61993B0012(01)

++++

Saerlige rettergangsformer ° foreloebige forholdsregler ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° arbejdstagerrepraesentationers begaering om fuldstaendig eller delvis udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning om godkendelse af en fusion paa visse betingelser ° betingelser herfor ° alvorligt og uopretteligt tab ° afvejning af samtlige interesser i sagen ° ingen risiko for at arbejdstagerne lider tab, der kan give grundlag for at traeffe foreloebige forholdsregler

(EOEF-traktaten, art. 185 og 186; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2; Raadets forordning nr. 4064/89; Raadets direktiv 77/187, art. 3 og 4)

I en situation, hvor en udsaettelse af gennemfoerelsen af en kommissionsbeslutning om godkendelse af en fusion i medfoer af forordning nr. 4064/89 ° efter begaering om foreloebige forholdsregler fra arbejdstagerrepraesentationer i nogle af de i fusionen deltagende virksomheder ° vil vaere ensbetydende med, at den meddelte godkendelse suspenderes under hele sagens behandling, og hvor de foreloebige forholdsregler, der subsidiaert er fremsat begaering om, vil vaere ensbetydende med en forlaengelse af en situation, som er kendetegnet ved en dominerende stilling, der kan faa uoprettelige konsekvenser for konkurrencen inden for den paagaeldende sektor, maa det under sagen om foreloebige forholdsregler vaere paakraevet at foretage en afvejning af alle de interesser, der goer sig gaeldende. Herunder maa der tages hensyn til ikke alene sagsoegernes interesser og Kommissionens interesse i at genetablere effektive konkurrenceforhold, men ogsaa de interesser, som goer sig gaeldende for tredjeparter, specielt de beroerte virksomheder, saaledes at det undgaas saavel at skabe en uoprettelig situation som at paafoere en af sagens parter, en tredjepart eller endog almene interesser et alvorligt og uopretteligt tab.

I en saadan situation er de begaerede forholdsregler kun berettigede, hvis det viser sig, at de arbejdstagere, som sagsoegerne repraesenterer, i tilfaelde af, at forholdsreglerne ikke traeffes, udsaettes for en situation, der kan bringe deres fremtid i fare.

I det foreliggende tilfaelde kan den anfaegtede beslutning principielt ikke have indvirkning paa de rettigheder, der tilkommer arbejdstagerne i de beroerte virksomheder, og den kan heller ikke direkte paafoere arbejdstagerne et tab, hvis eventuelle indtraeden kan begrunde, at der traeffes foreloebige forholdsregler.

Hvad angaar det tab, arbejdstagerne i den overdragende virksomhed haevdes at ville lide som foelge af, at afhaendelsen skulle udgoere et indgreb i deres ret til, at virksomhedens aktiver bevares, har sagsoegerne ° som blot har henvist til, at den oekonomiske modydelse for afhaendelsen er ubetydelig ° ikke godtgjort, hvorledes formindskelsen af virksomhedens aktiver umiddelbart skulle kunne medfoere risiko for et alvorligt og uopretteligt tab med hensyn til opretholdelsen af beskaeftigelsen i virksomheden. Med hensyn til modydelsen staar det under alle omstaendigheder fast, at vederlaget for afhaendelsen ikke foelger af Kommissionens beslutning, men udelukkende er et resultat af forhandlinger mellem de paagaeldende virksomheder.

Med hensyn til det tab, som haevdes at blive paafoert arbejdstagerne i den afhaendede virksomhed som foelge af, at de ikke laengere vil kunne vaere omfattet af de sociale fordele, som er indroemmet dem, dels ved deres individuelle arbejdskontrakter, dels ved den gaeldende kollektive aftale inden for den overdragende virksomhed, bemaerkes for det foerste, at det foelger af artikel 3 og 4 i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold overgaar til erhververen. For det andet bemaerkes, at de gaeldende nationale retsforeskrifter om arbejdsforhold indeholder en bestemmelse om, at enhver kollektiv overenskomst eller aftale, hvis varighed er ubegraenset, kan opsiges af parterne i overensstemmelse med de i overenskomsten eller aftalen fastlagte betingelser. Heraf foelger, at selv hvis det maatte antages, at det paastaaede tab ville indtraede med den fornoedne sikkerhed, kunne et saadant tab ikke vaere en direkte konsekvens af Kommissionens beslutning. Beslutningen indebaerer saaledes ikke, at de nye arbejdsgivere skal soege den gaeldende kollektive aftale for arbejdstagerne i den afhaendede virksomhed aendret, lige saa lidt som en eventuel udsaettelse af afhaendelsen vil give nogen som helst beskyttelse mod, at den gaeldende kollektive aftale opsiges.

