61993J0291

++++

Traktatbrud - dom for traktatbrud - frist for opfyldelse

(EOEF-traktaten, art. 171)

Den umiddelbare og ensartede anvendelse af faellesskabsretten goer det noedvendigt, at foranstaltninger til en doms opfyldelse ivaerksaettes med oejeblikkelig virkning og gennemfoeres hurtigst muligt.

1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 18. maj 1993 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktatens artikel 171, idet den ikke har truffet samtlige de foranstaltninger, der er noedvendige til opfyldelse af Domstolens dom af 12. juli 1988 (sag 322/86, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3995).

2 I ovennaevnte dom fastslog Domstolen: "Den Italienske Republik har ikke overholdt de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 78/659/EOEF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kraever beskyttelse eller forbedring for at vaere egnet til, at fisk kan leve deri."

3 Da Kommissionen ikke var blevet underrettet om de foranstaltninger, som Den Italienske Republik skulle have truffet til opfyldelse af ovennaevnte dom, indledte den proceduren i traktatens artikel 169.

4 Under denne procedure - nemlig den 25. januar 1992 - vedtog Den Italienske Republik lovdekret nr. 130 (decreto legislativo, supplemento ordinario no. 34 alla GURI nr. 41 af 19.2.1992, berigtiget i GURI nr. 121 af 25.5.1992 og nr. 175 af 27.7.1992) vedroerende gennemfoerelse af ovennaevnte direktiv.

5 Kommissionen er af den opfattelse, at det paagaeldende lovdekret ikke er tilstraekkeligt til fuldt ud at opfylde Domstolens dom, og har derfor indledt naervaerende traktatbrudssoegsmaal.

6 Kommissionen har anfoert, at ifoelge fast retspraksis (se saerligt dom af 19.1.1993, sag C-101/91, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 191, praemis 20) goer, selv om der i traktatens artikel 171 ikke er fastsat nogen frist for opfyldelsen af en dom om en medlemsstats traktatbrud, interessen i en umiddelbar og ensartet anvendelse af faellesskabsretten det noedvendigt, at foranstaltninger til dommens opfyldelse ivaerksaettes med oejeblikkelig virkning og gennemfoeres hurtigst muligt.

7 Kommissionen har gjort gaeldende, at Den Italienske Republik endnu ikke har opfyldt forpligtelsen til udpegelse af vandomraader (i henhold til artikel 4 i ovennaevnte direktiv) eller forpligtelsen til udarbejdelse af programmer med henblik paa at mindske forureningen i vandomraaderne (i henhold til direktivets artikel 5), som det allerede i ovennaevnte dom blev fastslaaet, at Den Italienske Republik havde undladt at opfylde.

8 Den Italienske Republik har ikke bestridt det i paastanden anfoerte traktatbrud.

9 Traktatbruddet kan herefter fastslaas, saaledes som det har fundet udtryk i Kommissionens paastand.

Sagens omkostninger

10 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Den Italienske Republik har tabt sagen, boer den tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Den Italienske Republik har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktatens artikel 171, idet den ikke har truffet samtlige de foranstaltninger, der er noedvendige til opfyldelse af Domstolens dom af 12. juli 1988 (sag 322/86, Kommissionen mod Italien).

2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.