61992B0056

++++

1. Retspleje ° sag anlagt af en fysisk eller juridisk person med paastand om, at der gives faellesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller fysiske og juridiske personer paalaeg, at medlemsstater eller fysiske og juridiske personer domfaeldes eller om, at aftaler indgaaet af sidstnaevnte erklaeres ugyldige ° Faellesskabets retsinstanser aabenbart inkompetente

(EOEF-traktaten, art. 164 ff.)

2. Retspleje ° staevning ° formkrav ° fastlaeggelse af soegsmaalets genstand

[Statutten for EOEF-Domstolen, art. 19; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

3. Retspleje ° staevning ° formkrav ° kort fremstilling af soegsmaalsgrundene ° retlige omstaendigheder ikke angivet i staevningen ° henvisning til samtlige bilag ° afvisning

[Statutten for EOEF-Domstolen, art. 19; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

4. Passivitetssoegsmaal ° passiviteten ophoert efter sagens anlaeg ° sagens genstand bortfaldet ° ufornoedent at traeffe afgoerelse

(EOEF-traktaten, art. 175)

1. Det er aabenbart, at Faellesskabets retsinstanser hverken har kompetence til at give faellesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller fysiske og juridiske personer paalaeg, til paa en fysisk eller juridisk persons initiativ at domfaelde medlemsstaterne eller fysiske og juridiske personer af en eller anden grund eller til at erklaere aftaler indgaaet af sidstnaevnte ugyldige.

2. Paastande om annullation af alle de af Raadet og Kommissionen udstedte retsakter paa et bestemt omraade, som er aabenbart ulovlige, uden angivelse af, hvilke retsakter sagsoegeren paastaar annulleret, er ikke tilstraekkelig praecise til, at de kan antages til realitetsbehandling.

3. I henhold til artikel 19 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet skal en staevning indeholde en angivelse af soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Denne angivelse skal vaere saa klar og praecis, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at traeffe afgoerelse i sagen, i givet fald uden andre oplysninger til stoette herfor. Saafremt et soegsmaal skal kunne admitteres, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt fremgaar af selve staevningen. Selv om dennes indhold paa saerlige punkter kan stoettes og udbygges ved henvisninger til bestemte passager i dokumenter, der vedlaegges som bilag til den, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter, herunder dokumenter, der figurerer som bilag til staevningen, raades bod paa en undladelse af at anfoere vaesentlige oplysninger i staevningen. Faellesskabets retsinstanser kan ikke i sagsoegerens og hans advokats sted forsoege selv at finde frem til og fastslaa, hvilke forhold i samtlige de bilag, der under ét henvises til i staevningen, de anser for at kunne begrunde erstatningspaastanden i staevningen.

4. Naar den retsakt, hvis manglende udstedelse er genstand for et passivitetssoegsmaal, er udstedt efter sagens anlaeg, men foer afsigelsen af dommen, er sagens genstand bortfaldet, saaledes at der ikke laengere er grund til at traeffe afgoerelse.

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Den 6. august 1992 indleverede sagsoegeren personlig til Rettens Justitskontor en staevning, hvori navnet paa hans advokat ikke var angivet, og som var underskrevet af ham selv. Justitskontoret naegtede at indfoere staevningen i registret med den begrundelse, at den i modstrid med bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, i protokollen vedroerende statutten for EOEF-Domstolen (herefter benaevnt "statutten for Domstolen") og artikel 43, stk. 1, i Rettens procesreglement (herefter benaevnt "procesreglementet") ikke var underskrevet af en advokat.

2 Sagsoegeren indleverede den 7. august 1992 en staevning, hvori navnet paa hans advokat var angivet, og som var underskrevet af denne. Staevningen blev herefter indfoert i Rettens register under nr. T-56/92.

3 I staevningen angives det, at sagen er anlagt i henhold til EOEF-traktatens artikel 175, subsidiaert artikel 173, og er rettet mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber. Det anfoeres, at sagsoegeren den 26. oktober 1990 har indgivet en klage til Kommissionen over sammenslutningen Buma, Amstelveen (Nederlandene), den nederlandske stat og andre fysiske og juridiske personer, "for hvilke undersoegelsen har vist, at de har handlet eller stadig handler i forstaaelse med Buma eller paa tilsvarende maade som Buma med hensyn til de saakaldte standardaftaler af 29. maj 1985 om kabeldistribution af radio- og tv-programmer samt de efterfoelgende eller heraf afledte aftaler, hvori det bl.a. bestemmes, at Buma indestaar for, optraeder som formidler og udoever visse rettigheder for andre end ophavsmaendene til musikvaerker og/eller tredjemand, f.eks. radiospredningsinstitutioner etc.". Sagsoegeren tilfoejer, at "formaalet hermed er at opnaa konstaterende domme, en erklaering om ugyldighed og fastsaettelse af erstatning og renter".

