61992O0157

++++

Praejudicielle spoergsmaal ° formaliteten ° spoergsmaal forelagt uden naermere oplysninger om den faktiske og retlige baggrund

(EOEF-traktaten, art. 177)

Det er for at opnaa en fortolkning af faellesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, paakraevet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstaendigheder og de regler, som de forelagte spoergsmaal haenger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spoergsmaal. Disse krav gaelder navnlig paa konkurrenceomraadet, som er karakteriseret ved komplekse faktiske og retlige omstaendigheder.

1 Ved kendelse af 14. marts 1992 indgaaet til Domstolen den 8. maj 1992 har pretore di Genova (Italien) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 i forelagt Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 5, 30, 37, 85, 86, 90, 92 og 95 og artikel 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 2, i Raadets direktiv 72/464/EOEF af 19. december 1972 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsaetningsafgift (JO L 303, s. 1).

2 Giorgio Banchero har under den sag, der er rejst mod ham ved pretore di Genova paa grund af ulovlig besiddelse af 2,3 kg udenlandske cigaretter, for denne ret gjort gaeldende, at det italienske monopol paa forarbejdede tobaksvarer og de italienske retsregler, der gaelder for indfoersel af forarbejdede tobaksvarer fra andre medlemsstater, er uforenelige med faellesskabsretten.

3 Paa denne baggrund har pretore di Genova forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Spoergsmaal I

Er bestemmelserne i traktatens artikel 5, 30, 37, 85, 86, 90, 92 og 95, i artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i Raadets direktiv 72/464/EOEF af 19. december 1972 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsaetningsafgift, samt bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, i samme direktiv, sammenholdt med Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 (sjette momsdirektiv, EFT L 145, s. 1), forenelige med karakteren af og de saerlige regler vedroerende et statsmonopol som det, der ° ogsaa saaledes, som det er udformet i praksis ° foelger af den i den italienske stat for tobakssektoren gaeldende lovgivning?

Specielt oenskes det oplyst,

1) om traktatens artikel 37, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at statsmonopolet for forarbejdet tobak nu skal omlaegges, saaledes at enhver mulighed for direkte eller indirekte at forskelsbehandle medlemsstaternes statsborgere, for saa vidt angaar forsynings- og afsaetningsvilkaar for tobak, udelukkes

2) om traktatens artikel 37 skal fortolkes saaledes, at det nu efter denne bestemmelse er tilladt at opretholde et statsmonopol, der omfatter baade eneret til produktion af og handel med de varer, monopolbeskyttelsen omfatter, eller om den eneret til produktion og salg, der er tillagt et statsmonopol, i sig selv er egnet til at bevirke forskelsbehandling i traktatens artikel 37' s forstand

3) om traktatens artikel 30 er forenelig med et produktions- og salgsmonopol som det italienske, eller om et monopol af denne art paa grund af sine iboende genskaber kan aabne mulighed for, at der traeffes valg, hvorved der gives visse varer en fortrinsstilling, og som vil kunne antage form af 'foranstaltninger med tilsvarende virkning' , jf. traktatens artikel 30

4) efter hvilket kriterium der eventuelt i tilfaelde af, at det fastslaas, at de ovenfor naevnte traktatbestemmelser er uforenelige med de regler, der ifoelge italiensk ret gaelder for det statslige tobaksmonopol, skal ske en tilpasning af dette monopol for at bringe det i overensstemmelse med de forpligtelser, som ved faellesskabsretten er paalagt medlemsstaterne i den paagaeldende sektor, og navnlig for at faa det til at harmonere med traktatens artikel 90, stk. 1, og med de andre faellesskabsbestemmelser, der gaelder paa omraadet

5) om artikel 2 i Raadets direktiv 72/464/EOEF kan anses for at vaere forenelig med en national lovgivning (lov nr. 825 af 13.7.1965 og lov nr. 724 af 10.12.1975), hvorefter der paalaegges importeret forarbejdet tobak en 'ekstraafgift ved indfoersel' , som naevnte direktiv ikke indeholder bestemmelse om

