61992A0060(01)

++++

Tjenestemaend ° udvaelgelsesproever ° udvaelgelsesproever paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever ° adgangsbetingelser ° udvaelgelsesproever for stillinger i kategori C ° udelukkelse af ansoegere med en universitetsuddannelse ° ulovligt paa grund af ligebehandlingsprincippet og formaalet med ansaettelsespolitikken

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 5, stk. 1, og art. 27, stk. 1)

En betingelse i en meddelelse om udvaelgelsesproeve, hvorefter ansoegere med en universitetsuddannelse naegtes adgang til en udvaelgelsesproeve for stillinger i kategori C, er ulovlig og dermed ogsaa en afgoerelse, udvaelgelseskomitéen traeffer paa grundlag af denne betingelse, idet den er i strid med ligebehandlingsprincippet sammenholdt med vedtaegtens artikel 27, stk. 1, hvorefter det ved ansaettelse skal tilstraebes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet.

Det aendrer ikke herved, at ansaettelsesmyndigheden ved fastsaettelsen af betingelserne for at deltage i en udvaelgelsesproeve har et vidt skoen. Det valg, der maa foretages ved udoevelsen af dette skoen, skal saaledes altid foretages paa grundlag af de krav, der stilles til den paagaeldende stilling, og mere generelt under hensyntagen til tjenestens interesser. Der er imidlertid ingen sammenhaeng mellem den anfaegtede betingelse og disse krav og tjenestens interesser.

Vedtaegtens artikel 5, stk. 1, og kravene i artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtaegten aendrer heller ikke ved den saaledes fastslaaede ulovlighed. Den foerste af disse bestemmelser, hvori det fastlaegges, hvilke mindstekrav der stilles med hensyn til uddannelse og erfaring i de forskellige personalekategorier, hverken foreskriver eller aabner mulighed for, at der anvendes en betingelse, der indebaerer, at visse ansoegere udelukkes fra en udvaelgelsesproeve alene med den begrundelse, at de har en uddannelse over et vist niveau, som bl.a. er fastlagt paa grundlag af det mindstekrav, der gaelder for en personalekategori, som ligger over den af udvaelgelsesproeven omfattede kategori. Med hensyn til den anden af disse bestemmelser, hvori det fastlaegges, hvilke oplysninger der skal vaere i en meddelelse om udvaelgelsesproeve, maa det fastslaas, at bestemmelsen ikke vedroerer eksamensbeviser, som ° hvis ansoegeren er i besiddelse heraf ° udelukker vedkommende fra udvaelgelsesproeven, og der fastsaettes heller ikke heri naermere regler om ansaettelsesmyndighedens valg med hensyn til, hvilke eksamensbeviser der kan kraeves ved en given udvaelgelsesproeve.

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Muireann Noonan, der er midlertidigt ansat ved De Europaeiske Faellesskabers Domstol, indgav ansoegning til den almindelige udvaelgelsesproeve KOM/C/741, der blev afholdt af Kommissionen med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af engelsksprogede maskinskrivere ° C5/C4 (EFT 1991 C 333 A, s. 11 (den engelske version)).

2 Ved brev af 9. juni 1992 (staevningens bilag C) fik Muireann Noonan meddelelse om udvaelgelseskomitéens afslag paa hendes ansoegning i henhold til punkt II (Adgangsbetingelser), B (Saerlige betingelser), 2 (Kraevede kvalifikations- eller eksamensbeviser), i meddelelsen om udvaelgelsesproeven; begrundelsen for afslaget var, at hun havde gennemfoert en universitetsuddannelse og havde opnaaet en Honours Degree i fransk og italiensk litteratur fra University College i Dublin.

3 De ovennaevnte bestemmelser i meddelelsen om udvaelgelsesproeven var affattet saaledes:

"Ansoegere, som

i) har et eksamensbevis, der giver adgang til A- eller LA-udvaelgelsesproever (se oversigten som bilag til vejledningen)

ii) befinder sig paa sidste aar af den under punkt i) omhandlede uddannelse,

har ikke adgang til udvaelgelsesproeven. Saadanne ansoegere vil blive udelukket fra udvaelgelsesproeven, og/eller de i vedtaegten fastsatte disciplinaere foranstaltninger vil senere blive truffet over for dem."

For saa vidt angaar de i Irland udstedte eksamensbeviser gaelder der i henhold til ovennaevnte oversigt, som er et bilag til "Vejledning for ansoegere, der oensker at deltage i en faelles udvaelgelsesproeve for flere institutioner eller i en almindelig udvaelgelsesproeve afholdt af Kommissionen" (herefter "vejledningen") ° ligeledes offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende 1991 C 333 A foran den omhandlede meddelelse om udvaelgelsesproeve ° et krav om en University Degree som betingelse for adgang til udvaelgelsesproever paa A- eller LA-niveau.

4 Paa grundlag af disse omstaendigheder har Muireann Noonan ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 21. august 1992 anlagt sag med paastand om annullation af udvaelgelseskomitéens foernaevnte afgoerelse om ikke at give hende adgang til proeven. Hun har herunder gjort gaeldende, at de naevnte bestemmelser i meddelelsen om udvaelgelsesproeve, der er anfoert som begrundelse for afslaget, er ulovlige.

