61991A0083

++++

1. Konkurrence ° administrativ procedure ° ret til kontradiktion ° hoering ° udfaerdigelse af protokollat ° krav om fuldstaendighed ° graenser

(Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 9, stk. 4)

2. Konkurrence ° dominerende stilling ° relevant marked ° afgraensning ° kriterier

(EOEF-traktaten, art. 86)

3. Konkurrence ° dominerende stilling ° relevant marked ° geografisk afgraensning ° kriterier

(EOEF-traktaten, art. 86)

4. Konkurrence ° dominerende stilling ° begreb ° bedoemmelseskriterier ° markedsandelenes stoerrelse

(EOEF-traktaten, art. 86)

5. Konkurrence ° dominerende stilling ° en dominerende virksomheds forpligtelser ° adfaerd paa et tilgraensende marked til det virksomheden dominerer ° anvendelse af artikel 86, selv om virksomheden ikke indtager en dominerende stilling paa det tilgraensende marked ° betingelser

(EOEF-traktaten, art. 86)

6. Konkurrence ° dominerende stilling ° misbrug ° eksklusive koebsaftaler ° koblingssalg

(EOEF-traktaten, art. 86)

7. Konkurrence ° dominerende stilling ° misbrug ° en virksomheds hindringer for konkurrenters virksomhed paa markedet for produkter, der finder anvendelse i forbindelse med et af virksomheden fremstillet apparat ° mulighed for at anse dette for berettiget af tekniske grunde, af hensyn til produktansvar eller af hensyn til beskyttelsen af sundheden ° ikke muligt

(EOEF-traktaten, art. 86)

8. Konkurrence ° dominerende stilling ° misbrug ° anvendelse af priser, der er lavere end omkostningerne, for at udelukke en konkurrent

(EOEF-traktaten, art. 86)

9. Konkurrence ° dominerende stilling ° misbrug ° anvendelse af diskriminerende priser

(EOEF-traktaten, art. 86)

10. Konkurrence ° administrativ procedure ° standsning af overtraedelser ° Kommissionens befoejelser ° paabud til virksomhederne ° mulige foranstaltninger

(Raadets forordning nr. 17, art. 3, stk. 1)

11. Konkurrence ° administrativ procedure ° standsning af overtraedelser ° Kommissionens befoejelser ° paabud til virksomhederne ° henstillinger afgivet under den administrative procedure ° yderligere foranstaltninger paalagt ved den endelige beslutning ° tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ° foreligger ikke

(Raadets forordning nr. 17, art. 3, stk. 1 og 3)

12. Konkurrence ° boeder ° beloeb ° fastsaettelse ° ret til kontradiktion ° betingelser

(Raadets forordning nr. 17, art. 19; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 7)

13. Konkurrence ° boeder ° beloeb ° fastsaettelse ° kriterier ° kompleks overtraedelse ° Kommissionens pligt til at fastsaette beloebet for hvert enkelt led af overtraedelsen ° foreligger ikke

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

14. Konkurrence ° faellesskabsbestemmelser ° overtraedelser ° forsaetlige forhold ° begreb

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

15. Konkurrence ° boeder ° beloeb ° fastsaettelse ° kriterier

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

1. Udarbejdelsen af et udtoemmende protokollat af hoeringen af en virksomhed, der beskyldes for at have overtraadt konkurrencereglerne, er en vaesentlig formforskrift, saafremt den er noedvendig for, at Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal kan afgive udtalelse, og Kommissionen kan udstede sin beslutning med fuldt kendskab til sagen, dvs. uden risiko for at blive vildledt paa et vaesentligt punkt som foelge af unoejagtigheder eller undladelser. Dette kan ikke antages at vaere tilfaeldet, saafremt protokollatet alene har udeladt nogle af de udtalelser, en repraesentant for den paagaeldende virksomhed har fremsat, naar disse ikke indeholder vaesentlige, nye omstaendigheder i forhold til indlaeg fra andre repraesentanter for virksomheden under hoeringen, som er medtaget i protokollatet. I saa tilfaelde er udeladelsen ikke til hinder for virksomhedens adgang til kontradiktion og oever ingen indflydelse paa hoeringsproceduren eller den endelige beslutning. Den kan saaledes ikke foere til, at hele den administrative procedure maa annulleres, og at der maa rejses tvivl om den endelige beslutnings lovlighed.

2. Bedoemmelsen af, om en virksomhed indtager en dominerende stilling paa et bestemt marked, forudsaetter, at det relevante produktmarked udgoer et saerskilt marked i forhold til andre sektorer paa markedet generelt. Produktmarkedet skal i denne henseende defineres under hensyn til de oekonomiske forhold under ét, saaledes at den paagaeldende virksomheds faktiske oekonomiske styrke kan vurderes. Med henblik paa at afgoere, om en virksomhed har mulighed for at anlaegge en i vaesentligt omfang uafhaengig adfaerd i forholdet til konkurrenter, kunder og forbrugere, er det af betydning foerst at afgraense de produkter, der uden at kunne erstattes af andre dog er tilstraekkeligt substituerbare i forhold til de produkter, virksomheden tilbyder, ikke alene ud fra objektive karakteristika ved de omhandlede varer, som bevirker, at de er saerligt egnede til at opfylde vedvarende behov, men ligeledes under hensyn til konkurrencevilkaarene og efterspoergsels- og udbudsstrukturen paa det paagaeldende marked.

3. Det foelger af opbygningen af traktatens artikel 86, at det geografiske marked skal afgraenses med henblik paa en vurdering af, om den paagaeldende virksomhed indtager en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf. Begrebet det geografiske marked skal derfor defineres ud fra en oekonomisk betragtning. Dette marked kan foelgelig defineres som det omraade, hvor konkurrencevilkaarene for netop de beroerte produkter er ens eller tilstraekkeligt ensartede for samtlige erhvervsdrivende, uden at det kraeves, at konkurrencevilkaarene er fuldstaendig homogene.

4. En markedsandel paa ca. 90% udgoer i sig selv et bevis for en dominerende stilling, medmindre der foreligger usaedvanlige omstaendigheder. Det er derfor aabenbart, at saadanne markedsandele forlener den paagaeldende virksomhed med en stilling paa markedet, som betyder, at virksomheden er uomgaengelig som partner for andre erhvervsdrivende, og sikrer den den uafhaengige adfaerd, der er kendetegnende for en dominerende stilling.

5. Den saerlige forpligtelse til ikke ved sin adfaerd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence paa faellesmarkedet, som traktatens artikel 86 paalaegger en virksomhed i en dominerende stilling paa et givet marked, skal fortolkes saaledes, at den indeholder et forbud mod enhver adfaerd, som efter sin art bevirker, at der laegges hindringer i vejen for, at den endnu bestaaende konkurrence paa et marked, der allerede er afsvaekket som foelge af den paagaeldende virksomheds tilstedevaerelse, opretholdes eller udvikles.

En saadan virksomheds adfaerd kan saaledes vaere omfattet af artikel 86 og kan i medfoer af denne bestemmelse sanktioneres, selv om virkningerne viser sig paa et saerskilt marked i forhold til det, virksomheden dominerer, for saa vidt som den omstaendighed, at der bestaar en naer forbindelse mellem dette marked og det, virksomheden dominerer, og hvor den har en ledende position i forhold til andre erhvervsdrivende, kan sikre virksomheden en uafhaengig adfaerd, der medfoerer, at virksomheden ogsaa her, og uden at det er noedvendigt at bevise, at den indtager en dominerende stilling, har en saerlig forpligtelse til at opretholde en effektiv og ufordrejet konkurrence.

6. Det forhold, at en dominerende virksomhed paa et marked binder sine aftagere af de maskiner, virksomheden forhandler, til sig ved hjaelp af en forpligtelse til udelukkende at koebe raavarer til brug i de maskiner, virksomheden forhandler, hos denne eller hos en af virksomheden udpeget leverandoer, er misbrug af en dominerende stilling, jf. traktatens artikel 86. En virksomhed, som indtager en dominerende stilling, og som direkte eller indirekte binder kunderne til sig ved hjaelp af en eksklusiv koebsforpligtelse, misbruger sin stilling, for saa vidt som virksomheden goer det umuligt for koeberen frit at vaelge sine forsyningskilder samt spaerrer adgangen til markedet for andre producenter. Det er uden betydning, om et saadant koblingssalg er i overensstemmelse med handelssaedvaner, idet en saedvane, der kan godtages under normale forhold paa et konkurrencepraeget marked, ikke er tilladt i tilfaelde af, at konkurrencen paa markedet allerede er begraenset.

7. Traktatens artikel 86 indeholder et forbud mod, at en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, og som baade fremstiller og forhandler maskiner og forbrugsgods hertil, under henvisning til bydende noedvendige hensyn for saa vidt angaar teknik, produktansvar, den offentlige sundhed og beskyttelse af virksomhedens omdoemme, selv kan afgoere, om disse udgoer et uadskilleligt, integreret system, der noedvendigvis maa indgaa i et koblingssalg, saaledes at virksomheden spaerrer adgangen til markedet for eventuelle konkurrenter inden for forbrugsgods.

8. Selv om en dominerende virksomhed under visse omstaendigheder kan vaere berettiget til at saelge med tab, er dette ikke tilfaeldet, naar tabsgivende salg sker i udelukkelseshensigt. Selv om Faellesskabets konkurrenceregler saaledes i rimeligt omfang indroemmer en dominerende virksomhed ret til at beskytte sine egne handelsinteresser, er en saadan adfaerd til gengaeld ulovlig, naar dens formaal netop er at styrke og misbruge denne dominerende stilling. Navnlig forbyder traktatens artikel 86 en dominerende virksomhed at eliminere en konkurrent ved hjaelp af konkurrence, der alene omfatter prisen og ikke tillige er en konkurrence paa ydelser.

Negative bruttoavancer eller negative semibruttoavancer ° der fremkommer ved, at de direkte variable omkostninger eller de gennemsnitlige variable omkostninger, forstaaet som omkostninger pr. produceret enhed, traekkes fra salgsprisen ° giver grundlag for at formode, at en saadan prismaessig adfaerd er eliminerende. En dominerende virksomhed har nemlig ingen anden interesse i at anvende priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger (dvs. omkostninger, der aendres i forhold til den producerede maengde), end den at eliminere sine konkurrenter for efterfoelgende at bruge sin monopolstilling til at forhoeje sine priser, eftersom den ved ethvert salg paafoeres et tab, nemlig samtlige faste omkostninger (dvs. omkostninger, der er konstante uanset den producerede maengde) og i det mindste en del af de variable omkostninger pr. produceret enhed.

Hvis nettoavancen er negativ, men bruttoavancen positiv, dvs. at priserne er lavere end gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger (dvs. de faste plus de variable omkostninger), men hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, maa saadanne priser desuden anses for misbrug, naar de fastsaettes som led i en plan om at eliminere en konkurrent. Varigheden af en saadan prispraksis som led i en plan, der har til formaal at skade en konkurrent, er saaledes en omstaendighed, der skal tages i betragtning.

9. Det forhold, at en dominerende virksomhed anvender diskriminerende priser over for aftagere i forskellige medlemsstater, er forbudt ifoelge traktatens artikel 86, litra c). Selv om denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en dominerende virksomhed fastsaetter sine priser forskelligt i de enkelte medlemsstater, naar prisforskellene specielt er begrundet i forskelle med hensyn til markedsfoeringsvilkaar og intensiteten i konkurrencen, indroemmes en dominerende virksomhed imidlertid kun i rimeligt omfang ret til at forsvare sine handelsinteresser paa denne maade. Specielt maa virksomheden ikke benytte kunstige forskelle i prisniveauerne i de enkelte medlemsstater, der kan stille dens kunder ringere og fordreje konkurrencen som led i en kunstig afskaermning af de nationale markeder.

10. I og med en virksomhed har misbrugt sin dominerende stilling saavel gennem diskriminerende eller eliminerende priser som loyalitetsrabatter, handler Kommissionen inden for graenserne af den befoejelse, den i medfoer af artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 er tillagt til at udstede paabud med henblik paa at bringe overtraedelserne til ophoer, naar den forbyder den paagaeldende virksomhed paa samtlige markeder, hvor denne er omfattet af artikel 86, at yde visse kunder enhver form for rabat eller saerligt gunstige vilkaar, som ikke er begrundet i en objektiv modydelse.

11. Kommissionen har ikke tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved i den endelige beslutning at fastsaette en raekke yderligere foranstaltninger, der har til formaal at bringe overtraedelsen til ophoer, i forhold til de foranstaltninger, den allerede havde givet henstilling om under den administrative procedure. Artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 17 giver saaledes alene Kommissionen befoejelse til at rette henstillinger til de deltagende virksomheder med henblik paa at bringe overtraedelsen til ophoer, inden der i medfoer af samme artikel traeffes en beslutning, hvori det konstateres, at der foreligger en overtraedelse. Den omstaendighed, at den paagaeldende virksomhed respekterer saadanne henstillinger, kan under ingen omstaendigheder begraense den befoejelse, der ved samme artikels stk. 1 er tillagt Kommissionen til ved en beslutning at paalaegge alle de foranstaltninger, den skoenner noedvendige med henblik paa at bringe de konstaterede overtraedelser til ophoer.

12. Det fremgaar udtrykkeligt af artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 99/63, at Kommissionen skal give de paagaeldende virksomheder lejlighed til at afgive mundtlig forklaring vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, hvis den agter at paalaegge en boede. Det er gennem adgangen til at udtale sig om overtraedelsens varighed, grovhed og spoergsmaalet om, hvorvidt dens konkurrencebegraensende virkninger kunne forudses, at de beroerte virksomheder er sikret hoeringsret over for Kommissionen for saa vidt angaar boedeudmaalingen.

13. Kommissionen er ikke forpligtet til at fastsaette boedebeloebet saerskilt for de enkelte led i misbruget af hensyn til virksomhedernes mulighed for at bedoemme, om den boede, der er paalagt for misbrug af en dominerende stilling, stoerrelsesmaessigt er rimeligt, at varetage deres forsvar, samt af hensyn til, at Faellesskabets retsinstanser kan udfoere deres kontrol. Specielt er en saadan opdeling umulig, naar alle de konstaterede overtraedelser indgaar i en samlet strategi, hvorfor de maa bedoemmes under ét, saavel i relation til spoergsmaalet om, hvorvidt traktatens artikel 86 finder anvendelse, som til boedefastsaettelsen. Det er tilstraekkeligt, at Kommissionen i beslutningen noeje angiver kriterierne for det generelle boedeniveau. Den er ikke forpligtet til naermere at redegoere for, hvorledes den har taget hensyn til de enkelte elementer, der indgaar i disse kriterier, som ligeledes indgaar ved fastsaettelsen af det generelle boedeniveau.

14. En overtraedelse af traktatens konkurrencebestemmelser maa antages at vaere begaaet forsaetligt, saafremt den paagaeldende virksomhed ikke kan have vaeret uvidende om, at dens adfaerd var konkurrencebegraensende, uanset om den maatte have vaeret klar over, at den hermed overtraadte traktatens konkurrenceregler.

15. Ved en bedoemmelse af grovheden af en virksomheds overtraedelse af faellesskabsrettens konkurrenceregler med henblik paa at fastsaette en rimelig boede, kan Kommissionen laegge vaegt paa, at en raekke overtraedelser har strakt sig over en saerlig lang periode, at der har vaeret tale om mangfoldige og forskelligartede overtraedelser, der har vedroert alle eller naesten alle virksomhedens produkter, og at en raekke af dem har ramt samtlige medlemsstater, at overtraedelserne har vaeret af saerlig grov karakter, der tog udgangspunkt i en bevidst og sammenhaengende strategi, der gennem forskellige former for eliminerende praksis over for konkurrenterne og gennem en binding af kunderne havde til formaal kunstigt at opretholde eller styrke virksomhedens dominerende stilling paa markeder, hvor konkurrencen allerede var begraenset, at misbrugets virkninger i saerlig grad skadede konkurrencen og den fordel, virksomheden har haft af sine overtraedelser.

En boede, der svarer til ca. 2,2% af den samlede omsaetning i et bestemt aar, er saaledes ikke uforholdsmaessig. Dette er inden for rammerne af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, hvorefter boeden kan forhoejes til 10% af virksomhedens omsaetning i det sidste regnskabsaar.

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Ved beslutning af 24. juli 1991 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 86 (IV/31.043 ° Tetra Pak II, EFT 1992 L 72, s. 1, herefter benaevnt "beslutningen") fastslog Kommissionen, at Tetra Pak International SA (herefter benaevnt "Tetra Pak") indtog en dominerende stilling paa markederne for aseptiske maskiner og kartoner til emballering af flydende levnedsmidler inden for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (herefter benaevnt "Faellesskabet"), samt at selskabet har misbrugt denne stilling, jf. EOEF-traktatens artikel 86, fra 1976 og i hvert fald indtil 1991, saavel paa de aseptiske markeder, som paa de ikke-aseptiske markeder for maskiner og kartoner. Kommissionen paalagde virksomheden en boede paa 75 mio. ECU og paaboed den at bringe overtraedelserne til ophoer.

2 Tetra Pak, der har hjemsted i Schweiz, koordinerer den oprindeligt svenske, nu verdensomspaendende koncerns politik. Tetra Pak-koncernen er specialiseret i udstyr til kartonemballering af flydende og halvflydende levnedsmidler, hovedsagelig maelk. Den opererer saavel inden for aseptisk som ikke-aseptisk emballering. Dens virksomhed bestaar hovedsagelig i fremstilling af kartonemballage samt i fabrikation af paafyldningsmaskiner paa grundlag af koncernens egen teknologi.

3 Af beslutningen fremgaar, at Tetra Pak-koncernens konsoliderede omsaetning i 1987 androg ca. 2,4 mia. ECU og ca. 3,6 mia. i 1990. Omkring 90% af omsaetningen hidroerte fra kartoner og de resterende 10% fra emballeringsmaskiner og dertil knyttede aktiviteter. Den del af omsaetningen, der er i Faellesskabet, andrager lidt over 50%. Inden for Faellesskabet er Italien et af de lande, hvis ikke det land i Faellesskabet, hvor Tetra Pak er staerkest repraesenteret. Den konsoliderede omsaetning for koncernens syv italienske selskaber naaede i 1987 op paa 204 mio. ECU.

4 Beslutningen indgaar i en raekke paa i alt tre beslutninger vedroerende Tetra Pak. Den foerste er beslutning 88/501/EOEF af 26. juli 1988 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 og 86 (IV/31.043 ° Tetra Pak I (BTG-licens), EFT L 272, s. 27, herefter benaevnt "Tetra Pak I-beslutningen"), hvorved Kommissionen fastslog, at Tetra Pak gennem sin overtagelse af Liquipak-koncernen og sin erhvervelse af eksklusiv patentlicens paa en ny teknik til aseptisk emballering af maelk ved saakaldt "ultrahoej temperatur" (herefter benaevnt "UHT") havde overtraadt traktatens artikel 86, regnet fra datoen for erhvervelsen og indtil datoen, hvor Tetra Pak faktisk opgav ethvert krav paa naevnte eksklusivlicens. Beslutningen blev gjort til genstand for en retssag, hvorunder Retten i sin dom af 10. juli 1990 (sag T-51/89, Tetra Pak Rausing mod Kommissionen, Sml. II, s. 309) frifandt Kommissionen. Den anden beslutning er beslutning 91/535/EOEF af 19. juli 1991 om en fusions forenelighed med det faelles marked (IV/M068 ° Tetra Pak/Alfa-Laval, EFT L 290, s. 35), hvorved Kommissionen med hjemmel i artikel 8, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser (berigtiget udgave offentliggjort i EFT 1990 L 257, s. 13) erklaerede Tetra Pak' s erhvervelse af Alfa-Laval AB forenelig med det faelles marked.

5 For saa vidt angaar de produkter, naervaerende sag angaar, fremgaar det af de i beslutningen anfoerte tal (punkt 6), at ca. 90% af kartonerne i 1983 blev anvendt til emballering af maelk og andre flydende mejeriprodukter. Ifoelge samme kilde var andelen i 1987 omtrent 79%, hvoraf 72% anvendtes til emballering af maelk. Omkring 16% af kartonerne anvendtes da til emballering af frugtsaft. OEvrige produkter (vin, mineralvand, tomatbaserede produkter, supper, saucer og babymad) stod for blot ca. 5% af kartonforbruget.

6 For saa vidt angaar emballering af maelk bemaerkes, at maelk hovedsageligt saelges i pasteuriseret form (frisk maelk) eller efter en behandling under ultrahoeje temperaturer under aseptiske betingelser, hvilket giver en holdbarhedsperiode paa flere maaneder uden for koel (UHT-maelk). Det fremgaar af beslutningen, at "steriliseret" maelk kun daekker en relativ marginal del af markedet inden for Faellesskabet.

7 Inden for den aseptiske sektor producerer Tetra Pak det saakaldte "Tetra Brik"-system, der isaer er beregnet til emballering af UHT-maelk. Ifoelge oplysninger fra sagsoegeren blev udstyret introduceret paa det tyske marked i 1968 og i de andre europaeiske lande fra 1970. Ved denne metode modtager brugeren kartonerne i ruller, som ved neddypning i et hydrogenperoxidbad goeres aseptiske i selve emballeringsmaskinen, hvorefter kartonerne formes omkring vaesken, medens denne loeber i et aseptisk miljoe. Inden for denne sektor har Tetra Pak kun én konkurrent, selskabet PKL, der kontrolleres af et schweizisk selskab ved navn SIG (Société industrielle générale), der ligeledes producerer aseptiske kartoner i "Brik"-format, "Combiblocs". Til forskel fra Tetra Pak' s kontinuerlige emballeringsteknik, formes disse forud for paafyldningen. Saavel af tekniske grunde, som fordi producenterne af aseptiske maskiner i praksis ligeledes fremstiller de kartoner, der skal anvendes i deres maskiner, er kendskab til en aseptisk paafyldningsteknik adgangstegnet til saavel markedet for maskiner som for aseptiske kartoner.

8 Ikke-aseptisk emballering, navnlig til pasteuriseret, frisk maelk, stiller derimod ikke samme krav til sterilisation og kraever foelgelig et mindre avanceret udstyr. Paa det ikke-aseptiske marked anvendte Tetra Pak oprindelig, og goer det stadig, sit Brik-koncept, men i dag er selskabets vaesentligste produkt paa dette marked en gavltopformet karton i "Gable Top"-format, "Tetra Rex". Denne karton er en direkte konkurrent til "Pure-Pak"-kartonen, som produceres af den norske koncern Elopak (herefter benaevnt "Elopak").

9 Tetra Pak fremstiller sine egne maskiner til ikke-aseptisk emballering. I lighed med Elopak og PKL saelger Tetra Pak, om end kun lejlighedsvis, maskiner fra omkring ti smaa producenter, blandt hvilke Nimco, Cherry Burrel og Shikoku er de mest betydelige.

10 Af sagens akter fremgaar, at Tetra Pak ikke blot har taget patent paa hele den grundteknologi, som selskabet har udviklet inden for maskiner, kartoner og produktionsprocesser, men ogsaa paa efterfoelgende forandringer af disse produkter eller paa visse tekniske detaljer, som f.eks. kartonens bukning. De nyeste patenter, der beskytter de aseptiske Tetra Brik-kartoner, der blev udviklet i 1960' erne, udloeber i begyndelsen af naeste aarhundrede (punkt 22 i beslutningen). Ifoelge samstemmende oplysninger fra parterne har Tetra Pak ikke meddelt licens til fremstilling af sine kartoner inden for Faellesskabet.

11 Af beslutningen fremgaar endvidere, at det med undtagelse af de distributoerer, der arbejder for Liquipak, som blev overtaget af Tetra Pak, er Tetra Pak-koncernens egne selskaber, der varetager den samlede distribution af maskiner og kartoner inden for Faellesskabet (punkt 21).

12 I referenceperioden gjaldt forskellige standardkontrakter for salg og udlejning af maskiner samt for levering af kartoner mellem Tetra Pak og selskabets kunder i de forskellige EF-medlemsstater. Ordlyden af de bestemmelser i kontrakterne, der paavirker konkurrencen, er gengivet saaledes i beslutningens punkt 24-45:

"2.1. Vilkaarene ved salg af Tetra Pak-udstyr (bilag 2.1)

(24) Der findes standardsalgskontrakter i foelgende fem lande: Graekenland, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige. For hver af de gennemgaaede kontraktbestemmelser er det eller de beroerte lande angivet i parentes.

2.1.1. Udstyrets konfiguration

(25) Tetra Pak forbeholder sig i Italien en ubegraenset ret til indsigt i det solgte udstyrs konfiguration, og det er forbudt koeberen:

(i) at forsyne maskinen med accessorisk udstyr (Italien)

(ii) at foretage aendringer ved maskinen, at paasaette eller fjerne dele (Italien)

(iii) at flytte maskinen (Italien).

