesituationen i Flandern, har skoennet, at kun visse kategorier af de i bilag II anfoerte projekter, der opfylder de graensevaerdier og andre kriterier, som den har fastsat, paa grund af deres art skal vurderes. Den har saaledes indirekte fundet, at alle de andre projekter, der er anfoert i bilag II, har en saadan karakter, at det ikke er noedvendigt at foretage en vurdering af dem.

35 Ifoelge den belgiske regering, der heri stoettes af den tyske regering, fremgaar det ikke af en eneste af direktivets bestemmelser, at medlemsstaterne kun i det konkrete tilfaelde kan bedoemme, om en vurdering af indvirkningen paa miljoeet er overfloedig paa grund af karakteren af individuelle projekter. Medlemsstaterne kan ogsaa generelt anlaegge det skoen, at en vurdering af visse projekter, der er opregnet i bilag II, er overfloedig paa grund af disses karakter. De to regeringer har herved henvist til ordlyden af artikel 4, stk. 2.

36 Den tyske regering har saerligt anfoert, at ordlyden af sidstnaevnte bestemmelse taler for en abstrakt bestemmelse af, hvilke projekter der skal vurderes, idet det ellers ikke ville vaere medlemsstaterne, men de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfaelde, der skulle bedoemme, om der skulle foretages en vurdering af et projekt. Sondringen i ottende og niende betragtning til direktivet og i artikel 4, stk. 2, mellem henholdsvis "kategorier" og "grupper" paa den ene side og "projekter" paa den anden side viser, at udvaelgelsen af de projekter, hvis indvirkning paa miljoeet skal vurderes, kan foretages abstrakt.

37 Den tyske regering har endvidere anfoert, at den omstaendighed, at fritagelse fra forpligtelsen til at foretage en vurdering i henhold til direktivets artikel 2, stk. 3, kun kan ske for saa vidt angaar projekter, der er omfattet af direktivets artikel 4, stk. 1, taler imod, at det skulle vaere noedvendigt at foretage en detaljeret undersoegelse af projekterne i bilag II.

38 Den belgiske regering har tilfoejet, at ifoelge Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Raadet om direktivets gennemfoerelse (dok. KOM(93) 28, Vol. 1, 2.4.1993) har de fleste medlemsstater fortolket artikel 4, stk. 2, paa samme maade som den flamske regering.

39 Endelig har den belgiske og den tyske regering til stoette for deres synspunkt paaberaabt sig det forslag om aendring af direktivet, som Kommissionen har fremsat over for Raadet (dok. KOM(93) 575 endelig udg., jf. ovenfor). Saerligt goeres det gaeldende, at Kommissionen har fremsat forslag om en ny artikel 4, stk. 3, som sammen med et nyt bilag IIa skal paalaegge medlemsstaterne i hver enkelt sag at undersoege, om det er noedvendigt at foretage en vurdering. Dette forslag ville imidlertid vaere overfloedigt, hvis en saadan forpligtelse allerede fulgte af gaeldende ret.

40 Det skal for det foerste bemaerkes, at de flamske bestemmelser, som det fremgaar af praemis 33 og 34 i denne dom, udelukker visse kategorier af projekter, der er omfattet af bilag II, fuldstaendigt og endeligt fra en vurdering af deres indvirkning paa miljoeet. Der opstaar derfor spoergsmaal om, hvorvidt det i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, er tilladt at foretage en saadan udelukkelse.

41 Selv om det fremgaar af bestemmelsen, at medlemsstaterne altid kan udpege visse "typer" projekter, der skal vurderes, eller fastsaette kriterier og/eller graensevaerdier for at afgoere, hvilke af projekterne der skal vurderes, bemaerkes det imidlertid, at dette er en befoejelse, som er tillagt medlemsstaterne inden for hver af de kategorier, der er opregnet i bilag II. Faellesskabslovgiver har saaledes selv anlagt den vurdering, at samtlige kategorier af projekter, der er opregnet i bilag II, eventuelt og afhaengig af, hvilken karakter projektet har ved udarbejdelsen, kan have en betydelig indvirkning paa miljoeet.

42 Det foelger heraf, at de i artikel 4, stk. 2, omtalte kriterier og/eller graensevaerdier har til formaal at lette vurderingen af de konkrete kendetegn for et projekt med henblik paa at afgoere, om det er omfattet af forpligtelsen til at foretage en vurdering, men ikke har til formaal paa forhaand at udelukke hele kategorier af projekter, der er opregnet i bilag II, og som paataenkes gennemfoert i en medlemsstat, fra denne forpligtelse.

43 Artikel 4, stk. 2, tillaegger saaledes ikke medlemsstaterne en befoejelse til samlet og endeligt at udelukke muligheden af at vurdere en eller flere kategorier, der er omfattet af bilag II.

