61993J0285

++++

1. Landbrug ° faelles markedsordning ° maelk og mejeriprodukter ° tillaegsafgift paa maelk ° direkte salg til forbrug ° begreb ° levering af maelk mod indirekte betaling til eleverne paa en kostskole, som ledes af samme institution som den producerende landbrugsbedrift ° omfattet

[Raadets forordning nr. 857/84, art. 12, litra h)]

2. Landbrug ° faelles markedsordning ° maelk og mejeriprodukter ° tillaegsafgift paa maelk ° tildeling af referencemaengder, der er fritaget for afgift ° umuligt at imoedekomme en anmodning om registrering med henblik paa tildeling af en referencemaengde til direkte salg, der indgives efter fristens udloeb ° proportionalitetsprincippet ° tilsidesaettelse ° foreligger ikke

[Raadets forordning nr. 857/84, art. 6, stk. 2, og bilaget hertil; Kommissionens forordning nr. 1371/84, art. 4, stk. 1, andet afsnit, og art. 4, litra a), samt forordning nr. 1546/88]

3. Landbrug ° faelles markedsordning ° maelk og mejeriprodukter ° tillaegsafgift paa maelk ° tildeling af referencemaengder, der er fritaget for afgift ° tildeling af en referencemaengde til direkte salg, selv om anmodningen om registrering er indgivet for sent, i henhold til princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser ("Wiedereinsetzung in den vorigen Stand") ° anvendelse af national ret ° betingelser og graenser

(Kommissionens forordning nr. 1371/84, art. 4, stk. 1)

1. Naar henses til ordlyden i artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84, og naar bestemmelsen sammenholdes med artikel 12, litra c), og med maalet med reglerne om tillaegsafgift, der kun kan naas, hvis der tages hensyn til alle de maengder, som produceres, og som paa den ene eller anden maade kommer i omsaetning og dermed paavirker udbud og efterspoergsel, skal bestemmelsen fortolkes saaledes, at levering af maelk, som foretages af en landbrugsbedrift til en skoles elever og alumner mod indirekte betaling af maelkens pris, der er indeholdt i prisen for ophold paa elevhjemmet, skal anses for direkte salg efter denne bestemmelse, selv naar landbrugsbedriften, skolen og elevhjemmet ledes af samme institution.

2. Gyldigheden af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 om gennemfoerelsesbestemmelserne for tillaegsafgiften for maelk, hvori der fastsaettes en frist for registrering med henblik paa tildeling af en referencemaengde til direkte salg, paavirkes ikke af, at der efter fristens udloeb ikke kan tages hensyn til efterfoelgende driftsbetingede aendringer i producentens oekonomiske forhold.

Med kravet om, at anmodningen skal indgives inden for den fastsatte frist, skal der saaledes sikres en rationel og effektiv forvaltning af reglerne om tillaegsafgift, og dette krav er i overensstemmelse med de krav, der foelger af faellesskabsrettens almindelige principper, navnlig proportionalitetsprincippet, idet kravet maa anses for rimeligt og kunne anses for noedvendigt for at faa et overblik over det samlede behov for referencemaengder og at sikre, at den maengde, der blev fastlagt paa grundlag heraf, blev overholdt.

3. Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 om gennemfoerelsesbestemmelserne for tillaegsafgiften for maelk skal fortolkes saaledes, at en producent, som ikke har overholdt den i bestemmelsen fastsatte frist, kan tildeles en referencemaengde i henhold til princippet om, at der i visse tilfaelde kan se bort fra fristoverskridelser ("Wiedereinsetzung in den vorigen Stand"), i overensstemmelse med nationale bestemmelser herom, men en saadan national bestemmelse maa ikke anvendes anderledes end ved manglende overholdelse af nationale frister, eller saaledes at opfyldelsen af maalene med maelkekvoteordningen vanskeliggoeres.