Sagsfremstilling

1 De vaesentligste faktiske omstaendigheder, der ligger til grund for den for Retten indbragte sag, kan ° som de fremgaar af parternes processkrifter og de mundtlige bemaerkninger, der er fremsat under retsmoedet ° sammenfattes som foelger.

2 I henhold til artikel 4, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395, s. 1, som berigtiget i EFT 1990 L 257, s. 14, herefter benaevnt "forordning nr. 4064/89") indgav Nestlé SA (herefter benaevnt "Nestlé") den 25. februar 1992 anmeldelse til Kommissionen om et offentligt tilbud om overtagelse af samtlige aktier i Source Perrier SA (herefter benaevnt "Perrier"). Efter en gennemgang af anmeldelsen besluttede Kommissionen den 25. marts 1992 at indlede proceduren efter artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89, da den fandt, at den anmeldte fusion rejste alvorlig tvivl med hensyn til, om den var forenelig med faellesmarkedet.

3 Bl.a. under hensyn til nogle tilsagn, Nestlé havde afgivet over for Kommissionen, vedtog denne den 22. juli 1992 en beslutning, hvorved fusionen blev erklaeret forenelig med faellesmarkedet (herefter benaevnt "beslutningen"). I beslutningen blev der optaget en raekke betingelser og paabud med henblik paa at sikre, at Nestlé overholdt de afgivne tilsagn. En af betingelserne i beslutningen var, at Nestlé ° til en konkurrent, som skulle godkendes af Kommissionen, og inden for en i selve beslutningen fastsat frist ° skulle afhaende maerkerne og kilderne Vichy, Thonon, Pierval, Saint-Yorre og en raekke andre, lokale kilder samt den til kilderne hoerende aftapningskapacitet.

4 Den 26. januar 1993 forelagde Nestlé over for Kommissionen en koeber, Castel-koncernen, som allerede drev virksomhed inden for drikkevaresektoren, og som havde erklaeret sig interesseret i at erhverve tre af de stoerre kilder, Nestlé havde forpligtet sig til at saelge (Vichy, Thonon og Saint-Yorre), samt en raekke mindre kilder. Kommissionen fandt ikke, at disse afhaendelser fuldt ud opfyldte kravene i beslutningen, og Nestlé og Castel-koncernen indgik derefter den 18. februar 1993 en ny aftale, som ud over de naevnte kilder ogsaa omfattede en afhaendelse af Pierval-kilden.

5 Den 3. marts 1993 udsendte Kommissionen en pressemeddelelse, hvori det hed, at Castel-koncernens tilbud var et vaesentligt led i, at samtlige betingelser blev opfyldt, og at Kommissionen endeligt ville afslutte sagen, saa snart forhindringerne for den faktiske overdragelse af kilderne var fjernet, bl.a. med hensyn til overfoerelsen af retten til at udnytte Vichy og Thonon ° som tilkom henholdsvis den franske stat og byen Thonon-les-Bains ° til Castel-koncernen.

Retsforhandlinger.

6 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 3. februar 1993 har comité central d' entreprise de la société anonyme Vittel, comité d' établissement de Pierval og fédération générale agroalimentaire CFDT anlagt sag i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, med paastand om annullation af beslutningen.

7 Ved saerskilt dokument registreret paa Rettens Justitskontor den 2. marts 1993 har comité central d' entreprise de la société anonyme Vittel og comité d' établissement de Pierval (herefter benaevnt "sagsoegerne") endvidere ° i medfoer af EOEF-traktatens artikel 185 og 186 ° fremsat begaering om foreloebige forholdsregler, principalt i form af udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning, subsidiaert i form af, at Retten traeffer bestemmelse om, at gennemfoerelsen af beslutningen suspenderes, for saa vidt som Pierval kraeves afhaendet, indtil afsigelsen af dommen i hovedsagen.

