61992A0058

++++

1. Tjenestemaend ° soegsmaal ° retlig interesse i soegsmaal ° annullationssoegsmaal vedroerende udnaevnelsen af en anden tjenestemand ° sagsoegeren naer pensioneringstidspunktet ° formaliteten ° betingelser

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90 og 91)

2. Tjenestemaend ° soegsmaal ° bebyrdende akt ° forberedende akt ° udtalelse fra et raadgivende organ ° afvisning

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90 og 91)

3. Tjenestemaend ° soegsmaal ° forudgaaende administrativ klage ° frist ° ufravigelig karakter ° soegsmaal anlagt foer afvisningen af klagen ° afvisning

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90 og 91)

4. Tjenestemaend ° ledig stilling ° besaettelse ved forfremmelse ° sammenligning af ansoegernes fortjenester ° hensyntagen til bedoemmelsesrapporterne ° ufuldstaendig personlig aktmappe ° mangel, der ikke afhjaelpes ved, at der findes andre oplysninger om ansoegerens fortjenester ° udsigterne til forfremmelse skadet

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 45, stk. 1)

5. Tjenestemaend ° soegsmaal ° erstatningssoegsmaal ° annullation af den anfaegtede ulovlige akt ° tilstraekkelig erstatning for det oekonomiske og ikke-oekonomiske tab

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 91)

1. En tjenestemand kan i medfoer af vedtaegtens artikel 90 og 91 kun anlaegge sag med paastand om annullation af en afgoerelse om udnaevnelse, der er truffet af ansaettelsesmyndigheden, saafremt han har en personlig interesse i, at den anfaegtede akt annulleres. Denne betingelse er opfyldt, saafremt en tjenestemand, henset til den tid, der er noedvendig for at fuldbyrde en dom, og til tiden, indtil han pensioneres, stadig kan goere sig rimelig forhaabning om at blive udnaevnt til den paagaeldende stilling.

2. Forberedende akter ° som f.eks. en udtalelse fra et raadgivende Udnaevnelsesudvalg, der kun har en begraenset, raadgivende kompetence ° kan ikke goeres til genstand for et soegsmaal, heller ikke selv om de er de eneste akter, sagsoegeren paastaar at have kendskab til.

3. Soegsmaalsfrister er ufravigelige og kan ikke vaere genstand for et skoen fra parternes eller vedkommende retsinstansers side, idet de har til formaal at fremme klarheden og sikkerheden i retsforhold. Det er uomgaengeligt noedvendigt, at der, foerend der anlaegges sag i anledning af en akt fra ansaettelsesmyndigheden, der indeholder et klagepunkt, er indbragt en administrativ klage, som er blevet udtrykkeligt eller stiltiende afvist. Denne procedure har til formaal at give administrationen mulighed for at omgoere den paaklagede akt og at give tjenestemanden mulighed for at acceptere begrundelsen for den anfaegtede akt og give afkald paa at rejse sag, og parterne maa derfor ikke undlade at benytte den. Et soegsmaal, der er anlagt foer afvisningen af klagen, maa foelgelig afvises og kan ikke goeres egnet til realitetsbehandling.

4. Forpligtelsen til at foretage en sammenligning af fortjenesterne hos ansoegere om forfremmelse saavel som af de bedoemmelser, der er afgivet om dem, er baade udtryk for princippet om ligebehandling af tjenestemaend og grundsaetningen om deres adgang til karriere.

Bedoemmelsen er en uundvaerlig del af vurderingen, hver gang den overordnede myndighed skal tage stilling til en tjenestemands karriere. En forfremmelsesprocedure er behaeftet med en mangel, saafremt ansaettelsesmyndigheden ikke har kunnet foretage en sammenligning af ansoegernes fortjenester, fordi bedoemmelsesrapporterne for en eller flere af dem ved administrationens fejl er blevet udfaerdiget med en vaesentlig forsinkelse, medmindre ansaettelsesmyndigheden har haft andre oplysninger om ansoegernes fortjenester til sin raadighed, saaledes at den har kunnet sammenligne deres fortjenester.

Saafremt det ikke er godtgjort, at den omstaendighed, at en ansoegers seneste bedoemmelsesrapport ° som senere har vist sig at indeholde en bedre bedoemmelse ° ikke har foreligget, er blevet opvejet af, at der hos de instanser, der skulle tage stilling til den paagaeldendes ansoegning, var andre oplysninger til raadighed, der svarede til denne bedoemmelsesrapport, maa det antages, at forfremmelsesproceduren ikke har vaeret forskriftsmaessig.

5. Annullation af afslaget paa en tjenestemands ansoegning om forfremmelse og af udnaevnelsen af en anden ansoeger kan sikre en baade tilstraekkelig og passende genoprettelse af det oekonomiske eller ikke-oekonomiske tab, som den paagaeldende har haft, herunder tabet som foelge af forsinkelsen med udarbejdelsen af hans bedoemmelse, hvilket har bevirket, at forfremmelsesproceduren er ulovlig.

