61992J0393

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal ° forelaeggelse for Domstolen ° national ret efter traktatens artikel 177 ° begreb ° retsinstans der efter billighed tager stilling til appel af en voldgiftsafgoerelse

(EOEF-traktaten, art. 5 og 177)

2. Nationale handelsmonopoler ° begreb ° nationale myndigheders kontrol med samhandelen mellem medlemsstaterne ° koncession paa levering af elektricitet meddelt en regional forsyningsvirksomhed ° eksklusiv koebsforpligtelse i henhold til aftale mellem regionale og lokale forsyningsvirksomheder ° udelukket

(EOEF-traktaten, art. 37)

3. Konkurrence ° virksomheder der har til opgave at forvalte tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse ° undergivet traktatbestemmelserne ° graenser ° levering af elektricitet ° regional forsyningsvirksomhed der paalaegger lokale forsyningsvirksomheder en eksklusiv koebsforpligtelse, der udelukker import ° lovligt ° betingelse

(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1, art. 86 og art. 90, stk. 2)

1. En national retsinstans, der i henhold til loven har kompetence som appelinstans i voldgiftssager, er en national ret efter traktatens artikel 177, ogsaa naar dens medlemmer ifoelge voldgiftsaftalen traeffer afgoerelser efter billighed. Selv om den nationale retsinstans traeffer afgoerelse efter billighed, skal den nemlig i henhold til principperne om faellesskabsrettens forrang og ensartede anvendelse, sammenholdt med traktatens artikel 5, overholde faellesskabsreglerne, herunder navnlig konkurrencereglerne.

2. Anvendelsen af traktatens artikel 37 vedroerende nationale handelsmonopoler forudsaetter, at de nationale myndigheder ° via et organ oprettet i dette oejemed eller via et statskoncessioneret monopol ° kan kontrollere eller lede samhandelen mellem medlemsstaterne eller udoeve maerkbar indflydelse herpaa.

En situation, hvor en regional elforsyningsvirksomhed ° som har faaet meddelt en ikke-eksklusiv koncession paa elforsyning i koncessionsomraadet ° ifoelge en bestemmelse om eksklusiv koebsforpligtelse forbyder de lokale elforsyningsvirksomheder at importere elektricitet, er ikke omfattet af traktatens artikel 37, men af artikel 85. De omhandlede aftaler blev nemlig ikke indgaaet mellem de offentlige myndigheder og den regionale forsyningsvirksomhed, men mellem denne og de lokale forsyningsvirksomheder. Disse aftaler fastsaetter betingelserne for levering af elektricitet, uden at der herved sker en overdragelse til de lokale forsyningsvirksomheder af koncessionen paa offentlige tjenesteydelser, som den regionale virksomhed har faaet meddelt, idet disse betingelser, navnlig den eksklusive koebsforpligtelse, er fastsat i den mellem forsyningsvirksomhederne indgaaede aftale og ikke indgaar som et led i den af de offentlige myndigheder meddelte geografisk bestemte koncession.

3. Traktatens artikel 85 er til hinder for, at en regional elforsyningsvirksomhed anvender en i de almindelige salgsbetingelser indeholdt eksklusiv koebsforpligtelse, der forbyder en lokal elforsyningsvirksomhed at importere elektricitet bestemt til den offentlige forsyning, og som ° naar henses til den oekonomiske og retlige sammenhaeng, nemlig den samlede virkning af andre eneforhandlingsaftaler ° paavirker handelen mellem medlemsstater.

Traktatens artikel 86 er ogsaa til hinder herfor, saafremt den paagaeldende virksomhed tilhoerer en gruppe virksomheder, som indtager en kollektivt dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet.

Traktatens artikel 90, stk. 2, bestemmer imidlertid, at ovennaevnte klausul ikke er omfattet af dette dobbelte forbud, saafremt den heraf foelgende begraensning af konkurrencen, er noedvendig, for at virksomheden kan udfoere sine opgaver af almindelig oekonomisk interesse. I denne forbindelse tilkommer det den nationale ret, der skal tage stilling til denne noedvendighed, at tage hensyn til de oekonomiske vilkaar, der gaelder for virksomheden, herunder navnlig virksomhedens omkostninger og de regler, som den ° navnlig paa miljoeomraadet ° er underkastet.

