61992J0092

++++

1. Faellesskabsret ° principper ° ligebehandling ° forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ° forbud ° anvendelsesomraade ° ophavsret og beslaegtede rettigheder ° omfattet

(EOEF-traktaten, art. 7)

2. Faellesskabsret ° principper ° ligebehandling ° forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ° forbud ° national lovgivning, hvorefter ophavsmaend og kunstnere har ret til at forbyde salg af fonogrammer, der er indspillet paa grundlag af fremfoerelser, som har fundet sted uden for det nationale omraade, og som er fremstillet uden disse personers samtykke ° ret, der naegtes andre medlemsstaters statsborgere ° ulovligt

(EOEF-traktaten, art. 7)

3. Faellesskabsret ° principper ° ligebehandling ° forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ° forbud ° mulighed for andre medlemsstaters statsborgere for at paaberaabe sig dette med henblik paa at opnaa den beskyttelse af den litteraere og kunstneriske ejendomsret, der er forbeholdt indlaendinge

(EOEF-traktaten, art. 7)

1. Ophavsretten og de beslaegtede rettigheder er, navnlig paa grund af deres virkninger paa udvekslingen af varer og tjenesteydelser inden for Faellesskabet, omfattet af traktatens anvendelsesomraade i artikel 7, stk. 1' s forstand. Uanset om de kan henfoeres under de saerlige bestemmelser i traktatens artikel 30, 36, 59 og 66, finder det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling i artikel 7, stk. 1, anvendelse paa dem.

2. Traktatens artikel 7, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, hvorefter ophavsmaend og udoevende kunstnere fra andre medlemsstater samt personer, der afleder deres ret fra dem, ikke har den ret, der efter disse bestemmelser tilkommer statens egne statsborgere til at forbyde salg paa statens omraade af et fonogram, der er fremstillet uden deres samtykke, naar fremfoerelsen har fundet sted i udlandet.

Det foelger nemlig af det i artikel 7 indeholdte forbud mod "al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet", at det paahviler enhver medlemsstat at sikre, at personer, der befinder sig i en faellesskabsretligt reguleret situation, behandles noejagtig ligesom den paagaeldende medlemsstats egne statsborgere, og bestemmelsen er foelgelig til hinder for, at en medlemsstat goer tildelingen af en eneret betinget af, at den paagaeldende er indlaending.

3. Traktatens artikel 7, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at det i bestemmelsen indeholdte forbud mod forskelsbehandling kan paaberaabes direkte for den nationale ret af en ophavsmand eller en kunstner fra en anden medlemsstat eller af den, der afleder sin ret fra dem, med henblik paa at faa den beskyttelse, som er forbeholdt indenlandske ophavsmaend og kunstnere.

1 Ved kendelse af 4. marts 1992 indgaaet til Domstolen den 23. marts 1992 og registreret som sag C-92/92 har Landgericht Muenchen I i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 7, stk. 1.

2 Ved kendelse af 30. april 1992 indgaaet til Domstolen den 30. juli 1992 og registreret som sag C-326/92 har Bundesgerichtshof i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 ligeledes forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af den samme bestemmelse.

3 De af Landgericht Muenchen I i sag C-92/92 stillede spoergsmaal er blevet rejst i forbindelse med en sag mellem den britiske sanger og komponist Phil Collins og en forhandler af fonogrammer, Imtrat Handelsgesellschaft mbH (herefter benaevnt "Imtrat"), angaaende salget paa det tyske marked af en compactdisk (cd) med en koncertoptagelse fra USA, der var optaget uden sangerens samtykke.

4 I henhold til § 96, stk. 1, og § 125, stk. 1, i den tyske ophavsretslov af 9. september 1965 (Urheberrechtsgesetz, herefter benaevnt "UrhG") har udoevende kunstnere med tysk statsborgerskab den i lovens § 73-84 sikrede beskyttelse for alle deres fremfoerelser, og de har saaledes ret til at forbyde udbredelse af de af deres fremfoerelser, der er reproduceret uden deres samtykke, uanset hvor fremfoerelserne har fundet sted. Derimod fremgaar det af bestemmelserne om udenlandske kunstnere i UrhG' s § 125, stk. 2-6, saaledes som disse er fortolket af Bundesgerichtshof og Bundesverfassungsgericht, at saadanne kunstnere ikke kan goere de i § 96, stk. 1, naevnte bestemmelser gaeldende, saafremt fremfoerelsen har fundet sted uden for Tyskland.

