61993O0280

++++

1. Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° foreloebige forholdsregler ° betingelser ° alvorligt og uopretteligt tab ° tab, der kan paaberaabes af en medlemsstat

(EOEF-traktaten, art. 185 og 186; Domstolens procesreglement, art. 83, stk. 2)

2. Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° foreloebige forholdsregler ° betingelser ° alvorligt og uopretteligt tab ° afvejning af alle de beroerte interesser ° en medlemsstats anmodning om tilladelse til for sit vedkommende at udsaette anvendelsen af visse ordninger i en ny faelles markedsordning for landbruget

(EOEF-traktaten, art. 185 og 186; Domstolens procesreglement, art. 83, stk. 2; Raadets forordning nr. 404/93)

1. Spoergsmaalet om, hvorvidt en foreloebig forholdsregel er uopsaettelig, skal vurderes paa baggrund af noedvendigheden af, at der traeffes en foreloebig afgoerelse for at forhindre, at en umiddelbar anvendelse af den foranstaltning, som er genstand for hovedsagen, foraarsager et alvorligt og uopretteligt tab. For saa vidt angaar karakteren af det tab, der kan paaberaabes, skal det understreges, at medlemsstaterne er ansvarlige for de isaer oekonomiske og sociale interesser, der paa nationalt plan anses for almene, og derfor kan anlaegge sag for at forsvare dem. De kan foelgelig henvise til tab, der rammer en hel sektor i deres oekonomi, navnlig naar den anfaegtede faellesskabsforanstaltning kan have skadelige virkninger for beskaeftigelsesniveauet og leveomkostningerne.

2. En begaering om foreloebige forholdsregler, der indgives af en medlemsstat, og hvormed denne alene for sit vedkommende vil opnaa udsaettelse med anvendelsen af en betydelig del af en ny faelles markedsordning, kan ikke tages til foelge, saafremt, for det foerste, virkeliggoerelsen af den paastaaede risiko for en hel sektor inden for den nationale oekonomi afhaenger af en raekke faktorer, der ikke fremtraeder som forudseelige med en tilstraekkelig grad af sandsynlighed, og saafremt, for det andet, der i den naevnte faelles markedsordning indgaar nogle ordninger, hvorefter faellesskabsinstitutionerne kan reagere, hvis den naevnte risiko bliver til virkelighed, og saafremt der i oevrigt ville vaere en alvorlig risiko for skade for andre medlemsstater, hvis ikke alle ordningerne i henhold til den faelles markedsordning blev gennemfoert paa de fastsatte betingelser.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. maj 1993 har Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til EOEF-traktatens artikel 173, stk. 1, anlagt sag med paastand om annullation af afsnit IV og af artikel 21, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den faelles markedsordning for bananer (EFT L 47, s. 1, herefter benaevnt "forordningen").

2 Ved saerskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 19. maj 1993 har Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til traktatens artikel 185 og 186 og artikel 83 i procesreglementet anmodet Domstolen om at give den ret til, indtil Domstolen har truffet afgoerelse i hovedsagen, at tillade toldfri import af bananer med oprindelse i tredjelande i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i forordningens artikel 15, punkt 3), i de samme aarlige maengder som i 1992.

3 Ved afgoerelse af 9. juni 1993 henviste Domstolens praesident begaeringen om foreloebige forholdsregler til Domstolen i medfoer af procesreglementets artikel 85, stk. 1.

4 Ved kendelser af 10. juni 1993 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Den Portugisiske Republik og Det Forenede Kongerige faaet tilladelse til at intervenere i sagen om foreloebige forholdsregler til stoette for Raadets paastand.

5 Forordningen fastsaetter i afsnit IV ordningen for samhandelen med tredjelande. Den bestemmer i denne forbindelse, at de traditionelle indfoersler af bananer hidroerende fra AVS-staterne, og hvis maengder er fastsat i bilaget, fortsat kan foretages til Faellesskabet med toldfritagelse.

6 Forordningens artikel 18, stk. 1, bestemmer:

"Der aabnes hvert aar et toldkontingent paa 2 mio. tons nettovaegt for indfoersel af bananer fra tredjelande og for ikke-traditionelle AVS-bananer.

Inden for rammerne af dette toldkontingent opkraeves der en told paa 100 ECU pr. ton for indfoersel af bananer fra tredjelande, hvorimod ikke-traditionel indfoersel af AVS-bananer paalaegges nul-told ..."