5 Kommissionen nedlagde den 23. december 1992 paastand om sagens afvisning og gjorde til stoette herfor gaeldende, at en tjenestemand ikke som grundlag for et soegsmaal til proevelse af en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité kan paaberaabe sig paastaaede mangler ved en meddelelse om udvaelgelsesproeve, naar han ikke rettidigt har anfaegtet de bestemmelser i meddelelsen, som han anser for at udgoere et klagepunkt i forhold til ham.

6 Ved dom af 16. september 1993, sag T-60/92, Noonan mod Kommissionen (Sml. II, s. 911), forkastede Retten (Fjerde Afdeling) afvisningspaastanden og antog i det hele den af Muireann Noonan anlagte sag til realitetsbehandling.

7 Kommissionen ivaerksatte den 19. november 1993 appel til proevelse af denne dom, og ved Domstolens dom af 11. august 1995, sag C-448/93 P, Kommissionen mod Noonan (Sml. I, s. 2321), blev appellen forkastet.

8 Under behandlingen af appelsagen fortsatte den skriftlige forhandling ved Retten og blev afsluttet den 30. september 1994. Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Foerste Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal i retsmoedet den 7. februar 1996. Ved retsmoedets slutning erklaerede retsformanden den mundtlige forhandling for afsluttet.

Parternes paastande

9 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Kommissionens afgoerelse af 9. juni 1992, hvorved sagsoegerens ansoegning til den almindelige udvaelgelsesproeve KOM/C/741 blev afslaaet, annulleres.

° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Realiteten

10 Til stoette for paastandene og for, at de bestemmelser i meddelelsen om udvaelgelsesproeve, som er anfoert som begrundelse for afslaget, er ulovlige, har sagsoegeren fremfoert fem anbringender. Disse stoettes paa en tilsidesaettelse af artikel 27, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter "vedtaegten"), en tilsidesaettelse af artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtaegten, en tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet og en kraenkelse af erhvervsfriheden.

11 Retten finder det hensigtsmaessigt at behandle argumentationen vedroerende de fire foerste anbringender samlet, og anbringenderne gennemgaas nedenfor i den af parterne angivne raekkefoelge.

Sammenfatning af parternes argumentation

Tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 27, stk. 1

12 Sagsoegeren har anfoert, at selv om ansaettelsesmyndigheden utvivlsomt har et skoen ved fastlaeggelsen af de kvalifikationer, der kraeves ved besaettelsen af en stilling, er reglen om at udelukke ansoegere, som har et eksamensbevis, der giver adgang til A- eller LA-udvaelgelsesproever (eller befinder sig paa sidste aar af en saadan uddannelse), i strid med vedtaegtens artikel 27. Der er saaledes ingen sammenhaeng mellem reglen og spoergsmaalet om, hvorvidt disse ansoegere er egnede til at udfoere de til den paagaeldende kategori svarende funktioner (jf. Rettens dom af 8.11.1990, sag T-56/89, Bataille m.fl. mod Parlamentet, Sml. II, s. 597, praemis 48). I dette tilfaelde er der tale om kategori C, som omfatter udoevende funktioner, der kraever realskoleuddannelse eller hermed ligestillet uddannelse eller faglige kundskaber (vedtaegtens artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit). En persons evne til at udfoere bestemte opgaver paavirkes saaledes ikke af, at vedkommende har opnaaet kvalifikationer eller en erfaring, der ligger ud over og ikke staar i forbindelse med de kvalifikationer, som kraeves for at udfoere disse opgaver.

13 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at den omstaendighed, at hun har en universitetsuddannelse, under alle omstaendigheder ikke i det konkrete tilfaelde kan have nogen indflydelse paa hendes evne til at udfoere de funktioner, der svarer til kategori C, idet hun i lang tid har arbejdet som maskinskriver ved Domstolen. Kommissionen har saaledes klart tilsidesat vedtaegtens artikel 27, da den tog hensyn til eksamensbeviset ved vurderingen af sagsoegerens ansoegning.

14 Kommissionen har anfoert, at hvis den gav ansoegere med en universitetsuddannelse adgang til udvaelgelsesproever for kategori C, ville dette have flere negative foelger for en hensigtsmaessig tilrettelaeggelse af sekretariatsfunktionerne (jf. nedenfor, praemis 16, 18 og 20). Naar henses hertil og til det vide skoen, Kommissionen har ved fastlaeggelsen af kvalifikationskravene ved ansaettelser, maa den vaere berettiget til at se bort fra denne gruppe af ansoegere ved udvaelgelsesproever af den omhandlede karakter uden dermed at tilsidesaette vedtaegtens artikel 27. Kommissionen har dog tilfoejet, at dette ikke noedvendigvis kan overfoeres til andre institutioner, hvor der paa grund af strukturen og antallet af ansatte i kategori C kan vaere grund til at foere en anden politik end i Kommissionen.

15 Hertil har sagsoegeren som en generel bemaerkning anfoert, at Kommissionens argumenter vedroerende hensynet til en hensigtsmaessig tilrettelaeggelse af sekretariatsfunktionerne ikke bygger paa konkrete erfaringer. I oevrigt foelger hverken Europa-Parlamentet, Domstolen eller Revisionsretten Kommissionens politik, saaledes som denne kommer til udtryk i de anfaegtede bestemmelser i meddelelsen om udvaelgelsesproeve.