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Sagsoegeren, Andrew Macrae Moat, er tjenestemand i loenklasse A4 i Kommissionen. Under henvisning til, at han siden 1986 i alle sine bedoemmelser har ansoegt om overflytning til en stilling, hvor han kan udnytte sine ledelsesfaerdigheder, har han gjort gaeldende, at han i betragtning af, at hans lederevner siden 1981 er blevet rost i hans bedoemmelser, med rimelighed maa kunne forvente en forfremmelse eller en forflyttelse.

2 I november 1991 fik han af sin bedoemmers sekretaer forelagt bedoemmerens forslag om, at hans bedoemmelse for 1987/89 blev viderefoert for bedoemmelsesperioden 1989/91. Sagsoegeren afviste forslaget med den begrundelse, at hans arbejdsopgaver havde aendret sig.

3 Den 4. december 1991 foreslog generaldirektoeren for Generaldirektoratet for Konkurrence (GD IV) sagsoegeren, at denne udviklede en tesaurus for en af Generaldirektoratets databaser. Sagsoegeren accepterede forslaget, men paapegede, at han fandt sig selv bedre egnet til en lederstilling.

4 Efter to ugers sygeorlov i oktober 1991 var sagsoegeren atter fravaerende i en maaned fra den 5. december 1991 paa grund af sygdom. Sygdommen havde efter hans opfattelse forbindelse med stress som foelge af, at Kommissionen ikke tog hensyn til hans oenske om at blive overflyttet.

5 Den 30. januar 1992 offentliggjorde Kommissionen to meddelelser om ledige stillinger, KOM/6/92 og KOM/4/92, vedroerende stillingerne som leder af enheden IX.A.7 "Ansaettelser" i Generaldirektoratet for Personale og Administration (GD IX) og leder af enheden IV.D.3 "Transport og turisme" i GD IV. Stillingerne skulle besaettes i loenklasse A3, A4 eller A5. Sagsoegerens ansoegninger til disse stillinger blev registreret som modtaget den 6. februar 1992.

6 Den 27. februar 1992 meddelte sekretaeren for Kommissionens Raadgivende Udnaevnelsesudvalg (herefter benaevnt "Udnaevnelsesudvalget") sagsoegeren, at stillingen som leder af enheden IX.A.7 ville blive besat i loenklasse A3, og at hans ansoegning, efter at ansoegningerne til den paagaeldende stilling var blevet gennemgaaet, ikke ville komme i betragtning ved besaettelsen af denne stilling.

7 Den 3. marts 1992 anmodede den tidligere chef for sagsoegerens enhed ham om at redegoere i detaljer for aendringerne i hans arbejdsopgaver.

8 Den 10. marts 1992 sendte sagsoegerens bedoemmer ham en kopi af et udkast til bedoemmelse for perioden fra juli 1989 til juni 1991. Sagsoegeren sendte udkastet tilbage til bedoemmeren og bemaerkede, at den ad hoc-gruppe, der ifoelge vejledning i bedoemmelse af tjenestemaend skal fungere som bedoemmer for saa vidt angaar det arbejde, der udfoeres af tjenestemaend, som er valgt til eller afgivet som personalerepraesentant i vedtaegts- eller fagforeningsmaessig sammenhaeng, ikke var blevet hoert.

9 Den 20. marts 1992 forelagde ad hoc-gruppen direktoeren for GD IV sine bemaerkninger til sagsoegerens arbejde, mens han var afgivet til Personaleudvalget, saavel som mens han udfoerte sit hverv som valgt, bemyndiget eller delegeret i fagforeningernes arbejdsgrupper.

10 Den 25. marts 1992 meddelte sekretaeren for Udnaevnelsesudvalget sagsoegeren, at stillingen som chef for enheden IV.D.3 ville blive besat i loenklasse A3, og at hans ansoegning ikke ville komme i betragtning ved besaettelsen af denne stilling.

11 Chefen for kontoret "Struktur samt A- og LA-personale" meddelte ved notat af 26. marts 1992 sagsoegeren, at hans ansoegning om stillingen som chef for enheden IX.A.7 var blevet afslaaet.

12 Den 2. april 1992 indbragte sagsoegeren en klage i medfoer af artikel 90 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") over afslaget paa hans ansoegninger om stillingerne som chef for enheden IX.A.7 og chef for enheden IV.D.3, idet han gjorde gaeldende, at Kommissionen havde udarbejdet hans bedoemmelse for 1989-1991 for sent, og at den havde afslaaet hans ansoegninger om ovennaevnte stillinger uden at have anvendt hans bedoemmelser.

13 Efter en samtale med bedoemmeren den 8. april 1992 underskrev sagsoegeren den 13. april 1992 den endelige udgave af sin bedoemmelse for perioden fra juli 1989 til juni 1991 og anfoerte, at hans bedoemmelse var blevet mere detaljeret efter ovennaevnte samtale.

14 En kontorchef i GD IV meddelte ved notat af 21. maj 1992 sagsoegeren, at hans ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3 var blevet afslaaet.

15 Den 12. august 1992 indbragte sagsoegeren en ny klage over afslaget paa hans ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3, hvori han gjorde gaeldende, at Kommissionen havde undladt at tage hensyn til hans personlige interesser saavel som institutionens egne interesser ved at naegte at finde en stilling til ham, som svarede til hans evner.