6) om artikel 6, stk. 2, i Raadets direktiv 72/464/EOEF, sammenholdt med traktatens artikel 95, kan anses for forenelig med en national lovgivning (lov nr. 825 af 13.7.1965 og lov nr. 724 af 10.12.1975), hvorefter indenlandske importoerer og producenter er undergivet forskellige ordninger med hensyn til opkraevning og betaling af forbrugsafgiften

7) om traktatens konkurrenceregler, navnlig artikel 5, 7, 85, 86, 87, 88, 89 og 90 ogsaa finder anvendelse paa virksomheder, der ved lov er tillagt monopol, med eneret til produktion af og handel med de varer, monopolbeskyttelsen omfatter

8) om traktatens artikel 37, sammenholdt med artikel 92, er forenelig med nationale regler, der ° i forbindelse med den stoette, der lovligt ydes en virksomhed, der er tillagt enerettigheder ° goer det muligt for denne virksomhed at bringe sine egne varer i handelen til andre (og vel ogsaa lavere) priser end dem, der skal betales for tilsvarende varer, der hidroerer fra andre lande i Faellesskabet.

Spoergsmaal II

Saafremt det ovenfor gengivne spoergsmaal besvares bekraeftende, oenskes det oplyst, om den hidtil gennemfoerte harmonisering i Faellesskabet af forbrugsafgifterne og afskaffelsen af told i Faellesskabet i forbindelse med det af Domstolen naermere udformede proportionalitetsprincip og forbuddet mod forskelsbehandling er til hinder for nationale regler, hvorefter de sanktioner ° ogsaa af strafferetlig karakter ° der er fastsat i toldlovgivningen med hensyn til afgifter ved indfoersel, anvendes paa overtraedelser af forbrugsafgiftsordningen for varer, der er omfattet af statsmonopolet, idet saadanne overtraedelser betragtes som smugleri, i modsaetning til, hvad der er tilfaeldet for tilsvarende overtraedelser for saa vidt angaar andre afgifter, der anvendes inde i staten?"

4 Det bemaerkes indledningsvis, at det for at opnaa en fortolkning af faellesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, er paakraevet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstaendigheder og de regler, som de forelagte spoergsmaal haenger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spoergsmaal (dom af 26.1.1993, forenede sager C-320/90, C-321/90 og C-322/90, Telemarsicabruzzo m.fl., Sml. I, s. 393, praemis 6).

5 Som Domstolen bemaerkede i ovennaevnte dom, gaelder disse krav ganske saerlig paa visse omraader, som f.eks. konkurrencerettens, der er karakteriseret ved komplekse faktiske og retlige forhold.

6 Forelaeggelseskendelsen indeholder imidlertid ikke tilstraekkelige oplysninger til at opfylde disse krav. Den forelaeggende ret begraenser sig saaledes til dels at omtale det italienske monopol for forarbejdede tobaksvarer uden at angive, hvilke elementer der indgaar heri, og forskellige former for forskelsbehandling, hvis indhold ikke noejere praeciseres, med hensyn til betingelserne for indkoeb og afsaetning af varerne, dels omtales den "ekstra afgift ved indfoersel", som paalaegges forarbejdede tobaksvarer fra andre medlemsstater, og endelig de straffebestemmelser, der gaelder for ulovlig indfoersel af forarbejdede tobaksvarer. Retten angiver hverken indholdet af de bestemmelser i den nationale lovgivning, hvortil den henviser, eller de praecise grunde til, at den er i tvivl om deres forenelighed med faellesskabsretten og derfor finder det noedvendigt at forelaegge Domstolen praejudicielle spoergsmaal. Oplysningerne i forelaeggelseskendelsen goer det ikke muligt for Domstolen at give en relevant fortolkning af faellesskabsretten, idet den nationale rets omtale af de retlige og faktiske omstaendigheder er for upraecis.

7 Det maa herefter i henhold til procesreglementets artikel 92 fastslaas, at det er aabenbart, at de praejudicielle spoergsmaal, der er forelagt Domstolen, maa afvises.

Sagens omkostninger

8 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLEN

Den af Pretura circondariale di Genova ved kendelse af 14. marts 1992 forelagte anmodning om en praejudiciel afgoerelse afvises.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 19. marts 1993.