61991B0073

++++

Retspleje - sagsomkostninger - sagsgenstanden bortfaldet - sagen ikke klart og ubetinget haevet af sagsoegeren - anvendelse af reglerne for tilfaelde, hvor det er ufornoedent at traeffe afgoerelse

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 5 og 6)

Naar et soegsmaal er blevet uden genstand, fordi sagsoegte har imoedekommet sagsoegerens krav, og denne ikke klart og ubetinget erklaerer at ville haeve sagen, skal afgoerelsen om sagens omkostninger ikke traeffes i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 5, men i henhold til dets artikel 87, stk. 6.

Sagens faktiske omstaendigheder

1 Sagsoegeren er fysisk handicappet fra foedslen. Hun er kandidat i sociologi og har mellem 1978 og 1985 arbejdet som freelance-laerer i spansk for forskellige EF-institutioner.

2 Som led i en saerlig procedure til at fremme ansaettelsen af fysisk handicappede oprettede Europa-Parlamentet (herefter benaevnt "Parlamentet") i 1983 en foerste reserveliste over ni midlertidigt ansatte, som er handicappede, og for hvem der blev afholdt en intern udvaelgelsesproeve, der foerte til, at de paagaeldende blev udnaevnt som tjenestemaend i kategori C.

3 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at hun ikke blev optaget paa denne foerste liste, fordi hendes akter bortkom i forbindelse med behandlingen i Personaleudvalget.

4 Som led i den foernaevnte saerlige procedure oprettede Parlamentet i 1984 en anden liste over to midlertidigt ansatte, som er handicappede, herunder sagsoegeren, og som var udfaerdiget med henblik paa afholdelse af en saerlig intern udvaelgelsesproeve. Udvaelgelsesproeven blev afholdt, men kun for den anden person, som var optaget paa listen, og som senere blev udnaevnt til tjenestemand i kategori C.

5 Den 1. april 1985 ansatte Parlamentet sagsoegeren som midlertidigt ansat i loenklasse C4 og placerede hende i afdelingen for Vedtaegt og Personaleadministration. Parlamentet begrundede sagsoegerens indplacering i kategori C med, at der kun var ledige stillinger i denne kategori.

Siden da er sagsoegerens midlertidige kontrakt loebende blevet forlaenget for perioder paa seks eller tolv maaneder.

6 I august 1987 henledte sagsoegeren Parlamentets opmaerksomhed paa, at hun var den eneste handicappede paa en af de to foernaevnte lister, som endnu ikke var blevet fastansat efter afholdelsen af en saerlig, intern udvaelgelsesproeve. Hun anfoerte endvidere, at hendes indplacering i loenklasse C4 var vilkaarlig i betragtning af hendes universitetsuddannelse.

7 Paa foranledning af denne henvendelse tildelte Parlamentet hende en stilling i loenklasse B5 fra den 1. oktober 1987 og opfordrede hende til at deltage i den interne udvaelgelsesproeve B/164.

Det er blevet oplyst af Parlamentet, at det paa samme tidspunkt havde besluttet at afholde en saerlig, intern udvaelgelsesproeve for sagsoegeren, saafremt hun ikke bestod udvaelgelsesproeve B/164.

8 Ved skrivelse af 21. juni 1988 bekraeftede Parlamentets formand, Lord Plumb, Parlamentets forpligtelse hertil.

9 Da sagsoegeren ikke bestod udvaelgelsesproeve B/164, rettede hun i maj 1989 henvendelse til generalsekretaeren og generaldirektoeren for personale, budget og oekonomi med anmodning om, at der blev afholdt en saerlig, intern udvaelgelsesproeve med henblik paa hendes fastansaettelse.

10 Da Parlamentet ikke besvarede denne henvendelse, rettede sagsoegeren paa ny en henvendelse til generaldirektoeren i november 1989. Denne bad sagsoegeren have taalmodighed indtil april 1990, foer der kunne afholdes en saerlig, intern udvaelgelsesproeve.

11 Efter paa ny forgaeves at have henvendt sig til Parlamentets generalsekretaer i april og august 1990 indgav sagsoegeren den 10. oktober 1990 en ansoegning til Parlamentets formand i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtaegten for tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber, som ifoelge artikel 46 i vilkaarene for de oevrige ansatte finder tilsvarende anvendelse paa midlertidigt ansatte. I denne ansoegning anmodede hun om, at der blev afholdt en saerlig udvaelgelsesproeve. I den skrivelse, som Parlamentets formand, Crespo, tilsendte sagsoegeren den 8. februar 1991, bekraeftede han den forpligtelse, som hans forgaenger havde paataget sig ved skrivelse af 21. juni 1988, idet han bad hende "vente et stykke tid efter afslutningen af udvaelgelsesproeve B/164, foer der afholdes en saerlig, intern udvaelgelsesproeve, som sikkert vil udloese en raekke tilsvarende ansoegninger fra andre tjenestemaend".

12 Den 8. maj 1991 indgav sagsoegeren en klage over svarskrivelsen fra Parlamentets formand, idet hun gentog sin ansoegning om, at der blev afholdt en saerlig, intern udvaelgelsesproeve.

13 I sin besvarelse af 12. juli 1991 bekraeftede Parlamentets generalsekretaer paa ny de forpligtelser, som Parlamentets formaend tidligere havde paataget sig, men understregede, at han ikke kunne angive nogen praecis dato for offentliggoerelsen af meddelelsen om den udvaelgelsesproeve, som hun oenskede afholdt.

14 Sagsoegeren har anfoert, at Det Paritetiske Udvalg endnu ikke i oktober 1991 havde faaet forelagt noget udkast til meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som er det foerste led i proceduren for afholdelse af en saerlig, intern udvaelgelsesproeve.