4 I staevningen anfoeres det endvidere, at sagsoegeren "indleverer klagen af 26. oktober 1990 i dens helhed (s. 1-20 og de 86 dokumenter) og anmoder Retten om at betragte det i klagen (herunder i de fremlagte rapporter) anfoerte som vaerende gentaget i og omfattet af staevningen", at han "endvidere indleverer alle dokumenterne i de sager, han har indledt i Nederlandene (bind A, B, C, D), og ogsaa anmoder om, at indholdet heraf bliver betragtet som vaerende omfattet af staevningen, for saa vidt som dette er af interesse for sagen", og at han "indleverer sin svarskrivelse af 6. marts 1992, hvori han paa anmodning af Kommissionen reagerede paa de svar, Kommissionen havde modtaget fra Buma, NOS og VECAI i loebet af 1991, og udvidede sin klage". Disse omfangsrige dokumenter er vedlagt staevningen.

5 Staevningen indeholder hverken naermere oplysninger om indholdet af de vedlagte dokumenter, om de naevnte aftalers genstand eller indhold, om de i Nederlandene anlagte sagers genstand eller art eller om, hvilken status de tredjemaend har, som kun er betegnet med forkortelser.

6 Der foelger en redegoerelse paa halvanden side med overskriften "Kort oversigt over det af Koelman anfoerte", hvoraf man kan udlede, at det drejer sig om at faa oplyst, hvem ophavsrettighederne ved kabeldistribution af radio- og tv-signaler tilkommer. Sagsoegeren har gjort gaeldende, at der foreligger en tilsidesaettelse af EOEF-traktatens artikel 7, 85 og 86 samt Auteurswet (lov om ophavsret), Bernerkonventionen, god skik og brug med hensyn til ophavsrettigheder og god tro.

7 Denne redegoerelse efterfoelges af en anden redegoerelse paa to sider med overskriften "sagsoegerens interesse". Heraf kan det udledes, at sagsoegeren dels er beroert "som ophavsmand til musikvaerker og medlem af sammenslutningen Buma", der udnytter sit monopol og benytter sin dominerende stilling til i sine regnskaber at opfoere beloeb, som ikke retmaessigt tilkommer den, og til at lade ophavsmandens ret til at give samtykke til offentliggoerelse af hans vaerker afloese af saakaldte "garantisystemer", dels som erhvervsdrivende, idet han optraeder som formidler af ophavsrettigheder til fotografier. Sagsoegeren har tilfoejet, at der i de forloebne aar uretmaessigt er opkraevet flere hundrede millioner i ophavsretsafgifter hos forbrugerne "gennem tvangsindgreb fra offentligt godkendte institutioner og tillaegsbeloeb paa fakturaer for gas, vand eller elektricitet" i strid med EOEF-traktatens artikel 90. Han har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen ° selv om den har kendskab til disse problemer ° forsoeger at forbigaa de spoergsmaal, han rejser. Der gives ingen andre oplysninger om sagsoegerens virksomhed, om hans forhold til Buma, om dennes virksomhed og praksis, om grundene til, at denne kan betegnes som en tilsidesaettelse af faellesskabsretten, om den forbindelse, der kan vaere mellem spoergsmaal vedroerende ophavsretten til musikvaerker eller fotografier og tillaegsbeloeb paa fakturaer for gas, vand eller elektricitet, om sagsoegerens henvendelser til Kommissionen eller om dennes reaktioner og svar herpaa.

8 Redegoerelsen slutter med en konstatering af, at sagsoegeren ved to skrivelser af 8. april 1992 til Sir Leon Brittan og N. Menges i medfoer af traktatens artikel 175 har opfordret Kommissionen "til virkelig at tage stilling", og at han "ikke har modtaget et fornuftigt svar eller kun har modtaget et svar, der maa betegnes som ufyldestgoerende i betragtning af det ansvar, Kommissionen har for gennemfoerelse af faellesskabsretten".

9 I et processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 5. januar 1993 har Kommissionen fremsat en formalitetsindsigelse, idet den har gjort gaeldende, at Retten ikke har kompetence til at paakende de krav, der er fremsat i litra a)-k) i paastandene, og at staevningen i oevrigt ikke opfylder minimumskriterierne i procesreglementets artikel 44. Den har tilfoejet, at sagen maa afvises, for saa vidt som der er nedlagt paastand om, at det fastslaas, at der foreligger passivitet, fordi den retsakt, den er blevet opfordret til at udstede, ikke er rettet til sagsoegeren. For saa vidt som sagen maa fortolkes som et krav om en skrivelse i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42, herefter benaevnt "forordning nr. 99/63"), er dens genstand bortfaldet, efter at Kommissionen den 8. oktober 1992 har afsendt en saadan skrivelse.