16 Som det foerste led i argumentet vedroerende en hensigtsmaessig tilrettelaeggelse af sekretariatsfunktionerne har Kommissionen anfoert, at saafremt man accepterer ansoegere med en universitetsuddannelse, som er bedre i stand til at udtrykke sig end de oevrige ansoegere, vil de sidstnaevntes chance for at bestaa blive mindre, eller maaske vil de slet ikke bestaa, selv om de fuldt ud opfylder Kommissionens krav med hensyn til de omhandlede opgaver. Det aendrer ikke herved, at der paa et givet tidspunkt kan findes et overskud af "overkvalificerede" ansoegere.

17 Sagsoegeren har hertil anfoert, at det hverken paa grund af adgangsbetingelserne til den omhandlede udvaelgelsesproeve eller paa grund af karakteren af proeverne kan fastslaas, at den af Kommissionen paapegede risiko findes.

18 Kommissionen har for det andet anfoert, at de paagaeldende tjenestemaend, naar de foerst er ansat i kategori C, netop paa grund af deres universitetsuddannelse foer eller siden vil kunne foele sig frustrerede over til stadighed dagligt at skulle udfoere de til denne kategori hoerende opgaver, hvilket de er ansat til. Dette vil kunne have negative foelger for deres eget arbejde, det arbejde, som udfoeres af kolleger i kategori C, der ikke har en universitetsuddannelse, og generelt for stemningen i den enhed, hvor de arbejder. En undersoegelse, som Kommissionen foretog i 1992 (dok. IX/621/92 med overskriften "Secretarial Staff at the Commission" (bilag til duplikken)) vedroerende forholdene for de ansatte i Kommissionens sekretariatsfunktioner ° og disse forhold har ikke aendret sig siden da ° viser saaledes, at de tjenestemandsansatte sekretaerer, der har et hoejt kvalifikationsniveau paa grund af de strenge krav, som stilles ved udvaelgelsesproeverne, foeler en frustration, fordi den funktion, de har i forbindelse med Kommissionens opgaver og inden for dens struktur (maskinskrivning og forholdsvis enkle arbejdsopgaver), ikke kraever et saa hoejt niveau. Denne frustration foerer hurtigt til manglende motivation, og de paagaeldende tjenestemaend oensker derfor at forlade de klassiske sekretariatsfunktioner for at faa opgaver, der indebaerer et stoerre ansvar og stoerre selvstaendighed. Kommissionen har i denne forbindelse anfoert, at det paa aarsbasis kun er et meget begraenset antal tjenestemaend, der efter en intern udvaelgelsesproeve kan blive forfremmet til kategori B. Problemerne med "frustration" og "manglende motivation" hos de ansatte i kategori C vil blive meget stoerre, hvis ansoegere med en universitetsuddannelse ogsaa skal have adgang til udvaelgelsesproever for denne kategori. Sagsoegeren har ifoelge Kommissionen ikke paavist, paa hvilken anden maade end ved den fremgangsmaade, hun anfaegter, man effektivt kan undgaa personer, der senere vil kunne blive skuffede over deres arbejde.

19 Sagsoegeren har heroverfor anfoert, at det ikke er godtgjort, at tjenestemaend i kategori C, der har en universitetsuddannelse, snarere skulle blive frustrerede end kolleger, som ikke har en saadan uddannelse. Frustrationen er et spoergsmaal om det enkelte menneske, og det drejer sig om at vurdere personen, vedkommendes natur og curriculum vitae, og mere generelt maa det vurderes, hvilken betydning vedkommende tillaegger sit eksamensbevis i forhold til karrieren og sine ikke-erhvervsmaessige aktiviteter og interesser. Der maa i denne forbindelse sondres mellem almendannende og erhvervsrettede uddannelser. Endvidere kan valget af en stilling i et internationalt og flersproget miljoe bero paa, at vedkommende foretraekker dette frem for en stilling paa hoejere niveau i oprindelsesstaten, navnlig naar der er tale om en medlemsstat beliggende i Faellesskabets periferi. Der maa ogsaa tages hensyn til de forskellige forhold, der goer sig gaeldende i medlemsstaterne med hensyn til beskaeftigelsessituationen, den sociale position, som knytter sig til forskellige stillinger, og arbejdsomkostningerne. Undersoegelsen af disse forhold vil kunne ske under den samtale, der er omhandlet i meddelelsen om udvaelgelsesproeve, eller som led i yderligere proever, som den paagaeldende institution vil kunne foreskrive.