16 Dette er baggrunden for, at sagsoegeren har anlagt denne sag ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 20. august 1992.

17 Ved skrivelse af 17. november 1992 tilstillede generaldirektoeren for personale og administration sagsoegeren Kommissionens afgoerelse af 13. november 1992 som svar paa og afvisning af hans klage af 12. august 1992. Afgoerelsen var begrundet med, at den omstaendighed, at sagsoegerens seneste bedoemmelse ikke forelaa, da stillingen som chef for enheden IV.D.3 blev besat, ikke havde paavirket afgoerelsen om ikke at udnaevne ham til stillingen, og at hans klage over tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45 og hans erstatningskrav under alle omstaendigheder var fuldstaendig uberettigede, idet fremgangsmaaden ved besaettelse af den ledige stilling var den, der er fastsat i vedtaegtens artikel 4, 7 og 29.

18 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Femte Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

19 Parterne afgav mundtlige indlaeg og besvarede Rettens spoergsmaal i retsmoedet den 28. oktober 1993.

Parternes paastande

20 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

1) Sagen admitteres, og sagsoegeren gives medhold.

2) Det fastslaas, at Kommissionen ikke har udarbejdet sagsoegerens bedoemmelse for perioden fra juli 1989 til juni 1991 rettidigt.

3) Det fastslaas, at Kommissionen ikke anvendte denne bedoemmelse, foerend den traf afgoerelse om besaettelse af stillingerne som chef for enheden IX.A.7 og som chef for enheden IV.D.3, de efterfoelgende afslag paa sagsoegerens ansoegninger om disse stillinger annulleres, og foelgelig annulleres udnaevnelsen af henholdsvis T. og F.

4) Det fastslaas, at Kommissionen har undladt at give sagsoegeren en begrundet afgoerelse vedroerende hans klage inden udloebet af den i vedtaegten fastsatte frist.

5) Kommissionen tilpligtes at betale sagsoegeren henholdsvis 500 000 BFR, 250 000 BFR og 100 000 BFR som godtgoerelse for den skade, den har forvoldt ham.

21 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

1) Retten traeffer afgoerelse om sagens antagelse til paakendelse i henhold til de befoejelser, der tillaegges den ved procesreglementets artikel 114.

2) Kommissionen frifindes for saa vidt angaar samtlige paastande.

3) Der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger i henhold til gaeldende regler.

Paastandene om annullation af de afgoerelser, hvorved sagsoegerens ansoegning om stillingerne som chef for enhederne IX.A.7 og IV.D.3 afslaas, og af de afgoerelser, hvorved T. og F. udnaevnes til disse stillinger

Formaliteten

Parternes argumenter

22 Kommissionen har i svarskriftet paastaaet sagen afvist med den begrundelse, at klagen af 2. april 1992 og soegsmaalet er henholdsvis indbragt og anlagt for tidligt, for saa vidt de vedroerer afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3 og om udnaevnelse af en anden ansoeger til stillingen.

23 Kommissionen har til stoette for denne afvisningspaastand gjort gaeldende, for det foerste, at klagen af 2. april 1992, for saa vidt den vedroerer afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3, blev indbragt, foerend sagsoegeren modtog meddelelsen af 21. maj 1992 om, at hans ansoegning var blevet afslaaet. Kommissionen fandt foelgelig, at klagen, da den var uden genstand, maatte afvises som indgivet for tidligt.

24 Kommissionen har for det andet bemaerket, at sagsoegeren indbragte en ny klage over den paagaeldende udnaevnelse den 12. august 1992, dvs. den dag, hvor han anlagde denne sag. Saaledes er sagen, for saa vidt den vedroerer afslaget paa hans ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3, ogsaa anlagt for tidligt, idet sagsoegeren ikke har ventet med at anlaegge den til udloebet af den frist paa fire maaneder, der er fastsat i vedtaegtens artikel 90, stk. 2.

25 Kommissionen har erkendt, at annullationssoegsmaalet kan admitteres, for saa vidt det vedroerer afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IX.A.7 og udnaevnelsen af T. til denne stilling.

26 Under henvisning til procesoekonomiske hensyn har Kommissionen dog erklaeret, at den ikke har noget at indvende imod, at Retten paa grund af de saerlige omstaendigheder ved denne sag behandler begge annullationspaastande ens og traeffer afgoerelse ved én dom. Kommissionen har understreget, at den ikke nedlaegger en formel afvisningspaastand, og at den, da spoergsmaalet har almen interesse, henholder sig til Rettens skoen.