5 Landgericht Muenchen I, som Phil Collins havde forelagt en begaering om foreloebige forholdsregler for at faa forbudt salget af de omtalte cd' er, fandt dels, at bestemmelserne i UrhG' s § 125 fandt anvendelse i sagen, men derimod ikke bestemmelserne i den internationale Rom-konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udoevende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Danmarks Traktater 1966, s. 370), der ikke er tiltraadt af USA ° det land, hvor koncerten fandt sted ° og rejste dels spoergsmaalet om, hvorvidt disse nationale bestemmelser var forenelige med det i traktatens artikel 7, stk. 1, indeholdte forbud mod forskelsbehandling.

6 Paa denne baggrund har Landgericht Muenchen I besluttet at udsaette sagen og forelaegge foelgende praejudicielle spoergsmaal for Domstolen:

"1) Er ophavsretten omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i EOEF-traktatens artikel 7, stk. 1?

2) I bekraeftende fald: Har dette da den (umiddelbart anvendelige) virkning, at en medlemsstat, der yder statens egne statsborgere beskyttelse for alle kunstneriske fremfoerelser, uanset hvor fremfoerelsen finder sted, ogsaa skal yde statsborgere fra andre medlemsstater denne beskyttelse, eller er det foreneligt med artikel 7, stk. 1, at der for statsborgere i andre medlemsstater stilles yderligere betingelser (jf. § 125, stk. 2-6, i den tyske ophavsretslov af 9.9.1965) for beskyttelsen?"

7 De af Bundesgerichtshof i sag C-326/92 stillede spoergsmaal blev rejst i forbindelse med en sag mellem EMI Electrola GmbH (herefter benaevnt "EMI Electrola") og Patricia Im- und Export Verwaltungsgesellschaft mbH (herefter benaevnt "Patricia") samt sidstnaevntes direktoer, Leif Emanuel Kraul, angaaende salget i Tyskland af fonogrammer med optagelser af koncerter, som den britiske sanger Cliff Richard gav i Storbritannien i 1958 og 1959.

8 EMI Electrola har eneret til i Tyskland at udnytte optagelserne af disse koncerter. Selskabet goer gaeldende, at Patricia har kraenket denne eneret ved uden dets samtykke at saelge fonogrammer med disse optagelser.

9 Bundesgerichtshof, som sagen blev indbragt for ved en revisionsanke, ansaa bestemmelserne i § 125, stk. 2-6, i UrhG for anvendelige, men derimod ikke bestemmelserne i Berner-konventionen af 9. september 1886 til vaern for litteraere og kunstneriske vaerker, senest revideret i Paris den 24. juli 1971 (WIPO ° Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, Danmarks Traktater 1980, s. 431), der omhandler ophavsret i egentlig forstand og ikke udoevende kunstneres beslaegtede rettigheder, og heller ikke bestemmelserne i Rom-konventionen, der ikke kan anvendes med tilbagevirkende gyldighed paa fremfoerelser, der fandt sted i 1958 og 1959.

10 Bundesgerichtshof, der var bekendt med de af Landgericht Muenchen I forelagte spoergsmaal for Domstolen, anfoerer i forelaeggelseskendelsen, at i mangel af faellesskabsregler og i mangel af ° med visse undtagelser ° en harmonisering af de nationale lovgivninger, ses ophavsretten og de beslaegtede rettigheder ikke at henhoere under faellesskabsrettens anvendelsesomraade og saerlig under traktatens artikel 7.

11 Paa denne baggrund har Bundesgerichtshof besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er national ophavsret i en medlemsstat omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i EOEF-traktatens artikel 7, stk. 1?

2) I bekraeftende fald: Er en medlemsstats lovgivning om beskyttelse af kunstneriske fremfoerelser (§ 125, stk. 2-6, i den tyske ophavsretslov) forenelig med EOEF-traktatens artikel 7, stk. 1, saafremt den ikke yder statsborgere fra andre medlemsstater samme muligheder for beskyttelse (national behandling) som indenlandske kunstnere?"

12 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagerne, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor i det foelgende kun i det omfang, der er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Genstanden for de praejudicielle forelaeggelser

13 Domstolen kan, naar den traeffer afgoerelse inden for rammerne af traktatens artikel 177, ikke udtale sig om fortolkningen af nationale ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, ej heller om saadanne bestemmelsers forenelighed med faellesskabsretten. Den kan foelgelig hverken fortolke bestemmelserne i UrhG eller vurdere disses forenelighed med faellesskabsretten. Domstolen kan alene forsyne den nationale domstol med de faellesskabsretlige fortolkningselementer, som kan goere det muligt for denne at loese det juridiske problem, som den er forelagt (dom af 9.10.1984, forenede sager 91/83 og 127/83, Heineken Brouwerijen, Sml. s. 3435, praemis 10).