2.1.2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(26) Fem kontraktbestemmelser vedroerende udstyrets drift og vedligeholdelse tager sigte paa at sikre Tetra Pak eneret og kontrolret paa foelgende omraader:

(iv) eneret paa vedligeholdelse og reparationer (samtlige lande undtagen Spanien)

(v) eneret paa levering af reservedele (samtlige lande undtagen Spanien)

(vi) ret til uden vederlag og uopfordret at tilbyde assistance, efteruddannelse, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering (Italien)

(vii) degressiv betaling (indtil minus 40% af et maanedligt grundgebyr) af en del af omkostningerne til assistance, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering i forhold til antallet af anvendte kartoner paa samtlige Tetra Pak-maskiner af samme type (Italien)

(viii) forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af udstyret og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil (Italien).

2.1.3. Kartonerne

(27) Fire andre bestemmelser i kontrakterne tager ligeledes sigte paa at sikre Tetra Pak eneret og kontrolret over dette produkt:

(ix) forpligtelse til udelukkende at anvende Tetra Pak-kartoner paa maskinerne (alle lande)

(x) forpligtelse til udelukkende at koebe papir hos Tetra Pak eller hos en af Tetra Pak udpeget leverandoer (alle lande)

(xi) forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af kartonerne og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil (Italien)

(xii) ret til indsigt i den tekst, der paafoeres kartonerne (Italien).

2.1.4. Kontrol

(28) To bestemmelser vedroerer mere specielt kontrollen med, at koeberen overholder de kontraktmaessige forpligtelser:

(xiii) forpligtelse for koeberen til at indgive maanedlige rapporter (Italien)

(xiv) ret for Tetra Pak til uden varsel at foretage inspektioner (Italien).

2.1.5. Overdragelse af ejendomsretten til udstyret eller af brugsretten

(29) To kontraktbestemmelser begraenser retten til videresalg eller overdragelse:

(xv) pligt til at indhente Tetra Pak' s accept af videresalg af udstyret eller af overdragelse af brugsretten hertil (Italien), videresalg med ejendomsforbehold (Spanien), tilbagekoebsret til en forud fastsat pris forbeholdt Tetra Pak (alle lande); overtraedelse af denne bestemmelse kan medfoere en saerlig boede (Graekenland, Irland, Det Forenede Kongerige)

(xvi) pligt til at sikre, at den efterfoelgende koeber overtager de forpligtelser, der paahvilede den foerste koeber (Italien, Spanien).

2.1.6. Garanti

(30) (xvii) Garantien paa det solgte udstyr gaelder kun, for saa vidt som samtlige bestemmelser i kontrakten overholdes (Italien), eller i det mindste, at der udelukkende anvendes Tetra Pak-kartoner (andre lande).

2.2. Vilkaarene for leje af Tetra Pak-udstyr (bilag 2.2)

(31) Der findes standardlejekontrakter i samtlige EF-lande undtagen Graekenland og Spanien.

Med de noedvendige aendringer genfindes de fleste bestemmelser fra salgskontrakterne i lejekontrakterne. Der findes dog ogsaa betingelser, som saerligt gaelder ved leje, men de gaar altid i samme retning, nemlig en maksimal styrkelse af baandene mellem Tetra Pak og kunden.

2.2.1. Udstyrets konfiguration

(32) Her genfindes bestemmelserne (i), (ii) og (iii) (Italien: bestemmelse (i); alle lande: bestemmelse (ii); Frankrig, Irland, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige: bestemmelse (iii)).

(xviii) En supplerende bestemmelse forpligter i oevrigt lejeren til udelukkende at anvende Tetra Pak' s kasser, yderemballage og/eller transportbeholdere (Tyskland, Belgien, Italien, Luxembourg, Nederlandene) eller til at give Tetra Pak fortrinsret til levering paa samme vilkaar som andre (Danmark, Frankrig).

2.2.2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(33) Her genfindes bestemmelse (iv) og (v) om eneret (alle lande).

Ligeledes genfindes bestemmelse (viii), der forbeholder Tetra Pak ejendomsretten til de af lejeren gennemfoerte forbedringer (Belgien, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene), eller som i det mindste forpligter lejeren til at give Tetra Pak licens paa udnyttelsen af forbedringen (Danmark, Frankrig, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige):

2.2.3. Kartonerne

(34) Her genfindes samme bestemmelser (ix) (alle lande) og (x) (Italien) vedroerende leveringseneret og bestemmelse (xi), som giver Tetra Pak ejendomsretten til forbedringer (Danmark, Italien) eller i det mindste licens paa udnyttelsen deraf (Frankrig, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige), samt bestemmelse (xii), der forbeholder Tetra Pak ret til indsigt i den tekst eller de varemaerker, som kunden oensker at placere paa kartonerne (Tyskland, Spanien, Graekenland, Italien, Nederlandene, Portugal, Det Forenede Kongerige).

2.2.4. Kontrol

(35) Ligesom det er tilfaeldet ved salg, skal lejeren indgive maanedlige rapporter (bestemmelse (xiii) ° alle lande), og der faktureres et fast beloeb, hvis de udebliver (Belgien, Luxembourg, Nederlandene). Lejeren skal endvidere tillade inspektion af de lokaler, hvor udstyret er installeret (bestemmelse (xiv) ° alle lande) ° en inspektion, som kan ske uden varsel (alle lande undtagen Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige).

(xix) En anden bestemmelse giver Tetra Pak ret til naar som helst (Danmark, Frankrig) at gennemgaa lejerens regnskaber (alle lande) og (afhaengigt af landet) lejerens fakturaer, korrespondance eller ethvert andet dokument, der er noedvendigt for at kontrollere antallet af anvendte kartoner.

2.2.5. Overdragelse af lejekontrakten, fremleje, overdragelse af brugsretten eller benyttelse for tredjemands regning

(36) I forbindelse med salg gaelder der meget restriktive vilkaar for senere overdragelse af ejendomsretten.

(xx) Bestemmelserne i lejekontrakterne udelukker paa tilsvarende vis overdragelse af lejekontrakten, fremleje (alle lande) eller endda arbejde for tredjemands regning (Italien).

2.2.6. Garanti

(37) Her er ordlyden mindre praecis end i salgskontrakterne: Garantien gaelder kun, hvis Tetra Pak' s 'forskrifter' med hensyn til maskinens 'pasning' og 'betjening' (alle lande) foelges. Termerne 'forskrifter' , 'pasning' og 'betjening' er imidlertid tilstraekkelig brede til, at de maa fortolkes saaledes, at de mindst omfatter kravet om udelukkende at anvende Tetra Pak' s reservedele, reparations- og vedligeholdelsestjeneste samt emballagemateriale. Denne fortolkning bekraeftes af Tetra Pak' s skriftlige og mundtlige svar paa meddelelsen af klagepunkterne.

2.2.7. Lejefastsaettelse og betalingsvilkaar

(38) Lejen omfatter foelgende elementer (alle lande):

(a) (xxi) en 'grundleje' , som erlaegges, naar maskinen stilles til lejerens raadighed. Denne grundleje er ikke noedvendigvis lavere end salgsprisen paa de samme maskiner og andrager faktisk naesten hele den oejeblikkelige og fremtidige leje (over 98% i visse tilfaelde)

(b) en 'kvartalsleje' , som erlaegges forud for hvert kalenderkvartal

(c) (xxii) en maanedlig 'produktionsleje' , som nedsaettes i forhold til antallet af kartoner fremstillet i samtlige Tetra Pak-maskiner af samme type. Denne leje erstatter den degressive betaling ° af tilsvarende vaerdi ° for en del af vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med salg (jf. bestemmelse (vii)). I visse lande (Tyskland, Frankrig, Portugal), skal der betales en saerlig boede, hvis produktionslejen ikke betales inden for den fastsatte frist.

2.2.8. Lejekontraktens varighed

(39) Lejekontraktens varighed og opsigelsesreglerne varierer fra medlemsstat til medlemsstat:

(xxiii) Lejekontrakternes varighed varierer fra tre aar (Danmark, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige) til ni aar (Italien).

2.2.9. Boedebestemmelsen

(40) (xxiv) Foruden den saedvanlige skadeserstatning forbeholder Tetra Pak sig ret til at idoemme en lejer, der overtraeder en hvilken som helst bestemmelse i kontrakten, en boede, som inden for en oevre graense fastsaettes diskretionaert af Tetra Pak i forhold til sagens alvor (Italien).

2.3. Vilkaarene for levering af kartoner (bilag 2.3)

(41) Der findes standardleveringskontrakter i Graekenland, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige; de er obligatoriske, saa snart kunden ikke lejer, men koeber en maskine.

2.3.1. Eneleveringsret

(42) (xxv) Koeberen forpligter sig til udelukkende hos Tetra Pak at indkoebe det emballagemateriale, der anvendes paa den eller de paagaeldende Tetra Pak-maskiner (alle lande) og paa enhver anden Tetra Pak-maskine, koeberen senere maatte anskaffe sig (Italien).

2.3.2. Kontraktens varighed

(43) (xxvi) Kontrakten indgaas indledningsvis for en periode paa ni aar og kan forlaenges for en ny periode paa fem aar (Italien) eller for hele den periode, hvor koeberen er i besiddelse af maskinen (Graekenland, Irland, Spanien, Det Forenede Kongerige).

2.3.3. Prisfastsaettelse

(44) (xxvii) Kartonerne leveres til den paa bestillingstidspunktet gaeldende pris. Der findes ikke nogen regulerings- eller indekseringsordning (alle lande).

2.3.4. Maerkning

(45) Her genfindes Tetra Pak' s ret til indsigt (bestemmelse (xii)) i den tekst eller de varemaerker, som kunden oensker at placere paa kartonerne."

13 Hvad naermere angaar udbudsstrukturen inden for sektoren for aseptisk kartonemballering af flydende levnedsmidler i Faellesskabet fremgaar det af beslutningen, at der naermest hersker monopolagtige tilstande, idet Tetra Pak, paa tidspunktet for beslutningen, sad paa 90-95% af denne sektor (punkt 12). I 1985 havde Tetra Pak omkring 89% af markedet for kartoner og 92% af markedet for aseptiske maskiner inden for det samme geografiske omraade (beslutningens bilag 1.1 og 1.2). Selskabets eneste reelle konkurrent paa dette marked, PKL, besad naesten samtlige resterende markedsandele, dvs. 5-10%.

14 Den ikke-aseptiske sektor er mere aaben, men dog alligevel oligopolistisk. Da beslutningen blev vedtaget, sad Tetra Pak paa 50-55% af denne sektor inden for Faellesskabet (beslutningens punkt 13). I 1985 havde selskabet omkring 48% af markedet for kartoner og 52% af markedet for ikke-aseptiske maskiner i de tolv nuvaerende medlemsstater (beslutningens bilag 1.1 og 1.2). Elopak havde i 1985 ca. 27% af det ikke-aseptiske marked for maskiner og kartoner, mens PKL fulgte efter med omtrent 11% af markedet. Indtil Elopak opkoebte divisionen "emballeringsmaskiner" fra Ex-Cell-O i 1987, var selskabet kun distributoer paa markedet for aseptiske maskiner. Paa davaerende tidspunkt deltes de resterende 12% af markedet for ikke-aseptiske kartoner af tre selskaber, hvis marked forsat er koncentreret i et eller flere lande, nemlig Schouw Packing (Danmark, ca. 7%, af hvilket selskab Elopak ejer 50%), Mono-Emballage/Scalpak (Frankrig/Nederlandene, ca. 2,5%) og Van Mierlo (Belgien, ca. 0,5%). Disse selskaber fremstillede normalt deres egne kartoner paa licens (Ex-Cell-O blev overtaget af Elopak i 1987, Nimco, Sealright osv.). Paa markedet for maskiner fungerede de blot som distributoerer. De ca. 13% af markedet for ikke-aseptiske maskiner, som Tetra Pak, Elopak og PKL ikke sad paa, deltes af en halv snes smaa producenter, herunder primaert Nimco (USA, ca. 4%), Cherry Burrel (USA, ca. 2,5%) og Shikoku (Japan, ca. 1%).

15 Inden for kartonemballering af friske, flydende levnedsmidler er Elopak foelgelig Tetra Pak' s stoerste konkurrent. Dens aktiviteter omfatter ikke endnu aseptisk emballering. Af beslutningen (punkt 3) fremgaar, at forholdet mellem Tetra Pak' s og Elopak' s omsaetning i 1987 skoennedes at vaere 7,5 til 1. Elopak opererer i Italien via et datterselskab, nemlig Elopak Italia (Milano). Ifoelge beslutningen har datterselskabet ikke nogen produktion paa stedet, men importerer sine kartoner fra andre af koncernens datterselskaber.

16 Den 27. september 1983 indgav Elopak Italia en klage til Kommissionen over Tetra Pak Italiana og de dertil knyttede selskaber i Italien. Koncernen fandt, at Tetra Pak i de forgangne aar havde forsoegt at mindske Elopak' s konkurrenceevne i Italien ved at anvende forretningsmetoder, der maa anses for misbrug i artikel 86' s forstand. Disse metoder bestod efter Elopak' s opfattelse isaer i salg af Tetra Rex-kartoner til underbudspriser, anvendelse af illoyale vilkaar ved levering af maskiner til paafyldning af disse kartoner og ° i visse tilfaelde ° salg af dette udstyr til tilsvarende underbudspriser. Elopak tog endvidere afstand fra de manoevrer, der tog sigte paa at udelukke koncernen fra visse reklamemedier.

17 Den 16. december 1988 besluttede Kommissionen at indlede en procedure i denne sag. Tetra Pak fik meddelelse om klagepunkter ved skrivelse af 20. december 1988. Den mundtlige hoering fandt sted den 21. og 22. september 1989.

18 Efter droeftelser med Kommissionen vedroerende de punkter, der fortsat var omtvistede efter hoeringen, gav Tetra Pak ved skrivelse af 1. februar 1991 (beslutningens bilag 7) til Kommissionen, bilagt nye standardkontrakter (staevningens bilag 3), tilsagn om at afstaa fra systemet med koblingssalg og eksklusiv koebsforpligtelse samt om at aendre sine standardkontrakter i overensstemmelse hermed. Kommissionen accepterede tilsagnet og fandt, jf. beslutningens punkt 180, at det vedroerte gennemfoerelsen af de paabud, der er indeholdt i beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 1, 4 og 5, og gengivet i praemis 21.

19 Kommissionen fastslog i beslutningens artikel 1: "Ved at udnytte sin dominerende stilling paa de saakaldt 'aseptiske' markeder for maskiner og kartoner til emballering af flydende levnedsmidler har Tetra Pak i hvert fald fra 1976 overtraadt bestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 86 paa baade de 'aseptiske' markeder og de tilstoedende og forbundne 'ikke-aseptiske' markeder for maskiner og kartoner ved hjaelp af forskellige former for praksis, der tog sigte paa at udelukke konkurrencen og/eller at drage stoerst mulig fordel af sin stilling til skade for forbrugerne."

20 Hovedelementerne i disse overtraedelser blev i beslutningen sammenfattet saaledes:

"1) forfoelgelse af en afsaetningspolitik, der tager sigte paa i vidt omfang at begraense udbuddet og afskaerme de nationale markeder i Faellesskabet

2) brugerne af Tetra Pak-produkter i samtlige medlemsstater paatvinges en raekke kontraktbestemmelser ° som anfoert under nr. (i) til (xxvii) ° der primaert har til formaal uretmaessigt at binde disse brugere til Tetra Pak og kunstigt udelukke enhver potentiel konkurrence

3) en prisfastsaettelsespraksis for kartoner, som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater, og som, i hvert fald i Italien udelukker konkurrenterne

4) en prisfastsaettelsespraksis for maskiner:

° som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater

° som ligeledes, i hvert fald i Italien, indebaerer forskelsbehandling af brugerne i samme land

° som, i hvert fald i Italien og Det Forenede Kongerige, udelukker konkurrenterne

5) diverse enkeltstaaende metoder, der har til formaal, i hvert fald i Italien, at udelukke konkurrenter og/eller deres teknologi paa bestemte markeder."

21 Kommissionen paalagde ved beslutningens artikel 3 sagsoegeren at bringe overtraedelserne til ophoer, hvis det ikke allerede var sket, navnlig gennem foelgende foranstaltninger:

"1) Tetra Pak aendrer eller eventuelt ophaever de under nr. (i) til (xxvii) anfoerte bestemmelser i koncernens salgs- og udlejningskontrakter for maskiner og i leveringskontrakterne for kartoner med henblik paa at bringe de af Kommissionen paaviste tilfaelde af misbrug til ophoer. De nye kontrakter forelaegges Kommissionen.

2) Tetra Pak ophaever saadanne forskelle mellem priserne paa koncernens produkter i de forskellige medlemsstater, som ikke har baggrund i de saerlige markedsvilkaar. Enhver kunde maa i Faellesskabet kunne foretage sine indkoeb hos et hvilket som helst af Tetra Pak' s datterselskaber til den pris, som dette forlanger.

3) Tetra Pak undlader at anvende eliminerende eller diskriminerende priser, og ingen kunde maa for maskiners som for kartoners vedkommende tilbydes nogen form for rabat paa produkterne eller saerligt favorable betalingsvilkaar, som ikke er begrundet i en objektiv modydelse. For kartonernes vedkommende maa rabatterne saaledes kun begrundes i ordremaengden, og der maa ikke foretages en sammenlaegning af de forskellige kartontyper.

4) Tetra Pak maa ikke ° paa gaeldende prisbetingelser ° afvise at efterkomme koebstilbud fra virksomheder med den begrundelse, at de ikke er endelige brugere af Tetra Pak-produkter.

5) Tetra Pak meddeler koeberen eller lejeren af en maskine de normer og specifikationer, som emballagekartonerne skal opfylde for at kunne anvendes paa Tetra Pak' s maskiner."

22 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 18. november 1991 har Tetra Pak herefter paastaaet beslutningen annulleret. Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Som led i foranstaltninger med henblik paa sagens tilrettelaeggelse, som omhandlet i procesreglementets artikel 64, er parterne blevet anmodet om at fremlaegge visse dokumenter samt om skriftligt at besvare en raekke spoergsmaal inden retsmoedet. Den mundtlige forhandling fandt sted den 22. marts 1994.

Parternes paastande

23 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Kommissionens beslutning af 24. juli 1991 annulleres.

° Subsidiaert annulleres beslutningens artikel 1 og/eller artikel 2 og/eller artikel 3 og/eller artikel 4 helt eller delvis.

° Den ved artikel 2 paalagte boede annulleres eller nedsaettes.

° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

° Kommissionen tilpligtes at godtgoere Tetra Pak samtlige de omkostninger, selskabet har haft i forbindelse med garantistillelse for boedens betaling.

Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Annullationspaastanden

24 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand om annullation fremfoert fire anbringender, nemlig at der er sket tilsidesaettelse af god forvaltningsskik, at selskabet ikke har modtaget et referat af den mundtlige hoering, at selskabet ikke har tilsidesat traktatens artikel 86, samt at Kommissionen har misbrugt sin befoejelse til at give paabud.

Foerste anbringende om tilsidesaettelse af god forvaltningsskik

Sammenfatning af parternes argumentation

25 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen under den administrative procedure har handlet inadaekvat og inkonsekvent. Selskabet har saaledes anfoert, at selv om formaalet med den administrative procedure er at forberede en beslutning vedroerende en overtraedelse, skal "denne procedure ogsaa [give] de beroerte virksomheder lejlighed til at tilpasse en anfaegtet praksis til traktatens regler" (Domstolens dom af 8.11.1983, forenede sager 96/82-102/82, 104/82, 105/82, 108/82 og 110/82, IAZ m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 3369, praemis 15).

26 Sagsoegeren har under sagen gjort gaeldende, at selskabet under hele den administrative procedure har vist vilje til for fremtiden at overholde traktatens konkurrenceregler. Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at bistaa selskabet i disse bestraebelser. Den har til stadighed aendret holdning for saa vidt angik grundlaget for en loesning, idet den konstant fremfoerte yderligere krav og vedblev at vende tilbage til allerede loeste problemer, saaledes at den forhalede indgaaelsen af en aftale i det uendelige. Under hensyn til Kommissionens adfaerd har sagsoegeren haft en berettiget forventning om, at det ville vaere muligt at indgaa en aftale, inden Kommissionen vedtog en beslutning, saafremt selskabet boejede sig for Kommissionens krav.

27 Henset hertil har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen skuffede selskabets berettigede forventninger og tilsidesatte dets ret til forsvar, idet den ikke anerkendte, at selskabet frivilligt havde bragt overtraedelserne til ophoer, og idet den gav selskabet paabud, der var langt mere vidtgaaende end aftalt under droeftelserne. Selskabet konkluderer saaledes, at Kommissionen herved har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, samt at beslutningen boer annulleres, subsidiaert, at de foranstaltninger, der er paalagt ved beslutningen, med henblik paa at bringe overtraedelsen til ophoer, boer annulleres eller begraenses.

28 Kommissionen har anfoert, at den ikke har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik. Den har henvist til, at hvis sagsoegeren reelt havde naeret oenske om frivilligt at aendre den anfaegtede praksis, ville selskabet ikke have ventet hermed i de seks aar, de indledende undersoegelser, og de toethalvt aar den administrative procedure varede.

29 For saa vidt angaar sagsoegerens berettigede forventninger har Kommissionen anfoert, at ingen med rette kan forvente at unddrage sig konsekvenserne af sine handlinger blot ved at aendre sin fremtidige adfaerd. Kommissionen har i det mindste aldrig givet sagsoegeren anledning til at antage dette, hvilket sagsoegeren i oevrigt ikke har bestridt.

Rettens bemaerkninger

30 Indledningsvis bemaerkes, at det tidsrum, Kommissionen har anvendt til sin undersoegelse af sagen, fra klagen blev indgivet i 1983, til proceduren blev indledt og klagepunkterne meddelt i 1988, ikke under denne sag kan anses for en tilsidesaettelse af princippet om god forvaltningsskik i betragtning af omfanget af og vanskeligheden ved en undersoegelse, der omfatter Tetra Pak' s samlede forretningspolitik over usaedvanlig lang tid.

31 Det maa endvidere laegges til grund, at Tetra Pak foerst i 1991, ved skrivelse af 1. februar 1991 til Kommissionen (beslutningens bilag 7), vedlagt de nye standardkontrakter (staevningens bilag 3), gav tilsagn om at ville give afkald paa systemet med koblingssalg og eksklusive koebsforpligtelser, uagtet klagen allerede var indgivet i 1983, proceduren indledt den 9. december 1988, og at klagepunkterne var blevet meddelt sagsoegeren ved skrivelse af 20. december 1988. Paa denne baggrund finder Retten, at sagsoegeren ikke kan laste Kommissionen for at have tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.

32 Sagsoegerens foerste anbringende kan saaledes ikke laegges til grund.

Andet anbringende om manglende meddelelse af hoeringsprotokollatet

Sammenfatning af parternes argumentation

33 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at det udkast til protokollat af hoeringen, der blev forelagt Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal (herefter benaevnt "det raadgivende udvalg"), var saa ufuldstaendigt og mangelfuldt, at udvalget ikke har haft fornoedent kendskab til sagen til at kunne udtale sig. Selv om sagsoegeren havde foreslaaet en raekke berigtigelser, angik disse kun spoergsmaal af mindre betydning, og sagsoegeren havde ikke haft mulighed for at udfylde de vaesentlige mangler ved udkastet.

34 Sagsoegeren har saaledes naermere henvist til, at den erklaering, hvori Tetra Pak Italiana' s administrerende direktoer, Severi, redegjorde for betydningen for selskabet af forslaget om, at samtlige Tetra Pak-koncernens virksomheder skulle offentliggoere prislister, som de var forpligtede til at overholde, ikke var medtaget i protokollatet. Dette er en alvorlig undladelse, idet den angik nogle af de vaesentligste problemer i forbindelse med beslutningens paabud om at bringe overtraedelsen til ophoer.

35 Kommissionen har heroverfor anfoert, at sagen, som den blev forelagt det raadgivende udvalg, var fuldt tilstraekkeligt oplyst, og at udvalget har haft lejlighed til at udtale sig paa grundlag af det fuldstaendige udkast til hoeringsprotokollat. Kommissionen bestrider specielt, at direktoer Severi intervenerede angaaende forpligtelsen til at offentliggoere prislister. Direktoer Severi' s argument var i oevrigt blevet fremfoert flere gange under den administrative procedure og fremgaar af protokollatudkastet fra hoeringen.

Rettens bemaerkninger

36 Det bemaerkes foerst, at det i Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42) i artikel 1 er bestemt, at Kommissionen skal hoere den paagaeldende virksomhed, inden den raadfoerer sig med Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal. Ved samme forordnings artikel 9, stk. 4, er det med hensyn til hoeringens mundtlige del bestemt, at det vaesentlige indhold af de af hver enkelt person fremsatte udtalelser foeres til protokols, samt at protokollatet oplaeses for og godkendes af den paagaeldende.

37 Udarbejdelsen af et udtoemmende hoeringsprotokollat er en vaesentlig formforskrift, saafremt den i en given sag er noedvendig for, at Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal kan afgive udtalelse, og Kommissionen kan udstede sin beslutning med fuld kendskab til sagen, dvs. uden risiko for at blive vildledt paa et vaesentligt punkt som foelge af unoejagtigheder eller undladelser. Dette kan ikke antages at vaere tilfaeldet, saafremt protokollatet fra hoeringen alene har udeladt nogle af de udtalelser, en repraesentant for den paagaeldende virksomhed har fremsat, naar disse ikke indeholder vaesentlige, nye omstaendigheder i forhold til indlaeg fra andre repraesentanter for virksomheden under hoeringen, som er medtaget i protokollatet. I saa tilfaelde er udeladelsen ikke til hinder for virksomhedens adgang til kontradiktion og oever ingen indflydelse paa hoeringsproceduren eller den endelige beslutning. Den kan saaledes ikke foere til, at hele den administrative procedure maa annulleres, og at der maa rejses tvivl om den endelige beslutnings lovlighed.

