61992J0088

++++

De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter ° tjenestemaend og oevrige ansatte ved Faellesskaberne ° skattemaessigt hjemsted ° fastlaeggelse ° tjenestemandens valgmulighed ° foreligger ikke ° tjenestemandens hensigt til, allerede foer han traadte i Faellesskabernes tjeneste, at overflytte sin bopael til den medlemsstat, hvor han goer tjeneste ° uden betydning, medmindre det godtgoeres, at der er truffet foranstaltninger hertil

(Protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter, art. 14)

Artikel 14 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter skal fortolkes saaledes, at den ikke giver en tjenestemand ved Faellesskaberne en valgmulighed med hensyn til fastlaeggelsen af sin bopael i skattemaessig henseende, og saaledes, at det ved afgoerelsen af, om tjenestemanden udelukkende har taget ophold paa en anden medlemsstats omraade med henblik paa virksomhed i Faellesskabernes tjeneste, ikke kan tages i betragtning, at den paagaeldende, allerede foer han traadte i Faellesskabernes tjeneste, havde til hensigt at tage ophold i den medlemsstat, hvor han goer tjeneste, medmindre han godtgoer, at han allerede havde truffet foranstaltninger til at tage bopael dér, uafhaengigt af sin tiltraeden i Faellesskabernes tjeneste.

1 Ved dom af 11. marts 1992 indgaaet til Domstolen den 18. marts 1992 har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 14 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter (herefter benaevnt "protokollen"). Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem X og de nederlandske skattemyndigheder.

2 X er nederlandsk statsborger, og han havde til og med februar 1982 bopael og beskaeftigelse i Nederlandene. Den 1. marts 1982 blev han ansat som tjenestemand ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, og han flyttede fra Nederlandene til Luxembourg.

3 Den 30. november 1988 foretog Inspecteur der belastingen (indkomstskattemyndigheden) i Leiden en efterfoelgende indkomstskatteansaettelse af X for 1982. Denne skatteansaettelse indbragte X for Gerechtshof, Haag, som ved dom af 2. juli 1990 fastsatte det indkomstskattebeloeb, der skulle efterbetales for 1982.

4 For kassationsankeinstansen, Nederlandenes Hoge Raad, som Gerechtshofs dom blev indbragt for, drejede parternes indlaeg sig hovedsagelig om fortolkningen af protokollens artikel 14. Herom gjorde X gaeldende, at han, allerede foer han accepterede ansaettelsen ved Faellesskaberne, havde til hensigt at flytte fra Nederlandene. Han kunne derfor ikke antages at have taget ophold paa en anden medlemsstats omraade "udelukkende" med henblik paa virksomhed i Faellesskabernes tjeneste, jf. protokollens artikel 14.

5 Paa denne baggrund har Hoge Raad forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

"1) Kan det antages, at en tjenestemand ved Faellesskaberne udelukkende med henblik paa sin virksomhed i Faellesskabernes tjeneste tager ophold paa en anden medlemsstats omraade end den stat, hvori han ved sin tiltraeden i Faellesskabernes tjeneste havde bopael i skattemaessig henseende, saafremt han, allerede foer han accepterede ansaettelsen, havde til hensigt at bosaette sig i denne anden medlemsstat?

Er det herved af betydning,

a) om tjenestemanden gjorde udfoerelsen af sin hensigt afhaengig af, at han i den paagaeldende medlemsstat kunne opnaa en passende stilling, og/eller

b) om tjenestemanden i forbindelse med, at han accepterede ansaettelsen ved Faellesskaberne, bosatte sig i medlemsstaten for at kunne beklaede sin stilling?

2) Giver artikel 14, set paa baggrund af protokollens formaal og raekkevidde, saaledes som dette fremgaar af betragtningen til protokollen og af dens artikel 18, adgang til, at den paagaeldende tjenestemand ° saafremt han oensker det ° har bopael i skattemaessig henseende i den naevnte anden medlemsstat? Har det herved betydning, om tjenestemanden tager bopael paa denne anden medlemsstats omraade?"

6 Hvad naermere angaar de relevante retsforskrifter, hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

7 Med de forlagte spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentligste oplyst, om protokollens artikel 14 giver en EF-tjenestemand en valgmulighed med hensyn til fastlaeggelsen af dennes skattemaessige hjemsted, og om det ved anvendelsen af protokollens artikel 14 skal tages i betragtning, at en tjenestemand, allerede foer han traadte i Faellesskabernes tjeneste, havde til hensigt at tage bopael i den medlemsstat, hvor han goer tjeneste.