14 I forelaeggelseskendelserne naevnes de nationale regler, der finder anvendelse paa ophavsretten, samt bestemmelserne i § 125 i UrhG, der regulerer udoevende kunstneres rettigheder, de saakaldte "ophavsretsbeslaegtede rettigheder". Domstolen skal ikke afgoere, hvorvidt tvisterne i hovedsagerne henhoerer under den ene eller den anden kategori af rettigheder. Som Kommissionen har anfoert, maa de stillede spoergsmaal antages at vedroere de regler, der finder anvendelse paa begge disse kategorier af rettigheder.

15 Disse spoergsmaal angaar bestemmelserne i traktatens artikel 7, stk. 1, der indeholder det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet. Som det udtrykkeligt fremgaar af disse bestemmelser, finder det heri indeholdte forbud mod forskelsbehandling kun anvendelse inden for traktatens anvendelsesomraade.

16 Under disse omstaendigheder oenskes det med de praejudicielle spoergsmaal i det vaesentlige fastslaaet

° om ophavsretten og de beslaegtede rettigheder henhoerer under traktatens anvendelsesomraade i artikel 7, stk. 1' s forstand, og om det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling i denne artikel derfor finder anvendelse paa disse rettigheder

° i bekraeftende fald, om traktatens artikel 7, stk. 1, er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, hvorefter ophavsmaend og udoevende kunstnere fra andre medlemsstater samt personer, der afleder deres ret fra dem, ikke har den ret, der efter disse bestemmelser tilkommer statens egne statsborgere til at forbyde salg paa statens omraade af et fonogram, der er fremstillet uden deres samtykke, naar fremfoerelsen har fundet sted i udlandet

° om traktatens artikel 7, stk. 1, kan goeres direkte gaeldende for den nationale ret af en ophavsmand eller kunstner fra en anden medlemsstat eller af en person, der afleder sin ret fra dem, med henblik paa at opnaa den beskyttelse, der er forbeholdt indlaendinge.

Anvendelsen af traktatens bestemmelser paa ophavsret og beslaegtede rettigheder

17 Kommissionen, den tyske regering, Det Forenede Kongerige, Phil Collins samt EMI Electrola har anfoert, at ophavsretten og de beslaegtede rettigheder, for saa vidt som de navnlig har karakter af oekonomiske rettigheder, som fastsaetter de vilkaar, hvorunder kunstneres vaerker og fremfoerelser kan goeres til genstand for kommerciel udnyttelse, henhoerer under traktatens anvendelsesomraade, hvilket i oevrigt fremgaar af Domstolens domme, hvorved traktatens artikel 30, 36, 59, 85 og 86 anvendes paa disse rettigheder, samt af Faellesskabernes betydelige lovgivningsaktivitet paa omraadet. I de sjaeldne tilfaelde, hvor en saerlig bestemmelse i traktaten ikke finder anvendelse, skal det i traktatens artikel 7, stk. 1, indeholdte generelle princip om forbud mod forskelsbehandling under alle omstaendigheder anvendes.

18 Imtrat har derimod anfoert, at betingelserne for meddelelse af ophavsret og beslaegtede rettigheder, der ikke vedroerer udoevelsen af disse rettigheder, men deres eksistens, i medfoer af traktatens artikel 222 og Domstolens faste praksis ikke henhoerer under traktatens anvendelsesomraade. Under henvisning til det af Bundesgerichtshof i kendelsen anfoerte har Patricia og Leif Emanuel Kraul saerlig gjort gaeldende, at ophavsretten og de beslaegtede rettigheder, da der ikke fandtes faellesskabsregler eller harmoniseringsforanstaltninger paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagerne, ikke er omfattet af faellesskabsretten.

19 Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin, og da der ikke foreligger faellesskabsregler om harmonisering af de nationale lovgivninger, tilkommer det de lovgivende myndigheder i medlemsstaterne, under overholdelse af de relevante internationale konventioner, at fastsaette betingelserne for og den naermere udformning af beskyttelsen af litteraer og kunstnerisk ejendomsret (jf. herom dom af 24.1.1989, sag 341/87, EMI Electrola, Sml. s. 79, praemis 11).