38 For saa vidt angaar denne sag bemaerkes, at de eneste mangler, som sagsoegeren naermere har angivet, og som Kommissionen har bestridt, ved protokollatet fra hoeringen vedroerer en erklaering fra en repraesentant for sagsoegeren angaaende et forslag fra Kommissionen om, at hver enkelt af Tetra Pak' s datterselskaber var forpligtet til at offentliggoere en prisliste saavel for maskiner som for kartoner. En gennemgang af hoeringsprotokollatet viser imidlertid, at en af sagsoegerens raadgivere under alle omstaendigheder udfoerligt har gennemgaaet sagsoegerens argumentation vedroerende disse prislister, samt at den er medtaget i protokollatet.

39 Heraf foelger, at den af sagsoegeren paastaaede undladelse under ingen omstaendigheder har skadet sagsoegerens ret til kontradiktion, hvorfor den foelgelig ikke kan antages at paavirke lovligheden af den administrative procedure.

40 Sagsoegerens andet anbringende kan herefter ikke laegges til grund.

Tredje anbringende om, at sagsoegeren ikke har overtraadt traktatens artikel 86

41 Dette anbringende omfatter to led. Sagsoegeren har for det foerste gjort gaeldende, at selskabet ikke har en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf. Selskabet har endvidere gjort gaeldende, at den adfaerd, beslutningen angaar, ikke er misbrug i den i traktatens artikel 86 omhandlede betydning.

I ° Dominerende stilling

42 Efter sagsoegerens opfattelse indtager selskabet ikke en dominerende stilling som omhandlet i traktatens artikel 86. Sagsoegeren bestrider for det foerste beslutningens definition af produktmarkedet (A). Sagsoegeren afviser for det andet definitionen af markedets geografiske udbredelse (B). Sagsoegeren haevder for det tredje, at selskabet ikke som haevdet indtager en dominerende stilling paa de aseptiske markeder og bestrider under alle omstaendigheder, at artikel 86 kan finde anvendelse med hensyn til de tilstoedende ikke-aseptiske markeder (C).

A ° Produktmarkedet

43 I beslutningen defineres fire relevante produktmarkeder: markedet for maskiner til aseptisk kartonemballering af flydende levnedsmidler og det tilsvarende marked for kartoner (herefter benaevnt "de aseptiske markeder") samt markedet for maskiner til kartonemballering af ikke-aseptiske flydende levnedsmidler og det tilsvarende marked for kartoner (herefter benaevnt "de ikke-aseptiske markeder"; punkt 9, 11 og 92-97 med henvisning til punkterne 29-39 i Tetra Pak I-beslutningen). Sagsoegeren finder derimod, at det relevante marked er "komplekst" og omfatter samtlige systemer til emballering af flydende levnedsmidler.

44 Det skal derfor undersoeges, om henholdsvis de aseptiske markeder og de ikke-aseptiske markeder udgoer saerskilte markeder, saavel indbyrdes som i forhold til emballeringssystemer, der anvender andre materialer (1). Det skal endvidere undersoeges, om maskiner og kartoner udgoer saerskilte markeder, hvilket bestrides af sagsoegeren (2).

1. Spoergsmaalet, om de aseptiske markeder og de ikke-aseptiske markeder for kartonemballering udgoer saerskilte markeder

Sammenfatning af parternes argumentation

45 Sagsoegeren har foerst gjort gaeldende, at systemer til aseptisk emballering af produkter, der ikke er UHT-behandlede, ikke er omfattet af beslutningen. Kommissionen har fejlagtigt sidestillet konkurrencevilkaarene for aseptiske systemer til emballering af produkter, der ikke er UHT-behandlede, saasom frugtsaft, hvortil der findes mange emballeringssystemer, der kan erstatte aseptiske kartoner, med systemer til aseptisk emballering af langtidsholdbar maelk, der kraever UHT-behandling. Denne fejl skyldes punkt 14 i Tetra Pak I-beslutningen, hvori det hedder, at "i EF bliver stoersteparten af den langtidsholdbare frugtsaft ogsaa UHT-behandlet og emballeret aseptisk". De aseptiske markeder blev foelgelig i beslutningens punkt 11 defineret som markederne for maskiner og kartoner til emballering af "UHT-behandlede levnedsmidler".

46 Som grundlag for at tilbagevise beslutningens definition af de relevante produktmarkeder har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen burde have foretaget en specifik undersoegelse af, hvorvidt de forskellige emballeringssystemer paa markedet i tilstraekkelig grad er substituerbare, naar henses til de saerlige krav, de forskellige typer af flydende levnedsmidler stiller til emballering.

47 Sagsoegeren har konkluderet, at beslutningens definition af de relevante markeder er for omfattende, saavel med hensyn til den aseptiske som den ikke-aseptiske sektor, idet den tillige omfatter maskiner og kartoner til emballering af andre flydende levnedsmidler end maelk, uden at der foreligger en tilstraekkelig undersoegelse af markedet for emballeringssystemer af disse produkter. Kommissionen har paa dette punkt blot overfoert de konklusioner, den drog for saa vidt angaar emballering af maelk.

48 Sagsoegeren finder endvidere, at definitionen af de foernaevnte fire relevante markeder i oevrigt er for restriktiv, idet den sondrer mellem markeder for systemer for aseptisk emballering i forhold til markeder for ikke-aseptisk emballering og markeder for kartonemballering i forhold til markeder for systemer, der anvender andre materialer. Ifoelge sagsoegeren maa man inden for markedet for systemer til emballering af flydende foedevarer sondre mellem forskellige andre markeder, alt efter hvilket produkt der skal emballeres. Disse markeder er mere omfattende end de markeder, der er defineret i beslutningen.

49 Paa denne baggrund har sagsoegeren gjort indsigelse mod, at det kriterium, Kommissionen har lagt til grund, er, om produkterne paa kort sigt er fuldstaendig "substituerbare" i relation til den endelige forbruger, og ikke, om de paa lang sigt er tilstraekkeligt substituerbare i relation til emballering.

50 Sagsoegeren har navnlig gjort gaeldende, at Kommissionen udelukkende har foretaget sin afgraensning af de relevante markeder ud fra forbrugernes efterspoergsel. Efterspoergslen skabes imidlertid ikke af forbrugerne, men af detailhandlerne og emballeringsvirksomhederne, saavel med hensyn til indholdet, dvs. friske eller langtidsholdbare produkter, som forpakningen. Henset hertil vil smaa prisforskelle paa Tetra Pak' s produkter kunne vaere afgoerende, for saa vidt som valget af emballage er det vigtigste element af de omkostninger, emballeringsvirksomheden er herre over. I denne henseende har Kommissionen i naervaerende sag undladt at foretage en undersoegelse blandt Tetra Pak' s kunder angaaende substitutionsgraden for forskellige former for emballage, i modsaetning til den fremgangsmaade, der blev fulgt under blandt andet Tetra Pak/Alfa Laval-sagen.

51 Ifoelge sagsoegeren viser en korrekt anvendelse af kriteriet tilstraekkelig "substituerbar" for det foerste, at forskellige aseptiske og ikke-aseptiske systemer, der anvender karton eller andre materialer, er tilstraekkelig substituerbare i henseende til emballering af andre flydende levnedsmidler end maelk. Under hensyn hertil kan ingen af de tre hovedargumenter, som Kommissionen har henvist til for saa vidt angaar maelkesektoren, nemlig 1) at aseptiske kartoner er den eneste velegnede emballage til UHT-maelk, 2), at UHT-maelk er kendetegnet ved en speciel smag og holdbarhed og forbindes med en bestemt type emballage, samt 3) at forbrugerne ikke finder, at de forskellige maelketyper og de dertil hoerende emballagetyper er fuldstaendigt substituerbare, overfoeres til sektoren for frugtsaft og andre ikke-maelkeprodukter.

52 For det andet er de forskellige systemer til emballering af andre flydende mejeriprodukter end maelk ligeledes tilstraekkelige substituerbare. Ved visse produkter, som f.eks. floede, sondrer forbrugeren ikke mellem friske, langtidsholdbare og steriliserede produkter. For saa vidt angaar pasteuriseret maelk er ikke-aseptiske kartoner for det tredje tilstraekkeligt substituerbare med glas- eller plasticflasker eller plasticposer.

53 Sagsoegeren har for det fjerde anfoert, at det generelt for maelkesektoren gaelder, at aseptiske kartoner er tilstraekkelig substituerbare med andre former for emballage, saavel aseptisk som ikke-aseptisk. Substitutionsgraden oeges som foelge af forbrugernes stigende bevidsthed om emballagens betydning for miljoeet samt af lovgivning, der i stigende omfang begunstiger returemballage. Emballagemarkedet er endvidere blevet koebers marked. Den omstaendighed, at pasteuriseret maelk og UHT-maelk ikke, i modsaetning til hvad Kommissionen har haevdet, af forbrugerne anses for fuldstaendig substituerbare, betyder derfor ikke, at den paastaaede monopolindehaver, der tilbyder et aseptisk emballeringssystem, med gevinst kan forhoeje sine kundepriser, uden at maatte loebe den risiko, at kunderne skifter til et ikke-aseptisk system til emballering af maelk, der er velkendt paa markedet. Nye systemer til aseptisk emballering paa plastic- eller glasflasker udgoer en reel trussel som substitutionsprodukter. F.eks. har Tetra Pak' s stoerste kunder i Frankrig, Candia og Lactel, installeret maskiner til emballering af UHT-maelk paa plasticflasker, hvorved de har erobret over 5% af markedet siden 1987. Siden da har den aseptiske Tetra Brik mistet 30% af det franske marked for letmaelk (hvilket svarer til 10% af det samlede kvantum UHT-maelk). I Tyskland har et system til aseptisk emballering paa returglasflasker, som Bosch og SEN har lanceret, paa det seneste solgt betydeligt. Aseptiske plasticposer er med held markedsfoert i Spanien, og i Det Forenede Kongerige saelges UHT-maelk paa konservesdaaser.

54 Efter sin gennemgang af spoergsmaalet om substitution paa efterspoergselssiden har Tetra Pak kort gennemgaaet det supplerende kriterium, substitution paa udbudssiden. Selskabet har hertil anfoert, at en virksomhed, der opererer paa tilgraensende markeder, men som ikke aktuelt fremstiller systemer til aseptisk kartonemballering, uden vanskelighed ville kunne faa adgang til de aseptiske markeder.

55 Kommissionen har bestridt alle sagsoegerens argumenter vedroerende definitionen af produktmarkedet. Den har for det foerste anfoert, at definitionen af de aseptiske markeder i beslutningens punkt 11 ligeledes omfatter systemer til emballering af frugtsaft i det omfang, den vedroerer den teknologi, der kendetegner de saerlige systemer til emballering af UHT-behandlede produkter, uden hensyn til deres anvendelse. Omtalen i punkt 14 i Tetra Pak I-beslutningen af "UHT-behandlet" frugtsaft, som Kommissionen erkender er ukorrekt, er ikke afgoerende for definitionen.

56 Kommissionen finder, at indsigelsen om, at definitionen af de aseptiske markeder er for vidtgaaende, idet den omfatter emballeringssystemer til andet end mejeriprodukter, boer afvises. Kommissionen har i det vaesentlige gjort gaeldende, at det ud fra en oekonomisk betragtning ikke var noedvendigt at foretage en saerskilt analyse af denne sektor, for saa vidt som den domineres af maelk.

57 Kommissionen finder endvidere, at de fire markeder, der er defineret i beslutningen, klart er saerskilte markeder. Den har for det foerste henvist til, at krydselasticiteten mellem emballeringsvirksomhedernes efterspoergsel og prisen, som er grundlaget for definitionen af markederne for emballeringssystemer, afhaenger af krydselasticiteten i forhold til prisen paa de endelige produktmarkeder.

58 Under henvisning hertil har Kommissionen i det vaesentlige gjort gaeldende, at emballeringsvirksomhederne ikke anser aseptiske kartoner for tilstraekkeligt substituerbare med ikke-aseptiske emballager, da UHT-maelk og pasteuriseret maelk ikke ifoelge den endelige forbruger er fuldstaendig substituerbare. Den har endvidere gjort gaeldende, at der ikke inden for referenceperioden fandtes andre aseptiske emballeringssystemer, der anvendte andre materialer end karton, som var tilstraekkeligt substituerbare med aseptisk kartonemballering, henset til de saerlige kendetegn, produkterne har i forbrugernes oejne, samt henset til, at aseptiske kartoner rent faktisk var den eneste form for emballage, der benyttedes til UHT-maelk i perioden 1976-1987.

59 De seneste aendringer fra en emballageform til en anden i efterspoergslen fra forbrugerne, saavel inden for sektoren for pasteuriseret maelk som for UHT-maelk, er udtryk for "strukturelle tendenser" i forbindelse med andre forhold, saasom praeferenceforskydninger hos forbrugerne af miljoemaessige hensyn. Efterspoergslen paavirkes foelgelig ikke af mindre, men vaesentlige prisaendringer paa de forskellige emballeringsformer.

Rettens bemaerkninger

60 Inden Retten tager stilling til, om definitionen af de fire aseptiske og ikke-aseptiske markeder i beslutningen er korrekt, er det noedvendigt at praecisere definitionens naermere indhold inden for den aseptiske sektor.

61 I modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte, omfatter de to aseptiske markeder ifoelge beslutningen aseptiske maskiner og kartoner under ét, hvad enten de anvendes til emballering af UHT-maelk eller flydende levnedsmidler, der under aseptiske forhold ikke kraever UHT-behandling, som f.eks. frugtsaft. De aseptiske markeder er saaledes udtrykkeligt defineret i beslutningens punkt 11 som "a) et marked for maskiner, som kan sterilisere kartoner, og som under aseptiske forhold kan paafylde disse kartoner flydende UHT-behandlede levnedsmidler, og b) det dertil svarende marked for emballagekartoner". Heraf fremgaar klart, at markederne udelukkende er defineret paa grundlag af de saerlige teknologiske karakteristika for maskiner og kartoner til emballering af UHT-behandlede produkter, saaledes at maskiner og kartoner med disse karakteristika ligeledes anvendes til aseptisk emballering af produkter, der ikke er UHT-behandlede. Denne fortolkning bekraeftes af beslutningens artikel 1, hvori det alene konstateres, at der er tale om en dominerende stilling paa de "saakaldt 'aseptiske' markeder for maskiner og kartoner til emballering af flydende levnedsmidler" uden nogen form for angivelse af anvendelsesomraadet for dette udstyr.

62 Retten skal herefter undersoege, om de fire markeder, der saaledes er defineret i beslutningen, udgoer saerskilte markeder i forhold til andre sektorer paa markedet for emballeringssystemer til flydende levnedsmidler.

63 Hertil bemaerkes for det foerste, at de relevante produktmarkeder ifoelge fast praksis skal defineres under hensyn til de oekonomiske forhold under ét, saaledes at den paagaeldende virksomheds faktiske oekonomiske styrke kan vurderes. Med henblik paa at afgoere, om en virksomhed har mulighed for at anlaegge en i vaesentligt omfang uafhaengig adfaerd i forholdet til konkurrenter, kunder og forbrugere, er det af betydning foerst at afgraense de produkter, der, uden at kunne erstattes af andre, dog er tilstraekkeligt substituerbare i forhold til de produkter, virksomheden tilbyder, ikke alene ud fra objektive karakteristika ved de omhandlede varer, som bevirker, at de er saerligt egnede til at opfylde vedvarende behov, men ligeledes under hensyn til konkurrencevilkaarene og efterspoergsels- og udbudsstrukturen paa det paagaeldende marked (jf. Domstolens dom af 9.11.1983, sag 322/81, Michelin mod Kommissionen, Sml. s. 3461, praemis 37).

64 "Indbyrdes substituerbarhed" mellem systemer til aseptisk og ikke-aseptisk emballering paa den ene side og systemer til kartonemballering og emballering ved hjaelp af andre materialer paa den anden side, skal saaledes bedoemmes under hensyn til de samlede konkurrencevilkaar paa det almindelige marked for emballering af flydende levnedsmidler. En vurdering af de konkrete forhold i sagen foerer herefter til det resultat, at man maa afvise sagsoegerens antagelse, nemlig at det generelle marked skal opdeles i saerskilte delmarkeder under hensyn til, om de paagaeldende emballeringsmetoder anvendes til emballering af maelk, til andre mejeriprodukter end maelk, eller til andre produkter end mejeriprodukter, som foelge af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende ved emballering af de forskellige produktkategorier, og som manifesterer sig ved, at der eventuelt skal anvendes forskelligt substitutionsudstyr, idet disse indebaerer en opsplitning af markedet, der ikke er i overensstemmelse med de faktiske oekonomiske forhold. Saavel de aseptiske som de ikke-aseptiske maskiner og kartoner er kendetegnet af en ensartet udbuds- og efterspoergselsstruktur, uanset anvendelse, i og med at de tilhoerer en og samme sektor, nemlig emballering af flydende levnedsmidler. Uanset om de skal anvendes til emballering af maelk eller andre produkter, har saavel de aseptiske som de ikke- aseptiske maskiner og kartoner ikke alene samme produktionsegenskaber, men opfylder ligeledes samme oekonomiske behov. En ikke ubetydelig del af Tetra Pak' s kunder opererer saaledes saavel inden for sektoren for maelk som inden for sektoren for frugtsaft, som medgivet af sagsoegeren. I disse henseender adskiller naervaerende sag sig foelgelig fra den antagelse, der fremgaar af Domstolens dom af 13. februar 1979 (sag 85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461), som sagsoegeren har henvist til, og hvori Domstolen for det foerste tog stilling til, om der var tale om to saerskilte markeder for ét og samme produkt, der til forskel fra naervaerende sag havde to anvendelsesformaal, men inden for helt forskellige erhvervsmaessige retninger, henholdsvis en biologisk-ernaeringsmaessig og en teknologisk (praemis 28 og 29). Det er endvidere vigtigt at maerke sig, at maskiner og kartoner af samme type, fremstillet af Tetra Pak ifoelge parternes samstemmende oplysninger, fulgte samme regler for prisfastsaettelse, uanset om anvendelsesformaalet var emballering af maelk eller af andre produkter, hvilket bekraefter deres tilknytning til ét og samme produktmarked. I modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte, maa det foelgelig fastslaas, at der ikke findes saerskilte delmarkeder for emballeringssystemer af samme type til emballering af forskellige produktgrupper. PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 691A0083.1

65 Ved en vurdering af, om de fire markeder, der er afgraenset i beslutningen, i referenceperioden maa anses for saerskilte markeder, maa det, som anfoert af Kommissionen, naermere undersoeges, hvilke produkter der var tilstraekkelig substituerbare med henholdsvis aseptiske og ikke-aseptiske maskiner og kartoner inden for den dominerende sektor, nemlig maelk. I det omfang, der til emballering af maelk hovedsagelig anvendes kartonemballering, er en dominerende stilling paa dette omraade i givet fald tilstraekkeligt til, at det maa anses for godtgjort, at virksomheden indtager en dominerende stilling paa markedet som helhed. Den omstaendighed, at der findes substituerbart udstyr til emballering af andre produkter end maelk, kan ikke som haevdet af sagsoegeren rejse tvivl om en eventuel dominerende stilling, idet dette udstyr alene udgjorde en meget begraenset del af de produkter, til hvilke der inden for den periode, beslutningen omhandler, blev anvendt kartonemballage. Det fremgaar saaledes klart af beslutningen (punkt 6), at emballering af maelk dominerer denne sektor, idet nemlig 72% af kartonemballeringssystemerne i 1987 anvendtes til emballering af maelk, og kun 7% til andre mejeriprodukter, hvilket ikke bestrides af sagsoegeren. Ifoelge samme kilde anvendtes 90% af disse systemer i 1983 til emballering af maelk og andre mejeriprodukter. Denne dominans er endnu tydeligere specielt for saa vidt angaar de systemer, som Tetra Pak markedsfoerer. Af tabeller, som Tetra Pak har fremlagt som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten, fremgaar, at 96% af selskabets produktion af aseptiske systemer i Faellesskabet i 1976 var beregnet til emballering af maelk, mod 81% i 1981, 70% i 1987 og 67% i 1991. Disse tal viser, at hovedparten af Tetra Pak' s aseptiske kartoner i referenceperioden trods faldende tendens benyttedes til emballering af maelk. Indtil 1980 anvendtes 100% af de ikke- aseptiske kartoner til emballering af maelk, og i tiden herefter, ifoelge samme kilder, 90%. Af disse grunde har Kommissionen med rette antaget, at der ikke var grund til at foretage en saerskilt analyse af sektoren for emballering af andre produkter end maelk.

66 For saa vidt angaar emballering af maelk bemaerkes, at Kommissionen i naervaerende sag med rette har lagt kriteriet om, at de forskellige systemer til emballering af flydende levnedsmidler er tilstraekkeligt substituerbare, til grund, saaledes som dette er fastslaaet af Domstolen (jf. bl.a. dom af 21.2.1973, sag 6/72, Europemballage og Continental Can, Sml. s. 215, praemis 32, og foernaevnte Hoffmann-La Roche-dom, praemis 28, tredje afsnit). Det er ligeledes i overensstemmelse med praksis (jf. Domstolens dom af 6.3.1974, forenede sager 6/73 og 7/73, Commercial Solvents mod Kommissionen, Sml. s. 223, praemis 19-22), naar Kommissionen har lagt vaegt paa kriteriet om, at produkterne er tilstraekkeligt substituerbare som emballeringssystemer som saadanne, hvilket er markedet for de hjaelpevarer, hvor Tetra Pak' s stilling skal vurderes, og ikke det endelige marked, der i naervaerende sag er markedet for emballerede, flydende levnedsmidler.

67 Ved vurderingen af, om de forskellige emballeringssystemer er substituerbare for emballeringsvirksomhederne, maa Kommissionen noedvendigvis tage hensyn til, hvilken betydning efterspoergslen hos de endelige forbrugere har for efterspoergslen i mellemleddet, emballeringsvirksomhederne. Kommissionen fastslog, at emballeringsvirksomhederne kun kunne paavirke forbrugernes valg af produktemballage gennem reklamekampagner og annoncer gennem en langvarig og kostbar proces, som kan straekke sig over adskillige aar, hvilket Tetra Pak udtrykkeligt har erkendt i sit svar paa meddelelsen af klagepunkter. Henset hertil kan de forskellige emballeringstyper ikke anses for "tilstraekkeligt" substituerbare i relation til emballeringsvirksomhederne, uanset hvilken forhandlingsposition disse i oevrigt har, som anfoert af sagsoegeren.

68 Kommissionens henvisning til den ufuldstaendige substituerbarhed, der alene angaar de emballerede produkter, ikke emballeringssystemerne, har saaledes alene betydning for vurderingen af, hvilken indflydelse den endelige efterspoergsel har paa emballeringsvirksomhedernes efterspoergsel i mellemleddet. Kommissionen har navnlig, og med rette, antaget, at "smaa, men vaesentlige aendringer i den relative pris paa de forskellige emballagetyper ikke ville ... vaere tilstraekkelige til at faa forbrugerne til at skifte til en anden type maelk, idet de forskellige maelketyper ikke er fuldstaendigt substituerbare" (Tetra Pak I-beslutningen, punkt 32, in fine), hvilket skyldes, at udgifterne til emballering kun udgoer en ubetydelig del af maelkens salgspris. Heraf foelger, at sagsoegerens indsigelser mod Kommissionens antagelse af, at der var tale om fuldstaendig konkurrence, og at Kommissionen udelukkende skulle have afgraenset de relevante markeder under hensyn til forbrugernes efterspoergsel, maa afvises.

69 Under hensyn hertil bemaerker Retten, at Kommissionen i tilstraekkeligt omfang har godtgjort, at maskiner til aseptisk kartonemballering og maskiner til ikke-aseptisk emballering, uanset det anvendte materiale, ikke var tilstraekkeligt substituerbare i referenceperioden. Paa efterspoergselssiden betragtes de aseptiske systemer som indbyrdes forskellige som foelge af det enkelte systems saerlige egenskaber, der opfylder specielle behov og praeferencer hos forbrugerne med hensyn til opbevaringstid, kvalitet og smag. Overgang fra UHT-emballeret maelk til frisk maelk ville endvidere forudsaette, at der etableres et distributionssystem, der sikrer konstant nedkoeling. Paa udbudssiden ville fremstilling af maskiner til aseptisk kartonemballering af UHT-maelk forudsaette kendskab til en kompliceret teknologi, som alene Tetra Pak og Tetra Pak' s konkurrent, PKL, havde vaeret i stand til at udvikle og tage i brug inden for den periode, der er undersoegt i beslutningen. Heraf foelger, at producenterne af ikke-aseptiske maskiner til kartonemballering, der er det marked, der kommer markedet for de relevante aseptiske maskiner naermest, ikke var i stand til at komme ind paa dette marked ved i forskellige henseender at tilpasse deres maskiner til markedet for aseptiske maskiner.