10 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 22. februar 1993 har sagsoegeren fremsat sine bemaerkninger til formalitetsindsigelsen og gjort gaeldende, at sagen kan antages til realitetsbehandling.

11 Ved skrivelse af 6. april 1993 har Kommissionen fremsendt den skrivelse til Retten, som den den 8. oktober 1992 havde sendt til sagsoegeren i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63.

12 Ved skrivelse fra Justitskontoret af 25. maj 1993 spurgte Retten dels begge parter, om Kommissionen efter skrivelsen af 8. oktober 1992 havde truffet en endelig afgoerelse, dels Kommissionen, om den i benaegtende fald havde til hensigt at traeffe en saadan afgoerelse.

13 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 27. juni 1993 meddelte sagsoegeren Retten, at der ikke var blevet meddelt ham en afgoerelse. Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor dagen efter meddelte Kommissionen Retten, at der ikke var truffet nogen afgoerelse, men at der sandsynligvis ville blive truffet afgoerelse foer udgangen af juli maaned.

14 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 19. oktober 1993 meddelte Kommissionen Retten sin afgoerelse om afvisning af sagsoegerens klage, dateret den 14. oktober 1993.

15 Ved skrivelse fra Justitskontoret anmodede Retten sagsoegeren om inden den 3. november 1993 at fremsaette sine bemaerkninger til sagens videre forloeb under hensyntagen til Kommissionens skrivelse af 14. oktober 1993. Sagsoegeren har ikke fremsat sine bemaerkninger.

Parternes paastande

16 Sagsoegeren har nedlagt paastand om, at det "i medfoer af traktatens artikel 175, subsidiaert artikel 173, fastslaas, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en undladelse, og/eller at Kommissionens 'beslutning' eller 'manglende beslutning' , 'manglende stilingtagen' eller 'utilstraekkelige stillingtagen' ° under alle omstaendigheder dens 'reaktion' og/eller 'manglende reaktion' ° uanset hvilken status dens 'handlen' eller 'undladelse' end har, erklaeres ugyldig og/eller i strid med de forpligtelser, der paahviler den til gennemfoerelse af faellesskabsretten", og om, at Kommissionen tilpligtes, eller Retten selv traeffer afgoerelse om

a) at erklaere de to aftaler af 29. maj 1985 om kabeldistribution af radio- og tv-programmer samt alle heraf afledte aftaler ugyldige

b) at forbyde de organisationer, der administrerer ophavsretten til musikvaerker, og som indtager en dominerende stilling, at medvirke i aftaler eller virksomheder, baade i form af sammenslutninger og som virksomheder, for saa vidt som arten af og det virkelige formaal med deres medvirken ikke er noedvendige for at realisere organisationernes formaal, eller dette kan naas paa anden maade end ved deres medvirken

c) at sikre, at ophavsmaendene frit kan vaelge den organisation, som forekommer dem bedst at stemme overens med de krav, de stiller, og under ingen omstaendigheder at tillade de organisationer, der administrerer ophavsretten til musikvaerker, og/eller andre juridiske personer, som de deltager i, eller som de kontrollerer ° i kraft af deres dominerende stilling ° at udnytte de rettigheder, som ophavsmanden ikke har overdraget til dem i henhold til en saerlig kontrakt

d) at sikre de virksomheder, som beskaeftiger sig med formidling af rettigheder, som f.eks. C. Koelman' s, en reel adgang til markedet, beskytte dem mod misbrug af en dominerende stilling og traeffe alle de foranstaltninger og afgoerelser, som fremover kan sikre udviklingen af et frit marked for formidling af ophavsrettigheder og lignende; dette forudsaetter en afgoerelse om, at medlemsstaterne skal ophaeve lovbestemmelser eller andre bestemmelser, som i hver medlemsstat giver en enkelt organisation monopol, for saa vidt angaar ophavsretten til musik

e) at doemme den nederlandske stat for den rolle, den har spillet i forbindelse med de anfoerte overtraedelser af faellesskabsretten

f) at annullere alle de af Raadet og Kommissionen udstedte retsakter, som er aabenbart ulovlige (92/C 128/05 m.fl.) i betragtning af den tvivlsomme balance i de anvendte kontradiktionsprocedurer ° tilsidesaettelse af forventningsprincippet