20 Den saerlige genstand for disse rettigheder, saaledes som de er reguleret i de nationale lovgivninger, er at sikre beskyttelsen af ophavsmaendenes moralske og oekonomiske rettigheder. Beskyttelsen af de moralske rettigheder goer det navnlig muligt for ophavsmaend og kunstnere at forbyde enhver forvraengning, beskaering eller anden aendring af vaerket, der kan skade deres ry og omdoemme. Ophavsretten og de beslaegtede rettigheder har ligeledes en oekonomisk karakter, eftersom de giver ret til kommercielt at udnytte vaerkets udbredelse, isaer i form af licenser, som indroemmes mod betaling af afgifter (jf. herom dom af 20.1.1981, forenede sager 55/80 og 57/80, Musik-Vertrieb membran, Sml. s. 147, praemis 12).

21 Som Domstolen har anfoert i ovennaevnte dom (praemis 13), er den kommercielle udnyttelse af ophavsretten en indtaegtskilde for sin indehaver, men ligeledes en form for kontrol med salget for indehaveren, ophavsretsselskaberne og licenshaverne. Ud fra dette synspunkt rejser den kommercielle udnyttelse af ophavsretten samme problemer som udnyttelsen af en anden industriel eller kommerciel ejendomsret.

22 Som andre industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder kan de enerettigheder, der er tildelt paa grundlag af litteraere og kunstneriske ejendomsrettigheder, paavirke udvekslingen af varer og tjenesteydelser samt konkurrenceforholdene inden for Faellesskabet. Som det ligeledes er fastslaaet i Domstolens faste praksis, er disse rettigheder, skoent de reguleres af national lovgivning, derfor underlagt traktatens krav og henhoerer saaledes under dennes anvendelsesomraade.

23 Saaledes er de f.eks. underlagt bestemmelserne i traktatens artikel 30 og 36 om de frie varebevaegelser. Ifoelge Domstolens faste praksis er musikvaerker en bestanddel af fonogrammer, der udgoer varer, hvis bevaegelighed inden for Faellesskabet er omfattet af de ovennaevnte bestemmelser (jf. herom naevnte dom i sagen Musik-Vertrieb membran, praemis 8).

24 Saaledes er ophavsretsselskabernes aktiviteter ogsaa underlagt bestemmelserne i traktatens artikel 59 og 66 om den frie udveksling af tjenesteydelser. Som Domstolen har udtalt i dom af 2. marts 1983, GVL mod Kommissionen (sag 7/82, Sml. s. 483, praemis 39), maa disse aktiviteter ikke udformes paa en saadan maade, at de hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser og navnlig udnyttelsen af udoevende kunstneres rettigheder, saaledes at det medfoerer en opdeling af det faelles marked.

25 Endelig er enerettigheder, der er tildelt paa grundlag af litteraer og kunstnerisk ejendomsret, underlagt traktatens konkurrencebestemmelser (jf. dom af 8.6.1971, sag 78/70, Deutsche Grammophon, Sml. 1971, s. 125, org. ref.: Rec. s. 487).

26 Det er i oevrigt netop for at undgaa hindringer for samhandlen og konkurrencefordrejninger, at Raadet ° paa et tidspunkt, der ligger efter hovedsagerne ° paa grundlag af traktatens artikel 57, stk. 2, og artikel 66 og 100 A har vedtaget direktiv 92/100/EOEF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlaansrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslaegtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EFT L 346, s. 61).

27 Det foelger af ovenstaaende, at ophavsretten og de beslaegtede rettigheder, der, navnlig paa grund af deres virkning paa udvekslingen af varer og tjenesteydelser inden for Faellesskabet, henhoerer under traktatens anvendelsesomraade, noedvendigvis er underlagt det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 7, stk. 1, uanset om de kan henfoeres under de saerlige bestemmelser i traktatens artikel 30, 36, 59 og 66.

28 Det stillede spoergsmaal maa herefter besvares med, at ophavsretten og de beslaegtede rettigheder henhoerer under traktatens anvendelsesomraade i artikel 7, stk. 1' s forstand; det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling i denne artikel finder derfor anvendelse paa disse rettigheder.