20 For det tredje har Kommissionen henvist til de virkninger, ansaettelsen af ansoegere med en universitetsuddannelse vil kunne have for den jobmaessige udvikling for de oevrige tjenestemaend i kategori C. Med hensyn til (den mere og mere begraensede) mulighed for at faa adgang til en intern udvaelgelsesproeve med henblik paa forfremmelse til kategori B vil ansoegere med en universitetsuddannelse have stoerre chancer eller endda en "uberettiget" fordel i forhold til de oevrige kolleger. En kvalifikation, som bestaar i, at vedkommende har et eksamensbevis, er paa grund af sin objektive karakter lettere at vurdere end den erfaring, der er opnaaet i tjenesten, hvor der noedvendigvis bliver tale om vurdering af subjektive forhold. Naar Kommissionen ansaetter tjenestemaend i kategori C, er det med henblik paa, at de i hele deres karriere skal udfoere de funktioner, som hoerer til denne kategori, og ikke med henblik paa, at de i kraft af deres ansaettelse skal kunne faa en stilling, der svarer bedre til deres kvalifikationer. Endvidere vil en tilsvarende fordel af de samme grunde kunne goere sig gaeldende ved forfremmelser inden for kategori C. Kommissionen forsoeger imidlertid at give tjenestemaend i denne kategori mulighed for at avancere paa lige vilkaar.

21 Sagsoegeren har anfoert, at den "uberettigede" fordel, som tjenestemaend i kategori C, der har en universitetsuddannelse, ifoelge Kommissionen skulle have ved interne udvaelgelsesproever for kategori B, kun goer sig gaeldende, hvis Kommissionen ved denne type udvaelgelsesproever med urette tillaegger et eksamensbevis stoerre vaegt end den erfaring, der er opnaaet i tjenesten. Med hensyn til forfremmelse af tjenestemaend i kategori C har sagsoegeren i retsmoedet tilfoejet, at Kommissionen selv maa fastsaette rimelige kriterier. Den er ikke forpligtet til systematisk at foretraekke personer med en universitetsuddannelse.

Tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 5, stk. 1

22 Sagsoegeren har anfoert, at den paagaeldende institution skal sikre sig, at de krav, der stilles for at faa adgang til en almindelig udvaelgelsesproeve, svarer til de opgaver, som personer, der bestaar udvaelgelsesproeven, senere vil skulle udfoere. Det raesonnement, der ligger til grund for, at Retten har fortolket begrebet faglige kundskaber i vedtaegtens artikel 5, stk. 1, paa grundlag af formaalene med den paagaeldende udvaelgelsesproeve (dom af 22.5.1990, sag T-50/89, Sparr mod Kommissionen, Sml. II, s. 207, praemis 18), finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de kvalifikationskrav, der stilles til ansoegerne (Domstolens dom af 6.7.1988, sag 181/87, Agazzi Léonard mod Kommissionen, Sml. s. 3823, praemis 27).

23 Kommissionen har anfoert, at der i artikel 5 er en opdeling af personalet i fire saerskilte kategorier. I dette system foelger kategori C efter kategori A og B, og systemet indebaerer, at der stilles specifikke kvalifikationskrav til hver af kategorierne. Med hensyn til stillinger i kategori C er der en snaever forbindelse mellem de kvalifikationskrav, der stilles til ansoegerne, og den forpligtelse, der gaelder for dem til at udfoere de paagaeldende opgaver, naar de bliver ansat. Kommissionen har derfor ret og pligt til at naegte ansoegere, der opfylder betingelserne for at blive ansat i kategori A eller sprogtjenesten, adgang til udvaelgelsesproever for kategori C. Kommissionen har i retsmoedet tilfoejet, at for saa vidt angaar kategori C indeholder artikel 5, der findes i vedtaegtens "almindelige bestemmelser", ikke blot de mindstekrav, der stilles med hensyn til uddannelse, men efter bestemmelsen er det udelukket, at personer med en universitetsuddannelse kan deltage i udvaelgelsesproever for denne kategori. Bestemmelser afspejler dermed Kommissionens behov for at have en klart fastlagt personalestruktur.

Tilsidesaettelse af artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtaegten

24 Sagsoegeren har anfoert, at det kan udledes af artikel 1, stk. 1, i bilag III, at spoergsmaalet om, hvorvidt eventuelle adgangskrav ved en udvaelgelsesproeve er lovlige, maa vurderes dels paa grundlag af denne bestemmelse, dels paa grundlag af bestemmelserne i vedtaegten (ovennaevnte dom i sagen Bataille m.fl. mod Parlamentet, praemis 45 og 46). Med hensyn til artikel 1, stk. 1, er der ifoelge sagsoegeren ikke i denne bestemmelse grundlag for fra udvaelgelsesproeven at udelukke ansoegere, som har eksamensbeviser, der ikke har nogen forbindelse med de til den paagaeldende stilling knyttede opgaver. I stk. 1, litra d), henvises der saaledes alene til de til stillingen noedvendige diplomer. Der er heller i vedtaegtens bestemmelser grundlag for at udelukke saadanne ansoegere. Da fastsaettelsen af den anfaegtede bestemmelse ikke falder inden for den skoensbefoejelse, der foelger af artikel 1 i bilag III, og som er det eneste skoen, der tilkommer sagsoegte, kan der ikke tillaegges sagsoegtes indvendinger med hensyn til egnetheden hos ansoegere, som er omfattet af denne bestemmelse, men som opfylder betingelserne i litra d), nogen betydning (dommen i sagen Bataille m.fl. mod Parlamentet, praemis 59 og 60).