8 Kommissionen har fremsat skriftlige bemaerkninger vedroerende begaeringen om foreloebige forholdsregler den 17. marts 1993. Parterne har fremfoert mundtlige bemaerkninger i retsmoedet den 23. marts 1993.

9 Ved kendelse af 2. april 1993 (sag T-12/93 R, CCE Vittel og CE Pierval mod Kommissionen, Sml. II, s. 449) har Rettens praesident paalagt Kommissionen, saa snart den har oplysninger herom, at underrette Retten om, at alle betingelser vedroerende den afhaendelse af aktiver, som er omhandlet i beslutningen, er opfyldt, og navnlig om, at forhindringerne for overfoerelsen af retten til at udnytte Vichy og Thonon er fjernet. Ved samme kendelse har Rettens praesident truffet bestemmelse om at udsaette gennemfoerelsen af beslutningen ° for saa vidt som der deri, som en betingelse for at erklaere den anmeldte fusion forenelig med faellesmarkedet, stilles krav om, at betingelsen vedroerende afhaendelsen af Pierval er opfyldt ° indtil der i sagen om foreloebige forholdsregler kan traeffes afgoerelse om de begaeringer, der er fremsat for Retten, paa grundlag af de af Kommissionen meddelte oplysninger.

10 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 11. juni 1993 har Kommissionen meddelt Retten, at den den 27. maj 1993 fik underretning om en aftale mellem Nestlé og Castel om overdragelse af de paagaeldende aktiver samt om, at den franske stat havde godkendt, at Castel erhvervede Compagnie fermière de Vichy ° der er indehaver af rettighederne til udnyttelsen af kilden Vichy-Célestins ° og at byen Thonon-les-Bains havde godkendt en ny koncession til udnyttelsen af Thonon-kilden. Samtidig fremlagde Kommissionen over for Retten en pressemeddelelse af 5. maj 1993 fra det franske budgetministerium, hvori det hed, at budgetministeren havde godkendt aftalen mellem Nestlé-koncernen og Castel-koncernen om Vichy-koncessionen. Kommissionen fremlagde desuden en telefax af 25. maj 1993 fra kommunaldirektoeren i Thonon-les-Bains, hvori det hed, at kommunalbestyrelsen havde vedtaget "tillaegsaftalen til koncessionsoverenskomsten mellem SEMT og kommunen".

11 Ved skrivelse registreret paa Rettens Justitskontor den 30. juni 1993 har Kommissionen for Retten fremlagt en genpart af et referat af et moede den 24. maj 1993 i Thonon-les-Bains' kommunalbestyrelse. Paa moedet vedtog kommunalbestyrelsen tillaegsaftalen til koncessionsoverenskomsten vedroerende udnyttelsen af mineralvandet fra Thonon-kilden.

12 Efter fremkomsten af de oplysninger, Kommissionen har givet til opfyldelse af kendelsen af 2. april 1993, jf. ovenfor, maa det i den foreliggende sag om foreloebige forholdsregler konstateres, at alle de i beslutningen opstillede betingelser vedroerende overdragelse af aktiver umiddelbart forekommer at vaere opfyldt, og at sagen er tilstraekkeligt oplyst til, at der kan traeffes afgoerelse om, hvorvidt begaeringen om foreloebige forholdsregler kan tages til foelge.

Retlige bemaerkninger

13 I henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 185 og 186, jf. artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans, kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.

14 Det fremgaar af artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement, at begaeringer om foreloebige forholdsregler i henhold til traktatens artikel 185 og 186 skal angive de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal have foreloebig karakter i den forstand, at de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen (jf. senest ovennaevnte kendelse af 2.4.1993).

15 Med hensyn til parternes anbringender og argumenter henvises til sammenfatningen heraf i ovennaevnte kendelse af 2. april 1993. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, i det omfang det er noedvendigt for forstaaelsen af Rettens argumentation.

Begaeringens raekkevidde og interesseafvejningen

16 Det bemaerkes, at den foreliggende begaering om foreloebige forholdsregler gaar ud paa, principalt at faa udsat gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning om at godkende Nestlé' s overtagelse af kontrollen med Perrier, subsidiaert at Retten traeffer bestemmelse om, at gennemfoerelsen af beslutningen, for saa vidt der deri stilles krav om afhaendelse af Pierval, suspenderes, indtil der er truffet afgoerelse i hovedsagen.