1 Ved voldgiftskendelse af 3. november 1992, indgaaet til Domstolen den 10. november s.aa., har Gerechtshof, Arnhem, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 37, 85, 86, 90 og 177.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af Almelo kommune og andre lokale distributoerer af elektricitet mod Energiebedrijf IJsselmij NV (herefter benaevnt "IJM"), en regional elforsyningsvirksomhed, vedroerende et udligningsgebyr, som sidstnaevnte virksomhed opkraevede af de lokale forsyningsvirksomheder.

3 I Nederlandene produceres elektricitet af fire produktionsselskaber, der i forening ejer aktieselskabet Samenwerkende Elektriciteits-Produktiebedrijven NV (herefter benaevnt "SEP"), som skal strukturere samarbejdet mellem producenterne.

4 Distributionen af elektricitet er organiseret paa regionalt og lokalt plan. Inden for deres koncessionsomraade forsyner de regionale elforsyningsvirksomheder de lokale forsyningsvirksomheder, der ejes af kommunerne, og, i givet fald, visse endelige forbrugere. De lokale elforsyningsvirksomheder soerger for forsyningen af kunderne i de enkelte kommuner. Produktions- og forsyningsvirksomhederne ejes, direkte eller indirekte, af provinserne eller kommunerne.

5 IJM fik ved kongelig anordning af 1918 meddelt koncession paa - men ikke eneret til - elforsyningen i koncessionsomraadet. IJM leverer elektricitet til lokale distributoerer, herunder Almelo kommune og de andre sagsoegere i hovedsagen, samt direkte til forbrugere i landdistrikter.

6 I perioden 1985-1988 gjaldt der et forbud for de lokale elforsyningsvirksomheder mod at indfoere elektricitet i henhold til en eksklusiv koebsforpligtelse i de almindelige betingelser for levering af elektricitet til kommuner med egen elforsyningsvirksomhed inden for koncessionsomraadet for Electriciteits-maatschappij IJsselcentrale NV (IJM' s navn foer 1986, herefter benaevnt "IJC"). Ifoelge artikel 2, stk. 2, i disse almindelige betingelser forpligter kommunen sig nemlig til "udelukkende at tilvejebringe elektrisk kraft til forsyning af dens omraade fra IJsselcentrale og kun at anvende den paagaeldende kraft til eget forbrug eller til leverancer til tredjemand til forbrug paa kommunens omraade".

7 De af IJM fastsatte almindelige betingelser er udformet under hensyn til de standardleveringsbetingelser, der er fastsat af sammenslutningen af elforsyningsvirksomheder i Nederlandene.

8 Den eksklusive koebsforpligtelse, der paahviler den lokale elforsyningsvirksomhed, svarer til den regionale elforsyningsvirksomheds leveringspligt.

9 Den lokale elforsyningsvirksomhed paalaegger den endelige forbruger en eksklusiv koebsforpligtelse.

10 For saa vidt angaar forholdet mellem producenter og regionale elforsyningsvirksomheder, bestaar der ligeledes et forbud mod import af elektricitet (artikel 21 i Overeenkomst van Samenwerking - samarbejdsaftalen - mellem elvaerkerne og SEP af 22.3.1986, som afloeste den almindelige SEP-aftale af 1971, herefter benaevnt "samarbejdsaftalen").

11 Med virkning fra 1. januar 1985 opkraevede IJC et udligningsgebyr hos de lokale elforsyningsvirksomheder, dvs. en forhoejelse, der skulle udligne forskellen mellem de hoejere omkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til forbrugerne i landdistrikter, som IJC selv stod for, og de lavere omkostninger ved de lokale elforsyningsvirksomheders forsyning af forbrugerne i byomraader.

12 I 1988 indgav de lokale elforsyningsvirksomheder en klage til Kommissionen over IJC, der vedroerte foelgende tre punkter:

- det udtrykkelige importforbud i den almindelige SEP-aftale af 1971 og i samarbejdsaftalen

- den eksklusive koebsforpligtelse ifoelge aftalerne med IJC

- IJC' s ret til ensidigt at fastsaette priserne og paalaegge udligningsgebyret.