1 Ved kendelse af 6. april 1993 indgaaet til Domstolen den 17. maj 1993 har Finanzgericht Muenchen i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af artikel 12, litra h), i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13) og om fortolkningen og gyldigheden af artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 132, s. 11), bl.a. under hensyntagen til faellesskabsrettens almindelige principper.

2 Spoergsmaalene er rejst under en sag, som et kloster, Dominikanerinnen-Kloster Altenhohenau, har anlagt mod Hauptzollamt Rosenheim vedroerende tildeling af en referencemaengde til direkte salg af maelk, som er fremstillet i en klosteret tilhoerende landbrugsbedrift, og som tidligere var bestemt til levering til eleverne i den grundskole og den kostskole, som klosteret drev.

3 Efter indfoerelsen af ordningen med tillaegsafgift paa maelk ved Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1984 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 10), for hvilken der er fastsat almindelige gennemfoerelsesbestemmelser ved forordning nr. 857/84, blev sagsoegeren i hovedsagen tildelt en referencemaengde til levering af maelk paa 68 262 liter, hvilket i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 857/84 svarede til det direkte salg i kalenderaaret 1981 forhoejet med 1%.

4 Ud over disse maengder blev der fra klosterets landbrugsbedrift hvert aar indtil lukningen af skolen og kostskolen ved afslutningen af skoleaaret 1991/1992 leveret mellem 22 000 og 26 000 liter maelk til de ca. 120-135 elever og alumner og i mindre omfang til klosterets ansatte. Prisen for den maelk, der blev leveret til alumnerne, var indbefattet i betalingen for ophold paa kostskolen.

5 Efter lukningen af skolen og kostskolen har klosteret for sikre, at det fortsat kan bestaa i kraft af afkastet fra landbrugsbedriften, som er blevet hovedindtaegtskilden, udvidet bedriften ved koeb af jord i 1989 og opfoerelse af yderligere avlsbygninger, som stod faerdige i 1991. I forbindelse med denne omstrukturering anmodede klosteret den 2. december 1991 sagsoegte om at faa tildelt en referencemaengde til direkte salg af maelk paa grundlag af de maengder maelk, som var leveret til kostskolen i 1981. Ved afgoerelse af 16. januar 1992 afslog sagsoegte anmodningen med den begrundelse, at den ikke var indgivet inden udloebet af den i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 fastsatte frist.

6 Klosteret anlagde herefter sag mod Hauptzollamt ved Finanzgericht Muenchen og har i det vaesentlige gjort gaeldende, at tildelingen af en referencemaengde til direkte salg er af vital betydning for klosterets fortsatte eksistens.

7 Finanzgericht fandt, at sagens afgoerelse afhaenger af fortolkningen og gyldigheden af de omhandlede faellesskabsbestemmelser, og besluttede derfor at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal artikel 12, litra h) (direkte salg), i forordning (EOEF) nr. 857/84 fortolkes saaledes, at den ogsaa omfatter en landbrugsbedrifts maelkeleverancer til en kostskole, der har samme indehaver som landbrugsbedriften, naar maelken leveres til alumnerne mod vederlag?

I bekraeftende fald:

2) Er artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 gyldig i det omfang, fristen for registrering af en referencemaengde til direkte salg fastsaettes til aaret 1984, og der ikke tages hensyn til driftsbetingede aendringer af markedsfoeringsbehovet?

3) Kan en maelkeproducent, for hvem den i artikel 4, stk. 1, naevnte frist er udloebet, alligevel i kraft af princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser (' Wiedereinsetzung in den vorigen Stand' ), eller andre almindelige faellesskabsretlige principper faa tildelt en referencemaengde til direkte salg, naar det tages i betragtning, at en rettidig indgivet anmodning i henhold til myndighedernes praksis ville vaere blevet afslaaet?"