70 Aseptiske kartoner udgoer ligeledes et saerskilt marked i forhold til markedet for ikke-aseptiske emballager. For saa vidt angaar efterspoergslen i mellemleddet fra emballeringsvirksomhedernes side kan aseptiske kartoner ikke anses for tilstraekkeligt substituerbare med ikke-aseptiske emballager, herunder kartonemballager, hvilke skyldes samme forhold som naevnt vedroerende maskinerne. For saa vidt angaar udbuddet fremgaar det af oplysningerne i sagen, at producenterne af ikke-aseptiske kartoner ikke under de nuvaerende omstaendigheder er i stand til at tilpasse deres produktion til fremstilling af aseptiske kartoner, selv om der ikke er uovervindelige teknologiske hindringer herved. I denne henseende godtgoer den omstaendighed, at Tetra Pak i referenceperioden kun havde en enkelt konkurrent, PKL, paa dette marked, der alene sad paa 10% af markedet for aseptiske kartoner, at konkurrencevilkaarene var saaledes, at det ikke var praktisk muligt for producenterne af ikke-aseptiske kartoner at faa adgang til markedet for aseptiske kartoner, navnlig som foelge af, at de ikke raadede over maskiner til aseptisk paafyldning.

71 Retten kan saaledes for det andet fastslaa, at i referenceperioden var hverken aseptiske maskiner eller kartoner tilstraekkeligt substituerbare med aseptiske emballeringssystemer, der anvender andre materialer. Ifoelge oplysninger i sagen, som sagsoegeren ikke har bestridt, fandtes der ikke substitutionsegnet udstyr, bortset fra metoder til aseptisk emballering paa plasticflasker, returglasflasker og poser, der anvendes i henholdsvis Frankrig, Tyskland og Spanien, og som kom paa markedet i slutningen af det relevante tidsrum. Hvert af de nye produkter blev imidlertid kun indfoert i et enkelt land og daekkede kun en marginal del af markedet for emballering af UHT-maelk. Ifoelge oplysninger fra sagsoegeren drejede det sig kun om 5% af markedet i Frankrig fra 1987 at regne. I Faellesskabet som helhed blev al UHT-maelk i 1976 emballeret paa kartoner. Af sagsoegerens bemaerkninger som svar paa meddelelsen af klagepunkterne fremgaar, at ca. 97,7% af UHT-maelken i 1987 blev emballeret paa kartoner. I slutningen af referenceperioden, dvs. i 1991, udgjorde kartonerne fortsat 97% af markedet for emballering af UHT-maelk, mens de resterende 3% blev daekket af plasticemballager, som oplyst af sagsoegeren som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten. Den marginale markedsandel, der herefter blev tilbage til andre aseptiske emballagematerialer, er tilstraekkelig til at godtgoere, at disse emballager end ikke i de sidste aar af den periode, som beslutningen omfatter, kan anses for tilstraekkeligt substituerbare med aseptiske systemer, der anvender karton (jf. foernaevnte Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents-dom, praemis 15).

72 Retten finder for det tredje, at aseptiske maskiner og kartoner udgoer saerskilte markeder i forhold til ikke-aseptisk emballering, hvor der anvendes andre materialer end karton. I denne forbindelse er det allerede paavist (jf. praemis 67 og 68), at kun en naesten fuldstaendig efterspoergselssubstitution hos forbrugerne ville kunne have paavirket emballeringsvirksomhederne til at anse de forskellige emballeringsformer ° i dette tilfaelde ikke-aseptiske kartoner, glas- eller plasticflasker og poser ° for nemt substituerbare, som foelge af at emballeringsomkostningerne alene udgoer en marginal del af maelkens pris. Under hensyn til de meget forskellige fysiske egenskaber og et saerligt distributionssystem med levering til doeren af pasteuriseret maelk i glasflasker, var denne emballeringsform ikke substituerbar med kartonemballering ud fra forbrugernes synspunkt. Da miljoehensyn endvidere tilskynder en del af forbrugerne til at foretraekke bestemte emballageformer, som f.eks. returflasker af glas, foerer dette ikke til, at disse emballagers substituerbarhed med kartonemballager oeges. Forbrugere, der er opmaerksomme paa disse forhold, anser ikke disse emballager for substituerbare med kartoner. De samme forhold goer sig gaeldende for de forbrugere, der i modsaetning hertil laegger vaegt paa de fordele, der er ved at anvende kartonemballerede produkter. For saa vidt angaar plasticflasker og plasticposer bemaerkes, at disse typer kun er at finde paa markedet i de lande, hvor forbrugerne har accepteret denne emballageform, hvilket ifoelge de i beslutningen anfoerte oplysninger, som sagsoegeren ikke har bestridt, navnlig er Tyskland og Frankrig. Ifoelge samme kilde anvendes disse emballager kun til omkring en tredjedel af den pasteuriserede maelkemaengde i Frankrig og 20% i Tyskland. Heraf foelger, at disse produkter i praksis ikke er tilstraekkeligt substituerbare med ikke-aseptiske kartonemballager inden for Faellesskabet som helhed i det tidsrum, beslutningen omfatter.

73 Undersoegelsen af markederne inden for maelkeemballeringssektoren viser saaledes, at de fire relevante markeder, som er afgraenset i beslutningen, faktisk udgoer saerskilte markeder.

74 Retten kan endvidere konstatere, at gennemgangen af substitutionsspoergsmaalet for de forskellige emballeringssystemer inden for den mest betydelige sektor blandt de flydende levnedsmidler bortset fra maelk, nemlig frugtsaft, viser, at der heller ikke her er tilstraekkelig substituerbarhed, hverken mellem aseptiske og ikke-aseptiske systemer eller mellem systemer, der benytter karton, i forhold til systemer, der anvender andre materialer.

75 I denne forbindelse bemaerkes for det foerste, at markedet for kartonemballering af frugtsaft i referenceperioden navnlig domineredes af aseptiske systemer i referenceperioden. I 1987 var 91% af de kartoner, der anvendtes til emballering af frugtsaft, aseptiske. Denne fordeling forblev uaendret frem til 1991, hvor andelen af aseptiske kartoner androg 93% af det samlede forbrug af kartoner, saaledes som det fremgaar af Tetra Pak' s svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten. Den marginale andel, der udgoeres af ikke-aseptiske kartoner til emballering af frugtsaft, viser, at disse i praksis er meget lidt substituerbare med aseptiske kartoner, hvilket forhold er bekraeftet over en aarraekke.

76 Aseptiske maskiner og kartoner til emballering af frugtsaft kan heller ikke i tilstraekkelig grad substitueres af udstyr, der anvender andre materialer. I denne henseende bemaerkes, at de tabeller, Tetra Pak har fremlagt som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten, viser, at de to hovedtyper for emballage til frugtsaft, der konkurrerede i referenceperioden, var glasflasker og kartoner. Af disse tabeller fremgaar saerligt, at i Faellesskabet var mere end 76% af frugtsaften (angivet i volumen) i 1976 emballeret paa glasflasker, 9% paa kartoner og 6% paa plasticflasker. Omkring 1987 naaede andelen af kartoner op paa at daekke 50% af markedet, og i 1991 46%. Markedsandelen for glasflasker steg fra 30% til 39% inden for samme tidsrum, mens andelen for plasticflasker er forblevet ubetydeligt, nemlig paa henholdsvis 13% og ca. 11%.

77 Kartoner og glasflasker kan ikke anses for tilstraekkeligt substituerbare som foelge af deres meget forskellige egenskaber, saavel med hensyn til praesentation som vaegt, oplagring og pris. Specielt hvad prisen angaar fremgaar det af parternes samstemmende svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten, at de samlede emballeringsomkostninger for frugtsaft paa engangsglasflasker utvivlsomt er ca. 75% hoejere for emballeringsvirksomheden end ved emballering paa aseptiske kartoner.

78 Under hensyn til det saaledes anfoerte finder Retten, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at markederne for aseptiske maskiner og kartoner saavel som markederne for ikke-aseptiske maskiner og kartoner udgoer saerskilte markeder i forhold til det generelle marked for systemer til emballering af flydende levnedsmidler.

2. Spoergsmaalet, om markederne for maskiner og markederne for kartoner er uloeseligt forbundne

Sammenfatning af parternes argumentation

79 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at det relevante marked skal defineres som det samlede marked for emballeringssystemer, der omfatter saavel maskiner til emballering af flydende levnedsmidler som selve emballagerne. Det goeres gaeldende, at der er en saadan naturlig og kommerciel forbindelse mellem maskiner og kartoner, som omhandles i traktatens artikel 86, litra d). Navnlig ville en opsplitning mellem emballeringsmaskiner og aseptiske kartoner indebaere alvorlige risici for den offentlige sundhed og faa alvorlige foelger for Tetra Pak' s kunder.

80 Kommissionen har helt undladt at laegge vaegt paa erklaeringer fra de af Tetra Pak' s konkurrenter, der har bekraeftet sagsoegerens argumenter, og har ikke foert nogen form for bevis for, at separat levering af maskiner og kartoner enten ville opfylde et oenske hos emballeringsvirksomhederne om uafhaengige leverandoerer af kartoner, eller var oensket af kartonleverandoererne selv.

81 Kommissionen afviser derimod den forbindelse mellem maskiner og kartoner, som sagsoegeren haevder findes. Den har gjort gaeldende, at traktatens artikel 86 er til hinder for, at en fabrikant af et komplekst produkt laegger hindringer i vejen for, at tredjemand fremstiller forbrugsvarer, der er taenkt anvendt i producentens maskiner.

Rettens bemaerkninger

82 Det bemaerkes for det foerste, at en undersoegelse af handelssaedvaner ikke godtgoer, at maskiner til emballering af et bestemt produkt er uloeseligt forbundne med kartonerne hertil, i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte. Uafhaengige producenter, der ikke selv fremstiller maskiner, men som er specialiserede i fremstilling af ikke-aseptiske kartoner til anvendelse i maskiner, fremstillet af andre virksomheder, har faktisk eksisteret laenge. Specielt fremgaar det af beslutningen (punkt 16), at Elopak, der blev oprettet i 1957, indtil 1987 udelukkende producerede kartoner og accessorisk udstyr, saasom haandteringsudstyr, hvilket sagsoegeren ikke har bestridt. Ifoelge samme kilde (punkt 13), der ikke bestrides af sagsoegeren, var ca. 12% af sektoren for ikke-aseptiske kartoner i 1985 fordelt paa tre selskaber, der normalt fremstiller deres egne kartoner paa licens, og som for maskinernes vedkommende blot fungerer som distributoerer. Paa denne baggrund kan det ikke antages, at koblingssalg af maskiner og kartoner var i overensstemmelse med handelssaedvaner, da dette ikke var hovedreglen inden for den ikke-aseptiske sektor, og da der inden for den aseptiske sektor kun fandtes to producenter, nemlig Tetra Pak og PKL.

83 Sagsoegerens argumenter angaaende hensynet til beskyttelsen af den offentlige sundhed, samt til selskabets og dets kunders interesser, kan saaledes ikke tiltraedes. Det tilkommer saaledes ikke producenter af komplette udstyr at afgoere, om forbrugsgods, som f.eks. kartoner, udgoer et integreret, uadskilleligt system til varetagelse af bydende noedvendige hensyn af generel interesse i forhold til de maskiner, de er taenkt anvendt sammen med. Ifoelge fast praksis, og da der ikke findes generelle, bindende normer og retsforskrifter, staar det i relation til faellesskabsrettens konkurrenceregler enhver uafhaengig fabrikant frit for at fremstille forbrugsgods bestemt til anvendelse i produkter, der er fremstillet af andre, medmindre han herved kraenker en patentrettighed eller andre industrielle eller intellektuelle ejendomsrettigheder (jf. Rettens dom af 12.12.1991, sag T-30/89, Hilti, Sml. II, s. 1439, praemis 68, samt Domstolens dom af 2.3.1994, sag C-53/92 P, Hilti, Sml. I, s. 667, praemis 11-16).

84 Paa denne baggrund kan hensynet til beskyttelsen af den offentlige sundhed sikres paa andre maader, uanset hvor kompleks en aseptisk emballeringsproces maatte vaere, f.eks. ved at meddele brugerne af maskinerne de tekniske specifikationer, som kartonerne skal opfylde for at vaere kompatible med maskinerne, uden at der herved goeres indgreb i fabrikantens industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder. Hvis det endvidere, som anfoert af sagsoegeren, maa antages, at maskiner og kartoner af forskelligt fabrikat ikke kan anvendes sammen uden at paavirke systemets karakteristika, maa dette problem soeges afhjulpet gennem noedvendige love og administrative bestemmelser, ikke ved hjaelp af regler, som producenterne ensidigt fastsaetter, og som er ensbetydende med et forbud mod uafhaengige producenters hovedvirksomhed.

85 Det foelger heraf, at sagsoegerens anbringende om, at markederne for maskiner til emballering af et bestemt produkt er uloeseligt forbundne med markederne for emballeringskartoner hertil, ikke kan tiltraedes.

B ° Det relevante geografiske marked

Sammenfatning af parternes argumentation

86 Sagsoegeren har bestridt, at det relevante geografiske marked er Faellesskabet som helhed. Selskabet har anfoert, at de forskellige medlemsstater maa anses for saerskilte markeder for produkterne, idet de objektive konkurrencevilkaar ikke er ens for alle erhvervsdrivende i hele Faellesskabet.

87 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at der i hver enkelt medlemsstat findes lokale markeder, hvor saavel Tetra Pak som selvstaendige datterselskaber af andre producenter opererer. Endvidere er der forskelle i forbrugernes efterspoergsel paa flydende levnedsmidler i de forskellige medlemsstater. Specielt burde markederne i Nordvesteuropa, dvs. Danmark, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, have vaeret undersoegt saerskilt, for saa vidt som forbruget af UHT-maelk her er marginalt. Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at prisforskelle paa maskiner og kartoner i de forskellige medlemsstater viser, at Faellesskabet ikke er det relevante geografiske marked.

88 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at Graekenland, Spanien og Portugal boer holdes ude fra det relevante geografiske marked for saa vidt angaar det tidsrum, der ligger forud for deres tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber. For saa vidt angaar tiden efter Spaniens tiltraedelse boer denne stat holdes ude fra det relevante marked paa grund af de toldhindringer, der forblev i kraft i en overgangsperiode.

89 Kommissionen er derimod af den opfattelse, at det geografiske marked omfatter hele Faellesskabet. Den har navnlig gjort gaeldende, at samtlige typer af kartoner og maskiner forefindes i betydeligt omfang i samtlige medlemsstater, samt at transportudgifterne for saavel maskiner som kartoner er ubetydelige. Den finder endvidere, at de prisforskelle i medlemsstaterne, som sagsoegeren har henvist til, skyldes en monopollignende stilling eller en afskaermning af markederne.

90 Kommissionen har naermere anfoert, at de medlemsstater, der i loebet af referenceperioden tiltraadte De Europaeiske Faellesskaber, er holdt uden for det geografiske marked, ligesom tilfaeldet er med hensyn til overtraedelser, der har fundet sted inden tiltraedelsen. For saa vidt angaar de toldmaessige importhindringer, der forblev i kraft i Spanien efter dets tiltraedelse, medfoerer disse ingen form for "forskelsbehandling" for producenter af maskiner og kartoner, da ingen af disse havde hjemsted i Spanien.

Rettens bemaerkninger

91 Retten skal for det foerste henvise til, at det af opbygningen af EOEF-traktatens artikel 86 foelger, at det geografiske marked skal afgraenses med henblik paa en vurdering af, om den paagaeldende virksomhed indtager en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf. Begrebet det geografiske marked skal derfor, ligesom begrebet produktmarkedet, defineres ud fra en oekonomisk betragtning. Det geografiske marked kan foelgelig defineres som det omraade, hvor konkurrencevilkaarene for netop de beroerte produkter er ens for samtlige erhvervsdrivende. I denne forbindelse har Kommissionen med rette henvist til, at det langt fra kraeves, at konkurrencevilkaarene objektivt set er fuldstaendig homogene de erhvervsdrivende imellem. Det er tilstraekkeligt, at de er "ens" eller "tilstraekkeligt ensartede" (Domstolens dom af 14.2.1978, sag 27/76, United Brands, Sml. s. 207, praemis 44, jf. ligeledes praemis 11 og 53).

92 Det skal herefter undersoeges, om de forskellige omstaendigheder, som sagsoegeren har anfoert, objektivt set medfoerer uensartede konkurrencevilkaar inden for Faellesskabet. I denne henseende finder Retten, at den omstaendighed, at de store producenter gennem nationale datterselskaber har introduceret emballeringssystemer i hver af medlemsstaterne, saavel som mejeriernes praksis med at foretage indkoeb lokalt, i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte, ikke er tilstraekkeligt til at godtgoere, at der herskede egentlig konkurrence i hver af medlemsstaterne. Specielt for saa vidt angaar Tetra Pak' s politik maa det paa grundlag af naervaerende sag tvaertimod antages, at de ovenfor anfoerte omstaendigheder skyldes en afskaermning af markederne fra sagsoegerens side, snarere end lokale markeder, kendetegnet ved objektivt set forskellige konkurrencevilkaar. Ogsaa selv om de enkelte kontrakter mellem Tetra Pak og dets kunder er indbyrdes forskellige som foelge af en lang raekke accessoriske kontraktbestemmelser, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat, er den handelspolitik, der foeres af koncernens enkelte datterselskaber, imidlertid et led i den handelsmaessige strategi, som moderselskabet udstikker. Dette bevises bl.a. af den omstaendighed, at klausulen (ix) om koblingssalg og en klausul i mejerikontrakterne om, at kunden er forpligtet til udelukkende at koebe hos Tetra Pak' s lokale datterselskab, finder anvendelse i samtlige medlemsstater, hvilket sagsoegeren ikke har bestridt. Der findes endvidere direkte beviser, som naevnt i beslutningen (punkt 71-83), f.eks. i form af breve og telexer mellem Tetra Pak-koncernen og Tetra Pak Italiana, der er fremlagt under sagen, som bekraefter, at Tetra Pak' s handelspolitik blev fastsat paa koncernniveau.

93 Under hensyn hertil adskiller naervaerende sag sig foelgelig fra de omstaendigheder, der forelaa i Michelin-sagen, som sagsoegeren har paaberaabt sig, hvori Domstolen fastslog, at en uafhaengig handelspolitik, der var tilpasset de saerlige forhold paa hvert enkelt marked, som den verdensomspaendende daekfabrikants nederlandske datterselskaber fulgte, gav grundlag for at antage, at der fandtes et nationalt marked, paa hvilket konkurrencevilkaarene var tilstraekkeligt ens (dommens praemis 26).

94 I denne sag har Kommissionen med rette af tre vaesentlige grunde afgraenset ét geografisk marked, der omfatter hele Faellesskabet. For det foerste var der, som anfoert af institutionen, hvilket staar uimodsagt fra sagsoegers side, en stabil og ikke ubetydelig efterspoergsel ° selv om den varierede i intensitet de forskellige medlemsstater imellem ° efter de paagaeldende produkter inden for hele Faellesskabet i det tidsrum, beslutningen omfatter. For det andet havde kunderne, ifoelge samme kilder, teknisk set mulighed for at daekke deres behov for maskiner og kartoner i andre medlemsstater, saaledes at lokale distributionsenheder alene var noedvendige for at sikre installation, vedligeholdelse og reparation af maskinerne. For det tredje muliggjorde de meget lave transportomkostninger for kartoner og maskiner en nem og hurtig udveksling mellem medlemsstaterne, hvilket sagsoegeren ikke har bestridt. Som det ligeledes fremgaar af beslutningen, er der specielt ingen oekonomiske hindringer for importen af maskiner som foelge af, at transportomkostningerne er ganske ubetydelige, hvilket bekraeftes af, at maskiner, fremstillet i USA af Nimco eller Cherry Burrel eller i Japan af Shikoku, forhandles i Faellesskabet.

95 Henset hertil kan bestemte forbrugsmoenstre ikke i sig selv begrunde, at det antages, at der findes et saerskilt geografisk marked, der ifoelge sagsoegeren bestaar af de nordvesteuropaeiske stater. De forskelle, der saaledes haevdes at vaere i forbrugernes smag for saa vidt angaar typen af maelk eller emballagens form, paavirkede kun de relevante produktmarkeders samlede omfang i hver enkelt medlemsstat og var uden indflydelse paa de konkurrencevilkaar, der var paa de enkelte markeder, mellem producenter af de produkter, der indbyrdes var underlagt samme konkurrencevilkaar inden for hele Faellesskabet.

96 De prisforskelle medlemsstaterne imellem, som sagsoegeren ligeledes har henvist til, kan ikke antages at vaere indicium for, at der objektivt set hersker uensartede konkurrencevilkaar, hvorimod de under de ovenfor anfoerte omstaendigheder snarere maa anses som indicium for en kunstig afskaermning af markederne.

97 For saa vidt angaar de stater, der tiltraadte De Europaeiske Faellesskaber i loebet af referenceperioden, er det i oevrigt klart, at de foerst fra tiltraedelsen kan antages at udgoere en del af det relevante geografiske marked, som det ogsaa logisk nok fremgaar af selve beslutningen, hvilket Kommissionen ligeledes har bekraeftet for Retten. Det var endvidere begrundet, da sagsoegte antog, at Spaniens opretholdelse af toldbarrierer for importen i overgangsperioden ikke medfoerte uensartede konkurrencevilkaar for de forskellige producenter af emballeringssystemer i Faellesskabet, idet ingen af disse, ifoelge det af Kommissionen oplyste, hvilket ikke bestrides af sagsoegeren, havde hjemsted i Spanien, dvs. i en medlemsstat, der som foelge af disse rettigheder sikrede dem saerligt gunstige vilkaar i forhold til konkurrenter, der havde hjemsted i de andre medlemsstater.

98 Heraf foelger, at det relevante geografiske marked i naervaerende sag daekker Faellesskabet som helhed. Indtil den 31. december 1980 omfattede det saaledes de ni davaerende medlemsstater, indtil den 31. december 1985 de ti og fra den 1. januar 1986 at regne samtlige tolv medlemsstater.

99 Af de anfoerte betragtninger fremgaar saaledes, at Kommissionens definition af de relevante markeder ikke er behaeftet med aabenbare skoensmaessige fejl, hverken i relation til produktmarkederne eller det geografiske marked.

C ° Tetra Pak' s stilling paa de relevante markeder og traktatens artikel 86

Sammenfatning af parternes argumentation

100 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at selskabet ikke har en dominerende stilling. Det er endvidere sagsoegerens opfattelse, at selv for det tilfaelde, at det havde en dominerende stilling paa de aseptiske markeder, ville artikel 86 ikke vaere anvendelig paa selskabets adfaerd paa de ikke-aseptiske markeder, der er tilstoedende, men saerskilte markeder i forhold til de aseptiske markeder, som sagsoegeren angiveligt dominerer.

101 Sagsoegeren har for det foerste bebrejdet Kommissionen, at den ved sin vurdering af sagsoegerens stilling paa de aseptiske markeder har tillagt markedsandelene for stor vaegt uden at tage hensyn til den "modvaegt", som stammer fra selskabets stoerste kunder og konkurrencen fra nye opfindelser. Sagsoegeren har i denne forbindelse henvist til United Brands-sagen (praemis 109 og 110), hvori Domstolen fastslog, at en markedsandel paa 40% ikke i sig selv var tilstraekkeligt til at fastslaa, at der forelaa en dominerende stilling paa det relevante produktmarked.

102 Sagsoegeren har endvidere henvist til, at selskabet indtager en betydelig plads, men ikke en dominerende stilling, paa de ikke-aseptiske markeder, hvilket Kommissionen i oevrigt har medgivet i beslutningen. Med denne begrundelse har sagsoegeren bestridt, at artikel 86 kan finde anvendelse paa den ikke-aseptiske sektor. Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionens opfattelse, hvorefter der under visse betingelser kan vaere tale om misbrug som omhandlet i denne bestemmelses forstand paa markeder, der er indbyrdes forskellige, men beslaegtede med de markeder, hvor virksomheden indtager en dominerende stilling, stod i et modsaetningsforhold til selve grundlaget for det saerlige ansvar, der paahviler en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, og som er begrundet i den svaekkede konkurrencestruktur paa det dominerede marked. Domstolen har i oevrigt i Michelin-sagen fastslaaet, at en virksomhed, der ikke indtager en dominerende stilling paa et givent marked, ikke kan begaa et misbrug paa dette marked.

103 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at den praksis, der er paatalt i naervaerende sag for saa vidt angaar de ikke-aseptiske markeder, hverken er blevet ivaerksat eller har haft konkurrencebegraensende virkninger paa de aseptiske markeder, som virksomheden angiveligt kontrollerer, i modsaetning til de omstaendigheder, der laa til grund for Domstolens dom i den foernaevnte Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents-sag, og i dom af 3. oktober 1985 (sag 311/84, CBEM, Sml. s. 3261) samt i Domstolens dom af 3. juli 1991 (sag C-62/86, AKZO, Sml. I, s. 3359), hvortil der er henvist i beslutningen. Til forskel fra naervaerende sag fandt misbruget i de ovennaevnte sager konsekvent sted paa det dominerede marked, ogsaa selv om dets konkurrencebegraensende virkninger viste sig paa tilstoedende markeder, som i Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents- og CBEM-sagerne.