Artikel 18, stk. 2, bestemmer:

"Uden for det i stk. 1 omhandlede kontingent

° paalaegges ikke-traditionel indfoersel af bananer fra AVS-staterne en told paa 750 ECU pr. ton

° paalaegges indfoersel af bananer fra tredjelande en told paa 850 ECU pr. ton."

Artikel 19, stk. 1, bestemmer:

"Toldkontingentet aabnes fra den 1. juli 1993 med foelgende procentsatser:

a) 66,5% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert tredjelandsbananer og/eller ikke-traditionelle AVS-bananer

b) 30% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer

c) 3,5% til erhvervsdrivende, der er etableret i Faellesskabet, og som siden 1992 er begyndt at markedsfoere andre bananer end EF- og/eller traditionelle AVS-bananer ..."

7 Ved forordningens artikel 21, stk. 2, ophaeves det toldkontingent, der er fastsat i protokollen om toldkontingentet for indfoersel af bananer (herefter benaevnt "protokollen"), som er bilag til den i traktatens artikel 136 fastsatte gennemfoerelseskonvention om de oversoeiske landes og territoriers associering med Faellesskabet.

8 I henhold til protokollen, der er bilag til den ovennaevnte gennemfoerelseskonvention, som fra den 31. december 1962 ikke laengere er gaeldende, tilkom der Tyskland et aarligt kontingent for import af bananer med toldfritagelse. Beregningsgrundlaget for dette kontingent var ifoelge protokollens stk. 5 den i 1956 importerede maengde, dvs. 290 000 tons. Denne maengde skulle forhoejes for hvert af de foelgende anvendelsesaar i overensstemmelse med beregningsbestemmelserne i protokollens stk. 3 og 4. Saafremt den saaledes beregnede maengde i et aar ikke var tilstraekkelig til at daekke forbrugsbehovene i Forbundsrepublikken Tyskland, bestemte protokollens stk. 6, at de paagaeldende medlemsstater erklaerede sig rede til at give deres samtykke til en tilsvarende forhoejelse af kontingentet, hvis de oversoeiske lande og territorier ikke saa sig i stand til fuldt ud at levere de oenskede yderligere maengder. Efter protokollens stk. 4, tredje afsnit, kunne Raadet paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal traeffe beslutning om afskaffelse eller aendring af dette kontingent.

9 I henhold til protokollen indfoerte Forbundsrepublikken Tyskland i 1992 1 371 000 tons bananer med toldfritagelse, bestaaende af en maengde paa 721 000 tons, der var beregnet i henhold til protokollen, og et supplement paa 650 000 tons, som Tyskland havde anmodet om i henhold til protokollens stk. 6.

10 Forbundsrepublikken Tyskland og Raadet, henholdsvis sagsoeger og sagsoegt, samt intervenienterne har afgivet mundtlige indlaeg for Domstolen i retsmoedet den 18. juni 1993.

11 Under retsmoedet aendrede Forbundsrepublikken Tyskland sin begaering saaledes, at den subsidiaert accepterer at paalaegge de maengder bananer, som den faar tilladelse til at importere som en foreloebig forholdsregel, en told paa 100 ECU pr. ton.

12 Raadet modsatte sig ikke, at der blev taget hensyn til denne aendring af begaeringen, men erklaerede, at denne ikke kunne aendre dets opfattelse.

13 I retsmoedet aendrede Forbundsrepublikken Tyskland til sidst selve genstanden for sin begaering, idet den mere subsidiaert for det foerste anmodede om en forhoejelse af toldkontingentet paa 900 000 tons aarligt og for det andet om, at kontingentet skulle fordeles med 90% til de traditionelle importoerer under hensyn til de maengder bananer, der var importeret i loebet af de foregaaende aar, og med 10% til de nye importoerer.

14 Raadet ansaa denne sidste aendring for en ny begaering, som det ikke havde mulighed for at tage stilling til, da det ikke havde kunnet undersoege dens virkninger.

15 Det bemaerkes vedroerende den aendring af begaeringen, der subsidiaert blev formuleret under retsmoedet, at den falder inden for rammerne af den foranstaltning, der begaeres i anmodningen om foreloebige forholdsregler; der er i virkeligheden tale om en begraensning af dennes raekkevidde, idet den aendrede begaering afsvaekker dens virkninger i det mindste for saa vidt angaar Faellesskabets finansielle midler. Der er derfor intet til hinder for at tage hensyn til denne aendring.