27 Kommissionen har i denne forbindelse henvist til Domstolens dom af 7. april 1965 (sag 28/64, Mueller mod Raadet, Sml. 1965-1968, s. 49, org. ref.: Rec. s. 307), hvori Domstolen efter Kommissionens opfattelse synes at have formuleret det princip, at en for tidligt anlagt sag kan blive gjort egnet til realitetsbehandling ved en senere afgoerelse, der bekraefter den for tidligt anfaegtede afgoerelse. Kommissionen har ligeledes paapeget, at Domstolens Anden Afdeling i kendelse af 23. september 1986 (sag 130/86, Du Besset mod Raadet, Sml. s. 2619) har fastslaaet, at den administrative procedure har til formaal "at give administrationen mulighed for at omgoere den paaklagede akt". I denne sag har Kommissionen ikke til hensigt at omgoere sin afgoerelse om ikke at udnaevne Moat til den paagaeldende stilling. Der er ved at blive udarbejdet et udtrykkeligt svar paa klagen af 12. august 1992, som vil blive tilstillet sagsoegeren inden udloebet af den i vedtaegtens artikel 90, stk. 2, fastsatte frist. Det eneste formaal med dette svar er ifoelge Kommissionen at forsyne sagsoegeren med Kommissionens begrundelse for, at sagsoegerens kritik af proceduren, der foerte til afslaget paa hans ansoegninger om stillingerne som chef for enhederne IX.A.7 og IV.D.3, er uberettiget.

28 Sagsoegeren, som erkender muligheden af, at sagen afvises, for saa vidt den vedroerer afgoerelsen om at udnaevne F. til stillingen som leder af enheden IV.D.3, har anfoert, at han betragter udnaevnelsesafgoerelsen som en stiltiende afvisning af hans klage af 2. april 1992, og hans soegsmaal er saaledes begrundet med et oenske om at overholde soegsmaalsfristen. Han har erkendt, at han under den administrative procedure blev underrettet om, at ansaettelsesmyndigheden havde udarbejdet et udkast til et udtrykkeligt svar, som, hvis det blev meddelt ham inden for fristen, ville bevirke, at en ny soegsmaalsfrist begyndte at loebe, men har forklaret, at han var noedt til at anlaegge sagen for at beskytte sine rettigheder, idet den mulighed forelaa, at udkastet ikke ville blive til noget.

29 Sagsoegeren har i replikken, hvormed han har fremlagt Kommissionens svar af 17. november 1992 paa hans klage af 12. august 1992, bemaerket, at Kommissionen ikke modsaetter sig, at de to annullationssager paakendes ved én dom, og har anmodet Retten om at tage stilling til de to sager samtidigt.

30 I retsmoedet meddelte sagsoegeren Retten, at han skal pensioneres den 31. januar 1995. Som svar paa et spoergsmaal fra Retten har han udtalt, at han opretholder paastandene om annullation af udnaevnelserne af T. og F. trods sin snarlige pensionering.

Rettens bemaerkninger

31 Det skal bemaerkes, at en tjenestemand eller forhenvaerende tjenestemand efter fast praksis kun kan anlaegge sag i medfoer af vedtaegtens artikel 90 og 91 med paastand om annullation af en afgoerelse om udnaevnelse, der er truffet af ansaettelsesmyndigheden, saafremt han har en personlig interesse i, at den anfaegtede akt annulleres (jf. Domstolens dom af 29.10.1975, forenede sager 81/74-88/74, Marenco m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1247, af 30.5.1984, sag 111/83, Picciolo mod Parlamentet, Sml. s. 2323, af 10.3.1989, sag 126/87, Del Plato mod Kommissionen, Sml. s. 643, og Rettens dom af 13.12.1990, sag T-20/89, Moritz mod Kommissionen, Sml. II, s. 769).

32 Det paahviler derfor Retten at undersoege, om sagsoegeren i betragtning af, at han vil blive pensioneret den 31. januar 1995, stadig kan goere sig rimelig forhaabning om at blive udnaevnt til de paagaeldende stillinger. Da sagen blev anlagt den 12. august 1992, var der to aar, fem maaneder og nitten dage til sagsoegerens pensionering. Naar der tages hensyn til den tid, der er noedvendig for at fuldbyrde en dom, kan det ikke udelukkes, at sagsoegeren stadig er ansat i den institution, der havde de ledige stillinger, der blev besat ved de anfaegtede afgoerelser. Heraf foelger, at sagsoegeren har en berettiget interesse i at faa udnaevnelserne af de ansoegere, der blev udnaevnt til stillingerne, annulleret.

33 Sagen kan saaledes admitteres, for saa vidt den tager sigte paa annullation af afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IX.A.7 og udnaevnelsen af T. til stillingen.

34 For saa vidt sagen vedroerer afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3 og udnaevnelsen af F. til denne stilling, har sagsoegte ligeledes gjort gaeldende, at den er anlagt for tidligt. Sagsoegte har dog tilfoejet, at den i betragtning af sagens omstaendigheder og til trods for, at sagen er for tidligt anlagt, ikke modsaetter sig, at Retten realitetsbehandler paastanden om annullation af udnaevnelsen til chef for enheden IV.D.3 samtidig med, at den realitetsbehandler paastanden om annullation af udnaevnelsen til chef for enheden IX.A.7.

35 Retten finder for det foerste, at udnaevnelsen af F. til stillingen som chef for enheden IV.D.3 ikke kan betragtes som en stiltiende afvisning af sagsoegerens klage af 2. april 1992, for saa vidt som klagen vedroerte stillingens besaettelse. En saadan fortolkning ville vaere ensbetydende med en anerkendelse af, at den foernaevnte klage gyldigt var indgivet vedroerende Udnaevnelsesudvalgets beslutning om ikke at indstille sagsoegeren til den paagaeldende stilling.