104 I denne sag har Kommissionen heller ikke godtgjort, at der er aarsagsforbindelse mellem det paastaaede misbrug inden for den ikke-aseptiske sektor og Tetra Pak' s dominerende stilling inden for den aseptiske sektor. Sagsoegeren har navnlig bestridt Kommissionens paastand om, at overskud inden for den aseptiske sektor havde gjort det muligt for virksomheden at anvende underbudspriser eller diskriminerende priser paa ikke-aseptiske maskiner og kartoner. Sagsoegeren har ligeledes bestridt enhver form for forbindelse mellem virksomhedens dominerende stilling inden for den aseptiske sektor og kontraktvilkaar, der angiveligt skulle vaere urimelige, og som virksomheden skulle have tvunget igennem inden for den ikke-aseptiske sektor. Disse vilkaar var begrundede i hensynet til at sikre emballeringssystemernes funktionsduelighed og havde figureret i leveringskontrakter for ikke-aseptiske maskiner laenge foer det aseptiske udstyr blev udviklet.

105 Kommissionen finder derimod, at den omstaendighed, at sagsoegeren har mindst 90% af markederne for aseptiske maskiner og kartoner, er et uomstoedeligt bevis for virksomhedens dominerende stilling paa de aseptiske markeder.

106 For saa vidt angaar de ikke-aseptiske markeder er det ikke i beslutningen fastslaaet, at der er tale om en dominerende stilling, hvilket Kommissionen bekraeftede i retsmoedet. I beslutningens punkt 104, stk. 2, er det imidlertid anfoert, at Tetra Pak' s markedsandele inden for den ikke-aseptiske sektor ville have vaeret tilstraekkelige til at godtgoere, at der er tale om en dominerende stilling, ogsaa selv om disse markeder vurderes enkeltvis. Henset til Tetra Pak' s dominerende stilling paa de aseptiske markeder og sammenhaengen mellem disse og de ikke-aseptiske markeder er det imidlertid Kommissionens opfattelse, at virksomhedens adfaerd inden for den ikke-aseptiske sektor ligeledes er omfattet af artikel 86, samt at "der ... saaledes ingen grund [er] til at foretage en selvstaendig paavisning af Tetra Pak' s dominerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder isoleret set" (beslutningens punkt 104, stk. 4).

107 Kommissionen har gjort gaeldende, at hverken ordlyden af eller formaalet med traktatens artikel 86 giver grundlag for at antage, at bestemmelsen alene forbyder misbrug, der finder sted paa det relevante marked, der har dannet grundlag for en konstatering af en dominerende stilling, og samtidig accepterer, at den paagaeldende virksomhed begaar misbrug paa andre markeder, navnlig naar disse er naert forbundne med det relevante marked.

108 I naervaerende sag har Kommissionen gjort gaeldende, at sagsoegeren "har ... benyttet forbindelsen mellem de fire paagaeldende markeder til at begaa misbrug paa markederne for ikke-aseptiske produkter, misbrug, som ikke ville have vaeret mulige uden en dominerende stilling paa de aseptiske markeder" (beslutningens punkt 104, naestsidste afsnit). Det ville have vaeret utaenkeligt, at sagsoegeren skulle indlade sig paa en priskrig med Elopak i Italien og i Faellesskabet generelt, hvis selskabet ikke havde vaeret opmaerksom paa, at ca. 90% af dets overskud stammede fra den aseptiske sektor. Sagsoegeren havde ligeledes kun vaeret i stand til at paalaegge urimelige kontraktvilkaar paa de ikke-aseptiske markeder som foelge af, at 56% af dets kunder inden for denne sektor ligeledes drev virksomhed inden for den aseptiske sektor.

Rettens bemaerkninger

109 For saa vidt angaar den aseptiske sektor bemaerkes for det foerste, at det af parternes samstemmende oplysninger fremgaar, at Tetra Pak i referenceperioden havde ca. 90% af det aseptiske marked, saavel for maskiner som for kartoner, inden for Faellesskabet som helhed. Det er aabenbart, at saadanne markedsandele forlenede sagsoegeren en stilling paa markedet, som betoed, at virksomheden var uomgaengelig som partner for emballeringsvirksomhederne, og sikrede den den uafhaengige adfaerd, der er kendetegnende for en dominerende stilling. Det er saaledes med rette, at Kommissionen har antaget, at saadanne markedsandele i sig selv udgoer et bevis for en dominerende stilling, medmindre der foreligger usaedvanlige omstaendigheder (jf. foernaevnte domme i sagerne Hoffmann-La Roche, praemis 41, 60 og 66, AKZO, praemis 60, og Retttens dom af 12.12.1991, Hilti, praemis 91 og 92).

110 I overensstemmelse med det af Kommissionen anfoerte har den omstaendighed, at Tetra Pak paa markederne for aseptiske maskiner og kartoner kun havde en enkelt konkurrent, PKL, der besad de resterende markedsandele, nemlig ca. 10%, sammenholdt med, at teknologiske vanskeligheder og utallige patenter hindrede nye konkurrenter i at komme ind paa markedet for aseptiske maskiner, bidraget til at opretholde og styrke Tetra Pak' s dominerende stilling paa det aseptiske marked, saavel for maskiner som for kartoner. Parterne er enige om, at ogsaa for det tilfaelde, at nye konkurrenter havde haft teknisk mulighed for at komme ind paa det aseptiske kartonmarked, ville manglen paa disponible aseptiske maskiner, der navnlig skyldtes den politik, Tetra Pak havde foert med koblingssalg, i praksis have udgjort en alvorlig hindring for nye konkurrenters adgang til markedet.

111 Paa grundlag af disse betragtninger kan sagsoegerens argumenter om dets kunders forhandlingsposition og om konkurrence fra nye opfindelser ikke tiltraedes, og virksomhedens dominerende stilling paa de to relevante aseptiske markeder maa anses for tilstraekkeligt godtgjort.

112 Dernaest skal det undersoeges, om betingelserne for, at artikel 86 finder anvendelse, saaledes som haevdet af Kommissionen, ligeledes er opfyldt for saa vidt angaar de to ikke-aseptiske markeder, som foelge af den sammenhaeng, der er mellem de to ikke-aseptiske og de to aseptiske markeder.

113 Hertil bemaerker Retten for det foerste, at traktatens artikel 86 indeholder et forbud mod én eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf. Bestemmelsen praeciserer saaledes alene betingelserne for dens anvendelse i relation til det relevante geografiske marked. Den indeholder ingen angivelse af de kriterier, hvorefter misbruget paa produktmarkedet skal fastslaas.

114 Ved fastsaettelsen heraf skal traktatens artikel 86 derfor fortolkes ud fra dens genstand og formaal, som disse naermere er blevet fastslaaet af Domstolen, der i Michelin-sagen (praemis 57) udtalte, at denne artikel for en virksomhed i en dominerende stilling betoed, at denne, uafhaengig af aarsagerne til den stilling, den har, er saerlig forpligtet til ikke ved sin adfaerd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence paa faellesmarkedet, i overensstemmelse med det almindelige princip i artikel 3, litra f), i traktatens davaerende affattelse. Artikel 86 omfatter saaledes enhver adfaerd, udvist af en markedsdominerende virksomhed, som efter sin art bevirker, at der laegges hindringer i vejen for, at den endnu bestaaende konkurrence paa et marked, der allerede er afsvaekket som foelge af den paagaeldende virksomheds tilstedevaerelse, opretholdes (jf. Hoffmann-La Roche-sagen, praemis 91).

115 Som en gennemgang af praksis viser, skal det materielle anvendelsesomraade for de saerlige forpligtelser, der paahviler en virksomhed i en dominerende stilling, foelgelig vurderes under hensyn til de saerlige omstaendigheder af enhver art, der foelger af, at konkurrenceforholdene er svaekkede. I denne henseende har Domstolen i Commercial Solvents- (praemis 21 og 22) og CBEM-dommene (praemis 25, 26 og 27), bl.a. fastslaaet, at den omstaendighed, at en dominerende virksomhed paa et givet marked, uden objektiv begrundelse, forbeholder sig en stoette- eller en foelgeaktivitet paa et tilgraensende, men saerskilt marked, hvor virksomheden ikke indtager en dominerende stilling, med fare for, at enhver konkurrence paa dette marked blev udelukket, er omfattet af traktatens artikel 86. I AKZO-sagen (praemis 39-45) udtalte Domstolen endvidere udtrykkeligt, at prisnedsaettelser paa et "andet marked", der var en begraenset del af det relevante produktmarked, var omfattet af artikel 86. Ved dom af 1. april 1993 (sag T-65/89, BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, Sml. II, s. 389, praemis 92 og 93) har Retten endvidere fastslaaet, at artikel 86 finder anvendelse paa det forhold, at en dominerende virksomhed paa markedet for gipsplader alene indroemmede de af dens kunder, der udelukkende foretog deres koeb paa markedet for gipsplader hos denne virksomhed, fordele paa et andet marked, nemlig markedet for gips. I denne sag tog Retten udgangspunkt i sagens saerlige omstaendigheder, nemlig at den paagaeldende virksomheds kunder opererede paa begge markeder, samt at de med hensyn til gipsmarkedet stod i et afhaengighedsforhold til leverandoeren.

116 Det fremgaar saaledes heraf, at sagsoegerens anbringender om, at Faellesskabets retsinstanser skulle have udelukket enhver mulighed for at anvende artikel 86 paa en handling, der er begaaet af en virksomhed, der indtager en dominerende stilling paa et saerskilt marked i forhold til det, virksomheden dominerer, saaledes maa forkastes. Det bemaerkes navnlig, at Michelin-dommen ikke er relevant, i modsaetning til den af sagsoegeren forfaegtede fortolkning, for saa vidt som der i dommen ikke blev taget stilling til spoergsmaalet om anvendelsen af traktatens artikel 86 paa forhold, der var begaaet paa et saerskilt, men beslaegtet marked i forhold til det dominerede. I denne sag skulle Domstolen alene tage stilling til lovligheden af Kommissionens beslutning, hvori det blev fastslaaet, at en yderligere bonus, der byggede paa salgsmaal paa markedet for daek til personbiler, i realiteten var beslaegtet med rabat paa salg af lastvognsdaek, hvorfor den udgjorde en tillaegsydelse, jf. traktatens artikel 86, litra d). Kommissionen fandt, at den paagaeldende virksomhed ved hjaelp af denne rabat knyttede adgangen til at nyde fordele paa markedet for lastvognsdaek, hvor selskabet indtog en dominerende stilling, til opfyldelsen af et salgsmaal paa markedet for personvognsdaek, der var et saerskilt marked. Domstolen annullerede denne del af beslutningen under henvisning til, at den omtvistede rabat blev ydet i forhold til et salgsmaal paa markedet for personvognsdaek alene, samt at den foelgelig ikke skabte en forbindelse mellem koeb af lastvognsdaek og personvognsdaek.

117 Paa dette stadium af sagens behandling skal Retten undersoege, om traktatens artikel 86 under hensyn til naervaerende sags saerlige omstaendigheder finder anvendelse paa Tetra Pak' s adfaerd paa de ikke-aseptiske markeder, uden herved at vurdere selskabets adfaerd.

118 Det bemaerkes, at Kommissionen i sin beslutning har begrundet anvendelsen af traktatens artikel 86 paa den ikke-aseptiske sektor saavel under henvisning til Tetra Pak' s foerende stilling inden for denne sektor som til sammenhaengen mellem de ikke-aseptiske og de aseptiske markeder, hvor virksomheden indtog en dominerende stilling. Kommissionen fandt, at der som foelge af forbindelserne herimellem "... ingen grund [var] til at foretage en selvstaendig paavisning af Tetra Pak' s dominerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder isoleret set". For det foerste bemaerkedes, at Tetra Pak paa de aseptiske markeder var underlagt markedskraefterne i mindre grad end en hvilken som helst af konkurrenterne, hvorefter det i beslutningen er anfoert, at forbindelsen mellem de aseptiske og ikke-aseptiske markeder indebaerer, at "det imidlertid ikke inden for rammerne af denne procedure er noedvendigt at fastslaa, om den ledende rolle, som Tetra Pak spiller paa de ikke-aseptiske markeder, direkte skal sidestilles med en dominerende stilling efter artikel 86" (punkt 101). Ifoelge Kommissionen er tilstedevaerelsen af misbrug paa de ikke-aseptiske markeder "saaledes [paavist], selv om man antog, at Tetra Pak' s dominerende stilling ... ikke fastsloges uafhaengigt af koncernens stilling paa de aseptiske markeder" (beslutningens punkt 104, sidste stk.). Beslutningen fremhaever endvidere, at Tetra Pak besad 78% af det samlede marked for samtlige aseptiske og ikke-aseptiske emballagekartoner, eller syv gange mere end virksomhedens stoerste konkurrent, og "besidder ... ubestrideligt en dominerende stilling" ogsaa paa dette stoerre marked (punkt 103, stk. 4).

119 For saa vidt angaar Tetra Pak' s markedsandele inden for den ikke-aseptiske sektor bemaerker Retten for det foerste, at virksomheden i 1985 besad ca. 48% af markedet for ikke-aseptiske kartoner og 52% af markedet for de tilsvarende maskiner, hvilket fremgaar af parternes samstemmende oplysninger. Allerede i 1976 var markedsandelen paa over 40%, og den fortsatte sin vaekst til omkring 55% i 1987. Som Kommissionen endvidere har anfoert, foroegede Tetra Pak sin markedsandel med 10-15% i forhold til sine to stoerste konkurrenter, hvoraf den betydeligste kun var ca. halvt saa stor som sagsoeger, og den naeststoerste var fem gange mindre. Heraf foelger, at Kommissionen i sin beslutning (punkt 99) med rette kunne anfoere, at saadanne markedsandele i sig selv kunne anses for en dominerende stilling.

120 For det andet er det aabenbart, at den paastaaede sammenhaeng mellem de beroerte markeder er en foelge af, at de hovedprodukter, som saavel de aseptiske som de ikke-aseptiske kartoner tjener til emballering af, er de samme, samt af producenternes og forbrugernes adfaerd. Saavel de aseptiske som de ikke-aseptiske maskiner og kartoner, der er omtvistede i denne sag, anvendes til emballering af samme former for flydende levnedsmidler, foerst og fremmest mejeriprodukter og frugtsaft. En stor del af Tetra Pak' s kunder opererer saavel inden for den aseptiske som den ikke-aseptiske sektor. I sine skriftlige bemaerkninger som svar paa meddelelsen af klagepunkter, som bekraeftet i sagsoegerens skriftlige indlaeg for Retten, er det saaledes naermere anfoert, at omkring 35% af selskabets kunder i 1987 var aftagere af saavel aseptiske som ikke-aseptiske systemer. Kommissionen har i oevrigt med rette bemaerket, at den adfaerd, som de stoerste producenter af kartonemballeringssystemer udviste, bekraeftede sammenhaengen mellem de aseptiske og de ikke-aseptiske markeder, for saa vidt som to af disse, Tetra Pak og PKL, allerede var aktive paa alle fire markeder, mens den tredje, Elopak, der er godt indarbejdet inden for den ikke-aseptiske sektor, laenge har forsoegt at komme ind paa de aseptiske markeder.

121 Heraf foelger, at Kommissionen med rette har fastslaaet, at den foernaevnte forbindelse mellem de to aseptiske markeder og de to ikke-aseptiske markeder har oeget Tetra Pak' s oekonomiske styrke paa de ikke-aseptiske markeder. Tetra Pak' s markedsandele paa naerved 90% inden for den aseptiske sektor goer virksomheden til en uomgaengelig leverandoer af aseptiske systemer til virksomheder, der baade producerer friske og langtidsholdbare flydende levnedsmidler, og sikrer den ligeledes en privilegeret stilling som leverandoer af ikke-aseptiske systemer. Som foelge af virksomhedens teknologiske forspring og dens monopollignende stilling inden for den aseptiske sektor var Tetra Pak i stand til at koncentrere sin konkurrencemaessige indsats paa de tilgraensende ikke-aseptiske markeder, hvor virksomheden allerede var godt indarbejdet, uden at maatte frygte modstand inden for den aseptiske sektor, hvorved virksomheden kunne drage fordel af en uafhaengig adfaerd i forhold til andre erhvervsdrivende paa de ikke-aseptiske markeder.

122 Af det saaledes anfoerte fremgaar, at det af sammenhaengen foelger, at Tetra Pak' s adfaerd paa de ikke-aseptiske markeder maa antages at vaere omfattet af traktatens artikel 86, uden at det er noedvendigt at foere bevis for en dominerende stilling paa disse markeder isoleret set, for saa vidt som virksomhedens ledende position paa de ikke-aseptiske markeder, sammenholdt med den naere forbindelse, der bestaar mellem disse to markeder og de aseptiske markeder, sikrede Tetra Pak en uafhaengig adfaerd i forhold til andre erhvervsdrivende paa de ikke-aseptiske markeder, hvilket i henhold til artikel 86 kan begrunde, at virksomheden har en saerlig forpligtelse til at opretholde en effektiv, ufordrejet konkurrence paa disse markeder.

123 Af det saaledes anfoerte fremgaar, at foerste led af sagsoegerens tredje anbringende ikke kan laegges til grund.

II ° Spoergsmaalet om misbrug

124 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at de kontrakter, som virksomheden har indgaaet med sine kunder, ikke indeholder urimelige klausuler (A). Sagsoegeren bestrider endvidere, at virksomheden skulle have anvendt grove underbudspriser paa Tetra Rex-kartoner i Italien (B). Virksomheden har i oevrigt ikke anvendt diskriminerende priser paa maskiner og kartoner til aftagere i forskellige medlemsstater (C). Desuden har virksomheden ikke solgt maskiner til grove underbudspriser i Det Forenede Kongerige (D). Endelig kan priserne paa virksomhedens maskiner og de enkeltstaaende metoder, der bebrejdes virksomheden i Italien, ikke karakteriseres som misbrug (E).

A ° Eneretsklausulerne og de oevrige omtvistede kontraktvilkaar

Sammenfatning af parternes argumentation

125 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at hverken forpligtelsen til udelukkende at anvende Tetra Pak-kartoner paa maskinerne (klausul (ix)) eller forpligtelsen til udelukkende at koebe kartoner hos Tetra Pak (klausul (x) og (xxv)) kunne anses for koblingssalg, der er udtryk for et misbrug. Saavel ifoelge deres natur som ifoelge handelssaedvane er det emballeringsudstyr, Tetra Pak forhandler, komplette og uadskillelige systemer, der omfatter maskinen, emballagematerialet, uddannelse og service, jf. traktatens artikel 86, litra d).

126 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at virksomhedens forhandling af komplette emballeringssystemer var objektivt begrundet i hensynet til den offentlige sundhed, og foelgelig til virksomhedens omdoemme, der skyldes virksomhedens saerlige beherskelse af hele emballeringsprocessen. Kartoner er saaledes en langt mere sofistikeret emballageform end de traditionelle emballager som f.eks. flasker, der indebaerer en betydelig risiko for tekniske fejl med alvorlige problemer i saarbare dele af befolkningen til foelge. De omtvistede klausuler er derfor berettigede, ogsaa for saa vidt angaar de ikke-aseptiske maskiner, som Tetra Pak havde koebt hos Nimco og Cherry Burrel, og som maatte tilpasses Tetra Pak' s normer.

127 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at samtlige producenter af systemer til kartonemballering inden for Faellesskabet leverede komplette emballeringssystemer. Elopak, der har indgivet den for sagen tilgrundliggende klage til Kommissionen, havde i oevrigt over for Kommissionen bekraeftet, at der kun var tale om ét marked for maskiner og kartoner, eftersom dette var den mest effektive konkurrenceform. Dette har Kommissionen selv indroemmet i Tetra Pak I-beslutningens punkt 24. Naar Kommissionen i oevrigt som i beslutningens punkt 180 antager, at koblingssalg under visse omstaendigheder kunne vaere begrundet, har sagsoegte anerkendt, at en saadan salgsform ikke i sig selv er ulovlig.

128 Dette er baggrunden for, at sagsoegeren har protesteret mod, at Kommissionen forkastede eneretsklausulerne som saadan, uden naermere at undersoege, om de havde haft reel indflydelse paa konkurrencen. Det var navnlig ikke bevist, at kunder oenskede at koebe aseptiske kartoner hos en af Tetra Pak' s konkurrenter. Dette bekraeftedes af forholdene i USA, hvor Tetra Pak' s kontrakter ikke omfattede klausuler om koblingssalg, og hvor de sundhedsmaessige hensyn er tilgodeset i lovgivningen. Her havde emballeringsvirksomheder imidlertid aldrig anvendt emballager fra andre virksomheder i Tetra Pak' s emballeringsmaskiner.

129 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at ingen af de 27 klausuler, der er anfoert i beslutningen, kan karakteriseres som misbrug. Virksomheden goer i strid med, hvad Kommissionen har haevdet, endvidere gaeldende, at disse bestemmelser ikke indgik i en systematisk og bevidst konkurrencebegraensende handelsstrategi inden for hele Faellesskabet. Sagsoegeren har i denne forbindelse naermere anfoert, at dets saerlige produktions- og distributionssystem er lovligt og ikke giver grundlag for at antage, at virksomhedernes strategi er at afskaerme markederne. Kommissionens kritik af virksomhedens patentpolitik er ligeledes helt ubegrundet.

130 Af de klausuler, Kommissionen har peget paa, indgik alene to, nemlig (iv) angaaende eneret paa vedligeholdelse og reparationer og den foernaevnte (ix), i standardkontrakterne i hver af de tolv medlemsstater. Alle 27 klausuler indgik kun i samtlige kontrakter i ét land, nemlig Italien. Af beslutningens punkt 25-45, hvori de paagaeldende bestemmelser er anfoert, fremgaar klart, at der er visse forskelle i formuleringen i de forskellige medlemsstater. I oevrigt optraadte kun de tolv klausuler, der gennemgaas i det foelgende, i mindst ti medlemsstater, herunder de fire stater, der udgoer det stoerste geografiske marked. PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 691A0083.2

131 Sagsoegeren har hertil gjort gaeldende, at de bestemmelser, hvorved selskabet sikrede sig eneret til at foretage aendringer, vedligeholdelse og udskiftning af reservedele samt forbeholdt sig patentrettighederne til tekniske forbedringer eller aendringer af udstyret, som f.eks. (ii), (iv), (v) og (viii), var begrundede i hensynet til sikkerhed og effektivitet. Klausulerne (xiii), (xiv) og (xix) gav Tetra Pak adgang til at udoeve kontrol med de virksomheder, der havde lejet eller koebt maskiner af sagsoegeren, og var udtryk for et saedvanligt og rimeligt oenske hos en erhvervsdrivende om at kunne kontrollere, at virksomheden arbejder effektivt. Klausulen (xx) optraeder kun i lejekontrakterne, og det er helt saedvanligt, at kontrakter af denne type indeholder en klausul, der udelukker overdragelse af lejekontrakten og fremleje. Klausulerne (xxi) og (xxii) om en "grundleje" og maanedlig leje, hvis stoerrelse varierede i forhold til antal ovennaevnte kartoner, var ikke til hinder for koeb af kartoner hos andre leverandoerer til brug i andre maskiner end Tetra Pak' s. For saa vidt angaar lejekontrakternes varighed har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionens klagepunkter alene gaelder det italienske marked. Sagsoegeren har paapeget, at selv om lejekontrakterne i Italien saedvanligvis havde en varighed paa ni aar, kunne de til enhver tid opsiges af lejeren med et aars varsel.

132 Kommissionen har heroverfor gjort gaeldende, at koblingssalg af maskiner og kartoner er misbrug af en dominerende stilling ifoelge traktatens artikel 86, litra d). Der er klare beviser for, at ikke-aseptiske kartoner kan anvendes i maskiner af forskelligt fabrikat. Inden for den aseptiske sektor er de tekniske hindringer for adgang til kartonmarkedet, der skyldes visse tekniske forskelle mellem den aseptiske og den ikke-aseptiske emballeringsproces, ikke uovervindelige under hensyn til de lighedspunkter, der er mellem disse processer. Paa denne baggrund kan sagsoegerens begrundelser ikke foere til, at klausulerne om koblingssalg anses for lovlige. Formaalet med de oevrige kontraktbestemmelser var derimod at goere kunderne fuldstaendig afhaengige af Tetra Pak, naar salget foerst var gennemfoert, i hele maskinens levetid, saaledes at enhver mulig konkurrence paa kartoner og andet tilbehoer var udelukket.

133 Under disse omstaendigheder var der i realiteten kun mulighed for at konkurrere paa salg af maskiner. Sagsoegeren havde saaledes kunstigt begraenset konkurrencen til et omraade, hvor selskabet havde det stoerste teknologiske forspring og adgangshindringerne som foelge heraf er mere betydelige. Endvidere havde selskabets handelspolitik foert til, at stoerstedelen af overskuddet stammede fra salg af kartoner.