16 Det forholder sig derimod anderledes med den aendring af begaeringen, der blev foretaget mere subsidiaert til sidst i retsmoedet. Dennes karakter er nemlig vaesentligt forskellig fra den af Forbundsrepublikken Tyskland indgivne begaering og aendrer grundlaeggende dennes genstand. Da der saaledes foreligger en ny begaering, og da de andre parter ikke har haft mulighed for at tage stilling hertil, maa Domstolen afvise at realitetsbehandle denne under retsmoedet fremsatte begaering.

17 Ifoelge traktatens artikel 185 har indbringelse af klager for Domstolen ikke opsaettende virkning. I medfoer af traktatens artikel 185 og 186 kan Domstolen dog, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.

18 I henhold til procesreglementets artikel 83, stk. 2, kan der kun traeffes bestemmelse om udsaettelse med gennemfoerelsen af en retsakt eller om en foreloebig forholdsregel, saafremt der foreligger omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed; desuden skal noedvendigheden af den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekomme berettiget af faktiske og retlige grunde.

19 For saa vidt angaar de faktiske og retlige grunde, der umiddelbart goer det berettiget at anordne den foreloebige forholdsregel, har Forbundsrepublikken Tyskland anfoert, at forordningens afsnit IV og artikel 21, stk. 2, er ulovlige.

20 I saa henseende har Forbundsrepublikken Tyskland fremfoert en raekke anbringender, der i det vaesentlige vedroerer den manglende fornyede hoering af Europa-Parlamentet vedroerende den endelige udgave af forordningen, tilsidesaettelse af begrundelsespligten, tilsidesaettelse af traktatens bestemmelser om den faelles landbrugspolitik, om konkurrencereglerne og om den faelles handelspolitik, tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling og af proportionalitetsprincippet saavel som af en raekke grundlaeggende rettigheder samt tilsidesaettelse af bestemmelserne i den fjerde Lomé-konvention og af bestemmelserne i GATT.

21 Det skal herom blot bemaerkes, at sagen rejser nogle vanskelige juridiske spoergsmaal, som fortjener en indgaaende undersoegelse efter en kontradiktorisk behandling, og at begaeringen ikke umiddelbart ses at savne enhver berettigelse. Den kan derfor ikke afvises af denne grund.

22 For saa vidt angaar uopsaettelighedsbetingelsen skal det bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis skal spoergsmaalet om, hvorvidt en foreloebig forholdsregel er uopsaettelig som naevnt i procesreglementets artikel 83, stk. 2, vurderes paa baggrund af noedvendigheden af, at der traeffes en foreloebig afgoerelse for at forhindre, at en umiddelbar anvendelse af den foranstaltning, som er genstand for hovedsagen, foraarsager et alvorligt og uopretteligt tab.

23 Vedroerende dette punkt har Forbundsrepublikken Tyskland gjort gaeldende, at der er risiko for, at den vil lide et uopretteligt tab, saafremt den foranstaltning, der er genstand for hovedsagen, anvendes umiddelbart. Den har i saa henseende anfoert, at indfoerelsen af toldkontingentet og reglerne om fordelingen af dette kontingent vil foere til en nedgang af den maengde bananer fra tredjelande, der tilkommer de tyske erhvervsdrivende. Dette vil bevirke en vaesentlig forhoejelse af prisen for bananer paa det tyske marked ° hvilket navnlig vil ramme husholdninger med lave indkomster ° et betydeligt tab af arbejdspladser i importhavnene for bananer og en vaesentlig nedgang i den fragt, jernbanerne transporterer, og de beroerte tyske erhvervsdrivende vil miste mindst en tredjedel af deres markedsandele, hvilket kan foere til konkurser.

24 Forbundsrepublikken har endvidere anfoert, at selv om den fik medhold i hovedsagen, vil det ikke laengere vaere muligt at ophaeve den aendring af markedsvilkaarene, der skyldes den kunstige begraensning af udbuddet og overfoerslen af markedsandele.

25 Raadet har som sagsoegt for det foerste anfoert, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke er berettiget til at paaberaabe sig en skade for rent private interesser, som er forskellige fra det hensyn til almenvellet, som regeringen varetager.

26 Endvidere har Raadet med stoette af intervenienterne bestridt, at der foreligger et overhaengende, sikkert og uopretteligt tab for Forbundsrepublikken Tyskland. Den eneste almene interesse, der er henvist til, nemlig forhoejelsen af prisen for bananer til skade for de tyske forbrugere, er ikke bevist, da virkningen af de nye foranstaltninger paa gennemsnitsforbrugerens indtaegter er ubetydelig. Indfoerelsen af et toldkontingent saavel som reglerne om fordeling af dette er noedvendige for at sikre afsaetningen af EF-bananer og for at tilvejebringe vilkaarene for et virkeligt indre marked, som traeder i stedet for de forskellige nationale markeder, hvor der findes forskellige ordninger.