g) at erklaere artikel 2, 3, 5, 6, 8 og 9 i Buma' s kontrakter af 23. december 1986 om udnyttelse af ophavsretten uforenelige med faellesskabsretten

i) at fastslaa, at den faktiske monopolstilling og den faktiske opdeling af markederne mellem de ophavsretlige organisationer i medlemsstaterne er retsstridig

j) at paalaegge (lade paalaegge) boeder svarende til overtraedelsernes karakter og grovhed

k) at tilpligte Kommissionen, Buma og den nederlandske stat solidarisk og/eller paa et af Retten angivet grundlag at erstatte ethvert tab, herunder tabet i forbindelse med udnyttelsen af ophavsretten, som endnu ikke er opgjort, og C. Koelmans udgifter.

Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises, baade for saa vidt angaar den principale paastand i medfoer af artikel 175 og den subsidiaere paastand i medfoer af artikel 173.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Formaliteten

17 Retten skal i henhold til procesreglementets artikel 114, stk. 3 og 4, tage stilling til, om sagen boer afvises. I det foreliggende tilfaelde finder Retten efter en gennemgang af processkrifterne, at der ikke er grund til at indlede mundtlig forhandling, da sagen er tilstraekkelig oplyst.

18 Retten skal for det foerste fastslaa, at paastandene i staevningen under litra a)-e) og litra g)-k) ° bortset fra sidstnaevnte for saa vidt som den vedroerer Kommissionens ansvar ° helt klart ligger uden for, hvad Faellesskabets retsinstanser har kompetence til, og derfor boer afvises. Faellesskabets retsinstanser har nemlig hverken kompetence til at give faellesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller fysiske og juridiske personer paalaeg, til paa en fysisk eller juridisk persons initiativ at domfaelde medlemsstaterne eller fysiske og juridiske personer af en eller anden grund, eller til at erklaere aftaler indgaaet af sidstnaevnte ugyldige.

19 Retten skal for det andet med hensyn til paastanden i litra f) om annullation af "alle de af Raadet og Kommissionen udstedte retsakter, som er aabenbart ulovlige" bemaerke, at det intetsteds i staevningen anfoeres, hvilke retsakter sagsoegeren paastaar annulleret. Foelgelig er denne paastand ikke tilstraekkelig praecis til, at den kan antages til realitetsbehandling.

20 Retten skal for det tredje bemaerke, at Faellesskabets retsinstanser har kompetence til at tilpligte Kommissionen at erstatte det tab, den har forvoldt fysiske eller juridiske personer, saaledes som sagsoegeren har nedlagt paastand om i litra k).

21 I den forbindelse skal Retten bemaerke, at en staevning i henhold til artikel 19 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet skal indeholde en angivelse af soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Denne angivelse skal vaere saa klar og praecis, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at traeffe afgoerelse i sagen, i givet fald uden andre oplysninger til stoette herfor. Saafremt et soegsmaal skal kunne admitteres, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt fremgaar af selve staevningen. Selv om dennes indhold paa saerlige punkter kan stoettes og udbygges ved henvisninger til bestemte passager i dokumenter, der vedlaegges som bilag til den, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter, herunder dokumenter, der figurerer som bilag til staevningen, raades bod paa en undladelse af at anfoere vaesentlige oplysninger i staevningen (jf. i denne retning Domstolens dom af 13.12.1990, sag C-347/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 4747, praemis 28, og af 31.3.1992, sag C-52/90, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 2187, praemis 17, samt Rettens kendelse af 26.3.1992, sag T-35/89 TO II, Buggenhout m.fl. mod Albani m.fl., ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 16 og 17).

22 I den foreliggende sag maa Retten konstatere, at det ikke er muligt paa grundlag af staevningen utvetydigt at fastslaa, hvilket retsstridigt forhold der tilskrives Kommissionen, eller hvilket tab sagsoegeren har lidt, og som Retten skulle tilpligte Kommissionen at erstatte.

23 Hertil kommer, at det paahviler sagsoegeren og hans advokat at goere rede for de faktiske og retlige omstaendigheder, de vil stoette soegsmaalet paa, og at Retten ikke i deres sted kan forsoege selv at finde frem til og fastslaa, hvilke forhold i samtlige de omfangsrige bilag, der under ét henvises til i staevningen, den anser for at kunne begrunde erstatningspaastanden i staevningen.

24 Heraf foelger, at staevningen, for saa vidt angaar litra k) i paastandene, ikke opfylder de minimumskrav, der opstilles i artikel 19 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet, for at en sag skal kunne antages til realitetsbehandling.