36 Det fremgaar imidlertid klart af Rettens praksis, at "forberedende akter ° som f.eks. en udtalelse fra et raadgivende Udnaevnelsesudvalg, der kun har en begraenset, raadgivende kompetence ° ikke [kan] goeres til genstand for et soegsmaal, heller ikke selv om de er de eneste akter, sagsoegeren paastaar at have kendskab til" (dom af 24.1.1991, sag T-27/90, Latham mod Kommissionen, Sml. II, s. 35).

37 I den foreliggende sag er det afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3 og udnaevnelsen af F. til denne stilling, der udgoer akter, som kan siges at indeholde et klagepunkt i forhold til sagsoegeren, og som han kunne have anfaegtet ved foerst at indbringe en klage i medfoer af vedtaegtens artikel 90, stk. 2.

38 Det foelger heraf, at sagen for saa vidt angaar disse afgoerelser blev anlagt foer afslutningen af den forudgaaende administrative procedure, og at den derfor er anlagt for tidligt.

39 Det skal endvidere bemaerkes, at soegsmaalsfrister er ufravigelige og ikke kan vaere genstand for et skoen fra parternes eller vedkommende retsinstans' side, idet de har til formaal at fremme klarheden og sikkerheden i retsforhold (jf. Rettens dom af 11.7.1991, sag T-19/90, von Hoessle mod Revisionsretten, Sml. II, s. 615, af 25.9.1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, og Rettens kendelse af 11.5.1992, sag T-34/91, Whitehead mod Kommissionen, Sml. II, s. 1723). Det er uomgaengeligt noedvendigt, at der, foerend der anlaegges sag i anledning af en akt fra ansaettelsesmyndigheden, der indeholder et klagepunkt, er indbragt en administrativ klage, som er blevet udtrykkeligt eller stiltiende afvist. Denne procedure har til formaal at give administrationen mulighed for at omgoere den paaklagede akt (se ovennaevnte kendelse i sagen Du Besset mod Raadet) og at give tjenestemanden mulighed for at acceptere begrundelsen for den anfaegtede akt og give afkald paa at rejse sag, og parterne maa derfor ikke undlade at benytte den.

40 Retten finder endvidere, at dommen i ovennaevnte sag, Mueller mod Raadet, som Kommissionen har paaberaabt sig, blev afsagt paa baggrund af ekstraordinaere omstaendigheder, der ikke kan sammenlignes med omstaendighederne i den foreliggende sag. I sagen Mueller mod Raadet anerkendte Domstolen, at en for tidligt anlagt sag var blevet gjort egnet til realitetsbehandling ved en senere afgoerelse, der bekraeftede sagsoegtes tidligere holdning, for saa vidt som denne afgoerelse indebar, at der i forhold til Mueller blev anvendt en ny ordning, som var traadt i kraft, efter at sagsoegte foerste gang gav sin holdning til kende, og foer sagen blev anlagt. Retten finder ikke, at en udtrykkelig afvisning af en klage, som sker, efter at der er anlagt sag vedroerende den afgoerelse, der er genstand for klagen, kan betragtes som en omstaendighed, der kan goere en for tidligt anlagt sag egnet til realitetsbehandling og dermed give parterne mulighed for at forkorte soegsmaalsfristerne.

41 For saa vidt sagen vedroerer en paastand om annullation af afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IV.D.3 og af udnaevnelsen af F. til stillingen, maa den foelgelig afvises som vaerende anlagt for tidligt.

Realiteten

42 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand om annullation af afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IX.A.7 og af udnaevnelsen af T. til stillingen alene paaberaabt sig ét anbringende, nemlig tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45.

Anbringendet om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45

Parternes argumenter

43 Sagsoegeren har for det foerste bemaerket, at han, saafremt han var blevet udnaevnt til den paagaeldende stilling, efter omstaendighederne ville vaere blevet forfremmet, og at ansaettelsesmyndigheden derfor ifoelge vedtaegtens artikel 45 skulle sammenligne hans og de oevrige ansoegeres fortjenester og bedoemmelser.

44 Ifoelge sagsoegeren var hans bedoemmelse for perioden 1989-1991 endnu ikke faerdig, da ansaettelsesmyndigheden besluttede at udnaevne T. til stillingen som chef for enheden IX.A.7, saaledes at ansaettelsesmyndigheden i strid med vedtaegtens artikel 45 foretog denne udnaevnelse uden at have sammenlignet ansoegernes bedoemmelser.

45 Kommissionen har i svarskriftet for det foerste anfoert, at 71 tjenestemaend i loenklasse A4, der ligesom sagsoegeren har 18 aars anciennitet eller derover, arbejder i Kommissionens tjenestegrene, og at sagsoegerens tilfaelde ikke er enestaaende.