Rettens bemaerkninger

134 For saa vidt angaar standardklausulerne, hvorved kunderne paalaegges en forpligtelse til udelukkende at anvende Tetra Pak' s kartoner i de maskiner, virksomheden har solgt (klausul (ix)), samt til udelukkende at koebe kartoner hos Tetra Pak eller hos en af Tetra Pak udpeget leverandoer (klausul (x) og (xxv)), bemaerker Retten for det foerste, at sagsoegeren ikke har bestridt de faktiske omstaendigheder i forbindelse med de indtalte forhold. Sagsoegeren har saaledes indroemmet, at klausulen (ix) om salg eller leje af maskiner blev indgaaet med brugerne af dets emballeringssystemer i slutningen af referenceperioden. Af sagsoegerens svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten fremgaar, at klausulen (x) fandtes i samtlige salgskontrakter angaaende maskiner. Ifoelge sagens akter indgik en lignende eksklusiv koebsforpligtelse i kontrakterne om levering af kartoner i de ti medlemsstater, hvor Tetra Pak solgte maskiner. Som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten har Kommissionen endvidere oplyst, at lejekontrakterne for maskiner indeholdt en forpligtelse til udelukkende at koebe kartoner hos Tetra Pak' s lokale datterselskab, hvilket staar uimodsagt.

135 Retten finder i oevrigt, at det er med rette, at Kommissionen i beslutningen har fastslaaet, at de oevrige 24 omtvistede kontraktklausuler (klausulerne (i) til (viii), (xi) til (xxiv), (xxvi) og (xxvii)) indgik i en samlet strategi, der havde til formaal ° naar foerst salget eller udlejningen af maskinen var sket ° at goere kunden fuldstaendig afhaengig af Tetra Pak i hele maskinens levetid og dermed udelukke enhver form for konkurrence, saavel med hensyn til kartoner som tilknyttede produkter. Disse produkters betydning for konkurrencen skal foelgelig vurderes paa baggrund af klausulerne (ix), (x) og (xxv), der som naevnt havde til formaal at goere markedet for kartoner fuldstaendig afhaengigt af markedet for maskiner, hvilket forstaerkede og kompletterede fortraengningseffekten paa det andet marked. Det bemaerkes endvidere, at de oevrige klausuler i sig selv ville kunne betragtes som udtryk for misbrug, for saa vidt som de havde til formaal, at det som betingelse for salg af maskiner og kartoner kraevedes, at kunden accepterede tillaegsydelser af helt anden karakter, som f.eks. vedligeholdelse og reparation samt levering af reservedele; at der ydes rabatter, bl.a. paa omkostninger til assistance, vedligeholdelse og ajourfoering af maskinerne eller paa en del af lejen i forhold til antallet af anvendte kartoner, saaledes at kunderne tilskyndedes til at koebe kartoner hos Tetra Pak; samt at Tetra Pak kunne udoeve kontrol med kundernes virksomhed, og at Tetra Pak forbeholdt sig eneretten til samtlige tekniske forbedringer eller aendringer af kartonerne, som brugerne bidrog med.

136 Naar det er fastslaaet, at de ulovlige klausuler alle bidrog til at opfylde samme formaal, skal det, som sagsoegeren har gjort gaeldende, undersoeges, om systemet med koblingssalg, der fulgte heraf, var objektivt begrundet i handelssaedvaner eller i selve varens "natur", jf. traktatens artikel 86, litra d).

137 Sagsoegerens argumentation kan ikke tiltraedes. Som allerede anfoert af Retten (jf. praemis 82), kan det ikke antages, at koblingssalg af paafyldningsmaskiner og kartoner er i overensstemmelse med handelssaedvaner. Hvis det alligevel antages, at der alt andet lige findes en saadan saedvane, er denne ikke tilstraekkelig til at begrunde, at en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, benytter sig af koblingssalg. En saedvane, der kan godtages under normale forhold paa et konkurrencepraeget marked, er ikke tilladt i tilfaelde af, at konkurrencen paa markedet allerede er begraenset. Hertil har Domstolen bl.a. udtalt, at en virksomhed, som indtager en dominerende stilling paa et marked, og som direkte eller indirekte binder kunderne til sig ved hjaelp af en eksklusiv koebsforpligtelse, misbruger sin stilling, for saa vidt som virksomheden goer det umuligt for koeberen frit at vaelge sine forsyningskilder samt spaerrer adgangen til markedet for andre producenter (jf. Hoffmann-La Roche-dommen, praemis 89 og 90, AKZO-dommen, praemis 149, og BPB Industries-dommen, praemis 68).

138 For saa vidt angaar det baerende hensyn, som Tetra Pak har henvist til, nemlig at virksomhedens emballeringssystemer ud fra et oekonomisk synspunkt er integrerede og uadskillelige, har Retten ligeledes som led i sine betragtninger vedroerende definitionen af de beroerte markeder (jf. ovenfor, praemis 83 og 84) allerede fastslaaet, at det ikke kunne staa for proeven. Tetra Pak' s betragtninger angaaende teknik, produktansvar, hensynet til den offentlige sundhed og beskyttelse af koncernens omdoemme skal vurderes ud fra de principper, der blev fastslaaet i den foernaevnte dom af 12. december 1991, Hilti (praemis 118), hvori Retten udtalte, at "det klart ikke [tilkommer] en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, paa eget initiativ at traeffe foranstaltninger med henblik paa at udelukke produkter, som virksomheden, med rette eller urette, anser for farlige eller i det mindste anser for at vaere af en ringere kvalitet end virksomhedens egne produkter".

139 I naervaerende sag ville emballeringsudstyrets driftssikkerhed for mejeriers og andre brugeres vedkommende saavel som overholdelsen af sundhedsmaessige normer i forhold til den endelige forbruger kunne sikres, saafremt Tetra Pak meddelte brugerne af maskinerne alle tekniske specifikationer vedroerende de kartoner, der skal anvendes i udstyret, uden at sagsoegerens industrielle og kommercielle ejendomsret herved beroeres. I denne forbindelse bemaerkes endvidere, at Kommissionen blandt de foranstaltninger, den har paalagt Tetra Pak i beslutningen for at bringe overtraedelserne til ophoer, indgaar, at Tetra Pak skal meddele koeberen eller lejeren af en maskine de normer og specifikationer, som emballagekartonerne skal opfylde for at kunne anvendes paa Tetra Pak' s maskiner. Saafremt det maatte antages, at selve brugen af kartoner af et andet maerke paa Tetra Pak' s maskiner ville kunne udgoere en fare, ville det paahvile sagsoegeren at benytte de muligheder, som de forskellige medlemsstaters nationale lovgivning giver herom.

140 Paa denne baggrund er det klart, at klausulerne om koblingssalg saavel som de oevrige klausuler, der er naevnt i beslutningen, var for vidtgaaende i forhold til de angivne maal og havde til formaal at styrke Tetra Pak' s dominerende stilling ved at oege kundernes oekonomiske afhaengighed af selskabet. Klausulerne var saaledes hinsides al rimelighed for saa vidt angaar hensynet til den offentlige sundhed, og de var ligeledes langt mere vidtgaaende end den ret, en dominerende virksomhed anerkendes at have, til at beskytte sine egne handelsinteresser (jf. vedroerende sidste led, den foernaevnte United Brands-dom, praemis 189). Saavel isoleret set som samlet betragtet var klausulerne uforholdsmaessige.

141 Af det anfoerte fremgaar saaledes, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at alle de naevnte klausuler var udtryk for misbrug.

B ° Paastaaede grove underbudspriser paa Tetra Rex-kartoner i Italien

Sammenfatning af parternes argumentation

142 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at selskabets priser i Italien fra 1976 til 1982 paa ikke-aseptiske Tetra Rex-kartoner ikke kunne anses for grove underbudspriser i forhold til selskabets konkurrenter. Priserne var begrundet i konkurrencebetingelserne paa det italienske marked, navnlig den bitre handelskrig mellem Tetra Pak og Elopak, der opstod i forbindelse med lanceringen af Tetra Rex-kartonerne, der skulle konkurrere med Elopak' s Pure-Pak-kartoner, som allerede var godt indarbejdede paa markedet.

143 I denne forbindelse har sagsoegeren bestridt, at prisfastsaettelsen, der ikke alene laa paa et niveau langt under kostprisen, men ligeledes under de gennemsnitlige direkte variable omkostninger, skulle stride mod enhver form for oekonomisk fornuft og kun kunne opfattes som en udelukkelsesstrategi. Sagsoegeren har gjort gaeldende, at AKZO-dommen (praemis 71) ikke kan fortolkes saaledes, at det er forbudt en dominerende virksomhed at anvende priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger. Kommissionen skal for det foerste bevise, at hensigten hermed er at eliminere. Og for det andet, som sagsoegeren naermere anfoerte i retsmoedet under henvisning til en dom afsagt af USA' s Supreme Court den 21. juni 1993, Brooke Group mod Brown & Williamson Tobacco (nr. 92-466), at tabsgivende salg kun kan antages at vaere eliminerende, naar den paagaeldende virksomhed med rimelighed kan forvente efterfoelgende at genoprette de tab, den hermed har lidt.

144 Der er sagsoegerens opfattelse, at ingen af de to betingelser er opfyldt i naervaerende sag. I modsaetning til det af Kommissionen paastaaede peger bestyrelsens beretninger for Tetra Pak Italiana for 1979 og 1980 paa ingen maade paa en elimineringshensigt. Sagsoegeren har desuden under retsmoedet gjort gaeldende, at selskabet ikke med rimelighed kunne forvente paa lang sigt at genoprette de tab, det havde lidt paa salget af Tetra Rex-kartoner, da markedet for ikke-aseptiske kartoner var konkurrencepraeget.

145 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at dets prismaessige adfaerd vedroerende Tetra Rex-kartoner i Italien ikke har haft en eliminerende virkning. Adfaerden har ikke medfoert en maerkbar foroegelse af dets samlede markedsandel. Modsat har Elopak i den relevante periode mere end fordoblet sin markedsandel.

146 Kommissionen har for sit vedkommende gjort gaeldende, at Tetra Pak fastsatte priserne paa Tetra Rex-kartoner i Italien paa et niveau, der skulle udelukke dets konkurrenter, idet virksomheden som foelge af dens dominerende stilling paa det aseptiske marked kunne krydsfinansiere sine produkter. Under henvisning til Domstolens argumentation i AKZO-dommen har Kommissionen saaledes gjort gaeldende, at en udpraeget negativ bruttoavance fra 1976 til 1982 i hvert fald giver grundlag for en formodning om en udelukkelseshensigt. En saadan udelukkelsesstrategi, der havde til formaal at vinde det italienske marked for ikke-aseptisk emballering, bekraeftes af en lang raekke omstaendigheder, som f.eks. prisforskellen dels mellem Tetra Rex-kartonerne i Italien og i de oevrige EF-lande, dels prisforskellen mellem Tetra Rex-kartonerne og Elopak-kartonerne, der aendrede sig fra nogle faa procent i 1976 til over 30% i 1980/1981, mens de tab, der noteredes paa Tetra Rex-kartonerne, oegedes. Denne strategi fremgik ligeledes af beretningerne fra bestyrelsen for Tetra Pak Italiana for 1979 og 1980. I begyndelsen medfoerte den en langsommere vaekst og efterfoelgende et fald i Elopak' s salg.

Rettens bemaerkninger

147 Det bemaerkes for det foerste, at selv om en dominerende virksomhed under visse omstaendigheder kan vaere berettiget til at saelge med tab, er dette aabenbart ikke tilfaeldet, naar tabsgivende salg sker i udelukkelseshensigt. Selv om faellesskabsrettens konkurrenceregler saaledes i rimeligt omfang indroemmer en dominerende virksomhed ret til at beskytte sine egne handelsinteresser, er en saadan adfaerd til gengaeld ulovlig, naar dens formaal netop er at styrke og misbruge denne dominerende stilling (United Brands-dommen, praemis 189). Navnlig forbyder traktatens artikel 86 en dominerende virksomhed at eliminere en konkurrent ved hjaelp af konkurrence, der alene omfatter prisen og ikke tillige er en konkurrence paa ydelser (AKZO-dommen, praemis 70).

148 Ud fra disse principper giver negative bruttoavancer eller negative semi-bruttoavancer ° der fremkommer ved, at de direkte variable omkostninger eller de gennemsnitlige variable omkostninger, forstaaet som omkostninger pr. produceret enhed, traekkes fra salgsprisen ° grundlag for at formode, at en saadan prismaessig adfaerd er eliminerende. Som Domstolen fastslog i AKZO-dommen (praemis 71), har en dominerende virksomhed nemlig ingen anden interesse i at anvende priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger (dvs. omkostninger, der aendres i forhold til den producerede maengde), end den at eliminere sine konkurrenter for efterfoelgende at bruge sin monopolstilling til at forhoeje sine priser, eftersom den ved ethvert salg paafoeres et tab, nemlig samtlige faste omkostninger (dvs. omkostninger, der er konstante uanset den producerede maengde) og i det mindste en del af de variable omkostninger pr. produceret enhed.

149 Domstolen fastslog endvidere i AKZO-dommen, at hvis nettoavancen er negativ, men bruttoavancen positiv, dvs. at priserne er lavere end gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger (dvs. de faste plus de variable omkostninger), men hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, maa saadanne priser anses for misbrug, naar de fastsaettes som led i en plan om at udelukke en konkurrent. Varigheden af en saadan prispraksis som led i en plan, der har til formaal at skade en konkurrent, er saaledes en omstaendighed, der skal tages i betragtning (jf. praemis 72, 140 og 146).

150 I denne sag viser en gennemgang af Tetra Pak' s driftsregnskaber for Tetra Rex-kartonerne i Italien en saerdeles negativ nettoavance (fra -11,4% til -34,4%) i aarene fra 1976 til 1982 og en saerdeles negativ bruttoavance (fra -9,8 til -33,8%) i aarene fra 1976 til 1981. Den omstaendighed, at Tetra Rex-kartoner konstant blev solgt til priser, der ikke alene laa under kostprisen, men ligeledes under de direkte variable omkostninger, godtgoer i tilstraekkeligt omfang, at sagsoegeren i tiden fra 1976 til 1981 foerte en udelukkelsespolitik. Tabenes stoerrelse og selve deres karakter, der ikke har nogen anden fornuftig oekonomisk begrundelse end at udelukke Elopak, havde utvivlsomt til formaal at styrke Tetra Pak' s position paa de ikke-aseptiske markeder for kartoner, hvor dets stilling allerede var foerende, saaledes som det allerede er paavist (jf. hertil praemis 118-121), idet konkurrencen paa disse markeder herved blev svaekket. I modsaetning til hvad sagsoegeren har haevdet, maa en saadan adfaerd, ifoelge helt fast praksis (jf. hertil praemis 114), herefter anses for misbrug i henhold til traktatens artikel 86, uden at det er noedvendigt specielt at godtgoere, at den paagaeldende virksomhed med rimelighed kunne forvente at faa genoprettet de tab, den har lidt.

151 Det samme er tilfaeldet for 1982, hvor virksomhedens nettoavance var paa -11,4%. Denne kaede af alvorlige og samstemmende indicier giver saaledes grundlag for at fastslaa en eliminerende hensigt. Udelukkelseshensigten fremgaar navnlig af varigheden, uforanderligheden og stoerrelsen af de tabsgivende salg, virksomheden opretholdt over hele perioden fra 1976 til 1982. At der forelaa en plan om at eliminere Elopak i Italien godtgoeres endvidere af regnskabsoplysninger, hvoraf fremgaar, at sagsoegeren, der ikke fremstillede Tetra Rex-kartoner i Italien fra 1976 til 1980, importerede kartoner for at saelge dem her til priser, der laa 10-34% lavere end indkoebsprisen. Henset hertil fastslog Kommissionen specielt, at sagsoegeren videresolgte Rex-kartoner, importeret fra Sverige, i Italien til priser, der laa 17-29% lavere end indkoebsprisen, saaledes som det fremgaar af en raekke ordredokumenter, og hvilket ikke er blevet afkraeftet af sagsoegeren. Det bemaerkes endvidere, at priserne paa Tetra Rex-kartoner i Italien generelt laa 20% og ofte op til 50% lavere end priserne i de andre medlemsstater, hvilket sagsoegeren ikke bestrider. Formodningen om, at der var tale om en eliminerende hensigt, er endvidere i overensstemmelse med beretningerne fra bestyrelsen for Tetra Pak Italiana for 1979 og 1980, hvori noedvendigheden af betydelige finansielle ofre med hensyn til priser og leveringsvilkaar i kampen mod konkurrencen fra navnlig Pure-Pak er naevnt. Der henvises herved til, at en analyse af prisforskellene mellem Tetra Rex-kartonerne og Pure-Pak-kartonerne, der konkurrerede paa det italienske marked, i modsaetning til hvad Tetra Pak har haevdet, viser, at Tetra Pak aldrig har fulgt Elopak' s priser, men omvendt har oeget prisforskellen, naar Elopak har foretaget forhoejelser. Som Kommissionen har understreget, er denne forskel aendret fra nogle faa procent i tiden fra 1976 til 1978, til over 30% i 1980/1981, samtidig med at de tab, der noteredes paa Tetra Rex-kartonerne voksede. En udelukkelsesstrategi bekraeftedes ligeledes af et stigende salg af Tetra Rex-kartoner i Italien, mens Elopak tilsvarende havde mindre vaekst i kartonsalget over en periode, hvor markedet ekspanderede, og fra 1981 et fald.

152 Heraf fremgaar, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at Tetra Rex-kartoner i tiden fra 1976 til 1982 solgtes til eliminerende priser i Italien.

C ° Angiveligt diskriminerende priser paa maskiner og kartoner i de forskellige medlemsstater

Sammenfatning af parternes argumentation

153 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at de store prisforskelle paa maskiner fra 1984 til 1986, saavel som paa kartoner fra 1978 til 1984 i de forskellige medlemsstater, ikke var diskriminerende. Kommissionens fremgangsmaade, der bestod i en separat undersoegelse af prisen paa maskiner og paa kartoner, var principielt forkert. Der var en vis sammenhaeng mellem prisen paa maskiner og kartoner, afhaengig af konkurrencen paa det lokale marked, hvorfor det afgoerende kriterium var de samlede omkostninger for systemet. Balancen i prisforholdet mellem maskiner og kartoner varierede fra medlemsstat til medlemsstat.

154 Under alle omstaendigheder og selv under forudsaetning af, at den saerskilte undersoegelse af prisen paa maskiner og kartoner kunne godtages, har Kommissionen ikke foert bevis for, at der anvendtes ulovligt diskriminerende priser i de forskellige medlemsstater. Den eneste slutning, der gyldigt kan udledes af Kommissionens oplysninger vedroerende saavel maskiner som kartoner, er, at prisen konstant var lavere i en af medlemsstaterne, nemlig Italien, der ikke var omfattet af den almindelige tendens, som Tetra Pak fulgte i sin prispolitik. For de andre staters vedkommende var der ingen klare regler.

155 Hvad naermere angaar prisen paa maskiner, saavel aseptiske som ikke-aseptiske, har sagsoegeren gjort gaeldende, at prislister og gennemsnitspriser paa salg og leje vanskeligt kan sammenlignes, saadan som Kommissionen har gjort. I oevrigt har en saadan sammenligning kun en begraenset interesse om nogen overhovedet, eftersom det i industrien er almindelig praksis at yde rabatter paa maskiner. De sammenligninger, Kommissionen har foretaget mellem priserne i Italien, hvor forbruget af UHT-maelk er stoerst, og priserne i lande, hvor man praktisk talt ikke saelger UHT-maelk, som f.eks. Graekenland og Irland, giver ikke grundlag for, at der drages gyldige konklusioner. Prisforskellene paa maskiner i de forskellige medlemsstater skyldtes endvidere historiske forskelle paa de lokale markeder.

156 For saa vidt angaar prisen paa aseptiske kartoner har sagsoegeren gjort gaeldende, at de prislister, som Kommissionen har lagt til grund, kun giver omtrentlige oplysninger om de faktiske priser, da der er tale om en blanding af forskellige typer aseptiske brikkartoner, og da der anvendes gennemsnitspriser paa disse forskellige produkter i hvert enkelt land. Sagsoegeren finder imidlertid, at tabellen som saadan er forholdsvis korrekt, idet den viser en tilnaermelse af priserne i 1984, og saaledes at priserne i Italien forblev paa et lidt lavere niveau.

157 Sagsoegeren har endvidere oplyst, at prisforskellene paa aseptiske Tetra Brik-kartoner er en foelge af en kompleks samvirken af historiske faktorer, saasom vilkaarene paa de lokale markeder, der i udpraeget grad varierer fra den ene stat til den anden, strukturelle forhold inden for mejeribranchen, hensynet til det lokale omkostningsniveau samt Tetra Pak' s politik, der tilsigter stoerst mulig autonomi for dets lokale datterselskaber.

158 Kommissionen har heroverfor gjort gaeldende, at diskriminerende priser paa maskiner (fra 1984 til i hvert fald 1986) og kartoner (fra 1978 til i hvert fald 1984) medlemsstaterne imellem, er blevet noteret over hele Faellesskabet, selv om de i saerlig grad var tydelige i forholdet mellem Italien og de oevrige medlemsstater.

159 For saa vidt angaar dens vurdering af prisen paa maskiner har Kommissionen afvist indsigelsen om ikke at have taget hensyn til rabatter paa prisen paa maskiner ved sin sammenligning af listepriserne og gennemsnitspriserne. For saa vidt angaar prisen paa aseptiske Tetra Brik-kartoner er det Kommissionens opfattelse, at forskellene er for store til at kunne forklares med vaesentlige objektive forskelle imellem de forskellige produkter, som anfoert af sagsoegeren. De enkelte objektive forhold, der ifoelge sagsoegeren er forklaringen paa prisforskellene i de forskellige medlemsstater, saavel med hensyn til maskiner som med hensyn til kartoner, er udtrykt i usaedvanligt generelle vendinger, der ikke er naermere begrundet, og som ikke omfatter nogen naermere angivelse af virkningerne.

Rettens bemaerkninger

160 Retten bemaerker for det foerste, at det forhold, at en dominerende virksomhed anvender diskriminerende priser over for aftagere i forskellige medlemsstater, er forbudt ifoelge traktatens artikel 86, litra c), der omhandler misbrug, som bestaar i "anvendelse af ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen". I United Brands-dommen fastslog Domstolen, at artikel 86 ikke var til hinder for, at en dominerende virksomhed fastsaetter sine priser forskelligt i de enkelte medlemsstater, naar prisforskellene specielt er begrundet i forskelle med hensyn til markedsfoeringsvilkaar og intensiteten i konkurrencen. En dominerende virksomhed indroemmes imidlertid kun i rimeligt omfang ret til at forsvare sine handelsinteresser paa denne maade. Specielt maa virksomheden ikke benytte kunstige forskelle i prisniveauerne i de enkelte medlemsstater, der kan stille dens kunder ringere og fordreje konkurrencen som led i en kunstig afskaermning af de nationale markeder (praemis 189, 228, 229 og 233).

161 Paa grundlag af disse principper skal det undersoeges, om Kommissionen i naervaerende sag i fornoedent omfang har godtgjort de omstaendigheder, paa grundlag af hvilke den har fastslaaet, at der er anvendt diskriminerende priser i medlemsstaterne.

162 Hertil bemaerker Retten for det foerste, at Kommissionen med rette har foretaget en saerskilt sammenligning af priser paa maskiner og priser paa kartoner, der tilhoerer forskellige markeder, og som det tidligere er paavist skal markedsfoeres separat (jf. hertil praemis 137-140). Sagsoegeren har desuden ikke anfoert omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det maatte antages, at en sammenligning af priser paa komplette systemer ville have foert til et andet resultat end en saerskilt gennemgang af priser paa maskiner og paa kartoner.

163 For saa vidt angaar priserne paa Tetra Pak' s tre hovedtyper af kartoner fremgaar det af beslutningen, at det ved en sammenligning af gennemsnitspriserne har vist, at "der er betydelige prisforskelle medlemsstaterne imellem", samt at "der navnlig hersker store prisforskelle mellem Italien og de oevrige medlemsstater, idet forskellene her nemt naar op paa 50% og i hvert fald ligger paa 20-25% (bortset fra enkelte undtagelser)". Ud fra sagens oplysninger om gennemsnitspriser paa de forskellige kartontyper i seks medlemsstater, nemlig Belgien, Danmark, Tyskland, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, i perioden fra 1981 til 1984, skal det derfor undersoeges, om prisforskellene havde et omfang, der giver grundlag for at antage, at det under de her foreliggende omstaendigheder var diskriminerende.

164 Retten bemaerker hertil, at med undtagelse af Danmark, hvor priserne i gennemsnit afveg med omkring 14% i perioden fra 1981 til 1984 i forhold til Italien, laa de mest udbredte gennemsnitlige prisforskelle paa aseptiske Tetra Brik-kartoner paa 40-60%, og helt op til 70%. For saa vidt angaar Tetra Rex-kartonerne var forskellene typisk paa mere end 20-25% og naaede i visse tilfaelde op paa 50% af gennemsnitsprisen. For saa vidt angaar ikke-aseptiske Tetra Brik-kartoner, der solgtes i fire af de ovenfor anfoerte medlemsstater, laa gennemsnitspriserne 20-30% over priserne i Italien og 20% under niveauet i Nederlandene i 1984. Under de foreliggende omstaendigheder maa det saaledes, i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte, konkluderes, at forskelle i gennemsnitspriserne i 1984 paa 20-37% for de forskellige kartontyper ikke kan tages som udtryk for en tilnaermelse af priserne. Kommissionen har foelgelig med rette antaget, at forskellene i gennemsnitspriserne i perioden fra 1984 til 1986 havde et omfang, der ikke kunne skyldes faktiske forskelle mellem de forskellige stoerrelser af samme type kartoner eller uensartede ordrestoerrelser.