8 Finanzgericht har for det foerste anfoert, at selv om salget af maelk til eleverne ikke kan anses for et direkte salg, er betingelserne i artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84 alligevel opfyldt, idet det ikke i relation til artikel 12 goer nogen forskel, om maelken saelges direkte eller kun indirekte via betalingen for ophold paa kostskolen. Retten tager dermed afstand fra sagsoegtes opfattelse, hvorefter der i dette tilfaelde er tale om "egetforbrug", saaledes at sagsoegeren ikke med hensyn disse maengder kan anses for landbrugsbedrift i den betydning, dette udtryk anvendes i forordningen.

9 Herudover har Finanzgericht fastslaaet, at da den i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 fastsatte frist var udloebet, skulle klosterets anmodning afslaas. Da bestemmelsen imidlertid ikke aabner mulighed for en undtagelse efter fristens udloeb, og der saaledes ikke kan tages hensyn klosterets aendrede forhold, er Finanzgericht i tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er gyldig.

10 Endelig er Finanzgericht, selv for det tilfaelde, at artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 anses for gyldig, i tvivl om, hvorvidt det var berettiget at afslaa klosterets anmodning. Selv om anmodningen var blevet indgivet inden for fristen, ville den vaere blevet afslaaet af sagsoegte i hovedsagen, idet der var tale om egetforbrug og ikke direkte salg. Den forelaeggende ret er derfor af den opfattelse, at princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser ("Wiedereinsetzung in den vorigen Stand"), der ogsaa gaelder efter faellesskabsretten, maa finde anvendelse, saaledes at der gives klosteret medhold.

Det foerste spoergsmaal

11 Det foerste spoergsmaal gaar saaledes ud paa, om artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84 skal fortolkes paa den maade, at levering af maelk, som foretages af en landbrugsbedrift til en skoles elever og alumner mod indirekte betaling af maelkens pris, der er indeholdt i prisen for ophold paa kostskolen, skal anses for direkte salg efter denne bestemmelse eller egetforbrug, naar landbrugsbedriften, skolen og kostskolen ledes af samme institution.

12 Opmaerksomheden maa her ikke alene rettes mod artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84, men ogsaa artikel 12, litra c).

I artikel 12, litra c) og h), i forordning nr. 857/84 bestemmes:

"I denne forordning forstaas ved

...

c) producent: landmand, fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift ligger paa Faellesskabets geografiske omraade, og

° som saelger maelk eller andre mejeriprodukter direkte til forbrugeren,

° og/eller som leverer til opkoeberen;

...

h) maelk eller maelkeaekvivalent, der saelges direkte til forbrug: maelk eller mejeriprodukter omsat til maelkeaekvivalent, der saelges uden mellemkomst af en virksomhed, der behandler eller forarbejder maelk."

13 Det fremgaar af ordlyden af artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84 sammenholdt med artikel 12, litra c), at der er tale om direkte salg til forbrug, naar maelk af producenten saelges direkte til tredjemand uden mellemkomst af en virksomhed, der behandler eller forarbejder maelken. Det er saaledes alene en forudsaetning for, at der efter artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84 er tale om salg direkte til forbrug, at maelken af producenten mod vederlag overdrages til tredjemand, og betalingsmaaden er uden betydning.

14 Der er derfor ikke i reglerne om tillaegsafgift paa maelk grundlag for den opfattelse om egetforbrug, som sagsoegte i hovedsagen har givet udtryk for, og hvorefter klosteret ikke kan anses for producent efter artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84. Hvis man ved egetforbrug forstaar det forhold, at maelk afhaendes paa stedet, bemaerkes, at denne betingelse ikke findes i artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84. Hvis begrebet egetforbrug indebaerer, at man forbruger egne produkter, er det tilstraekkeligt at fastslaa, at den af eleverne konsumerede maelk ikke er fremstillet af dem, men af den landbrugsbedrift, der tilhoerer sagsoegeren.