27 For saa vidt angaar karakteren af de tab, der kan paaberaabes af Forbundsrepublikken Tyskland, skal det understreges, at medlemsstaterne er ansvarlige for de isaer oekonomiske og sociale interesser, der paa nationalt plan anses for almene, og derfor kan anlaegge sag for at forsvare dem. De kan foelgelig henvise til tab, der rammer en hel sektor i deres oekonomi, navnlig naar den anfaegtede faellesskabsforanstaltning kan have skadelige virkninger for beskaeftigelsesniveauet og leveomkostningerne.

28 Da de af Forbundsrepublikken Tyskland anfoerte tab hoerer til denne gruppe, kan dens soegsmaalskompetence vedroerende dette spoergsmaal ikke bestrides.

29 Med henblik paa bedoemmelsen af, om sagsoegeren har foert bevis for, at det er noedvendigt at anordne den begaerede foreloebige forholdsregel, maa det paastaaede tab undersoeges i lyset af samtlige beroerte interesser.

30 Det bemaerkes i saa henseende, at det med Forbundsrepublikken Tysklands begaering faktisk tilsigtes, at der i form af en foreloebig forholdsregel gives en enkelt medlemsstat udsaettelse med anvendelsen af en betydelig del af en ny faelles markedsordning.

31 Formaalene med forordningen om den faelles markedsordning for bananer er nemlig at sikre tilfredsstillende indtaegter for Faellesskabets producenter, at fremme afsaetningen af Faellesskabets produktion, at sikre den frie omsaetning af bananer inden for det faelles marked og at opretholde en praeferenceordning for den traditionelle indfoersel af bananer med oprindelse i AVS-staterne. Disse formaal gennemfoeres dels ved en stoetteordning, der skal udligne manglerne ved Faellesskabets produktion, dels ved indfoerelsen af en faelles ordning for samhandelen med tredjelande. Denne nye markedsordning skal traede i stedet for de forskellige mere eller mindre afskaermede nationale markeder og saaledes bringe en situation til ophoer, der er uforenelig med traktatens maal.

32 For saa vidt angaar den af sagsoegeren haevdede risiko for en forhoejelse af forbrugerpriserne og virkningen heraf for den tyske befolknings levestandard bemaerkes, at en raekke faktorer er afgoerende for, om risikoen bliver til virkelighed, herunder navnlig den omstaendighed, som Forbundsrepublikken tager for givet, at indfoerslerne af bananer vil vaere utilstraekkelige i forhold til forbrugernes efterspoergsel.

33 Det samme gaelder med hensyn til Forbundsrepublikkens paastande om, at der vil opstaa tab vedroerende anvendelsen af infrastrukturanlaeggene og vedroerende beskaeftigelsen.

34 Det maa foelgelig undersoeges, hvorvidt en begraensning af udbuddet paa det tyske marked paa dette stadium maa antages at kunne forudses med en tilstraekkelig grad af sandsynlighed.

35 Det skal hertil bemaerkes, at de relevante tal for forbruget af bananer i 1992 fortsat er omtvistede. Det fremgaar for det foerste, at de af visse medlemsstater meddelte tal var sat for hoejt, og at de tal, som Eurostat har anvendt, foelgelig maa revideres og nedsaettes. For det andet er det ikke paavist, at alle de importerede bananer faktisk er blevet forbrugt i Faellesskabet, idet en mere eller mindre betydelig del kan vaere blevet genudfoert til andre stater. Endvidere har Raadet anfoert, at importoererne af tredjelandsbananer kunstigt har oppustet omfanget af deres indfoersler for at kunne faa del i gunstige referencemaengder ved indfoerelsen af den faelles markedsordning, der kunne forudses i 1992.

36 For saa vidt angaar niveauet for indfoerslerne for det andet halvaar af 1993 har Raadet endvidere gjort gaeldende, at der maa antages at vaere sikkerhed for tilstraekkelige forsyninger, selv om toldkontingentet skulle hvile paa et for lavt skoen med hensyn til det forventede forbrug. Raadet har herved dels anfoert, at de pr. 1. juli bestaaende lagre vil goere det muligt at tilfredsstille hele efterspoergslen i juli maaned, hvilket vil sige, at kontingentet for 1993 faktisk kun gaelder for fem maaneder, og dels, at de tredjelandsbananer, der er afskibet foer den 23. juni, ikke vil blive afskrevet paa toldkontingentet og kun vil blive paalagt den gunstige told paa 100 ECU pr. ton.