46 Kommissionen, som ikke har bestridt, at ansaettelsesmyndigheden ikke havde sagsoegerens seneste bedoemmelse til raadighed, da den udnaevnte T., har afvist sagsoegerens paastand om, at den omstaendighed, at der ikke forelaa nogen bedoemmelse af ham, da den omtvistede stilling blev besat, maa medfoere annullation af den paagaeldende udnaevnelse. Kommissionen har til stoette for sit synspunkt paaberaabt sig Domstolens dom af 27. januar 1983 (sag 263/81, List mod Kommissionen, Sml. s. 103) og af 10. juni 1987 (sag 7/86, Vincent mod Parlamentet, Sml. s. 2473), hvori Domstolen har fastslaaet, at det "ved en udnaevnelsesprocedure ikke kraeves, at alle ansoegerne skal befinde sig paa noejagtigt samme trin, for saa vidt angaar deres bedoemmelsesrapporter, og heller ikke, at ansaettelsesmyndigheden er forpligtet til at udsaette sin afgoerelse, dersom den seneste udtalelse for en af ansoegerne endnu ikke er blevet udarbejdet. Det er ikke tilstraekkeligt til at annullere forfremmelserne, at en af ansoegernes personlige aktmappe er mangelfuld og ufuldstaendig, medmindre det godtgoeres, at denne omstaendighed kan have haft en afgoerende indflydelse paa udnaevnelsesproceduren".

47 Vedroerende den foreliggende sag har Kommissionen anfoert, at den omstaendighed, at sagsoegerens seneste bedoemmelse ikke forelaa, ikke kan have haft nogen afgoerende indflydelse paa udnaevnelsesproceduren. Kommissionen har paapeget, at der i bedoemmelsesrapporten for perioden 1989-1991 i rubrikken "analytisk vurdering" er givet samme karakterer, nemlig ti "udmaerket" og fire "meget godt", som i bedoemmelsesrapporten for perioden 1987-1989, der laa i sagsoegerens personlige aktmappe, og som baade Udnaevnelsesudvalget og ansaettelsesmyndigheden havde adgang til.

48 Sagsoegeren har i replikken hertil anfoert, at bedoemmelsen for 1989-1991 ikke er identisk med bedoemmelsen for 1987-1989, idet bedoemmelsesrapporten for 1989-1991 indeholder foelgende yderligere bemaerkning: "Det skal bemaerkes, at han i 1991, da han var ansvarlig for seks af B 2' s ti prioriterede sager, ikke lod det gaa ud over disse, at han var naesten fuldtidsbeskaeftiget med loenforhandlinger. Hans vilje til at faa disse sager behandlet, mens han var afgivet paa fuldtidsbasis til Personaleudvalget, blev ogsaa hoejt paaskoennet."

49 Ifoelge sagsoegeren havde den omstaendighed, at de personer, der tog stilling til besaettelsen af den omtvistede stilling, ikke havde kendskab til denne vurdering, en afgoerende indflydelse paa deres afgoerelser. Vurderingen viser, at han trods sit fagforeningsarbejde og den fremtraedende stilling, han havde under loenforhandlingerne, har varetaget sine oevrige opgaver paa fuldt tilfredsstillende maade.

50 Kommissionen har i duplikken hertil anfoert, at den generelle vurdering i bedoemmelsesrapporten for 1989-1991, uden at den er identisk med den tidligere bedoemmelse, dog er affattet i lignende vendinger. Foelgelig kan sagsoegeren ikke med rimelighed haevde, at den manglende bedoemmelse havde nogen som helst indflydelse paa proceduren for udnaevnelse til stillingen som chef for enheden IX.A.7.

51 Kommissionen har tillige gentaget det argument, som den havde fremfoert i sit svar af 17. november 1992 paa sagsoegerens klage af 12. august 1992, nemlig at proceduren for udnaevnelse til den paagaeldende stilling i den foreliggende sag ikke er omfattet af vedtaegtens artikel 45, men af vedtaegtens artikel 4, 7 og 29.

52 Kommissionen har i saa henseende naermere anfoert, at proceduren efter vedtaegtens artikel 29 omhandler indkaldelse af ansoegninger paa de i stillingsopslaget fastsatte vilkaar og gennemgang af ansoegningerne med henblik paa at vurdere ansoegernes egnethed til at bestride den paagaeldende stilling. Under denne procedure, som ifoelge Kommissionen adskiller sig fra proceduren efter vedtaegtens artikel 45 (Domstolens dom af 4.3.1964, sag 15/63, Lassalle mod Parlamentet, Sml. 1954-1964, s. 459, org. ref.: Rec. s. 57), vedlaegger ansoegerne noedvendigvis deres curriculum vitae og har mulighed for at fremhaeve enhver interesse og enhver kvalifikation, de maatte have i relation til stillingen, hvilket opvejer en eventuelt manglende bedoemmelse.

53 Kommissionen har ligeledes gjort gaeldende, at institutionen skal vaelge den ansoeger, der er bedst egnet til at varetage opgaverne i den ledige stilling, og som ikke noedvendigvis er den ansoeger, der har den bedste bedoemmelse. Endvidere opslaas mellemlederstillinger altid som placeret i loenklasse A3, A4 og A5, hvilket ogsaa viser, at den her omhandlede procedure ikke er omfattet af vedtaegtens artikel 45. Det foelger af det anfoerte, at anbringendet om tilsidesaettelse af artikel 45 er ubegrundet.