17 Indledningsvis bemaerkes, for saa vidt angaar begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningen, at en saadan udsaettelse vil vaere ensbetydende med, at den af Kommissionen meddelte godkendelse af den anmeldte fusion suspenderes under hele sagens behandling, og som foelge heraf med, at Nestlé' s udoevelse af sin stemmeret i Perrier-koncernen ligeledes suspenderes, hvilket vil kunne vaere en alvorlig hindring for selve driften af virksomhederne i koncernen.

18 Med hensyn til begaeringen om foreloebige forholdsregler i form af, at Retten traeffer bestemmelse om, at gennemfoerelsen af beslutningen, for saa vidt der deri stilles krav om afhaendelse af Pierval, suspenderes, indtil der er truffet afgoerelse i hovedsagen, bemaerkes, at en saadan foranstaltning vil vaere ensbetydende med en, i hvert fald delvis, suspension af opfyldelsen af de i praemis 3 omtalte forpligtelser, som Nestlé har paataget sig over for Kommissionen, og som foelge heraf med en forlaengelse af en situation, der i beslutningen beskrives som en dominerende stilling, der kan faa uoprettelige konsekvenser for konkurrencen inden for den paagaeldende sektor. Denne situation skulle de i beslutningen opstillede betingelser og paabud netop bringe til ophoer. Dette indebaerer, at en opfyldelse af alle disse forpligtelser inden for den i beslutningen fastsatte frist udgoer betingelsen for Kommissionens godkendelse af, at den anmeldte fusion gennemfoeres.

19 I en saadan faktisk og retlig situation maa det under sagen om foreloebige forholdsregler vaere paakraevet at foretage en afvejning, ikke alene af sagsoegernes saerlige interesse i at faa gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning udsat over for Kommissionens generelle interesse i at genetablere effektive konkurrenceforhold, men ogsaa af de interesser, som goer sig gaeldende for tredjeparter som Nestlé og Castel, saaledes at det undgaas saavel at skabe en uoprettelig situation som at paafoere en af sagens parter, en tredjepart eller endog almene interesser et alvorligt og uopretteligt tab (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 15.12.1992 i sag T-96/92 R, CCE Grandes Sources m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2579).

20 I denne henseende bemaerkes, at i en situation som den foreliggende, hvor de begaerede foreloebige forholdsregler kan have alvorlige foelger for rettigheder og interesser hos tredjemaend, som ikke er parter i tvisten og saaledes ikke har kunnet hoeres, er saadanne forholdsregler kun berettigede, hvis det viser sig, at sagsoegerne i tilfaelde af, at forholdsreglerne ikke traeffes, udsaettes for en situation, der kan bringe selve deres eksistens i fare (jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 22.5.1978, sag 92/78 R, Simmenthal mod Kommissionen, Sml. s. 1129, jf. senest kendelsen i sagen CCE Grandes Sources m.fl. mod Kommissionen, a.st.).

21 Paa denne baggrund maa der i sagen om foreloebige forholdsregler tages stilling til, om de retlige betingelser for at traeffe de begaerede foreloebige forholdsregler er opfyldt.

Risikoen for et alvorligt og uopretteligt tab

22 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at spoergsmaalet om, hvorvidt en foreloebig forholdsregel er uopsaettelig, skal vurderes ud fra, om det er noedvendigt at traeffe en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den part, der har indgivet begaeringen, lider et alvorligt og uopretteligt tab. Det paahviler den part, der indgiver begaeringen om udsaettelse af fuldbyrdelsen, at godtgoere, at det vil paafoere vedkommende et vaesentligt og uopretteligt tab, saafremt man afventer afgoerelsen i hovedsagen (jf. senest kendelse afsagt af Domstolens praesident den 29.6.1993, sag C-280/93 R, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 3667, praemis 22).