37 Da den faktiske efterspoergsel paa markedet i de kommende maaneder ikke paa indevaerende tidspunkt kan fastslaas med en tilstraekkelig sandsynlighed, er det ikke muligt allerede nu at forudsige et forsyningsunderskud.

38 Saafremt det i fremtiden skulle vise sig, at de antagelser, som Raadet har lagt til grund, er urigtige, giver proceduren i forordningens artikel 16, stk. 3, saaledes som det vil blive omtalt naermere nedenfor, mulighed for at raade bod paa, at udbuddet eventuelt er utilstraekkeligt.

39 Forbundsrepublikken Tyskland har kritiseret fordelingen af toldkontingentet, idet den har gjort gaeldende, at de tyske erhvervsdrivende, som hidtil har importeret tredjelandsbananer, som foelge heraf taber en vaesentlig del af deres markedsandele.

40 Raadet har med stoette fra Kommissionen gjort gaeldende, at denne fordeling er noedvendig for at gennemfoere et virkeligt indre marked, saavel som en faelles markedsordning, der navnlig skal sikre en lige adgang til markedet og en effektiv konkurrence, hvorfor der, naar henses til maalene med en faelles politik, ikke i forhold til disse hensyn kan gives forrang til de erhvervsdrivendes velerhvervede rettigheder som foelge af saerlige retsregler, der gjaldt paa et nationalt marked.

41 Selv om der ikke paa dette stadium skal tages stilling til dette spoergsmaal, skal det bemaerkes, at det for naervaerende ikke er tilstraekkeligt sikkert, at den kritiserede fordelingsordning vil fratage de tyske importoerer en vaesentlig del af deres markedsandele, hvorved det navnlig ikke ses, af hvilke grund disse importoerer ikke skulle kunne faa forsyninger med EF- og AVS-bananer, hvis afsaetning den faelles markedsordning skal fremme. Saafremt dette senere skulle vise sig at vaere umuligt, har Forbundsrepublikken Tyskland altid muligheden for at ivaerksaette procedurerne i forordningens artikel 16, stk. 3, eller proceduren efter artikel 30.

42 Vedroerende den foerste af disse bestemmelser har Kommissionen saaledes gjort gaeldende, at saafremt de antagelser, som Raadet har lagt til grund, navnlig for saa vidt angaar forsyningsbehovene og fordelingen af kontingentet, i lyset af erfaringerne skulle vise sig at vaere urigtige, giver artikel 16, stk. 3, mulighed for at raade bod paa, at forsyningerne eventuelt er utilstraekkelige.

43 Raadet erkender, at de antagelser, som det har baseret sig paa, kan vise sig at vaere urigtige, da det ikke har den fornoedne erfaring paa dette omraade. Det er rigtigt, at Raadet, saaledes som det er gjort gaeldende af Forbundsrepublikken Tyskland, kun overvejer en eventuel aendring af de i artikel 18 fastsatte kontingenter i den situation, hvor der konstateres en vaesentlig aendring i konjunkturbevaegelserne. Raadet anerkender imidlertid, at saafremt der indtraeder en mangelsituation af det omfang, som Forbundsrepublikken Tyskland har naevnt, er faellesskabsinstitutionerne forpligtet til at handle.

44 Vedroerende dette punkt bemaerkes, at forordningens artikel 16, stk. 3, faktisk paalaegger institutionerne at tilpasse toldkontingentet, saafremt dette i loebet af produktionsaaret viser sig noedvendigt for at tage hoejde for ekstraordinaere omstaendigheder, som bl.a. beroerer indfoerselsforholdene. I saa fald skal tilpasningen foretages i henhold til proceduren i artikel 27, dvs. at det paahviler Kommissionen at vedtage foranstaltninger, efter at der er afgivet en udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer. Saafremt de vedtagne foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med forvaltningskomitéens udtalelse, kan Raadet i stedet for traeffe sin egen afgoerelse inden for en frist paa en maaned.

45 Det fremgaar heraf, at saafremt Kommissionen paa grundlag af objektive og paalidelige oplysninger fastslaar, at kontingentet er utilstraekkeligt til at tilfredsstille efterspoergslen rimeligt, og saafremt Raadets tidligere antagelser skulle vise sig at vaere urigtige, er Kommissionen og efter omstaendighederne Raadet faktisk forpligtede til at foretage de fornoedne tilpasninger, og medlemsstaterne har adgang til at anlaegge sag ved Domstolen, saafremt disse institutioner ikke opfylder deres forpligtelser.