44 Herefter findes de af den belgiske og den tyske regering fremfoerte argumenter for, at artikel 4, stk. 2, ikke udelukker, at en medlemsstat abstrakt ved hjaelp af kriterier og/eller graensevaerdier kan bestemme, hvilke projekter der skal vurderes, og saaledes ikke paalaegger en forpligtelse til at traeffe afgoerelse vedroerende hvert konkret projekt, ikke at vaere relevante for sagen, helt uafhaengigt af, om regeringernes argumenter stoettes paa en korrekt fortolkning af artikel 4, stk. 2.

45 Herefter maa det fastslaas, at de anfaegtede flamske bestemmelser ikke udgoer en korrekt gennemfoerelse af direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, idet de indirekte og paa forhaand udelukker, at der kan ske en vurdering af alle de kategorier af projekter i bilag II, som ikke naevnes i de flamske bestemmelser, selv om det maatte vise sig paakraevet at foretage en vurdering af projekter under disse kategorier paa grund af deres karakter.

46 Kommissionen maa derfor gives medhold i dette anbringende.

Anbringendet vedroerende manglende gennemfoerelse af direktivets artikel 7 og 9 i regionen Flandern og hovedstadsregionen Bruxelles

47 I direktivets artikel 7 bestemmes foelgende:

"Saafremt en medlemsstat konstaterer, at et projekt vil kunne faa betydelig indvirkning paa miljoeet i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der vil kunne beroeres i betydelig grad, anmoder derom, fremsender den medlemsstat, paa hvis omraade det er foreslaaet at udfoere projektet, de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, til den anden medlemsstat, samtidig med at den goer dem tilgaengelige for sine egne statsborgere."

48 I artikel 9 bestemmes det, at indholdet af den endelige beslutning skal stilles til raadighed for de beroerte dele af offentligheden. I artiklens sidste afsnit fastsaettes foelgende:

"Saafremt en anden medlemsstat er blevet underrettet i henhold til artikel 7, underrettes den ligeledes om den paagaeldende beslutning."

49 Kommissionen har gjort gaeldende, at direktivets artikel 7 og 9 ikke er blevet gennemfoert i regionen Flandern og hovedstadsregionen Bruxelles.

50 Den belgiske regering har ikke bestridt Kommissionens klagepunkt for saa vidt angaar regionen Flandern. Regeringen har imidlertid paaberaabt sig, at der foreligger et foreloebigt udkast til dekret, som, naar dekretet udstedes, vil bringe det omtvistede traktatbrud til ophoer.

51 For saa vidt angaar hovedstadsregionen Bruxelles er den belgiske regering af den opfattelse, at artikel 7 og 9 ikke skal gennemfoeres, fordi regionens geografiske beliggenhed og bymaessige karakter udelukker, at der kan opfoeres industrianlaeg, der kan faa virkninger paa miljoeet, der har konsekvenser for andre medlemsstater.

52 Dette synspunkt kan ikke tiltraedes.

53 Argumentet vedroerende hovedstadsregionens geografiske beliggenhed hviler paa den antagelse, at kun projekter i graenseomraader kan paavirke miljoeet i en anden medlemsstat. Som Kommissionen med rette har anfoert, er dette en fejlagtig antagelse, fordi den ikke tager hensyn til muligheden for forurening gennem luft eller vand.

54 For saa vidt angaar argumentet vedroerende hovedstadsregionens bymaessige karakter har Kommissionen under retsmoedet og uden indsigelse fra den belgiske regering oplyst, at der i regionen findes betydelige kemiske og petrokemiske anlaeg.

55 Herefter maa Kommissionen gives medhold i sit anbringende.

56 Da Kongeriget Belgien har tilsidesat specifikke forpligtelser efter direktivet, er det ufornoedent at tage stilling til, om det derfor ogsaa har tilsidesat sine forpligtelser efter traktatens artikel 5 (jf. dom af 19.2.1991, sag C-374/89, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 367, praemis 13).

57 Det skal herefter fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af direktiv 85/337 og EF-traktatens artikel 189, idet det ikke fuldstaendigt og korrekt har gennemfoert direktivet i belgisk ret.

Sagens omkostninger

58 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer derfor paalaegges at betale sagens omkostninger. I medfoer af artikel 69, stk. 4, foerste afsnit, skal Forbundsrepublikken Tyskland, der er indtraadt i sagen, baere sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

1) Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af Raadets direktiv 85/337/EOEF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet og i medfoer af EF-traktatens artikel 189, idet det ikke fuldstaendigt og korrekt har gennemfoert direktivet i belgisk ret.

2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

3) Forbundsrepublikken Tyskland baerer sine egne omkostninger.