23 Herom har sagsoegerne gjort gaeldende, at en afhaendelse af Pierval-vaerket vil paafoere dem et alvorligt og uopretteligt tab, hvis indtraeden er overhaengende og sikker. Efter sagsoegernes opfattelse vil en afhaendelse af Pierval' s aktiver vaere et indgreb i arbejdstagernes interesser ° specielt for arbejdstagerne i Pierval og mere generelt for arbejdstagerne i Vittel ° idet afhaendelsen kraenker deres ret til at paase, at virksomhedens aktiver bevares, mens forholdet i den foreliggende sag er, at den oekonomiske modydelse for afhaendelsen er ubetydelig. Hertil kommer efter sagsoegernes opfattelse, at Pierval' s arbejdstagere som foelge af afhaendelsen ikke laengere vil kunne vaere omfattet af de betydelige sociale fordele, som er indroemmet dem, dels ved deres individuelle arbejdskontrakter, dels ved den gaeldende kollektive aftale inden for Vittel. Dette tab vil vaere uopretteligt, da afhaendelsen, hvis den foretages, vil faa retsvirkninger, der ikke kan aendres, uanset suspensive eller resolutive betingelser. Endvidere er tabet efter sagsoegernes opfattelse en direkte foelge af Kommissionens beslutning, hvori der som betingelse for at erklaere fusionen mellem Nestlé og Perrier forenelig med faellesmarkedet stilles krav om afhaendelse af en raekke kilder, herunder Pierval.

24 Kommissionens har paa dette punkt gjort gaeldende, at sagsoegerne ikke har godtgjort, at de udsaettes for et sikkert og overhaengende tab som foelge af beslutningen. En afhaendelse af en del af en virksomheds aktiver kan saaledes kun i sig selv indebaere et tab for de ansatte i virksomheden, hvis afhaendelsen noedvendigvis har konsekvenser for en saerlig interesse for de ansatte, f.eks. at de mister deres beskaeftigelse, hvilket ikke er tilfaeldet i denne sag. Med hensyn til argumentet vedroerende det tab, som specielt arbejdstagerne i Pierval vil lide som foelge af afhaendelsen, har Kommissionen anfoert, at det ikke er sikkert, at afhaendelsen af virksomheden noedvendigvis vil faa konsekvenser for den kollektive aftale, og at en saadan aftale under alle omstaendigheder fortsat vil gaelde i ét aar, eller indtil en ny aftale er traadt i kraft, idet de ansatte i tilfaelde af , at der ikke indgaas en aftale i det aar, der foelger efter afhaendelsen, bevarer de individuelle fordele, de har opnaaet i henhold til den aftale, der er indgaaet forud for afhaendelsen. Hertil kommer, at de kollektive aftaler lige saa vel kunne vaere opsagt af Vittel' s ledelse, ogsaa i tilfaelde af, at Pierval ikke blev afhaendet. Heraf foelger efter Kommissionens opfattelse, at en opsigelse af aftalerne ikke er en konsekvens af afhaendelsen af Pierval, og at tabet for Pierval' s arbejdstagere derfor hverken er sikkert eller overhaengende.

25 Indledningsvis bemaerkes, som Rettens praesident har udtalt i kendelsen af 15. december 1992, jf. ovenfor, at en beslutning om at godkende en fusion principielt ikke kan have indvirkning paa de rettigheder, der tilkommer arbejdstagerne i en virksomhed, som er blevet overfoert som foelge af en fusion. Der skal dog i den foreliggende sag tages stilling til, om det alvorlige og uoprettelige tab, sagsoegerne haevder vil indtraede, er tilstraekkelig sikkert til at kunne begrunde, at de begaerede foreloebige forholdsregler traeffes, og desuden til, om der kan antages at foreligge en direkte aarsagsforbindelse mellem tabet og beslutningen.

26 Hvad angaar det tab, som arbejdstagerne i Vittel generelt haevdes at ville lide som foelge af, at afhaendelsen af Pierval-vaerket skulle udgoere et indgreb i deres ret til, at "virksomhedens aktiver bevares", bemaerkes, at sagsoegerne ikke har godtgjort, hvorledes en formindskelse af Vittel' s aktiver som foelge af en afhaendelse af Pierval umiddelbart skulle kunne medfoere risiko for et alvorligt og uopretteligt tab med hensyn til opretholdelsen af beskaeftigelsen i Vittel. I denne forbindelse har sagsoegerne ° som ikke har fremfoert nogen saerlig omstaendighed, der kunne give grundlag for at betegne den risiko, arbejdstagerne i Vittel udsaettes for som foelge af afhaendelsen, som sikker og overhaengende ° blot henvist til, at den oekonomiske modydelse for afhaendelsen er ubetydelig. Det staar imidlertid fast, at vederlaget for afhaendelsen af Pierval, selv hvis det kan betegnes som ubetydeligt, ikke foelger af beslutningen, men udelukkende er et resultat af Nestlé' s forhandlinger med Castel om overdragelsen af alle de aktiver, Nestlé har givet tilsagn om at afhaende.