25 Kommissionen har anfoert, at naar artikel 1, stk. 1, litra d), i bilag III fortolkes paa baggrund af vedtaegtens artikel 5, og naar henses til institutionernes behov for at have personale, som paa bedste maade kan udfoere de af kategori C omfattede arbejdsopgaver, foelger det af bestemmelsen, at der er en klar forbindelse mellem paa den ene side de diplomer og kvalifikationsbeviser eller den praktiske erfaring, der kraeves, og paa den anden side den stilling, der skal besaettes. Af denne stillingstypes faste karakter foelger det baade, hvilke eksamensbeviser og hvilken erhvervsmaessig erfaring der kraeves, og hvilke eksamensbeviser (eller hvilken erfaring) der medfoerer, at ansoegningen maa afslaas.

Tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet

26 Sagsoegeren har anfoert, at ligebehandlingsprincippet, hvis vaesentlige betydning i de faellesskabsretlige bestemmelser om tjenestemaend fremgaar klart af vedtaegtens artikel 5, stk. 3, indebaerer, at ensartede situationer ikke maa behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er begrundet i objektive forskelle af en vis vaegt (Domstolens dom af 13.7.1962, forenede sager 17/61 og 20/61, Kloeckner-Werke og Hoesch mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 331, org. ref.: Rec. s. 615, paa s. 652, og af 12.3.1987, sag 215/85, Raiffeisen, Sml. s. 1279, praemis 23). For at afgoere, om der foreligger saadanne objektive forskelle, maa der ifoelge sagsoegeren tages hensyn til de formaal, som institutionen lovligt kan fremme inden for det paagaeldende omraade (Domstolens dom af 15.1.1985, sag 250/83, Finsider mod Kommissionen, Sml. s. 131, praemis 8).

27 Naar henses til disse kriterier, finder sagsoegeren, at den anfaegtede betingelse er uforenelig med ligebehandlingsprincippet. Bortset fra, at de ansoegere, som er omfattet af betingelsen, har en universitetsuddannelse, befinder de sig i samme situation som alle andre ansoegere, der opfylder de krav, som kan stilles til dem i henhold til artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtaegten. Det er ikke begrundet i objektive forskelle, at disse ansoegere behandles anderledes end de oevrige ansoegere, herunder ansoegere, der har gaaet paa et universitet, men som ikke har opnaaet et eksamensbevis. Den omstaendighed, at de har en universitetsuddannelse, har saaledes ingen betydning for deres evne til at udfoere de opgaver, der vil paahvile dem som tjenestemaend i kategori C.

28 Ifoelge sagsoegeren indebaerer den anfaegtede betingelse ogsaa paa andre punkter en forskelsbehandling. For det foerste medfoerer betingelsen en vilkaarlig forskelsbehandling mellem personer, som har et eksamensbevis fra et universitet, naar de indgiver deres ansoegning, og personer, som foerst opnaar et saadant bevis, efter at de er blevet opfoert paa en reserveliste eller udnaevnt til tjenestemaend. For det andet indebaerer betingelsen, at ansoegere fra stater beliggende i Faellesskabets periferi ubegrundet stilles ringere end ansoegere fra mere centralt beliggende lande, idet en universitetsuddannelse for den foerstnaevnte gruppe kan vaere en af de faa effektive maader til at opnaa de fornoedne sprogkundskaber.

29 Kommissionen har anfoert, at den anfaegtede betingelse ikke er i strid med ligebehandlingsprincippet. Med hensyn til sammenligningen mellem sagsoegeren og ansoegere uden en universitetsuddannelse har Kommissionen anfoert, at en saadan uddannelse medfoerer, at ansoegernes kvalifikationer er uforenelige med karakteren af de opgaver, der skal udfoeres, hvorfor ansaettelse af ansoegere, der befinder sig i denne situation, vil have negative virkninger for Kommissionens mulighed for at tilrettelaegge sekretaritatsfunktionerne paa en hensigtsmaessig maade. Bortset fra saerlige tilfaelde (f.eks. at vedkommende opnaar et eksamensbevis efter optagelsen paa reservelisten) maa man derfor fastholde det princip, at ansoegere, der har afsluttet en universitetsuddannelse, ikke boer ansaettes til i hele deres karriere at udfoere udoevende funktioner.

30 Med hensyn til at ansoegere fra medlemsstater beliggende i Faellesskabets periferi, som anfoert af sagsoegeren, skulle blive stillet ringere, har Kommissionen anfoert, at der ikke foreligger noget, der underbygger sagsoegerens opfattelse, og at sagsoegeren i oevrigt ikke har fremfoert noget bevis herfor.

Rettens bemaerkninger

31 Det bemaerkes, at sagsoegerens argumentation til stoette for de fire anbringender, der er gennemgaaet ovenfor, i det vaesentlige vedroerer et enkelt anbringende. Sagsoegeren goer saaledes gaeldende, at Kommissionen skulle have behandlet ansoegere med en universitetsuddannelse paa samme maade som ansoegere, som, bortset fra at de ikke har en saadan uddannelse, befinder sig i samme situation som foerstnaevnte gruppe. Med dette anbringende goeres det derved gaeldende, at den anfaegtede betingelse i meddelelsen om udvaelgelsesproeve er i strid med ligebehandlingsprincippet, som udtrykkeligt er paaberaabt i forbindelse med det fjerde anbringende. Retten finder herefter at burde behandle alle argumenter vedroerende dette anbringende paa grundlag af dette princip, hvis overholdelse er en afgoerende forudsaetning for, at de forskellige led i en udvaelgelsesproeve er lovlige (Rettens dom af 16.10.1990, sag T-132/89, Gallone mod Raadet, Sml. II, s. 549, praemis 35).