Forskelsbehandling i traktatens artikel 7, stk. 1' s forstand

29 Imtrat og Patricia har anfoert, at den af de nationale retsinstanser i de foreliggende sager foretagne sondring mellem indlaendinge og statsborgere fra andre medlemsstater er objektivt begrundet som foelge af de forskelle, der findes mellem de nationale lovgivninger, og som foelge af, at alle medlemsstaterne endnu ikke har tiltraadt Rom-konventionen. Under disse omstaendigheder er denne sondring ikke i strid med traktatens artikel 7, stk. 1.

30 Det bemaerkes, at artikel 7 efter fast praksis ikke tager sigte paa eventuelle uligheder og skaevheder, som for de af faellesskabsretten omfattede personer og virksomheder kan foelge af eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes love, saafremt disse rammer alle personer, der henhoerer under deres anvendelsesomraade, efter objektive kriterier og uden hensyn til nationalitet (dom af 13.2.1969, sag 14/68, Wilhelm m.fl., Sml. 1969, s. 1, org. ref.: Rec s. 1, praemis 13).

31 Foelgelig kan, i modsaetning til hvad Imtrat og Patricia haevder, hverken forskellene mellem de nationale love om beskyttelse af ophavsret og beslaegtede rettigheder eller det forhold, at alle medlemsstaterne endnu ikke har tiltraadt Rom -konventionen, begrunde en tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling i traktatens artikel 7, stk. 1.

32 Ved at forbyde "al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet", kraever artikel 7 derimod, at personer, der befinder sig i en faellesskabsretligt reguleret situation, skal behandles noejagtigt ligesom den paagaeldende medlemsstats egne statsborgere (dom af 2.2.1989, sag 186/87, Cowan, Sml. s. 195, praemis 10). I det omfang forbuddet finder anvendelse, maa en medlemsstat derfor ikke goere tildelingen af en eneret betinget af, at den paagaeldende er indlaending.

33 Det stillede spoergsmaal maa herefter besvares med, at traktatens artikel 7, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, hvorefter ophavsmaend og udoevende kunstnere fra andre medlemsstater samt personer, der afleder deres ret fra dem, ikke har den ret, der efter disse bestemmelser tilkommer statens egne statsborgere til at forbyde salg paa statens omraade af et fonogram, der er fremstillet uden deres samtykke, naar fremfoerelsen har fundet sted i udlandet.

Virkningen af traktatens artikel 7, stk. 1

34 I henhold til Domstolens faste praksis foelger den i traktatens artikel 7, stk. 1, indeholdte ret til ligebehandling direkte af faellesskabsretten (ovennaevnte Cowan-dom, praemis 11). Denne ret kan derfor paaberaabes for den nationale ret med henblik paa at udelukke anvendelsen af de diskriminerende bestemmelser, som er indeholdt i en national lov, og hvorved statsborgere fra andre medlemsstater naegtes den samme beskyttelse, som efter bestemmelserne ydes indlaendinge.

35 Det stillede spoergsmaal maa herefter besvares med, at traktatens artikel 7, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at det i bestemmelsen indeholdte forbud mod forskelsbehandling kan paaberaabes direkte for den nationale ret af en ophavsmand eller en kunstner fra en anden medlemsstat eller af den, der afleder sin ret fra dem, med henblik paa at faa den beskyttelse, som er forbeholdt indenlandske ophavsmaend og kunstnere.

Sagens omkostninger

36 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering, af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for de nationale retter, tilkommer det disse at traeffe afgoerelse om sagernes omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landgericht Muenchen I ved kendelse af 4. marts 1992 og af Bundesgerichtshof ved kendelse af 30. april 1992, for ret:

1) Ophavsretten og de beslaegtede rettigheder henhoerer under traktatens anvendelsesomraade i artikel 7, stk. 1' s forstand; det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling i denne artikel finder foelgelig anvendelse paa disse rettigheder.

2) Traktatens artikel 7, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, hvorefter ophavsmaend og udoevende kunstnere fra andre medlemsstater samt personer, der afleder deres ret fra dem, ikke har den ret, der efter disse bestemmelser tilkommer statens egne statsborgere til at forbyde salg paa statens omraade af et fonogram, der er fremstillet uden deres samtykke, naar fremfoerelsen har fundet sted i udlandet.

3) Traktatens artikel 7, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at det i bestemmelsen indeholdte forbud mod forskelsbehandling kan paaberaabes direkte for den nationale ret af en ophavsmand eller en kunstner fra en anden medlemsstat eller af den, der afleder sin ret fra dem, med henblik paa at faa den beskyttelse, som er forbeholdt indenlandske ophavsmaend og kunstnere.