27 Med hensyn til det tab, som haevdes at blive paafoert ved, at arbejdstagerne i Pierval ikke laengere vil kunne vaere omfattet af de betydelige sociale fordele, som er indroemmet dem, dels ved deres individuelle arbejdskontrakter, dels ved den gaeldende kollektive aftale inden for Vittel, bemaerkes for det foerste, at det foelger af artikel 3 og 4 i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26), at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod paa tidspunktet for overfoerslen, overgaar til erhververen.

28 For det andet bemaerkes, at artikel L 132-8 i den franske code du travail, som parterne har henvist til under retsforhandlingerne, indeholder en bestemmelse om, at enhver kollektiv overenskomst eller aftale, hvis varighed er ubegraenset, kan opsiges af overenskomst- eller aftaleparterne i overensstemmelse med de i overenskomsten eller aftalen fastlagte betingelser. Specielt med hensyn til opsigelse af en overenskomst eller aftale i en bestemt virksomhed, bl.a. paa grund af en fusion, en overfoerelse eller en spaltning, bestemmes det i samme artikel, at overenskomsten eller aftalen fortsat skal gaelde, indtil en ny overenskomst eller aftale er traadt i kraft eller, saafremt dette ikke er tilfaeldet, i mindst et aar, saaledes at de paagaeldende arbejdstagere bevarer de individuelle fordele, de har opnaaet, hvis den opsagte overenskomst eller aftale ikke erstattes af en anden inden for det fastsatte tidsrum.

29 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, specielt af de udtalelser, formanden for Vittel' s centrale virksomhedspersonaleudvalg fremsatte paa et moede i udvalget den 26. februar 1993 (jf. bilag 4 til begaeringen om foreloebige forholdsregler), at den kollektive overenskomst fortsat vil gaelde i det nye selskab. De kollektive aftaler vil i oevrigt fortsat finde anvendelse i henhold til de betingelser, der er opstillet i code du travail' s artikel L 138-8.

30 Paa baggrund af det anfoerte maa det konstateres, for det foerste at enhver, der har undertegnet en kollektiv overenskomst eller aftale, kan opsige den, og for det andet, at ingen lovbestemmelse eller anden regel i tilfaelde af, at en virksomhed overfoeres som i den foreliggende sag, stiller krav om, at en gaeldende overenskomst eller aftale opsiges eller paa nogen maade aendres. Endvidere bemaerkes, at der i henhold til de franske lovbestemmelser (code du travail' s artikel L 132-8, stk. 7) gaelder tilsvarende regler som for en eller flere underskrivende parters opsigelse af overenskomsten eller aftalen for det tilfaelde, at man alligevel maatte oenske den aendret.

31 Heraf foelger, at selv hvis det maatte antages, at det paastaaede tab ° dvs. den omstaendighed, at arbejdstagerne i Pierval-vaerket mister de fordele, den gaeldende kollektive aftale i Vittel medfoerer for dem ° ville indtraede med den fornoedne sikkerhed, kunne et saadant tab ikke vaere en direkte konsekvens af beslutningen. Beslutningen indebaerer saaledes ikke, at de nye arbejdsgivere skal soege den gaeldende kollektive aftale for arbejdstagerne i Pierval aendret, lige saa lidt som en eventuel udsaettelse af afhaendelsen af Pierval vil give nogen som helst beskyttelse mod, at den gaeldende kollektive aftale eventuelt opsiges i overensstemmelse med de i lovgivningen opstillede vilkaar.

32 Uden at det er noedvendigt at tage stilling til de anbringender, sagsoegerne har fremfoert til stoette for, at deres paastande i hovedsagen umiddelbart maa antages at kunne tages til foelge, maa det herefter fastslaas, at de retlige betingelser for at traeffe de begaerede foreloebige forholdsregler ikke er opfyldt, og at begaeringen saaledes ikke kan tages til foelge.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 6. juli 1993.