32 Ligebehandlingsprincippet indebaerer bl.a., at to persongrupper, hvis retlige og faktiske situation ikke adskiller sig vaesentligt fra hinanden, ikke maa behandles forskelligt (jf. Rettens dom af 7.2.1991, forenede sager T-18/89 og T-24/89, Tagaras mod Domstolen, Sml. II, s. 53, praemis 68). Da Kommissionen har behandlet ansoegere, der har en universitetsuddannelse, anderledes end ansoegere, som ikke har en saadan uddannelse, maa det undersoeges, om der er en vaesentlig forskel mellem disse to gruppers retlige og faktiske situation.

33 Ved denne sammenligning maa der tages hensyn til det generelle princip i vedtaegtens artikel 27, stk. 1, som er paaberaabt til stoette for det foerste anbringende, og hvorefter det ved ansaettelse skal tilstraebes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet. Det er bl.a. paa grundlag af dette princip, at Kommissionen af flere grunde mener at kunne sondre mellem de to naevnte grupper.

34 Inden disse grunde undersoeges naermere, bemaerkes indledningsvis, at der ikke teknisk er grundlag for at fastslaa, at den omstaendighed, at en ansoeger har en universitetsuddannelse, forhindrer vedkommende i at udfoere de opgaver, som de ledige stillinger indebaerer, eller at denne omstaendighed skulle have en negativ indvirkning paa kvaliteten af den paagaeldendes arbejde og indsats. Betingelserne i artikel 27 goer det saaledes ikke muligt af denne grund at naegte en saadan ansoeger adgang til udvaelgelsesproeven.

35 Hvad angaar enkelthederne i de grunde, Kommissionen har anfoert, vedroerer disse for det foerste de beskaeftigelsesmaessige muligheder for de ansoegere, der ikke har en universitetsuddannelse, dvs. deres muligheder for at bestaa den omhandlede udvaelgelsesproeve (jf. ovenfor, praemis 16) og deres muligheder for, naar de foerst er ansat, at blive forfremmet eller bestaa en intern udvaelgelsesproeve med henblik paa at overgaa fra kategori C til kategori B (jf. ovenfor, praemis 20). For det andet har Kommissionen anfoert, at den oensker at undgaa de negative foelger af en eventuel frustration hos personer med en universitetsuddannelse, naar henses til karakteren af de daglige opgaver, de skal udfoere efter ansaettelsen, baade hvad angaar deres eget arbejde og deres kollegers arbejdsvilkaar (jf. ovenfor, praemis 18). Disse grunde vil blive behandlet i den anfoerte raekkefoelge.

36 Kommissionen har anfoert, at hvis den ikke udelukkede ansoegere med en universitetsuddannelse, vil de oevrige ansoegeres chance for at bestaa blive mindre, eller maaske vil de slet ikke bestaa. Dette argument kan ikke tiltraedes, idet det ikke herved bestrides, at ansoegerne i den foerste af de to grupper kan udfoere de fremtidige opgaver for dem, der bestaar udvaelgelsesproeven, paa samme maade som de oevrige ansoegere og opfylder betingelsen i vedtaegtens artikel 27, stk. 1.

37 Til stoette for at personer med en universitetsuddannelse har en fordel ved forfremmelser inden for kategori C og ved interne udvaelgelsesproever for kategori B, har Kommissionen anfoert, at en kvalifikation, som bestaar i, at vedkommende har et eksamensbevis, paa grund af sin objektive karakter er lettere at vurdere end den erfaring, der er opnaaet i tjenesten, hvor der noedvendigvis bliver tale om vurdering af subjektive forhold. Dette argument kan heller ikke tiltraedes. For det foerste skal ansaettelsesmyndigheden ved forfremmelser og interne udvaelgelsesproever fastsaette de kriterier, hvorefter ansoegerne vurderes, ud fra tjenestens interesser (jf. med hensyn til forfremmelser Domstolens dom af 5.2.1987, sag 306/85, Huybrechts mod Kommissionen, Sml. s. 629, praemis 10, og med hensyn til interne udvaelgelsesproever den ovennaevnte dom i sagen Agazzi Léonard mod Kommissionen, praemis 27, 32 og 33). Paa samme maade som Kommissionen ikke ved en almindelig udvaelgelsesproeve kan udelukke personer, der er omfattet af den anfaegtede betingelse, med den begrundelse, at de har stoerre chancer for at bestaa end de oevrige ansoegere (jf. foranstaaende praemis), kan den heller ikke udelukke dem med den begrundelse, at de i Kommissionen har udsigt til en bedre jobmaessig udvikling end de oevrige ansoegere. For det andet har Kommissionen ikke fremfoert oplysninger, paa grundlag af hvilke det kan fastslaas, at tjenestens interesser ved forfremmelser og de omhandlede interne udvaelgelsesproever tilsiger, at der fastsaettes et kriterium, hvorefter der tages hensyn til, om vedkommende har en universitetsuddannelse. Med hensyn til forfremmelser maa det derimod fastslaas, at der er tale om andre kriterier ved sammenligningen af fortjenester for de tjenestemaend, der kan forfremmes, navnlig hvorledes tjenestemaendene i almindelighed har udfoert deres arbejdsopgaver (Domstolens dom af 17.3.1983, sag 280/81, Hoffmann mod Kommissionen, Sml. s. 889, praemis 9 og 10).