54 Kommissionen finder paa denne baggrund, at paastanden om annullation af de anfaegtede afgoerelser ikke kan tages til foelge, idet sagsoegeren ikke har paaberaabt sig andre fejl i forbindelse med udnaevnelsen af T.

55 Sagsoegtes repraesentant frafaldt i retsmoedet sit anbringende om, at artikel 45 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag. Han gjorde dog gaeldende, at bedoemmelsen ikke er den eneste faktor, der skal tages i betragtning ved sammenligningen af ansoegernes fortjenester, og at den omstaendighed, at den seneste bedoemmelse for en ansoeger til en ledig stilling ikke foreligger, naar stillingen besaettes, derfor ikke i sig selv kan goere udnaevnelsen af en anden ansoeger til stillingen ugyldig og noedvendigvis medfoere annullation af udnaevnelsen.

Rettens bemaerkninger

56 Det skal for det foerste bemaerkes, at gennemgangen af ansoegninger om forflyttelse eller forfremmelse skal finde sted i henhold til vedtaegtens artikel 45, idet den deri fastsatte pligt til at foretage en sammenligning er udtryk for baade princippet om ligebehandling af tjenestemaend og grundsaetningen om deres adgang til karriere (Domstolens dom af 13.12.1984, forenede sager 20/83 og 21/83, Vlachos mod Domstolen, Sml. s. 4149, og Rettens dom af 12.2.1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, af 3.3.1993, sag T-58/91, Booss og Fischer mod Kommissionen, Sml. II, s. 147, og af 26.10.1993, sag T-22/92, Weissenfels mod Parlamentet, Sml. II, s. 1095).

57 Retten skal herefter undersoege, om Kommissionen ved udoevelsen af sit skoen faktisk har foretaget den foreskrevne sammenligning af ansoegerne til den ledige stilling i henhold til opslag KOM/6/92.

58 Retten bemaerker, at hverken Udnaevnelsesudvalget eller ansaettelsesmyndigheden ved besaettelsen af stillingen som chef for enheden IX.A.7 havde sagsoegerens seneste bedoemmelse til raadighed, da de traf deres afgoerelse, idet dens udarbejdelse var blevet forsinket. Kommissionen har ikke bestridt, at den er ansvarlig for denne forsinkelse.

59 Ifoelge fast praksis ved Domstolen (dom af 17.12.1992, sag C-68/91 P, Moritz mod Kommissionen, Sml. I, s. 6849) og Retten (dom af 3.3.1993, sag T-25/92, Vela Palacios mod OESU, Sml. II, s. 201) er bedoemmelsen en uundvaerlig del af vurderingen, hver gang den overordnede myndighed skal tage stilling til en tjenestemands karriere med henblik paa at traeffe en afgoerelse. En forfremmelsesprocedure er behaeftet med en mangel, saafremt ansaettelsesmyndigheden ikke har kunnet foretage en sammenligning af ansoegernes fortjenester, fordi bedoemmelsesrapporterne for en eller flere af dem ved administrationens fejl er blevet udfaerdiget med en vaesentlig forsinkelse, medmindre ansaettelsesmyndigheden har haft andre oplysninger om ansoegernes fortjenester til sin raadighed, saaledes at den har kunnet sammenligne deres fortjenester.

60 Det maa herefter undersoeges, om den omstaendighed, at sagsoegerens seneste bedoemmelse ikke forelaa, kan have paavirket den omtvistede udnaevnelsesprocedure, saaledes at de anfaegtede afgoerelser maa annulleres.

61 Kommissionen har gjort gaeldende, at den omstaendighed, at bedoemmelsen ikke forelaa, blev opvejet af, at sagsoegerens tidligere bedoemmelse, som indeholdt det samme antal bedoemmelser "godt" og "udmaerket" som den manglende bedoemmelsesrapport, var til raadighed paa tidspunktet for besaettelsen af den paagaeldende stilling, samt af, at ansoegerne havde mulighed for at indgive deres curriculum vitae sammen med ansoegningerne.

62 Det skal for det foerste bemaerkes, at selv om en manglende bedoemmelse blot bekraefter de meget positive vurderinger i de tidligere bedoemmelser, kaster den en vis "glans" over dem (dom af 17.3.1993, sag T-13/92, Moat mod Kommissionen, Sml. II, s. 287).

63 Retten fastslaar endvidere, at sagsoegerens seneste bedoemmelse i den foreliggende sag indeholder foelgende yderligere rosende vurdering: "Det skal bemaerkes, at han i 1991, da han var ansvarlig for seks af B 2' s ti prioriterede sager, ikke lod det gaa ud over disse, at han var naesten fuldtidsbeskaeftiget med loenforhandlinger. Hans vilje til at faa disse sager behandlet, mens han var afgivet paa fuldtidsbasis til Personaleudvalget, blev ogsaa hoejt paaskoennet." Denne endnu mere positive vurdering, som ikke var med i sagsoegerens foregaaende bedoemmelse, burde have vaeret en af de faktorer, der blev taget hensyn til ved besaettelsen af de paagaeldende stilling. Det maa foelgelig antages, at den omstaendighed, at sagsoegerens seneste bedoemmelse ikke var til raadighed, har paavirket hans forfremmelsesmuligheder.