15 Denne fortolkning af begrebet direkte salg i artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84 underbygges af de maal, der forfoelges med reglerne om tillaegsafgift. Ifoelge fast retspraksis er formaalet med denne ordning at genoprette ligevaegten mellem udbud og efterspoergsel i mejerisektoren, der er praeget af strukturelle overskud, ved hjaelp af en begraensning af maelkeproduktionen (jf. bl.a. dom af 17.5.1988, sag 84/87, Erpelding, Sml. s. 2647, praemis 26). Dette maal kan kun naas, hvis der tages hensyn til alle de maengder, som produceres, og som paa den ene eller anden maade kommer i omsaetning og dermed paavirker udbud og efterspoergsel.

16 Det foerste spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 12, litra h), i forordning nr. 857/84 skal fortolkes saaledes, at levering af maelk, som foretages af en landbrugsbedrift til en skoles elever og alumner mod indirekte betaling af maelkens pris, der er indeholdt i prisen for ophold paa kostskolen, skal anses for direkte salg efter denne bestemmelse, selv naar landbrugsbedriften, skolen og kostskolen ledes af samme institution.

Det andet spoergsmaal

17 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 indeholder elementer, der kan paavirke dens gyldighed, idet der i henhold til bestemmelsen ikke efter udloebet af fristen for registrering med henblik paa tildeling af en referencemaengde til direkte salg kan tages hensyn til efterfoelgende driftsbetingede aendringer i producentens oekonomiske forhold.

18 Den forelaeggende ret er gaaet ud fra, at de omhandlede faellesskabsbestemmelser ikke laengere aabner mulighed for, at en producent kan faa tildelt en referencemaengde paa grundlag af direkte salg af maelk i referenceaaret, da fristen i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 er udloebet.

19 Det fremgaar ganske rigtigt af de omhandlede bestemmelser, at en maelkeproducent kun kan tildeles en individuel referencemaengde i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 857/84, saafremt han i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, foerste afsnit, i forordning nr. 1371/84 inden for den fastsatte frist har indsendt en anmodning om registrering ledsaget af en oversigt over arten og omfanget af salget. Selv om medlemsstaterne har et vist skoen med hensyn til at fastsaette fristen for indsendelse af anmodningen, skal en anmodning afslaas, hvis den indgives efter den frist, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1371/84, dvs. den 1. september 1984, og som ° i forhold til den anmodning, sagsoegeren indgav den 2. december 1991 ° ved artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning nr. 1546/88 af 3. juni 1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 139, s. 12), hvorved forordning nr. 1371/84 blev ophaevet, er forlaenget til den 31. december 1984. Det er saaledes udelukket at tildele en referencemaengde til direkte salg, ogsaa selv om det efterfoelgende viser sig, at producenten har et oekonomisk behov for tildeling af en referencemaengde, som han kunne have ansoegt om foer den omhandlede frists udloeb.

20 At der ikke efter udloebet af fristen i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 kan tildeles en referencemaengde, underbygges i oevrigt af formaalet med ordningen. Kravet om, at anmodningen skal indgives inden for den fastsatte frist, skal sikre, at der med hensyn til den samlede maengde, der i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 857/84 og bilaget hertil er tildelt den enkelte medlemsstat, sikres en rationel og effektiv forvaltning af ordningen, saaledes at man i rette tid har et overblik over de behov, der er for tildeling af referencemaengder, og kan vurdere, om der i henhold til artikel 4, stk. 4, litra a), i forordning nr. 1371/84 maa foretages en justering for at overholde den samlede maengde. Med hensyn til den enkelte producent goer betingelsen det muligt for den kompetente myndighed at fastsaette den noejagtige referencemaengde, der tilkommer producenten paa grundlag af vedkommendes direkte salg i referenceaaret.

21 Denne fortolkning af de omhandlede bestemmelser er i overensstemmelse med de krav, der foelger af faellesskabsrettens almindelige principper, navnlig proportionalitetsprincippet.