13 Ved lov af 16. november 1989 om regler for produktion, import, transmission og salg af elektricitet (Staatsblad 535) aendredes elforsyningsordningen i Nederlandene. I henhold til lovens artikel 34 og en ministeriel bekendtgoerelse af 20. marts 1990 (Staatscourant af 22.3.1990) har SEP eneret paa at importere elektricitet bestemt til det offentlige forsyningsnet, medmindre der er tale om elektricitet med en spaending paa under 500 V.

14 Som foelge af klagen af 1988 vedtog Kommissionen beslutningen af 16. januar 1991 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/32.732-IJsselcentrale m.fl., EFT L 28, s. 32 - herefter benaevnt "beslutningen af 1991"). I beslutningens artikel 1 fastslog Kommissionen, at samarbejdsaftalens artikel 21 er

"en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1, for saa vidt formaalet eller virkningen er at hindre private industrielle forbrugere i at importere og distributoerer og private industrielle forbrugere, herunder forbrugere med en egenproduktion af elektricitet, i at eksportere (uden for rammerne af den offentlige elforsyning)".

15 Kommissionen anfoerte, at forbuddet mod import uden for rammerne af den offentlige elforsyning, dvs. det forbud, der rammer forbrugeren i dennes kontraktforhold med den lokale forsyningsvirksomhed, ikke finder stoette i traktatens artikel 90, stk. 2.

16 Kommissionen tog ikke i beslutningen af 1991 udtrykkeligt stilling til importforbuddet i henhold til artikel 2, stk. 2, i de almindelige betingelser, men anfoerte dog, at:

"Disse bestemmelser i de almindelige betingelser sammen med artikel 21 udgoer et integreret hele, der er afgoerende for forholdet mellem elvaerkerne indbyrdes og i sidste instans mellem dem og deres industrikunder."

17 Kommissionen udtalte sig ikke om anvendelsen af traktatens artikel 90, stk. 2, i forbindelse med importforbuddet for saa vidt angaar den offentlige elforsyning, jf. samarbejdsaftalens artikel 21. Forbuddet mod, at produktions- og elforsyningsvirksomheder importerer elektricitet uden om SEP med henblik paa den offentlige elforsyning, er nemlig nu ifoelge Kommissionen omfattet af artikel 34 i loven af 1989, og Kommissionens stillingtagen kunne foregribe besvarelsen af spoergsmaalet om, hvorvidt denne lov er forenelig med traktaten. Kommissionen udtalte sig heller ikke om, hvorvidt udligningsgebyret er lovligt.

18 Ved dom afsagt af Retten i Foerste Instans den 18. november 1992 blev Kommissionen frifundet i en sag anlagt af de virksomheder, der havde indgivet klagen, til proevelse af beslutningen af 1991 (sag T-16/91, Rendo NV m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2417). Domstolen har endnu ikke taget stilling til den appel, virksomhederne har ivaerksat til proevelse af Rettens dom (sag C-19/93 P, Rendo NV m.fl. mod Kommissionen).

19 Allerede foer sagen blev indbragt for Kommissionen, havde de lokale elforsyningsvirksomheder i medfoer af de almindelige betingelser indledt en voldgiftsprocedure for at faa afgjort, om det af IJM opkraevede udligningsgebyr er lovligt.

20 Da voldgiftskendelsen ikke faldt ud til de lokale elforsyningsvirksomheders fordel, appellerede de kendelsen til Gerechtshof, Arnhem, der som appelinstans efterproever voldgiftskendelser ("efter billighed som gode maend"). Retten, der fandt det rimeligt, at IJM ikke kunne opkraeve udligningsgebyr uden importforbud, har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er en national retsinstans, der i henhold til loven har kompetence som appelinstans i voldgiftssager, en national ret efter EOEF-traktatens artikel 177, saafremt dens medlemmer ifoelge voldgiftsaftalen traeffer afgoerelse efter billighed?

I bekraeftende fald:

2) Hvorledes skal EOEF-traktatens artikel 37 og/eller 85 og/eller 86 og/eller 90 fortolkes, for saa vidt angaar et forbud mod indfoersel af elektricitet bestemt til den offentlige forsyning, som i perioden 1985-1988 var indeholdt i en regional elforsyningsvirksomheds almindelige betingelser, eventuelt i forbindelse med et importforbud i en aftale mellem elvaerkerne i den paagaeldende medlemsstat?"