38 Endvidere har Kommissionen anfoert, at personer med en universitetsuddannelse, naar de foerst er ansat, paa grund af misforholdet mellem deres uddannelsesniveau og de daglige opgaver, de skal udfoere som tjenestemaend i kategori C ved Kommissionen, foer eller siden vil kunne foele sig frustrerede, hvilket vil kunne have negative foelger for deres eget arbejde og for kollegernes arbejdsvilkaar.

39 Det maa fastslaas, at Kommissionen med dette argument bestrider, at de af den anfaegtede betingelse omfattede personer, baade hvad angaar deres indsats og kvaliteten af deres arbejde og hvad angaar forholdet til kollegerne paa arbejdspladsen, kan udfoere deres funktioner paa tilsvarende maade som personer i samme kategori, der ikke har en universitetsuddannelse. Da den omstaendighed, at en ansoeger har en universitetsuddannelse, imidlertid ikke som udgangspunkt forhindrer vedkommende i at udfoere de opgaver, der henhoerer under kategori C, paa samme maade som andre tjenestemaend i denne kategori (jf. ovenfor, praemis 34), maa Kommissionen godtgoere, at dens opfattelse er korrekt. Dette maa ske paa grundlag af oplysninger, der kan efterproeves, og paa grundlag af hvilke det ikke blot kan fastslaas, at den risiko, Kommissionen mener at staa overfor, faktisk bestaar og har reel betydning for tjenestens interesser, men ogsaa, at den specifikt vedroerer det forhold, at der i kategori C ansaettes ansoegere med en universitetsuddannelse. Det bemaerkes herved, at i forbindelse med ansaettelsesproceduren har udvaelgelsesproeven, som er det foerste led, en anden funktion end proevetiden. Udvaelgelsesproeven er udformet saaledes, at den goer det muligt at udvaelge ansoegerne paa grundlag af generelle og skoensmaessigt fastsatte kriterier, mens proevetiden har til formaal at goere de muligt for administrationen at foretage en mere konkret bedoemmelse af ansoegerens evne til at udfoere bestemte opgaver, hans indstilling til arbejdet samt af hans tjenstlige indsats (Domstolens dom af 17.11.1983, sag 290/82, Tréfois mod Domstolen, Sml. s. 3751, praemis 24, og Rettens dom af 1.4.1992, sag T-26/91, Kupka-Floridi mod OESU, Sml. II, s. 1615, praemis 43).

40 Retten finder, at de oplysninger, Kommissionen har fremfoert som begrundelse for den omhandlede betingelse, ikke opfylder de netop beskrevne krav.

41 Navnlig har Kommissionen ikke kunnet henvise til konkrete erfaringer paa omraadet. I retsmoedet oplyste Kommissionens repraesentant derimod, at saa vidt han vidste, havde Kommissionen aldrig givet ansoegere med en universitetsuddannelse adgang til udvaelgelsesproever for kategori C. I oevrigt er der ikke i den undersoegelse, Kommissionen har foretaget, og som er fremlagt som bilag til duplikken (jf. ovenfor, praemis 18), blandt de problemer, der foreligger paa dette omraade, en omtale af konkrete erfaringer med ansaettelse af personer med et saadant uddannelsesniveau i kategori C. Kommissionen har heller ikke henvist til en relevant erfaring i andre af Faellesskabets institutioner og har ikke konkret kunnet forklare, hvorfor visse af institutionerne ikke har fundet det noedvendigt at foelge dens politik. Det er i denne forbindelse ikke en tilfredsstillende forklaring, at deres opgaver og administrative struktur kan afvige fra Kommissionens, og at de beskaeftiger et relativt begraenset antal tjenestemaend i kategori C.

42 Det kan heller ikke paa grundlag af oplysningerne i sagen fastslaas, at Kommissionen lovligt kunne opstille en prognose over virkningerne af at ansaette personer med en universitetsuddannelse i kategori C. Det fremgaar ganske vist af den naevnte undersoegelse, at der er en vis frustration paa grund af misforholdet mellem det hoeje kvalifikationsniveau, som tjenestemandsansatte sekretaerer har, paa grund af de strenge krav, der stilles ved udvaelgelsesproeverne, og karakteren af deres funktioner, som staar i forbindelse med Kommissionens opgaver og administrative struktur. Undersoegelsen indeholder imidlertid ikke nogen analyse af denne situations konkrete indvirkning paa den maade, hvorpaa de paagaeldende tjenestemaend i videste forstand udfoerer deres arbejde. Endvidere bemaerkes, at selv om det ikke kan udelukkes, at den omstaendighed, at en tjenestemand har en universitetsuddannelse, af de grunde, der er anfoert i undersoegelsen, i saerlige tilfaelde kan have negative foelger for hans indstilling til arbejdet, hans tjenstlige indsats eller for kollegernes arbejdsvilkaar, afhaenger dette imidlertid af en raekke yderligere faktorer af objektiv (f.eks. uddannelsens art) og subjektiv karakter (bl.a. den betydning vedkommende tillaegger uddannelsen i forhold til sin erhvervsmaessige karriere). Kommissionen kan derfor ikke tilstraekkelig paalideligt og praecist opstille en prognose, som kan underbygge dens opfattelse og saaledes begrunde, at der opstilles et generelt og skoensmaessigt fastsat kriterium som omhandlet i den naevnte retspraksis.