Retsforhandlinger

15 Sagsoegeren har herefter ved staevning registreret paa Rettens Justitskontor den 14. oktober 1991 anlagt sag med paastand om annullation saavel af skrivelsen fra Parlamentets formand af 8. februar 1991 som skrivelsen fra generalsekretaeren af 12. juli 1991, der af hende er betegnet som henholdsvis "afslaget" og "det udtrykkelige afslag".

16 Ved dokument, registreret paa Rettens Justitskontor den 18. november 1991, har Parlamentet paastaaet sagen afvist for det foerste, fordi de anfaegtede akter ikke indeholdt noget klagepunkt for sagsoegeren, idet de tvaertimod indebar, at hendes ansoegning blev efterkommet, og for det andet, at sagen var for tidligt anlagt, idet proceduren for afholdelse af den oenskede udvaelgelsesproeve i mellemtiden var blevet ivaerksat.

17 Den 19. december 1991 indgav sagsoegeren sine bemaerkninger til Justitskontoret, hvori hun paastod formalitetsindsigelsen forkastet.

I en anden skrivelse, som ligeledes blev registreret paa Justitskontoret den 19. december 1991, anmodede sagsoegeren om, at retsforhandlingerne blev udsat indtil den 1. februar 1992, idet hun havde konstateret, at Det Paritetiske Udvalg i mellemtiden havde faaet forelagt et udkast til en meddelelse om en saerlig udvaelgelsesproeve.

18 Ved kendelse af 10. januar 1992 bestemte Retten (Femte Afdeling), at retsforhandlingerne skulle udsaettes indtil den 1. februar 1992.

19 Ved skrivelse af 30. januar 1992 indleverede Parlamentet en kopi til Retten af meddelelsen om den saerlige, interne udvaelgelsesproeve B/169, som blev afholdt med henblik paa ansaettelse af fysisk handicappede. Parlamentet har i den forbindelse anfoert, at sagen ikke laengere har nogen genstand, efter at denne udvaelgelsesproeve er blevet ivaerksat. I samme skrivelse anmodede Parlamentet Retten om at udvirke oplyst af sagsoegeren, om hun herefter agtede at haeve sagen i henhold til procesreglementets artikel 99.

20 Ved skrivelse af 19. februar 1992 meddelte sagsoegeren Retten, at hun ville haeve sagen, saafremt Parlamentet paatog sig at betale sagens omkostninger.

21 Ved skrivelse af 27. februar 1992 meddelte Parlamentet Retten, at det ikke var indstillet paa at betale sagens omkostninger, og at det paastod afgoerelsen om sagens omkostninger truffet i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 5, og artikel 88.

Sagens manglende genstand og sagens omkostninger

22 Retten bemaerker, at Parlamentet har imoedekommet den ansoegning, som sagsoegeren gentagne gange har fremsat, ved at offentliggoere en meddelelse om intern udvaelgelsesproeve den 3. februar 1992 vedroerende ansaettelse i stillingsgruppe B5, som har til formaal at "besaette ledige stillinger ved udnaevnelse af fysisk handicappede personer".

23 Sagsoegeren erkender, at hendes ansoegning er blevet imoedekommet med offentliggoerelsen af denne meddelelse, men har meddelt Retten, at hun alene agter at haeve sagen i henhold til procesreglementets artikel 99, saafremt Parlamentet indvilliger i at betale sagens omkostninger.

24 Ved skrivelse af 27. februar 1992 har Parlamentet afslaaet at betale sagens omkostninger og paastaaet afgoerelsen herom truffet i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 5, og artikel 88.

25 Paa baggrund heraf bemaerker Retten for det foerste, at tvisten mellem sagsoegeren og Parlamentet ikke laengere har nogen genstand, efter at meddelelsen om udvaelgelsesproeve B/169 er blevet offentliggjort. Det er herefter ufornoedent at traeffe afgoerelse i sagen.

26 Retten bemaerker endvidere, at saafremt sagsoegeren ikke klart og ubetinget har haevet sagen, kan afgoerelsen om sagens omkostninger ikke traeffes i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 5, men maa traeffes i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 6.

27 Ifoelge sidstnaevnte bestemmelse er Retten frit stillet i sin afgoerelse om sagens omkostninger, naar det er ufornoedent at traeffe afgoerelse om sagens genstand.

28 Vedroerende den foreliggende sag bemaerker Retten paa den ene side, at sagsoegeren igennem en periode paa mere end syv aar blev noedt til at rette et utal af henvendelser, foer Parlamentet afholdt den saerlige, interne udvaelgelsesproeve i 1992, som hun havde anmodet om. Af denne aarsag befandt sagsoegeren sig, som handicappet, i en ubegrundet uvished om sin stilling i tjenesten.

29 Paa den anden side har Parlamentet, ogsaa under retsforhandlingerne, hele tiden fastholdt, at sagsoegerens ansoegning ville blive imoedekommet, uanset de forsinkelser, som indtraadte.

30 Under hensyn til, at tvisten ikke laengere har nogen genstand hvad angaar realitetsspoergsmaalet, findes det ufornoedent at traeffe afgoerelse om, hvorvidt sagen kunne vaere taget under realitetspaakendelse.

31 Endvidere bestemmes, at Parlamentet under alle omstaendigheder, ogsaa for det tilfaelde, at sagen skulle have vaeret afvist fra realitetsbehandling, baerer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsoegerens omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Det er ufornoedent at traeffe afgoerelse i sagen.

2) Parlamentet baerer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsoegerens omkostninger.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 12. marts 1992.