Foerste spoergsmaal

21 Med henblik paa besvarelsen af det foerste spoergsmaal bemaerkes, at Domstolen i dommen af 30. juni 1966 (sag 61/65, Vaassen Goebbels, Sml. 1965-1968, s. 227) definerede begrebet ret efter traktatens artikel 177 ved at opstille en raekke kriterier, som et saadant organ skal opfylde: Det skal vaere et ved lov oprettet permanent organ, der virker som obligatorisk retsinstans, som anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, og som traeffer afgoerelse paa grundlag af gaeldende ret. Domstolen har suppleret disse kriterier ved bl.a. at fremhaeve kravet om retsinstansers uafhaengighed (dom af 11.6.1987, sag 14/86, Pretore di Salò, Sml. s. 2545, praemis 7, af 21.4.1988, sag 338/85, Pardini, Sml. s. 2041, praemis 9, og af 30.3.1993, sag C-24/92, Corbiau, Sml. I, s. 1278).

22 Med hensyn til voldgift har Domstolen i dom af 23. marts 1982 (sag 102/81, Nordsee, Sml. s. 1095, praemis 14) fastslaaet, at begrebet ret i traktatens artikel 177' s forstand omfatter ordinaere domstole, der som appelinstans efterproever voldgiftskendelser, indsigelser, begaering om fuldbyrdelsespaategnelse eller ethvert andet retsmiddel, som er hjemlet i den almindelige nationale lovgivning.

23 Denne af Domstolen anlagte fortolkning beroeres ikke af den omstaendighed, at en retsinstans som Gerechtshof i henhold til en af parterne indgaaet voldgiftsaftale traeffer afgoerelse som voldgiftsret efter billighed. I henhold til principperne om faellesskabsrettens forrang og ensartede anvendelse, sammenholdt med traktatens artikel 5, skal en retsinstans i en medlemsstat, der ifoelge national lovgivning tager stilling til appel af en voldgiftskendelse, selv om den traeffer afgoerelse efter billighed, overholde faellesskabsreglerne, herunder navnlig konkurrencereglerne.

24 Foelgelig skal det foerste spoergsmaal besvares med, at en national retsinstans, der i henhold til loven har kompetence som appelinstans i voldgiftssager, er en national ret efter traktatens artikel 177, ogsaa naar dens medlemmer ifoelge voldgiftsaftalen traeffer afgoerelse efter billighed.

Andet spoergsmaal

25 Med det andet spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige afgjort, om traktatens artikel 37 og/eller 85 og/eller 86 og/eller 90 er til hinder for, at en regional elforsyningsvirksomhed i sine almindelige salgsbetingelser indsaetter en bestemmelse om eksklusiv koebsforpligtelse, som forbyder en lokal elforsyningsvirksomhed at importere elektricitet bestemt til den offentlige forsyning.

26 For at besvare dette spoergsmaal skal det afgoeres, om importforbuddet, som paalaegges en lokal elforsyningsvirksomhed i henhold til en aftale indgaaet med den regionale forsyningsvirksomhed, er i strid med traktatens artikel 37, 85 eller 86, og i hvilket omfang en fravigelse af forbuddet ifoelge disse traktatbestemmelser er tilladt i medfoer af traktatens artikel 90, stk. 2.

Traktatens artikel 37

27 Hvad for det foerste angaar denne artikels anvendelsesomraade fremgaar det saavel af dens placering i kapitlet om ophaevelse af de kvantitative restriktioner som af anvendelsen af ordene "indfoersel" og "udfoersel" i andet afsnit i stk. 1, og af ordet "varer" i stk. 3 og 4, at artiklen omhandler udveksling af varer (jf. dom af 30.4.1974, sag 155/73, Sacchi, Sml. s. 409, praemis 10, og af 27.10.1993, forenede sager C-46/90 og C-93/91, Lagauche og Evrard, Sml. I, s. 5267, praemis 33).