8 Med henblik paa besvarelsen af disse spoergsmaal bemaerkes, at i henhold til protokollens artikel 13 beskattes loen, vederlag og honorarer, som Faellesskaberne udbetaler sine tjenestemaend og oevrige ansatte, til fordel for Faellesskaberne, og tjenestemaendene og de oevrige ansatte fritages for national beskatning af loen, vederlag og honorarer.

9 I henhold til protokollens artikel 14 skal Faellesskabernes tjenestemaend og oevrige ansatte ° som udelukkende med henblik paa virksomhed i Faellesskabernes tjeneste tager ophold paa en anden medlemsstats omraade end den stat, hvori de ved deres tiltraeden i Faellesskabernes tjeneste havde bopael i skattemaessig henseende ° bl.a. med hensyn til beskatning af indkomst af begge de naevnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopael, under forudsaetning af, at denne er beliggende i en af Faellesskabernes medlemsstater.

10 Endvidere fremgaar det af protokollens artikel 18, at de i protokollen indeholdte regler udelukkende er fastsat i Faellesskabernes interesse.

11 Protokollens artikel 13 og 14 fordeler beskatningskompetencen mellem Faellesskaberne, den medlemsstat, hvori tjenestemanden havde bopael i skattemaessig henseende, foer han traadte i Faellesskabernes tjeneste, og den medlemsstat, hvori han goer tjeneste for Faellesskaberne.

12 Heraf foelger, at den kompetencefordeling, der er foretaget ved protokollens artikel 14, ville blive forrykket, hvis tjenestemanden frit kunne vaelge at overflytte sit skattemaessige hjemsted til en anden stat end den, hvori han oprindelig havde sit skattemaessige hjemsted.

13 Af det foregaaende foelger, at protokollens artikel 14 skal fortolkes saaledes, at fastlaeggelsen af en EF-tjenestemands skattemaessige hjemsted ikke kan bero paa den paagaeldendes vilje.

14 Endvidere er hensynet til en ensartet anvendelse af protokollen med hensyn til de skatte- og afgiftsregler, der gaelder for tjenestemaend ved Faellesskaberne, til hinder for, at det ° ved afgoerelsen af, om en tjenestemand har taget ophold i den anden medlemsstat udelukkende med henblik paa virksomhed i Faellesskabernes tjeneste ° tages i betragtning, hvad den paagaeldende blot havde til hensigt.

15 Den paagaeldende tjenestemand maa dog gives adgang til at godtgoere, at han allerede havde truffet foranstaltninger til at overflytte sin bopael, uafhaengigt af sin tiltraeden i Faellesskabernes tjeneste.

16 De forelagte spoergsmaal maa herefter besvares med, at protokollens artikel 14 ikke giver en tjenestemand ved Faellesskaberne en valgmulighed med hensyn til fastlaeggelsen af sin bopael i skattemaessig henseende, og saaledes, at det ved afgoerelsen af, om tjenestemanden udelukkende har taget ophold paa en anden medlemsstats omraade med henblik paa virksomhed i Faellesskabernes tjeneste, ikke kan tages i betragtning, at den paagaeldende, allerede foer han traadte i Faellesskabernes tjeneste, havde til hensigt at tage ophold i den medlemsstat, hvor han goer tjeneste, medmindre han godtgoer, at han allerede havde truffet foranstaltninger til at tage bopael dér, uafhaengigt af sin tiltraeden i Faellesskabernes tjeneste.

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 11. marts 1992, for ret:

Artikel 14 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter skal fortolkes saaledes, at den ikke giver en tjenestemand ved Faellesskaberne en valgmulighed med hensyn til fastlaeggelsen af sin bopael i skattemaessig henseende, og saaledes, at det ved afgoerelsen af, om tjenestemanden udelukkende har taget ophold paa en anden medlemsstats omraade med henblik paa virksomhed i Faellesskabernes tjeneste, ikke kan tages i betragtning, at den paagaeldende, allerede foer han traadte i Faellesskabernes tjeneste, havde til hensigt at tage ophold i den medlemsstat, hvor han goer tjeneste, medmindre han godtgoer, at han allerede havde truffet foranstaltninger til at tage bopael dér, uafhaengigt af sin tiltraeden i Faellesskabernes tjeneste.