22 Hvad naermere angaar sidstnaevnte princip bemaerkes, at ordningen med en anmodning om registrering er rimelig og af Kommissionen kunne anses for noedvendig for at naa de i praemis 20 beskrevne lovlige maal, nemlig at faa et overblik over det samlede behov for referencemaengder til direkte salg og at sikre, at denne maengde blev overholdt ved hjaelp af den i artikel 4, stk. 4, litra a), i forordning nr. 1371/84 omhandlede ordning med en ensartet procentsats.

23 Endvidere bemaerkes, at en efterfoelgende aendring af referencemaengden efter fristens udloeb ville kunne vaere i strid med hensynet til de producenter, som havde anmodet om referencemaengder inden for den fastsatte frist. Medlemsstaten kunne saaledes for at overholde den samlede referencemaengde se sig noedsaget til med tilbagevirkende gyldighed at nedsaette de allerede tildelte referencemaengder.

24 Det maa herefter fastslaas, at artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 ikke indeholder elementer, der kan paavirke dens gyldighed, idet der i henhold til bestemmelsen ikke efter udloebet af fristen for registrering med henblik paa tildeling af en referencemaengde til direkte salg kan tages hensyn til efterfoelgende driftsbetingede aendringer i producentens oekonomiske forhold.

Det tredje spoergsmaal

25 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 skal fortolkes saaledes, at en producent, som ikke har overholdt den i bestemmelsen fastsatte frist, kan tildeles en referencemaengde efter fristens udloeb i henhold til princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser ("Wiedereinsetzung in den vorigen Stand"), naar en rettidig indgivet anmodning paa grund af en urigtig administrativ praksis under alle omstaendigheder ville vaere blevet afslaaet.

26 Det bemaerkes for det foerste, at Domstolen i dom af 27. maj 1993 (sag C-290/91, Peter, Sml. I, s. 2981, praemis 8) har fastslaaet, at "i overensstemmelse med de almindelige principper, som ligger til grund for Faellesskabet, og som finder anvendelse paa forbindelserne mellem Faellesskabet og medlemsstaterne, paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 5 medlemsstaterne at sikre gennemfoerelsen af faellesskabsbestemmelserne paa deres omraade. For saa vidt som faellesskabsretten, herunder dens almindelige principper, ikke indeholder faelles forskrifter herom, foelger de nationale myndigheder i forbindelse med gennemfoerelsen af faellesskabsbestemmelserne de formelle og materielle bestemmelser i deres nationale ret, hvorved det imidlertid forudsaettes, at disse bestemmelser skal vaere forenelige med kravet om en ensartet anvendelse af faellesskabsretten, hvilket er noedvendigt for at undgaa forskelsbehandling af de erhvervsdrivende. Endvidere maa de bestemmelser, der gaelder i henhold til national ret, ikke i praksis umuliggoere gennemfoerelsen af faellesskabsbestemmelserne (jf. i denne retning dom af 21.9.1983, forenede sager 205/82-215/82, Deutsches Milchkontor, Sml. s. 2633, praemis 17 og 19)".

27 I overensstemmelse med, hvad der foelger af denne dom, maa det fastslaas, at begrebet undskyldelig vildfarelse findes i faellesskabsretten, og med stoette heri kan der under visse omstaendigheder ses bort fra en fristoverskridelse, naar denne er undskyldelig (jf. senest Rettens dom af 15.3.1995, sag T-514/93, Cobrecaf m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 621, praemis 40, og Domstolens dom af 15.12.1994, sag C-195/91 P, Bayer, Sml. I, s. 5619, praemis 26). Begrebet omfatter usaedvanlige omstaendigheder, navnlig tilfaelde, hvor den paagaeldende institution har udvist en adfaerd, der enten i sig selv eller i afgoerende omfang maa antages at kunne fremkalde en vildfarelse hos en borger. Denne regel er imidlertid kun blevet anvendt inden for de omraader af faellesskabsretten ° bl.a. personale- og konkurrenceomraaderne ° hvor gennemfoerelsen af faellesskabsbestemmelserne alene paahviler Faellesskabets institutioner.