28 Det er i oevrigt ubestridt, at elektricitet saavel ifoelge faellesskabsretten som ifoelge national ret er en vare efter traktatens artikel 30. Saaledes anses elektricitet for en vare i forbindelse med Faellesskabets toldnomenklatur (KN-kode 2716). I oevrigt har Domstolen fastslaaet, at elektricitet er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 37 (dom af 15.7.1964, sag 6/64, Costa mod Enel, Sml. 1954-1964, s. 531).

29 Hvad dernaest angaar artikel 37 bemaerkes, at bestemmelsen vedroerer nationale handelsmonopoler. Domstolen har i dommen af 4. maj 1988 (sag 30/87, Bodson, Sml. s. 2479, praemis 13) fastslaaet, at artikel 37 omhandler tilfaelde, hvor en stats myndigheder - via et organ oprettet i dette oejemed eller via et statskoncessioneret monopol - kan kontrollere eller lede samhandelen mellem medlemsstaterne eller udoeve maerkbar indflydelse derpaa.

30 Domstolen har med hensyn til aftaler indgaaet inden for saadanne rammer fastslaaet, at det er udelukket, at der foreligger en aftale efter artikel 85, hvis paavirkningen af samhandelen skyldes en koncessionsaftale, der indgaas mellem de offentlige myndigheder og virksomheder, der skal levere en offentlig tjenesteydelse (praemis 18 i ovennaevnte Bodson-dom).

31 Det bemaerkes i denne forbindelse for det foerste, at IJM ikke har faaet tildelt et statskoncessioneret monopol paa levering af elektricitet paa koncessionsomraadet. Det bemaerkes endvidere, at de aftaler, som ligger til grund for den tvist, som den forelaeggende ret skal tage stilling til, ikke er indgaaet mellem de offentlige myndigheder og IJM, men mellem en regional forsyningsvirksomhed og lokale forsyningsvirksomheder. Det bemaerkes desuden, at disse aftaler fastsaetter betingelser for IJM' s levering af elektricitet til de lokale forsyningsvirksomheder, uden at der herved sker en overdragelse til de lokale forsyningsvirksomheder af koncessionen paa offentlige tjenesteydelser, som den regionale virksomhed har faaet meddelt. Leveringsbetingelserne, navnlig den eksklusive koebsforpligtelse, er fastsat i den af parterne indgaaede aftale og indgaar ikke som et led i den geografisk bestemte koncession, som de offentlige myndigheder har meddelt IJM.

32 Det foelger heraf, at den situation, der er genstand for hovedsagen, ikke er omfattet af traktatens artikel 37.

Traktatens artikel 85 og 86 samt artikel 90, stk. 2

33 Ifoelge Domstolens faste praksis skal en virksomheds adfaerd, jf. traktatens artikel 90, stk. 1, bedoemmes i lyset af bestemmelserne i artikel 85 og 86 samt artikel 90, stk. 2 (jf. dom af 18.6.1991, sag C-260/89, ERT, Sml. I, s. 2925).

Traktatens artikel 85

34 Det bemaerkes, at traktatens artikel 85 efter sin ordlyd finder anvendelse paa aftaler mellem virksomheder, som begraenser konkurrencen og paavirker handelen mellem medlemsstater.

35 For saa vidt angaar spoergsmaalet, om der foreligger en aftale mellem virksomheder, bemaerkes, at som fastslaaet af Kommissionen i beslutningen af 1991 hviler elforsyningsordningen i Nederlandene paa en raekke aftaler mellem producenter, mellem producenter og regionale elforsyningsvirksomheder, mellem regionale og lokale elforsyningsvirksomheder og, endelig, mellem lokale elforsyningsvirksomheder og endelige forbrugere. Bestemmelsen om eksklusiv koebsforpligtelse, som er genstand for hovedsagen, findes i de almindelige betingelser for en regional elforsyningsvirksomheds levering af elektricitet til lokale forsyningsvirksomheder og udgoer saaledes en bestemmelse i en aftale efter traktatens artikel 85.

36 En aftale, der indeholder en saadan bestemmelse, begraenser konkurrencen i det omfang, den lokale forsyningsvirksomhed herved afskaeres fra at koebe elektricitet hos andre leverandoerer.