64 Det foelger af det anfoerte, at behandlingen af den ansoegning, sagsoegeren indgav i anledning af meddelelse om ledig stilling KOM/6/92 vedroerende stillingen som chef for enheden IX.A.7 i GD IX, kan have vaeret paavirket af, at hans seneste bedoemmelse ikke fandtes i hans personlige aktmappe.

65 Da Kommissionen endvidere ikke har kunnet godtgoere, at de personer, der skulle traeffe afgoerelserne vedroerende sagsoegeren, havde kendskab til andre oplysninger svarende til den manglende bedoemmelse, maa det fastslaas, at ansaettelsesmyndigheden ikke har foretaget en forskriftsmaessig sammenligning af sagsoegerens fortjenester ved besaettelsen af stillingen som chef for enheden IX.A.7.

66 Herefter er anbringendet om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45, stk. 1, berettiget.

67 Foelgelig maa afslaget paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IX.A.7 i GD IX og udnaevnelsen af T. til stillingen annulleres.

Paastandene om, at Kommissionen doemmes til at godtgoere den skade, sagsoegeren haevder at have lidt

Parternes argumenter

68 Sagsoegeren har nedlagt tre paastande om godtgoerelse og har til stoette herfor anfoert tre anbringender. Det foerste anbringende vedroerer den forsinkede udarbejdelse af hans bedoemmelse, det andet tilsidesaettelsen af vedtaegtens artikel 45 og det tredje tilsidesaettelsen af vedtaegtens artikel 90, stk. 2.

69 Sagsoegeren har beregnet, at Kommissionens 129 dages forsinkelse med udarbejdelsen af hans bedoemmelsesrapport for perioden 1989-1991 repraesenterer 13% af den karriere, han har tilbage fra den 7. april 1992 til pensioneringen, og han har anslaaet tabet til 500 000 BFR, mens han har anslaaet et beloeb paa 250 000 BFR som erstatning for den skade, han har lidt paa grund af tilsidesaettelsen af vedtaegtens artikel 45. Der er taget hensyn til, at de 178 dage, der ligger mellem hans indgivelse af ansoegning til de paagaeldende stillinger og den stiltiende afvisning af hans klage af 12. august 1992, udgoer 20% af hans resterende karriere. Sagsoegeren har ligeledes lagt Kommissionen til last, at den ikke besvarede hans klage af 2. april 1992 med en begrundet afgoerelse, og har anslaaet et beloeb paa 100 000 BFR som erstatning for den skade, han har lidt paa grund af denne undladelse.

70 Kommissionen har fastholdt, at sagsoegeren ikke har fremlagt noget specifikt og sikkert bevis paa, at Kommissionens handlemaade har paafoert ham et tab.

Rettens bemaerkninger

71 Retten finder ikke, at sagsoegeren i denne sag har fremlagt noget bevis for et oekonomisk eller ikke-oekonomisk tab som foelge af de anfaegtede afgoerelser, som ikke kan genoprettes i tilstraekkeligt omfang ved at annullere afgoerelserne. Selv om det antages, at sagsoegerens anbringender til stoette for paastandene om godtgoerelse er velbegrundede, var foelgen af forsinkelsen med udarbejdelsen af hans bedoemmelse, at denne ikke forelaa, da den paagaeldende stilling blev besat, hvilket sanktioneres ved at annullere afgoerelserne vedroerende stillingen. Tilsvarende finder Retten, at annullationen i den foreliggende sag udgoer en tilstraekkelig og passende sanktion for undladelsen af at begrunde den anfaegtede afgoerelse, idet sagsoegeren ikke har lidt nogen bestemt skade som foelge af en anden retsakt end den afgoerelse, hvorved hans ansoegning blev afslaaet (se Domstolens dom af 7.2.1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, og Rettens dom af 28.11.1991, sag T-158/89, Van Hecken mod OESU, Sml. II, s. 1341).

72 Heraf foelger, at paastandene om godtgoerelse ikke kan tages til foelge, og at det ikke er noedvendigt at tage stilling til en eventuel afvisning.

Sagens omkostninger

73 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge procesreglementets artikel 88 baerer institutionerne dog deres egne omkostninger i tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte.

74 Da sagsoegeren delvis har tabt sagen for saa vidt angaar paastandene om annullation og godtgoerelse, mens Kommissionen delvis har tabt sagen, idet den ikke er frifundet for saa vidt angaar sagsoegerens oevrige paastande, finder Retten det rimeligt, at sagsoegeren baerer halvdelen af sine egne omkostninger, og at Kommissionen baerer sine egne omkostninger samt halvdelen af sagsoegerens.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Kommissionens afslag paa sagsoegerens ansoegning om stillingen som chef for enheden IX.A.7 "Ansaettelser" i GD IX annulleres.

2) Kommissionens afgoerelse om udnaevnelse af T. til denne stilling annulleres ligeledes.

3) Kommissionen frifindes i oevrigt.

4) Kommissionen baerer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsoegerens omkostninger. Sagsoegeren baerer halvdelen af sine egne omkostninger.