Sagen genstand i oevrigt

25 Retten skal endelig bemaerke, at det indledende afsnit i paastandene i staevningen, hvorefter "sagsoegeren nedlaegger paastand om, at det i medfoer af traktatens artikel 175, subsidiaert artikel 173, fastslaas, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en undladelse, og/eller at Kommissionens 'beslutning' eller 'manglende beslutning' , 'manglende stilingtagen' eller 'utilstraekkelige stillingtagen' ° under alle omstaendigheder dens 'reaktion' og/eller 'manglende reaktion' ° uanset hvilken status dens 'handlen' eller 'undladelse' end har, erklaeres ugyldig og/eller i strid med de forpligtelser, der paahviler den til gennemfoerelse af faellesskabsretten", sammenholdt med punkt 14 i "det af Koelman anfoerte", hvorefter "sagsoegeren ved to skrivelser af 8. april 1992 til Sir Leon Brittan og N. Menges i medfoer af traktatens artikel 175 har opfordret Kommissionen til virkelig at tage stilling, men ikke har modtaget et fornuftigt svar eller kun har modtaget et svar, der maa betegnes som ufyldestgoerende i betragtning af det ansvar, Kommissionen har for gennemfoerelse af faellesskabsretten", kan fortolkes saaledes, at formaalet er at faa fastslaaet, at Kommissionen har udvist passivitet.

26 Retten skal i den forbindelse fastslaa, at Kommissionen ° efter sagens anlaeg ° den 8. oktober 1992 i medfoer af artikel 6 i forordning nr. 99/63 dels meddelte sagsoegeren, at den havde til hensigt at afvise hans klage, dels anmodede ham om fremsaette sine bemaerkninger hertil, hvilket han gjorde ved skrivelse af 9. november 1992. Kommissionen meddelte derefter den 14. oktober 1993 sagsoegeren sin afgoerelse om endeligt at afvise hans klage.

27 Det er saaledes godtgjort, at Kommissionen ikke blot har opfyldt de proceduremaessige forpligtelser, artikel 6 i forordning nr. 99/63 paalaegger den, men at den ogsaa har truffet en endelig afgoerelse om at afvise den af sagsoegeren indgivne klage og saaledes har givet ham mulighed for at beskytte sine berettigede interesser (Domstolens dom af 25.10.1977, sag 26/76, Metro mod Kommissionen, Sml. s. 1875, specielt praemis 13), selv om afgoerelsen af 14. oktober 1993 blev truffet med betydelig forsinkelse.

28 Heraf foelger, at soegsmaalet ° i overensstemmelse med Rettens praksis i saadanne tilfaelde ° maa anses for at vaere blevet uden genstand, i hvert fald efter afgoerelsen af 14. oktober 1993, og at der herefter ikke laengere er grund til at traeffe afgoerelse i saa henseende (Rettens dom af 18.9.1992, sag T-28/90, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2285, praemis 35-38).

Sagens omkostninger

29 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 6, er Retten frit stillet i sin afgoerelse om sagens omkostninger, hvis det er ufornoedent at traeffe afgoerelse om sagens genstand.

30 For saa vidt angaar den foreliggende sag skal Retten dels bemaerke, at paastandene under litra a)-k) i staevningen maa afvises, og at sagsoegeren derfor for saa vidt har tabt sagen, dels at paastandene i staevningen, som kan fortolkes som en paastand om, at det fastslaas, at Kommissionen har udvist passivitet, har foert til, at Retten fastslaar, at det er ufornoedent at traeffe afgoerelse.

31 Naar henses til, at sagsoegeren maatte vente til den 8. oktober 1992, foer Kommissionen rettede sig efter det paakrav, han fremsatte over for den den 8. april 1992, skoent den var blevet underrettet om hovedindholdet i hans klage allerede den 26. oktober 1990, og til at Kommissionen foerst efter naervaerende sags anlaeg den 7. august 1992 dels den 8. oktober 1992 underrettede sagsoegeren om sin foreloebige stillingtagen til klagen i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63, dels den 14. oktober 1993 meddelte ham sin afgoerelse om endeligt at afvise klagen, finder Retten, at Kommissionen har bidraget til, at sagen er opstaaet.

32 Heraf foelger, at hver part boer baere sine omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Foerste Afdeling)

1) Sagen afvises, for saa vidt angaar de under litra a) til k) anfoerte paastande.

2) Det er ufornoedent at traeffe afgoerelse vedroerende resten af paastandene, der stoettes paa traktatens artikel 175.

3) Hver part baerer sine omkostninger.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 29. november 1993.