37 For at afgoere, om en saadan aftale maerkbart paavirker handelen mellem medlemsstater, skal den - som fremhaevet af Domstolen i dom af 12. december 1967 (sag 23/67, Brasserie de Haecht, Sml. 1965-1968, s. 421) og af 28. februar 1991 (sag C-234/89, Delimitis, Sml. I, s. 935) - bedoemmes ud fra den retlige og oekonomiske sammenhaeng, hvori aftalen indgaar, ligesom der eventuelt skal tages hensyn til den samlede virkning af andre eneforhandlingsaftaler.

38 Det bemaerkes i denne forbindelse, at det fremgaar af sagen, at de almindelige betingelser vedroerende forholdet mellem hovedsagens parter, som indeholder den eksklusive koebsforpligtelse, er udformet under hensyn til de standardleveringsbetingelser, der er fastsat af sammenslutningen af elforsyningsvirksomheder i Nederlandene.

39 Den samlede virkning af disse kontraktforhold kan foere til en afskaermning af det nationale marked, idet de i Nederlandene etablerede lokale elforsyningsvirksomheder herved afskaeres fra at koebe elektricitet hos forsyningsvirksomheder eller producenter i andre medlemsstater.

Traktatens artikel 86

40 Traktatens artikel 86 forbyder en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf i det omfang, en saadan adfaerd vil kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstater (praemis 22 i ovennaevnte Bodson-dom).

41 Selv om det ikke uden videre kan fastslaas, at der foreligger en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, naar en virksomhed, der som IJM kun har en koncession, som ikke er eksklusiv, paa en del af en medlemsstats omraade, forholder det sig anderledes, saafremt virksomheden tilhoerer en koncern, hvis virksomheder indtager en kollektivt dominerende stilling.

42 En saadan kollektivt dominerende stilling forudsaetter imidlertid, at koncernvirksomhederne har saa snaevert et samarbejde, at de kan foere samme markedspolitiske linje (jf. ovennaevnte Bodson-dom).

43 Det tilkommer den nationale ret at undersoege, om der mellem de regionale elforsyningsvirksomheder i Nederlandene bestaar tilstraekkelig snaevre baand til, at der foreligger en kollektivt dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet.

44 Med hensyn til misbrug har Domstolen allerede udtalt, at den omstaendighed, at en virksomhed, som indtager en dominerende stilling paa et marked, binder koebere til sig - endog efter anmodning fra disse - ved hjaelp af en forpligtelse til eller et loefte om at daekke hele eller en betydelig del af deres behov udelukkende hos virksomheden, udgoer et misbrug af en dominerende stilling efter traktatens artikel 86 (jf. dom af 13.2.1979, sag 85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461, praemis 89, og af 3.7.1991, sag C-62/86, AKZO mod Kommissionen, Sml. I, s. 3359, praemis 149).

45 Som anfoert i praemis 38 og 39 kan bestemmelsen om eksklusiv koebsforpligtelse i aftalerne mellem de regionale og de lokale forsyningsvirksomheder paavirke handelen mellem medlemsstater.

Traktatens artikel 90, stk. 2

46 Traktatens artikel 90, stk. 2, bestemmer, at virksomheder, der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, ikke er omfattet af traktatens konkurrenceregler, saafremt en begraensning af konkurrencen - eller en udelukkelse af enhver konkurrence - fra andre erhvervsdrivendes side er noedvendig, for at virksomhederne kan opfylde de saerlige opgaver, som er betroet dem (jf. Domstolens dom af 19.5.1993, sag C-320/91, Corbeau, Sml. I, s. 2533, praemis 14).

47 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt en virksomhed som IJM har faaet overdraget forvaltningen af tjenesteydelser af almindelig interesse, bemaerkes, at den ved meddelelsen af en offentligretlig koncession, der ikke er eksklusiv, er blevet betroet at sikre elforsyningen paa en del af det nationale territorium.

48 I denne forbindelse bemaerkes videre, at en saadan virksomhed paa hele koncessionsomraadet uafbrudt skal sikre elforsyningen til samtlige forbrugere, lokale elforsyningsvirksomheder eller endelige brugere i de til enhver tid oenskede maengder, til ensartede priser og paa betingelser, som kun kan variere paa grundlag af objektive kriterier, der gaelder for samtlige kunder.