43 Endelig aendrer det ikke ved, at den anfaegtede betingelse er i strid med vedtaegtens artikel 27, stk. 1, at ansaettelsesmyndigheden ° saaledes som Kommissionen har fremhaevet ° ved fastsaettelsen af betingelserne for at deltage i en udvaelgelsesproeve har et vidt skoen. Det valg, der maa foretages ved udoevelsen af dette skoen, skal saaledes altid foretages paa grundlag af de krav, der stilles til den paagaeldende stilling, og mere generelt under hensyntagen til tjenestens interesser (jf. ovennaevnte dom i sagen Gallone mod Raadet, praemis 27). Kommissionen har i dette tilfaelde ikke godtgjort, at der er en sammenhaeng mellem den anfaegtede betingelse og disse krav og tjenestens interesser.

44 Den anfaegtede betingelse i meddelelsen om udvaelgelsesproeve og dermed den anfaegtede afgoerelse maa herefter anses for ulovlige, idet de er i strid med ligebehandlingsprincippet sammenholdt med vedtaegtens artikel 27.

45 Vedtaegtens artikel 5, stk. 1, og artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtaegten aendrer ikke herved.

46 Med hensyn til vedtaegtens artikel 5, stk. 1, bemaerkes, at de betingelser om uddannelse og erfaring, der heri fastlaegges for de forskellige personalekategorier, angiver de mindstekrav, der efter den paagaeldende stillings art stilles til en tjenestemand i den hertil svarende loenklasse, men bestemmelsen vedroerer herudover ikke ansaettelsesbetingelserne, der er reguleret i vedtaegtens artikel 27-34 (jf. Domstolens dom af 5.4.1979, sag 117/78, Orlandi mod Kommissionen, Sml. s. 1613, praemis 15 og 16, og af 28.4.1983, sag 143/82, Lipman mod Kommissionen, Sml. s. 1301, praemis 7, og Rettens dom af 7.2.1991, sag T-2/90, Ferreira de Freitas mod Kommissionen, Sml. II, s. 103, praemis 54, og af 3.3.1994, sag T-82/92, Cortes Jimenez m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 237, praemis 20). Det foelger heraf, at artikel 5, stk. 1, i modsaetning til, hvad Kommissionen har anfoert, hverken foreskriver eller aabner mulighed for, at der anvendes en betingelse, der indebaerer, at visse ansoegere udelukkes fra en udvaelgelsesproeve alene med den begrundelse, at de har en uddannelse over et vist niveau, som f.eks. er fastlagt paa grundlag af det mindstekrav, der gaelder for en kategori, som ligger over den af udvaelgelsesproeven omfattede kategori.

47 Det samme gaelder med hensyn til artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtaegten, herunder bestemmelsens litra d), paa grundlag af hvilken Kommissionen mener at kunne drage konklusioner svarende til dem, den har anfoert i forbindelse med vedtaegtens artikel 5, stk. 1. Det maa fastslaas, at den anfaegtede betingelse ikke vedroerer de "til de stillinger, der skal besaettes, noedvendige diplomer og andre kvalifikationsbeviser", jf. herved den naevnte bestemmelse, men derimod eksamensbeviser, som ° hvis ansoegeren er i besiddelse heraf ° udelukker vedkommende fra udvaelgelsesproeven. Endvidere bemaerkes, at mens der i denne bestemmelse fastlaegges et af de afsnit, som skal vaere i alle meddelelser om udvaelgelsesproeve, fastsaettes der ikke naermere regler med hensyn til ansaettelsesmyndighedens valg vedroerende det praecise indhold ved en given udvaelgelsesproeve (jf. ovennaevnte dom i sagen Lipman mod Kommissionen, praemis 7). Kommissionens ovennaevnte argument maa saaledes forkastes.

48 Herefter, og idet det ikke er noedvendigt at tage stilling til de anbringender, sagsoegeren har fremfoert om tilsidesaettelse af andre bestemmelser eller principper, herunder kraenkelse af erhvervsfriheden, maa den anfaegtede afgoerelse annulleres, idet den er i strid med ligebehandlingsprincippet sammenholdt med vedtaegtens artikel 27.

Sagens omkostninger

49 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har tabt sagen og doemmes derfor i overensstemmelse med sagsoegerens paastand til at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Afdeling)

1) Afgoerelsen, hvorved udvaelgelseskomitéen for den almindelige udvaelgelsesproeve KOM/C/741 naegtede sagsoegeren adgang til at deltage i udvaelgelsesproeven, annulleres.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.