28 Gennemfoerelsen af bestemmelserne om maelkekvoter henhoerer imidlertid under de nationale myndigheder. Faellesskabsretten indeholder derfor ikke med henblik paa gennemfoerelsen heraf specifikke bestemmelser om manglende overholdelse som foelge af en undskyldelig vildfarelse. Ved artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1371/84 og artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1546/88 bemyndiges medlemsstaterne til at fastsaette de respektive datoer, men det paalaegges dem samtidig at overholde en frist, som ikke maa overskrides. Det paahviler derfor de nationale myndigheder i henhold til deres egne regler at tage stilling til spoergsmaal vedroerende manglende overholdelse af fristen for anmodning om registrering.

29 Det fremgaar dog af den naevnte dom i Peter-sagen, at anvendelsen af princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser, er undergivet to betingelser for at begraense forskellene mellem medlemsstaternes nationale lovgivninger ved anvendelsen af faellesskabsbestemmelserne og dermed sikre afgiftsordningens ensartede gennemfoerelse. En af betingelserne gaar ud paa, at anvendelsen af princippet ikke maa vanskeliggoere opfyldelsen af maalene med den maelkekvoteordning, der er indfoert ved forordning nr. 856/84.

30 Den forelaeggende ret maa derfor med udgangspunkt i de maal, som er naevnt i praemis 15, vurdere omstaendighederne i hovedsagen. Det bemaerkes i denne forbindelse bl.a., at det synes at vaere den kompetente myndigheds praksis, der har gjort, at producenten ikke inden for den fastsatte frist har indgivet en anmodning om registrering i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84. Selv om producenten ikke havde en maelkekvote, fortsatte vedkommende imidlertid efter indfoerelsen af kvoteordningen og indtil fremsendelsen af den for sent indgivne anmodning om registrering, som ligger til grund for hovedsagen, med at saelge maelk til eleverne og at opnaa et udbytte herved, uden at den kompetente myndighed greb ind. Producenten har saaledes handlet, som om der var tale om en lovlig situation.

31 Det tredje praejudicielle spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 skal fortolkes saaledes, at en producent, som ikke har overholdt den i bestemmelsen fastsatte frist, kan tildeles en referencemaengde i henhold til princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser ("Wiedereinsetzung in den vorigen Stand"), i overensstemmelse med nationale bestemmelser herom, men en saadan national bestemmelse maa ikke anvendes anderledes end ved manglende overholdelse af nationale frister, eller saaledes at opfyldelsen af maalene med maelkekvoteordningen vanskeliggoeres.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af Hauptzollamt Rosenheim og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Muenchen ved kendelse af 6. april 1993, for ret:

1) Artikel 12, litra h), i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter skal fortolkes saaledes, at levering af maelk, som foretages af en landbrugsbedrift til en skoles elever og alumner mod indirekte betaling af maelkens pris, der er indeholdt i prisen for ophold paa kostskolen, skal anses for direkte salg efter denne bestemmelse, selv naar landbrugsbedriften, skolen og kostskolen ledes af samme institution.

2) Artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68, indeholder ikke elementer, der kan paavirke dens gyldighed, idet der i henhold til bestemmelsen ikke efter udloebet af fristen for registrering med henblik paa tildeling af en referencemaengde til direkte salg kan tages hensyn til efterfoelgende driftsbetingede aendringer i producentens oekonomiske forhold.

3) Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1371/84 skal fortolkes saaledes, at en producent, som ikke har overholdt den i bestemmelsen fastsatte frist, kan tildeles en referencemaengde i henhold til princippet om, at der i visse tilfaelde kan ses bort fra fristoverskridelser ("Wiedereinsetzung in den vorigen Stand"), i overensstemmelse med nationale bestemmelser herom, men en saadan national bestemmelse maa ikke anvendes anderledes end ved manglende overholdelse af nationale frister, eller saaledes at opfyldelsen af maalene med maelkekvoteordningen vanskeliggoeres.