49 Det maa vaere muligt at begraense konkurrencen fra andre erhvervsdrivendes side i det omfang, det maatte vaere noedvendigt, for at virksomheden kan udfoere den opgave af almindelig interesse, som den saaledes er blevet betroet. Der maa i denne forbindelse tages hensyn til de oekonomiske vilkaar, der gaelder for virksomheden, herunder navnlig virksomhedens omkostninger og de regler, som den - navnlig paa miljoeomraadet - er underkastet.

50 Det tilkommer den forelaeggende ret at afgoere, om en eksklusiv koebsforpligtelse, hvorefter lokale elforsyningsvirksomheder er afskaaret fra at importere elektricitet, er noedvendig, for at den regionale elforsyningsvirksomhed kan udfoere sin opgave af almindelig interesse.

51 Den forelaeggende rets andet spoergsmaal skal herefter besvares saaledes:

a) Traktatens artikel 85 er til hinder for, at en regional elforsyningsvirksomhed anvender en eksklusiv koebsforpligtelse, som er indeholdt i almindelige salgsbetingelser, der forbyder en lokal elforsyningsvirksomhed at importere elektricitet bestemt til den offentlige forsyning, og som - naar henses til dens oekonomiske og retlige sammenhaeng - paavirker handelen mellem medlemsstater.

b) Traktatens artikel 86 er til hinder for, at en regional elforsyningsvirksomhed - saafremt virksomheden tilhoerer en gruppe virksomheder, som indtager en kollektivt dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet - anvender en eksklusiv koebsforpligtelse, som er indeholdt i almindelige salgsbetingelser, der forbyder en lokal elforsyningsvirksomhed at importere elektricitet bestemt til den offentlige forsyning, og som - naar henses til dens oekonomiske og retlige sammenhaeng - paavirker handelen mellem medlemsstater.

c) Traktatens artikel 90, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at en regional elforsyningsvirksomheds anvendelse af en saadan eksklusiv koebsforpligtelse ikke er omfattet af forbuddene i traktatens artikel 85 og 86, saafremt denne konkurrencebegraensning er noedvendig, for at virksomheden kan opfylde sin opgave af almindelig interesse. Det tilkommer den nationale ret at afgoere, om denne betingelse er opfyldt.

Sagens omkostninger

52 De udgifter, der er afholdt af den graeske, den franske og den nederlandske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Gerechtshof, Arnhem, ved voldgiftskendelse af 3. november 1992, for ret:

1) En national retsinstans, der i henhold til loven har kompetence som appelinstans i voldgiftssager, er en national ret efter EOEF-traktatens artikel 177, ogsaa naar dens medlemmer ifoelge voldgiftsaftalen traeffer afgoerelse efter billighed.

2) a) Traktatens artikel 85 er til hinder for, at en regional elforsyningsvirksomhed anvender en eksklusiv koebsforpligtelse, som er indeholdt i almindelige salgsbetingelser, der forbyder en lokal elforsyningsvirksomhed at importere elektricitet bestemt til den offentlige forsyning, og som - naar henses til dens oekonomiske og retlige sammenhaeng - paavirker handelen mellem medlemsstater.

b) Traktatens artikel 86 er til hinder for, at en regional elforsyningsvirksomhed - saafremt virksomheden tilhoerer en gruppe virksomheder, som indtager en kollektivt dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet - anvender en eksklusiv koebsforpligtelse, som er indeholdt i almindelige salgsbetingelser, der forbyder en lokal elforsyningsvirksomhed at importere elektricitet bestemt til den offentlige forsyning, og som - naar henses til dens oekonomiske og retlige sammenhaeng - paavirker handelen mellem medlemsstater.

c) Traktatens artikel 90, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at en regional elforsyningsvirksomheds anvendelse af en saadan eksklusiv koebsforpligtelse ikke er omfattet af forbuddene i traktatens artikel 85 og 86, saafremt denne konkurrencebegraensning er noedvendig, for at virksomheden kan opfylde sin opgave af almindelig interesse. Det tilkommer den nationale ret at afgoere, om denne betingelse er opfyldt.