165 At prisforskellene mellem de forskellige medlemsstater fra 1978 til 1984 var betydelige, bekraeftes af de listepriser for ikke-aseptiske Tetra Rex- og Tetra Brik-kartoner, der er optaget som bilag til beslutningen, og som ikke er bestridt af sagsoegeren. Henset til den marginale andel, som udgoeres af transportomkostninger, samt til stabiliteten i verdensmarkedsprisen for raavarer, nemlig karton, der indgaar med over 70% af kartonernes kostpris, finder Retten, at prisforskellene ikke kunne vaere begrundet i objektive oekonomiske forhold, hvorfor de foelgelig er diskriminerende.

166 For saa vidt angaar maskiner skal der foretages en sammenligning mellem priserne paa salg og paa "leje" i de forskellige medlemsstater. Hertil bemaerkes for det foerste, at det ifoelge sagens oplysninger er muligt at vurdere "udlejnings"-priserne alene paa grundlag af grundlejen, for saa vidt som summen af den aktuelle og den fremtidige leje alene udgoer en marginal del heraf, hvilket sagsoegeren ikke har bestridt. De bilag, der er vedlagt beslutningen, vedroerer dels salgspriser paa maskiner i fire medlemsstater, nemlig Graekenland, Spanien, Irland og Italien, dels "udlejnings"-priser i syv andre medlemsstater samt i Irland; dette bekraefter i oevrigt, at saavel salgspriser som "udlejnings"-priser er meget ensartede, for saa vidt angaar den eneste stat, for hvilken begge priser er oplyst.

167 Paa baggrund af de ovenfor anfoerte betragtninger skal det for det foerste undersoeges, hvorvidt salgspriserne og grundlejen for de mest udbredte typer af maskiner, som Tetra Pak markedsfoerte, varierede betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat i tiden 1984-1986, samt dernaest om eventuelle forskelle var begrundede i objektive forhold paa markedet.

168 For det foerste bemaerkes, at en prissammenligning paa grundlag af de gennemsnitspriser og prislister, der er anfoert i bilag til beslutningen, og som ikke bestrides af sagsoegeren, for saa vidt angaar aseptiske Tetra Brik-maskiner viser betydelige forskelle paa 40-100% og derover for seks ud af syv aseptiske Tetra Brik-maskintyper. Prisforskellene var endnu tydeligere med hensyn til ikke-aseptiske Tetra Rex- og Tetra Brik-maskiner, hvor priserne paa én model i tidsrummet 1984-1986 varierede 100-200% eller mere, idet prisforskellene, afhaengig af land, i 1986 kunne overstige 400% for visse Tetra Rex-maskiner.

169 Kommissionen har saaledes i tilstraekkeligt omfang godtgjort, at der gennem ét eller flere aar, afhaengig af maskintype, var betydelige prisforskelle medlemsstaterne imellem, saavel med hensyn til aseptiske som til ikke-aseptiske maskiner.

170 Retten bemaerker endvidere, at disse prisforskelle ikke kunne vaere begrundet i objektive forhold paa markedet. I denne sag opstod de betydelige prisforskelle paa maskiner og kartoner i forbindelse med en afskaermning af de nationale markeder som foelge af kontraktbestemmelserne om koblingssalg, forstaerket af Tetra Pak' s afhaengige produktions- og distributionssystemer samt koncernens monopollignende stilling paa de aseptiske markeder i Faellesskabet. Paa denne baggrund er det klart, at disse prisforskelle ikke kunne vaere en foelge af saedvanlig konkurrence og var til skade for emballeringsvirksomhederne. Henset hertil er de af sagsoegeren anfoerte begrundelser helt usandsynlige. Navnlig afkraeftes argumentet om saerlige vilkaar paa de lokale markeder, som naevnt af Kommissionen, af den omstaendighed, at der er tale om ét geografisk marked, der omfatter hele Faellesskabet, bl.a. som foelge af de ringe transportomkostninger.

171 For saa vidt angaar datterselskabernes uafhaengige markedsfoeringspolitik, som sagsoegeren har henvist til, indgaar denne, for saa vidt den maa anses for reel, ikke desto mindre som led i en samlet strategi om afskaermning af markederne. En saadan strategi kan udledes af Tetra Pak' s politik, navnlig med hensyn til kontrakter, inden for hele Faellesskabet. En samlet plan fremgaar ligeledes af en raekke dokumenter, som er blevet udvekslet mellem Tetra Pak-koncernen og dens datterselskab Tetra Pak Italiana, og som Kommissionen paa Rettens opfordring har fremlagt. Disse dokumenter er omtalt i beslutningens punkt 73-83.

172 Tetra Pak har ikke bestridt de tal, der er anfoert i ovennaevnte bilag, og selskabets argument om, at en prisundersoegelse af emballeringssystemer under ét, dvs. som omfattede saavel maskiner som kartoner, ville have foert til andre resultater, kan ikke tiltraedes, for saa vidt som det ikke stoettes af bevisligheder, der i tilstraekkelig grad kan tilbagevise Kommissionens konklusioner. I modsaetning til hvad sagsoegeren har haevdet, kan det ikke antages, at den omstaendighed, at der ikke er taget hensyn til rabatter paa maskinernes pris, kan foere til, at Kommissionens prissammenligning er fordrejet, for saa vidt som sagsoegeren ikke har bestridt, at der blev ydet saadanne rabatter i samtlige medlemsstater, herunder i Italien, hvor priserne allerede var specielt lave.

173 Af det saaledes anfoerte fremgaar, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at der anvendtes diskriminerende priser som omhandlet i traktatens artikel 86, litra c), i medlemsstaterne i tidsrummet 1984-1986, saavel for saa vidt angaar aseptiske som ikke-aseptiske maskiner og aseptiske kartoner, samt i hvert fald i tidsrummet 1978-1984 for saa vidt angaar ikke-aseptiske kartoner.

D ° Paastaaede grove underbudspriser paa maskiner i Det Forenede Kongerige

Sammenfatning af parternes argumentation

174 Sagsoegeren har bestridt, at virksomhedens politik vedroerende salgs- og udlejningspriser paa maskiner i Det Forenede Kongerige i perioden fra 1981 til 1984 var udtryk for misbrug. Virksomheden har for det foerste henvist til, at der som foelge af det ubetydelige salg af UHT-maelk ikke kan vaere tale om krydsfinansiering mellem denne sektor og sektoren for pasteuriseret maelk, der udgoer over 90% af det meget betydelige marked for maelk i Det Forenede Kongerige. Alt andet lige ville en krydssubvention endvidere ikke i sig selv vaere en overtraedelse af traktatens artikel 86. Den ville i dette tilfaelde vaere berettiget som foelge af den intensive priskonkurrence paa de ikke-aseptiske markeder, hvor maelken traditionelt leveres til doeren i glasflasker.

175 Som bevis for, at der ikke har vaeret anvendt underbudspriser, har sagsoegeren gjort gaeldende, at forholdet mellem virksomhedens omkostninger og dens priser ikke giver grundlag for at antage, at der forelaa en eliminerende hensigt, ligesom der ikke er blevet fastslaaet nogen eliminerende virkning.

176 Sagsoegeren har for det foerste gjort gaeldende, at Kommissionens konklusioner vedroerende maskinernes rentabilitet, der er baseret paa virksomhedens regnskaber, ikke giver grundlag for at fastslaa, at der blev anvendt grove underbudspriser. Sagsoegeren har for det foerste igen gjort gaeldende, at prisniveauet for maskiner ikke kan bedoemmes saerskilt i forhold til prisniveauet for kartoner. Det talmateriale, som Kommissionen har stoettet sig paa for saa vidt angaar priserne paa maskiner, er uden relevans. Det omfattede foerst og fremmest oplysninger om maskiner til aseptisk emballering af frugtsaft, der udgoer den betydeligste del af de aseptiske maskiner i Det Forenede Kongerige, men denne varegruppe indgaar ifoelge sagsoegeren ikke i definitionen af de relevante produktmarkeder.

177 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at naar en virksomheds priser er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, men hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, paahviler det Kommissionen at foere bevis for, at der systematisk og gennem laengere tid er blevet anvendt priser, der var lavere end omkostningerne, for at det kan antages, at der foreligger misbrug.

178 I naervaerende sag har sagsoegeren gjort gaeldende, at stoerrelsen af de semi-bruttoavancer, som beslutningen er baseret paa (punkt 56, 157 og bilag 3.4), ikke i sig selv giver grundlag for at antage, at der foreligger misbrug. Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Tetra Pak' s priser i 1981 og 1982 gennemsnitligt var hoejere end saavel de direkte variable omkostninger som de indirekte variable omkostninger. I 1983 og 1984 var underskuddet, udtrykt som semi-bruttoavancen i Det Forenede Kongerige, utilstraekkeligt til, at der kunne sondres mellem vilkaarene i Storbritannien i forhold til Nederlandene i 1984 og Frankrig i 1982, hvor der blev noteret negative bruttoavancer, og hvor Kommissionen konstaterede, at man ikke kunne drage definitive konklusioner for saa vidt angik disse to lande. Der var heller ikke nogen betydelig forskel mellem nettoavancernes stoerrelse i Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Frankrig og Tyskland.

179 Kommissionen har desuden ikke foretaget en systematisk gennemgang af samtlige tilbud som i AKZO-sagen. Den har med henvisning til gennemgangen af de samlede resultater blot konstateret, at tabsgivende salg "naermest har vaeret systematiske". Under hensyn til disse omstaendigheder finder sagsoegeren, at Kommissionen ikke har foert bevis for en udelukkelsesstrategi, der efter sagsoegerens opfattelse ikke kan udledes af de ovenfor naevnte statistikker, der angik aarsresultaterne, og af en bevidst prispolitik paa et konkurrencepraeget marked.

180 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at virksomhedens praksis paa prisomraadet havde haft eliminerende virkninger. Sagsoegeren har saaledes for det foerste anfoert, at ingen af de andre producenter af emballeringssystemer blev udelukket, og for det andet, at PKL endog oegede sin markedsandel inden for UHT-sektoren. Tetra Pak' s stigningstakt paa markedet for pasteuriseret maelk var langsommere end paa kartonmarkedet generelt. Den forholdsvis stoerre stigning i salget af maskiner i Det Forenede Kongerige i perioden fra 1981 til 1984 skyldtes hovedsagelig en stigning i forbruget af frugtsaft og Tetra Pak' s vaekst inden for den pasteuriserede sektor. Denne vaekst skete paa bekostning af producenter af glasflasker og ikke paa bekostning af andre producenter af kartonemballeringssystemer til pasteuriseret maelk, der i betydeligt stoerre omfang havde oeget deres salg inden for denne sektor. Disse markedsandele er forblevet stort set uaendrede indtil 1987.

181 Kommissionen har afvist sagsoegerens argumentation saavel for saa vidt angaar sammenhaengen mellem virksomhedens stilling inden for sektoren for UHT-maelk i Det Forenede Kongerige og dens prismaessige adfaerd vedroerende maskiner som for saa vidt angaar dens stilling til beviserne for, at denne adfaerd var eliminerende.

182 Til godtgoerelse af, at den ulovlige prismaessige adfaerd er udtryk for misbrug, har Kommissionen stoettet sig paa kriteriet om en dominerende virksomheds omkostninger og strategi, som fastslaaet af Domstolen i den foernaevnte AKZO-dom. I denne forbindelse har Kommissionen afvist sagsoegerens argument om, at anvendelsen af en rabatordning kun kan fastslaas med henvisning til specifikke priser, der er indroemmet naermere angivne kunder.

183 I naervaerende sag har Kommissionen for det foerste henvist til, at Tetra Pak' s avancer paa salg af maskiner i Det Forenede Kongerige, i modsaetning til, hvad virksomheden selv har haevdet, var betydeligt lavere end i de andre medlemsstater, hvor der ikke er konstateret misbrug. Kommissionen har navnlig henvist til, at Tetra Pak' s semi-bruttoavancer ° der fremkommer ved fradrag af virksomhedens gennemsnitlige variable omkostninger, dvs. de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed, i salgsprisen ° paa salg af maskiner i Det Forenede Kongerige var negative i 1982 [...], i 1983 [...] og i 1984 [...], hvilket ifoelge de principper, der blev fastslaaet i AKZO-dommen, er tilstraekkeligt til at fastslaa, at der var tale om misbrug i denne periode.

184 For saa vidt angaar priserne i 1981, der var hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, men lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, har Kommissionen for det foerste bekraeftet, at den paa grundlag af yderligere bevisligheder finder, at der ligeledes her var tale om misbrug, jf. beslutningens punkt 157. Henvisningen i punkt 170 til en praksis fra 1982-1984 om at udelukke konkurrenterne i Det Forenede Kongerige skal ikke fortolkes som en accept af, at der ikke forelaa misbrug i 1981. I denne forbindelse har Kommissionen gjort gaeldende, at Tetra Pak' s bekraeftelse af, at virksomhedens politik som foelge af en intensiv priskonkurrence var bevidst, samt at denne politik var eliminerende, er et uigendriveligt bevis for en naermest systematisk anvendelse af eliminerende priser.

Rettens bemaerkninger

185 Retten bemaerker for det foerste, at sagsoegerens argumenter vedroerende den saerlige struktur paa det britiske marked for maelk ikke er relevant. I og med, at der i Det Forenede Kongerige findes et marked saavel for maskiner til aseptisk kartonemballering som for maskiner til ikke-aseptisk emballering, har Tetra Pak i forhold til virksomhedens konkurrenter paa disse markeder en konkurrencemaessig position, der svarer til den, der findes inden for Faellesskabet som helhed, som allerede fastslaaet under gennemgangen af definitionen af det relevante geografiske marked (jf. ovenfor, praemis 95). Den omstaendighed, at disse markeder i Det Forenede Kongerige har et mere begraenset omfang, er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt priserne paa maskiner paa de britiske markeder var eliminerende eller ej.

186 Naar endvidere henses til, at Tetra Pak er en verdensomspaendende koncern, maa sagsoegerens argument om, at krydsfinansiering mellem de aseptiske sektorer og de ikke-aseptiske sektorer i Det Forenede Kongerige ikke havde vaeret mulig som foelge af, at forbruget af UHT-maelk var ubetydeligt, afvises. Ydermere er dette argument under alle omstaendigheder uden relevans, for saa vidt som Retten allerede har fastslaaet (jf. praemis 112-122), at sagsoegerens stilling som foerende inden for den ikke-aseptiske sektor, sammenholdt med sammenhaengen mellem denne og den aseptiske sektor, er tilstraekkeligt til at begrunde, at traktatens artikel 86 finder anvendelse. Under disse omstaendigheder er det saaledes ikke en betingelse for, at traktatens artikel 86 kan finde anvendelse med hensyn til de ikke-aseptiske markeder, at der foeres bevis for krydsfinansiering mellem disse to sektorer.

187 Herefter skal det undersoeges, om Kommissionen, paa grundlag af de kriterier, som Domstolen fastslog i AKZO-dommen (jf. praemis 147,. 148 og 149), for en dominerende virksomheds omkostninger og strategi, i fornoedent omfang har godtgjort, at der var tale om underbudspriser paa maskiner i Det Forenede Kongerige.

188 Som Tetra Pak har gjort gaeldende, skal det i denne forbindelse indledningsvis saerlig fremhaeves, at Kommissionen i beslutningen (punkt 157) udtrykkeligt har medgivet, at de tabsgivende salg og udlejninger navnlig vedroerte markedet for maskiner til ikke-aseptisk emballering. Henset til parternes samstemmende oplysninger maa det antages, at underskuddet paa posten "maskiner" under ét, som beslutningen er baseret paa, skyldes de store tab paa de ikke-aseptiske maskiner.

189 Navnlig naar henses til, at posten "maskiner" i Det Forenede Kongerige samlet betragtet i 1982 udviste en negativ nettoavance paa [...], i 1983 paa [...] og i 1984 paa [...] og en negativ bruttoavance i 1982 paa [...], i 1983 paa [...] og i 1984 paa [...], findes det godtgjort, at Tetra Pak til stadighed solgte ikke-aseptiske maskiner til en pris, der ikke alene laa under virksomhedens kostpris, men ligeledes under de direkte variable omkostninger, hvilket i betragtning af de principper, Domstolen udviklede i AKZO-dommen (jf. praemis 147-149), i fornoedent omfang viser, at sagsoegeren i disse regnskabsaar har foert en udelukkelsespolitik. Alene omfanget og karakteren af disse tab, paa hvilke der ikke findes anden oekonomisk forklaring end hensigten om at eliminere konkurrenterne, viser, at formaalet hermed var at styrke Tetra Pak' s stilling paa markederne for ikke-aseptiske maskiner, hvor virksomheden allerede havde en foerende position, som det tidligere er fastslaaet (jf. praemis 118-121), for herigennem at svaekke konkurrencen paa markedet. Ifoelge helt fast praksis er en saadan adfaerd klart udtryk for misbrug (jf. praemis 114).

190 For saa vidt angaar priserne paa ikke-aseptiske maskiner i 1981, der alene var lavere end kostprisen, hvilket fremgaar af en negativ nettoavance paa [...] og en positiv semi-bruttoavance paa posten "maskiner" under ét i Det Forenede Kongerige, maa disse ligeledes betragtes som udtryk for misbrug, for saa vidt som en lang raekke alvorlige og sammenfaldende omstaendigheder giver grundlag for at antage, at hensigten var udelukkelse. Dette fremgaar navnlig af, at tabene, som netop anfoert, var langvarige, konstante og betydelige, samt at virksomheden bevidst accepterede dem, saaledes som Tetra Pak udtrykkeligt har indroemmet, som led i en intensiv priskonkurrence fra 1981-1984, hvor markedet i oevrigt ekspanderede kraftigt.

191 Denne analyse bekraeftes endvidere af den eliminerende virkning, som Tetra Pak' s prispolitik havde paa konkurrencen. I denne forbindelse fremgaar det af sagens akter, at posten "salg og udlejning af maskiner" i Det Forenede Kongerige, der i 1981 androg [...] af Tetra Pak' s samlede omsaetning her, i 1984 androg [...]. Ifoelge Kommissionens oplysninger, der ikke er bestridt af sagsoegeren, har Tetra Pak vedgaaet en vaekstrate paa [...], dvs. syv gange hoejere end den, der er blevet noteret i samtlige andre lande, der indgik i undersoegelsen. Tetra Pak' s andel af de ikke-aseptiske markeder er endvidere oeget kraftigt fra 1980 til 1986, nemlig fra 34,2% til 43,9% for kartoner og fra 25,8% til 37,1% for maskiner.

192 Heraf fremgaar, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at priserne paa ikke-aseptiske maskiner, der blev solgt i Det Forenede Kongerige i tidsrummet fra 1981 til 1984, var grove underbudspriser.

193 Under alle omstaendigheder har Kommissionen med rette antaget, at det selv ved en saerskilt undersoegelse af de britiske markeder maa konstateres, at sagsoegeren havde en dominerende stilling paa begge de aseptiske markeder og en markedsfoerende stilling paa de to ikke-aseptiske markeder, der ikke alene skyldtes virksomhedens markedsandele, men ligeledes dens oekonomiske styrke, der navnlig var en foelge af koncernens stoerrelse, dens teknologiske forspring og dens omfattende vareudvalg (jf. hertil Michelin-dommen, praemis 55). Paa denne baggrund har Kommissionen i fornoedent omfang godtgjort, at Tetra Pak indtog en dominerende stilling paa de aseptiske markeder, hvilket har gjort det muligt for virksomheden at foere en bevidst tabsgivende salgspolitik inden for maskinsektoren i tidsrummet 1981-1984, hvilket fremgaar af, at Tetra Pak' s britiske datterselskab i hele den her omhandlede periode udviste et paent samlet overskud, selv om naesten samtlige dets produkter var tabsgivende, med undtagelse af de aseptiske Brik-kartoner, der, ifoelge de regnskaber der indgaar i sagens akter, bidrog til nettoavancen med [...] til [...] fra 1981 til 1984.

E ° Prisen paa maskiner og anden adfaerd, der er udtryk for misbrug i Italien

194 Sagsoegeren har bestridt at have anvendt grove underbudspriser paa maskiner i forhold til sine konkurrenter i Italien (1) samt at have anvendt diskriminerende priser blandt sine kunder (2). Sagsoegeren har endvidere afvist Kommissionens paastande angaaende en raekke enkeltstaaende forhold, der haevdes at vaere udtryk for misbrug, og som skulle have fundet sted i hvert fald fra 1981 til 1983 (3).

1. Angiveligt eliminerende priser paa maskiner

Sammenfatning af parternes argumentation

195 Sagsoegeren har bestridt i det mindste i tidsrummet fra 1976 til 1986 at have anvendt grove underbudspriser paa sine kartoner. Selskabet har paa ny henvist til, at priserne paa maskiner og kartoner blev fastsat ud fra den betragtning, at disse produkter udgjorde et uadskilleligt hele. Saafremt Kommissionen havde undersoegt systemet i sin helhed, ville den paa grundlag af de generelle omkostninger, der var fordelt over hele kontraktperioden, have kunnet konstatere, at de rabatter, den har tillagt saa stor betydning, ikke var saa betydelige som foerst antaget.

196 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen i beslutningens punkt 158 har indroemmet, at posten "maskiner" var rentabel i det undersoegte tidsrum, samt at tabsgivende salg af maskiner ikke generelt forekom i Italien. Sagsoegeren udleder heraf, at isolerede salg ikke boer anses for misbrug af en dominerende stilling. Saadanne salg er resultatet af en intensiv konkurrence og sker ikke i en eliminerende hensigt. Beslutningens fordoemmelse heraf foerer saaledes til, at ethvert tabsgivende salg maa anses for ulovligt i sig selv.

197 Kommissionen har for det foerste afvist sagsoegerens argumentation om, at maskiner og kartoner skulle udgoere et uadskilleligt hele. Det er endvidere dens opfattelse, at ethvert tabsgivende salg, der sker i eliminerende hensigt, er misbrug, uanset om der herved er tale om en almindelig praksis eller ej.

198 Kommissionen har gjort gaeldende, at en gennemgang af en raekke salgs- og udlejningsforretninger i Italien viste, at rabatter i stoerrelsesorden 50%, og i ét tilfaelde helt op til 75%, ikke var ualmindelige. Den omstaendighed, at de paagaeldende rabatter i visse tilfaelde laa over nettoavancen eller over bruttoavancen, saavel som den sammenhaeng, forretningerne indgik i, viser, at der helt bevidst er blevet handlet til eliminerende priser.

Rettens bemaerkninger

199 Det bemaerkes for det foerste, at sagsoegerens argumenter om, at der var en indbyrdes sammenhaeng mellem prisen paa maskiner og kartoner, maa forkastes af de af Retten ovenfor anfoerte grunde (jf. hertil praemis 137-140). Alt andet lige har sagsoegeren ikke fremfoert konkrete omstaendigheder til stoette for sine paastande, der staar i modsaetning til, hvad Kommissionen har paavist, og hvorefter Tetra Pak i Italien fastsatte sine priser paa maskiner uafhaengigt af priserne paa kartoner.

200 Retten skal endvidere henvise til, at modsat det af sagsoegeren anfoerte, maa selv isolerede tabsgivende salg, der foretages af en dominerende virksomhed, antages at vaere udtryk for misbrug som omhandlet i traktatens artikel 86, saafremt det i fornoedent omfang er godtgjort, at de havde eliminerende karakter.

201 I naervaerende sag bemaerkes for det foerste, at Kommissionen har lagt Tetra Pak' s nettoavancer (beslutningens bilag 4.3) og bruttoavancer (beslutningens bilag 4.4) fra 1981 til 1984 i Italien paa selskabets "maskin"-virksomhed til grund for sin antagelse af, at rabatter, der ligger vaesentligt over disse avancer, i princippet maa medfoere tabsgivende salg/udlejninger. Ud fra dette kriterium har den herefter foretaget en detaljeret gennemgang af en raekke isolerede salgs- og udlejningsforretninger af navnlig maskiner (beslutningens punkt 158 og bilag 6.4).