46 Det skal endvidere bemaerkes, at artikel 30, saaledes som det fremgaar af forordningens 22. betragtning, ogsaa skal kunne bruges til at imoedegaa den forstyrrelse af det indre marked, der kan blive foelgen af, at den faelles markedsordning erstatter de forskellige nationale ordninger.

47 Med henblik herpaa paahviler det efter artikel 30 Kommissionen at traeffe de fornoedne overgangsforanstaltninger, "hvis saerlige foranstaltninger er noedvendige fra juli 1993 for at lette overgangen fra de ordninger, der eksisterede foer denne forordningens ikrafttraeden, til den ordning, der indfoeres med denne forordning ... for at afhjaelpe vaesentlige vanskeligheder".

48 Det maa paa denne baggrund tiltraedes, at anvendelsen af proceduren i enten artikel 16, stk. 3, eller i artikel 30 er et effektivt middel til at traeffe foranstaltninger, saafremt den af Forbundsrepublikken Tyskland frygtede situation skulle opstaa.

49 Hvad endelig angaar afvejningen af de beroerte interesser, har Raadet saavel som isaer Den Franske Republik, Kongeriget Spanien, Den Portugisiske Republik og Det Forenede Kongerige anfoert, at saafremt Forbundsrepublikken Tyskland holdes uden for ordningen for samhandelen med tredjelande og for faellesskabspraeferencen, vil dette omgaaende vaere til uhjaelpelig skade for afsaetningen af EF-bananer og medfoere utaalelige foelger for produktionsomraadernes oekonomi, hvilket kan give anledning til sociale uroligheder.

50 Forbundsrepublikken Tyskland, der ikke bestrider arten og omfanget af de skadevirkninger, som de andre medlemsstater har naevnt, har anfoert, at anordningen af den begaerede forholdsregel ikke vil have saadanne foelger, da faellesskabsproducenterne er tilstraekkeligt beskyttede ved hjaelp af stoetteordningen, der giver dem adgang til at opnaa erstatning for ethvert tab af indtaegt i forbindelse med afsaetningen af deres produkter. Efter sagsoegerens opfattelse maa denne ordning kunne fungere normalt, ogsaa uden at der indfoeres et toldkontingent.

51 Raadet har om dette punkt gjort gaeldende, at den interne stoetteordning og den eksterne ordning med toldkontingentet har en indre sammenhaeng, idet den sidstnaevnte ordning ikke alene skal finansiere den foerstnaevnte, men isaer tilvejebringe gunstige vilkaar for afsaetningen af faellesskabsproduktionen.

52 Raadet har endvidere anfoert, at stoetteordningen kun kan traede i funktion, saafremt de bananer, der produceres inden for Faellesskabet, faktisk saelges, idet ordningen skal sikre udligning af forskellen mellem den faktisk opnaaede pris ved salget og en referencepris, der er fastlagt for perioden foer indfoerelsen af den faelles markedsordning. Saafremt Forbundsrepublikken Tyskland holdes uden for ordningen med toldkontingentet, vil dette imidlertid begraense mulighederne for at afsaette EF-bananer.

53 Det kan under hensyn til disse argumenter herefter ikke udelukkes, at der er en alvorlig risiko for, at stoetteordningen ikke vil kunne virke forskriftsmaessigt uden den ordning for samhandelen med tredjelande, der gaelder for hele Faellesskabet, og at den saaledes ikke vil kunne afvaerge de skadevirkninger, der frygtes af de paagaeldende medlemsstater.

54 I betragtning af den alvorlige karakter af denne risiko og under hensyn til, at det af sagsoegeren haevdede tab ikke er blevet bevist med en tilstraekkelig sandsynlighed, samt henset til faellesskabsinstitutionernes forpligtelse til at traeffe de fornoedne foranstaltninger for at afhjaelpe de eventuelle vanskeligheder, som gennemfoerelsen af den faelles markedsordning medfoerer, er der ikke anledning til at anordne den foreloebige forholdsregel, som sagsoegeren har begaeret, heller ikke saaledes som denne blev aendret under retsmoedet.

55 Begaeringen skal herefter ikke tages til foelge.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLEN

1) Begaeringen tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes, herunder for saa vidt angaar de af intervenienterne afholdte omkostninger.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 29. juni 1993.