202 I denne henseende finder Retten, at det under de foreliggende omstaendigheder og paa grundlag af den naevnte gennemgang, sammenholdt med den sammenhaeng, de tabsgivende salgs-/udlejningsforretninger indgik i, maa anses for godtgjort, at der i isolerede tilfaelde er anvendt eliminerende priser. Specielt den omstaendighed, at Tetra Pak bestraebte sig paa gennem disse tabsgivende forretninger at indtage potentielle markeder eller overtage markeder fra konkurrenterne, bekraefter, at der helt bevidst er blevet handlet til "eliminerende" priser. Det fremgaar saaledes af Kommissionens gennemgang af en raekke isolerede forretninger paa grundlag af detaljerede undersoegelser hos italienske mejerier, som anfoert i bilag 10 til meddelelsen af klagepunkter og fremlagt under sagen, at Tetra Pak har ydet forskellige former for rabatter, der laa over selskabets bruttoavance, samt at virksomheden i tidsrummet 1979-1986 i nogle tilfaelde har tilbagekoebt konkurrenters gamle maskiner med en restvaerdi paa omtrent nul til overpriser, ja endog til nypris for saadanne maskiner. Heraf foelger, at i hvert fald de "isolerede forretninger", der er naevnt i beslutningen (punkt 65), vedroerende fire salg af aseptiske maskiner til priser, der laa op til 25-50% lavere end de priser, der saedvanligvis anvendtes i samme periode, samt de forretninger, Kommissionen har undersoegt i bilag 10 i meddelelsen af klagepunkter, og hvortil der henvises i beslutningen (punkt 68), havde et eliminerende formaal.

203 Det foelger heraf, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at der i tidsrummet 1979-1986, i Italien, i en raekke tilfaelde anvendtes eliminerende priser ved salg af maskiner.

2. Angiveligt diskriminerende priser paa maskiner

Sammenfatning af parternes argumentation

204 Sagsoegeren har paa ny anfoert, at priserne paa maskiner og paa kartoner ikke boer bedoemmes saerskilt. Eksempelvis svarer en rabat paa 50% paa en Tetra Rex-maskine (TR/4) til en rabat paa 4% af den samlede transaktion. En samlet prisfastsaettelse paa maskiner og kartoner i et system var normalt i kundens interesse, for saa vidt det herved blev muligt at tilpasse betalingen efter kundernes forskellige oensker og prioriteter.

205 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at prisforskellene kunderne imellem kan skyldes, at markedskraefterne virkede normalt. Paa alle markeder, der er staerkt konkurrencepraegede, findes der en lang raekke grunde til prisforskelle paa produkter af samme eller tilsvarende art. Sagsoegeren har som eksempler herpaa henvist til, at kundernes forhandlingsposition kan variere, at der kan vaere forskellige loesninger, mangelfulde oplysninger om markedet, uvished om konkurrenternes reaktioner og en decentraliseret beslutningsproces.

206 Kommissionen har heroverfor gjort gaeldende, at forskellene i Tetra Pak' s priser og handelsvilkaar udgjorde en forskelsbehandling af kunderne som omhandlet i traktatens artikel 86, litra c). Den har gjort gaeldende, at det baerende hensyn er, at kunden frit skal kunne vaelge at betale en hoejere koebspris for maskinen og herefter en lavere pris for kartonerne.

Rettens bemaerkninger

207 Retten bemaerker, at en naermere undersoegelse af hovedparten af salgs- eller lejekontrakterne for maskiner i Italien i tidsrummet 1976-1986 viser, at der ved faste, indeksregulerede priser paa kort sigt er tale om prisforskelle paa 20-40%, i visse tilfaelde paa 50-60% og derover, saavel paa aseptiske som ikke-aseptiske maskiner. Da sagsoegeren overhovedet ikke har fremfoert argumenter, der kan antages at give en objektiv begrundelse for virksomhedens prispolitik, maa disse forskelle utvivlsomt anses for diskriminerende (jf. beslutningens punkt 62-68, 158, 161, 170 samt bilag 6.4).

208 Under hensyn til at maskiner og kartoner, saaledes som Retten allerede har fastslaaet (jf. praemis 137-148), ikke er et samlet hele, er betydelige forskelle med hensyn til maskinernes pris alt andet lige udtryk for forskelsbehandling af Tetra Pak' s kunder i Italien, uden at det herved er fornoedent at tage hensyn til prisen paa det samlede emballeringssystem, herunder prisen paa kartoner, saaledes som sagsoegeren har gjort gaeldende. Det er foelgelig korrekt, naar Kommissionen alene har baseret sig paa en sammenligning af Tetra Pak' s priser paa maskiner, for saa vidt som brugerne ifoelge konkurrenceretten skal vaere helt frit stillet til paa disse maskiner at anvende kartoner, koebt hos Tetra Pak' s konkurrenter (jf. Rettens dom af 12.12.1991 i Hilti-sagen, praemis 64-68, som bekraeftes af Domstolens foernaevnte dom af 2.3.1994, praemis 13-16), paa disse maskiner. Under alle omstaendigheder ville de prisforskelle paa maskiner, der er anfoert i beslutningen, ikke kunne forklares, saafremt Kommissionen havde foretaget en separat undersoegelse af priser paa maskiner og kartoner. Sagens akter indeholder intet til stoette herfor, og sagsoegeren har hverken givet praecise oplysninger eller fremlagt beviser til stoette for sin paastand om, at priserne paa emballeringssystemer i Italien i den paagaeldende periode ville have vaeret konvergerende, saafremt de var blevet betragtet under ét.

209 Heraf foelger, at Kommissionen i fornoedent omfang har godtgjort, at Tetra Pak i tidsrummet 1976-1986 anvendte diskriminerende priser paa maskiner i Italien, hovedsagelig inden for den aseptiske sektor.

3. Andre former for misbrug

Sammenfatning af parternes argumentation

210 Sagsoegeren har bestridt de klagepunkter, der er anfoert i beslutningens punkt 165. Selskabet har for det foerste gjort gaeldende, at opkoeb af konkurrenternes maskiner ikke i sig selv er misbrug. For det andet har virksomheden henvist til, at der kun er naevnt et enkelt isoleret tilfaelde, hvor en virksomhed fik forbud mod at anvende en konkurrerende maskine (beslutningens punkt 73 og 79), og at der ikke kan udledes generelle konklusioner heraf. For det tredje er den paastaaede mundtlige aftale med tidsskriftet Il Mondo del Latte fra 1983 paa ingen maade bevist og kan ikke anses som en monopolisering af et reklamemedium, da aftalen kun vedroerte ét tidsskrift i én medlemsstat. For det fjerde har virksomheden endelig gjort gaeldende, at Resolvo-systemet, som Tetra Pak haevdes at have "elimineret" (jf. beslutningens punkt 76 og 79-83), i 1981 faktisk blev opkoebt af virksomheden International Paper, der er dobbelt saa stor som Tetra Pak. Sagsoegeren har gjort gaeldende, at virksomheden ikke ville have kunnet eliminere en saa betydelig konkurrent, hvis Resolvo-systemet havde vaeret konkurrencedygtigt. I oevrigt findes der fortsat Resolvo-maskiner paa det italienske marked.

211 Kommissionen har forkastet alle sagsoegerens indsigelser. For saa vidt angaar opkoeb af konkurrenters maskiner for at udelukke dem fra markedet eller fratage dem forretningsreferencer (beslutningens punkt 73, 79 og 83) har Kommissionen for det foerste gjort gaeldende, at hver enkelt transaktion skal vurderes individuelt med henblik paa en vurdering af dens egentlige formaal. Kommissionen har for det andet indroemmet, at der i beslutningen kun er naevnt et enkelt tilfaelde, hvor det er lykkedes for Tetra Pak at faa tilsagn fra sine kunder om ikke laengere at anvende bestemte konkurrenters maskiner (beslutningens punkt 73). Kommissionen har for det tredje fastholdt, at sagsoegeren gennem en eneretsaftale har tilegnet sig et vigtigt reklamemiddel, nemlig tidsskriftet Il Mondo del Latte (beslutningens punkt 75). For det fjerde har Kommissionen gjort gaeldende, at sagsoegeren paa forskellig maade forsoegte at hindre udbredelsen af det aseptiske emballeringssystem Resolvo, som virksomheden Poligrafico Buitoni havde udviklet. De beviser, der er anfoert i beslutningens punkt 77 og 83, godtgoer, at sagsoegeren har haft til hensigt at udelukke konkurrenter.

Rettens bemaerkninger

212 Under hensyn til de beviser, Kommissionen har fremlagt, specielt en raekke dokumenter, den kom i besiddelse af under de undersoegelser, den foretog paa forskellige mejerier, jf. beslutningens punkt 73-83, og som sagsoegte paa Rettens opfordring har fremlagt under sagen, finder Retten, at den raekke enkeltstaaende metoder, der er anfoert i beslutningen, maa anses for godtgjort. Det drejer sig navnlig om opkoeb af konkurrenters maskiner med henblik paa at udelukke dem fra markedet, tilsagn fra ét af de ovenfor anfoerte mejerier om ikke laengere at anvende to maskiner, som mejeriet havde koebt hos Tetra Pak' s konkurrenter, den naesten totale udelukkelse i Italien af aseptiske emballeringsmaskiner af maerket Resolvo, der blev udviklet af Poligrafico Buitoni i begyndelsen af 1970' erne, og som var en potentiel konkurrent til Tetra Pak paa de aseptiske markeder, og endelig monopoliseringen af reklamemedier gennem en mundtlig eneretsaftale, der i det mindste omfattede 1982, med tidsskriftet Il Mondo del Latte, der er det vigtigste specialtidsskrift inden for mejerisektoren i Italien. Kommissionen har saaledes med rette antaget, at den i sagen fremlagte korrespondance, der dengang blev udvekslet mellem Elopak og tidsskriftet, er tilstraekkeligt bevis for denne aftale. I en skrivelse af 27. maj 1982 henviser tidsskriftet til "en aftale med et andet selskab inden for denne sektor, som [det] havde givet eneret for en lang periode". Denne aftale bekraeftes endvidere af den omstaendighed, at Elopak, i modsaetning til Tetra Pak, ikke fik lov til at annoncere i tidsskriftet.

213 Det fremgaar saaledes klart, at disse former for praksis, der skulle udelukke konkurrenters maskiner fra markedet eller fratage dem forretningsreferencer, som Kommissionen har gjort gaeldende, havde til formaal at styrke Tetra Pak' s dominerende stilling inden for den aseptiske sektor eller at udelukke konkurrenter fra den ikke-aseptiske sektor, hvorfor de er udtryk for misbrug.

214 Af det saaledes anfoerte fremgaar, at begge led af tredje soegsmaalsgrund, hvorefter traktatens artikel 86 ikke skulle vaere overtraadt, maa forkastes.

Fjerde anbringende om spoergsmaalet, hvorvidt Kommissionen har misbrugt sin paabudsbefoejelse

Sammenfatning af parternes argumentation

215 Sagsoegeren har gjort indsigelse mod de foranstaltninger, der blev paalagt ved beslutningen med henblik paa at bringe overtraedelsen til ophoer paa de omraader af markedet, hvor selskabet finder, at det ikke indtager en dominerende stilling. Sagsoegeren har endvidere gjort indsigelse imod de paalagte foranstaltninger, specielt beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 3, hvorefter: "Tetra Pak undlader at anvende eliminerende eller diskriminatoriske priser, og ingen kunde maa for maskiners som for kartoners vedkommende tilbydes nogen form for rabat paa produkterne eller saerligt favorable betalingsvilkaar, som ikke er begrundet i en objektiv modydelse. For kartonernes vedkommende maa rabatterne saaledes kun begrundes i ordremaengden, og der maa ikke foretages en sammenlaegning af de forskellige kartontyper."

216 Sagsoegeren har i denne forbindelse henvist til, at Kommissionen for saa vidt angaar maskiner ikke paa nogen maade har bidraget til en afklaring af, hvordan begrebet "objektiv modydelse" skal fortolkes. For saa vidt angaar kartoner er det sagsoegerens opfattelse, at forbuddet mod andre former for rabatter end maengderabatter udelukker enhver form for konkurrencemaessigt tiltag paa priser, baseret paa indsats, over for prisinitiativer, som indledes af en konkurrent. Sagsoegeren har henvist til, at Kommissionen i Hilti-sagen selv gjorde tre undtagelser fra de forpligtelser, der blev paalagt Hilti om "... at gennemfoere en rabatpolitik baseret paa noejagtige, konsekvente og transparente maengde/vaerdirabatordninger, der anvendes ensartet og uden forskelsbehandling ..." (jf. Rettens ovennaevnte dom af 12.12.1991 i Hilti-sagen, praemis 7).

217 Beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 3, er endvidere udtryk for en tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for saa vidt som den paalaegger sagsoegeren forpligtelser, uanset at virksomheden havde efterkommet de krav, Kommissionen havde stillet under forhandlingerne, hvorfor selskabet med rette havde kunnet forvente, at institutionen ikke ville paalaegge det yderligere foranstaltninger.

218 Kommissionen har afvist samtlige sagsoegerens argumenter. Specielt for saa vidt angaar de paabud, der er indeholdt i beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 3, har den naermere anfoert, at bestemmelsen alene forbyder den praksis, der er paatalt i beslutningen samt hertil svarende praksis. Kommissionen har ligeledes afvist argumentationen om konkurrence paa indsats som anfoert af sagsoegeren. Kommissionen har anfoert, at markedsdominerende virksomheder har lov til at konkurrere med andre paa indsats, hvorimod andre virksomheder principielt har lov til at tage andre metoder i anvendelse, bl.a. paa prisomraadet. I denne forbindelse har Kommissionen henvist til, at sagsoegeren saerlig havde fremhaevet, at virksomhedens produkt havde en hoejere kvalitet og sikrede forbrugeren saerlige fordele.

Rettens bemaerkninger

219 For saa vidt angaar den materielle og geografiske udstraekning af de paabud, Kommissionen har meddelt sagsoegeren, bemaerker Retten, at institutionen i medfoer af artikel 3, stk. 1, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17"), har hjemmel til at paalaegge foranstaltninger med henblik paa at bringe de konstaterede overtraedelser paa de fire beroerte markeder til ophoer, hvor virksomheden, som Retten fastslog under gennemgangen af det tredje anbringende (jf. praemis 109-122), var omfattet af traktatens artikel 86, for saa vidt angaar hele Faellesskabet, der, som Retten ligeledes fastslog (jf. praemis 91-98), maa anses for det relevante geografiske marked.

220 For saa vidt angaar forbuddet mod enhver form for rabat eller saerligt favorable vilkaar, som ikke er begrundet i en "objektiv modydelse" som naevnt i beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 3, er sigtet hermed at bringe samtlige led i den i beslutningen anfoerte praksis til ophoer samt at forhindre enhver form for tilsvarende praksis. For saa vidt angaar den foreliggende sag bemaerkes, at denne praksis omfattede saavel diskriminerende og eliminerende priser som en raekke sanktionerede kontraktbestemmelser, der havde til formaal at knytte kunderne til Tetra Pak, navnlig gennem rabatter, der blev ydet i form af degressiv betaling af omkostninger til assistance, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering, i overensstemmelse med det i salgskontrakterne for maskiner fastsatte (ovennaevnte klausul (vii)), eller i form af en degressiv maanedlig leje i henhold til lejekontrakterne for maskiner (ovennaevnte klausul (xxii)), fastsat i forhold til antallet af anvendte kartoner, for saaledes at tilskynde kunderne til at koebe kartoner hos Tetra Pak.

221 Et saadant forbud mod loyalitetsrabatter eller tilsvarende praksis er paa ingen maade urimelig eller diskriminerende og er i overensstemmelse med helt fast retspraksis (jf. bl.a. de ovenfor anfoerte domme i Hoffmann-La Roche-sagen og Michelin-sagen, jf. praemis 71). Saerligt for saa vidt angaar karton har forbuddet mod andre rabatter end saadanne, der begrundes i ordremaengden, og mod, at der herved foretages en sammenlaegning af de forskellige kartontyper, stoette heri. I modsaetning til, hvad sagsoegeren har haevdet, er dette forbud ikke til hinder for, at en dominerende virksomhed konkurrerer, bl.a. paa priser, naar blot konkurrencen er begrundet i objektive hensyn, som f.eks. kundens betalingsevne, og ikke paa nogen maade er diskriminerende eller eliminerende. Den omstaendighed, at rabatter kun maa begrundes i ordremaengden, og at der ikke maa foretages en sammenlaegning af de forskellige kartontyper, er herefter ikke i strid med den loesning, der blev lagt til grund i Hilti-sagen, hvor Kommissionen, i visse klart afgraensede tilfaelde, havde givet den paagaeldende virksomhed mulighed for at fravige forpligtelsen til at anvende noejagtige og ensartede maengderabatordninger (jf. Rettens dom af 12.12.1991, praemis 6 og 7). Denne sag er ikke relevant for den foreliggende sag, for saa vidt som den anfaegtede beslutning ikke paabyder Tetra Pak at fastsaette rabatordninger, men alene, at der kun ydes rabat i forhold til de afgivne ordrer. Selv om beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 2, indebaerer en forpligtelse til at give oplysning om priser, idet det paalaegges Tetra Pak at sikre, at enhver kunde i Faellesskabet kan foretage sine indkoeb hos et hvilket som helst af Tetra Pak' s datterselskaber til den pris, som dette forlanger, indeholder beslutningens artikel 3, stk. 3, nr. 3, imidlertid ikke krav om rabatsatser. Det er tilstraekkeligt, at rabatterne stoerrelsesmaessigt er objektivt begrundet, hvilket indebaerer, at der ikke heri maa indgaa diskriminerende eller eliminerende elementer.

222 Det bemaerkes endelig, at Kommissionen ikke har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved i beslutningen at fastsaette en raekke yderligere foranstaltninger, der har til formaal at bringe overtraedelsen til ophoer, i forhold til de foranstaltninger, den allerede havde givet virksomheden henstilling om at traeffe under den administrative procedure. Artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 17 giver saaledes alene Kommissionen befoejelse til at rette henstillinger til de deltagende virksomheder med henblik paa at bringe overtraedelsen til ophoer, inden der i medfoer af samme artikel traeffes en beslutning, hvori det konstateres, at der foreligger en overtraedelse. Den omstaendighed, at den paagaeldende virksomhed respekterer saadanne henstillinger, kan under ingen omstaendigheder begraense den befoejelse, der ved samme artikels stk. 1 er tillagt Kommissionen til ved en beslutning at paalaegge alle de foranstaltninger, den skoenner noedvendige med henblik paa at bringe de konstaterede overtraedelser til ophoer. At den paagaeldende virksomhed under den administrative procedure har vist samarbejdsvilje og har efterkommet Kommissionens krav med henblik paa at bringe overtraedelsen til ophoer kan alene tillaegges betydning for saa vidt angaar boedens stoerrelse.

223 Heraf foelger, at det fjerde anbringende, hvorefter Kommissionen har misbrugt sin paabudsbefoejelse, maa forkastes.

Boedens stoerrelse

Sammenfatning af parternes argumentation

224 Sagsoegeren har bestridt boeden, der er fastsat til 75 mio. ECU, idet den stoerrelsesmaessigt langt overstiger de boeder, Kommissionen tidligere har paalagt i medfoer af traktatens artikel 86. Sagsoegeren har paaberaabt sig foelgende. For det foerste at boeden alt andet lige er uforholdsmaessig og alt for hoej, saavel i absolutte tal som i forhold til Tetra Pak' s stoerrelse, udmaalt i forhold til Kommissionens hidtidige praksis.

225 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at Kommissionen har fastsat den paagaeldende boede, bl.a. for at paalaegge sanktioner for handlinger, der har fundet sted paa markeder, hvor virksomheden ikke indtog en dominerende stilling, f.eks. de nordeuropaeiske markeder, hvor sagsoegeren end ikke var foerende inden for maelkeemballeringssektoren.

226 For det tredje har Kommissionen haft til hensigt at paalaegge sagsoegeren sanktioner for virksomhedens adfaerd i samtlige tolv medlemsstater, uanset at tre af disse ikke var medlemmer af Faellesskabet i en stor del af det tidsrum, beslutningen omfatter.

227 Sagsoegeren har for det fjerde gjort gaeldende, at Kommissionen har fastsat boeden under hensyn til virksomhedens adfaerd inden for hele Faellesskabet, men paa grundlag af beviser, der alene vedroerte én enkelt eller et begraenset antal medlemsstater, saavel i henseende til kontrakter som til prispolitik.

228 For det femte har Kommissionen ikke taget i betragtning, at den anvendte en ny metode, saavel ved afgraensningen af produktmarkederne som med hensyn til teorien om "tilgraensende markeder", hvormed den begrundede, at traktatens artikel 86 skulle finde anvendelse paa den ikke-aseptiske sektor.

229 For det sjette har sagsoegeren bebrejdet Kommissionen, at den ikke ved udmaalingen af boeden har taget hensyn til virksomhedens samarbejdsvilje under den administrative procedure.

230 For det syvende har sagsoegeren gjort gaeldende, at boeder, der paalaegges i henhold til forordning nr. 17, har karakter af straf. Da boedebeloebet ikke er fastsat separat for de forskellige former for misbrug, der er konstateret, og da sagsoegeren ikke har haft mulighed for at fremsaette sine bemaerkninger til boedebeloebet, har Kommissionen herved tilsidesat princippet om billighed og god forvaltningsskik saavel som almindelige retsgrundsaetninger i medlemsstaterne, bl.a. princippet om, at den beroerte virksomhed har ret til at vide, hvilken sanktion der paalaegges for den enkelte overtraedelse, samt common law' s princip om, at den anklagede har ret til at udtale sig om strafspoergsmaalet, naar en retlig instans har fastslaaet, at han har begaaet handlinger, for hvilke der paalaegges en sanktion.

231 Sagsoegeren har endelig gjort gaeldende, at Kommissionen ikke paa nogen maade har taget hensyn til den store nyttevirkning, som virksomhedens opfindelser og investeringer har haft for forbrugerne og konkurrencen inden for hele Faellesskabet.

232 Kommissionen er modsat af den opfattelse, at boeden er en direkte og uundgaaelig foelge af overtraedelsernes grovhed og varighed, idet de er blevet begaaet i de fleste medlemsstater eller i hele Faellesskabet, hvorfor det hele tiden har vaeret klart, at artikel 86 var overtraadt. Beloebet tager hensyn til den paagaeldende virksomheds betydning, saaledes at store virksomheder ikke faar urimelige fordele.

233 Kommissionen har naermere anfoert, at boeden alene er blevet paalagt paa grundlag af den praksis, der er fastslaaet i de medlemsstater, hvor den har fundet sted, hvilket klart fremgaar af beslutningen. Kommissionen har desuden taget hensyn til den aendrede sammensaetning af Faellesskabet i den relevante periode.

234 For saa vidt angaar proceduren for boedefastsaettelsen har Kommissionen gjort gaeldende, at der ikke findes regler, der paalaegger den en forpligtelse til at opsplitte boedebeloebet eller til at afholde en mundtlig hoering specielt vedroerende boedespoergsmaalet.

Rettens bemaerkninger

235 For saa vidt angaar boedens stoerrelse bemaerkes for det foerste, at det i praemis 230 naevnte argument, som sagsoegeren har fremfoert om, at boeden har karakter af straf, og at den paagaeldende virksomhed har ret til at udtale sig til Kommissionen herom, kan ikke godtages. Det bemaerkes for det foerste, at det af selve ordlyden af artikel 15, stk. 4, i forordning nr. 17 fremgaar, at boeder i henhold til samme artikels stk. 2 ikke er sanktioner i strafferetlig forstand. For det andet bemaerkes med hensyn til virksomhedernes ret til at udtale sig under den administrative procedure, at det af artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 99/63 af 25. juli 1963 udtrykkeligt fremgaar, at Kommissionen skal give de paagaeldende virksomheder lejlighed til at afgive mundtlig forklaring "vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter", hvis den agter at paalaegge en boede eller tvangsboede. Det er saaledes gennem adgangen til at udtale sig om overtraedelsens varighed, grovhed og spoergsmaalet om, hvorvidt dens konkurrencebegraensende virkninger kunne forudses, at de beroerte virksomheder er sikret ret til kontradiktion over for Kommissionen for saa vidt angaar boedeudmaalingen. Det bemaerkes endvidere, at virksomhederne nyder en yderligere garanti for saa vidt angaar udmaalingen, idet Retten er tillagt fuld proevelsesret, saaledes at den i medfoer af artikel 17 i forordning nr. 17 bl.a. kan ophaeve eller nedsaette boeden.

236 Det bemaerkes endvidere, at Kommissionen ikke som haevdet af sagsoegeren er forpligtet til at fastsaette boedebeloebet saerskilt for de enkelte led i misbruget af hensyn til virksomhedernes mulighed for at bedoemme, om boeden stoerrelsesmaessigt er rimelig, varetagelse af deres forsvar, samt af hensyn til, at Retten kan udfoere sin kontrol. Specielt er en saadan opdeling umulig, naar alle de konstaterede overtraedelser, som i den foreliggende sag, indgaar i en samlet strategi, hvorfor de maa bedoemmes under ét, saavel i relation til spoergsmaalet om, hvorvidt traktatens artikel 86 finder anvendelse, som til boedefastsaettelsen. Det er tilstraekkeligt, at Kommissionen i beslutningen noeje angiver kriterierne for det generelle boedeniveau for en virksomhed. Den er ikke forpligtet til naermere at redegoere for, hvorledes den har taget hensyn til de enkelte elementer, der indgaar i disse kriterier, som ligeledes indgaar ved fastsaettelsen af det generelle boedeniveau (jf. i analogi hermed bl.a. Rettens domme af 24.10.1991, sag T-1/89, Rhône-Poulenc, Sml. II, s. 867, praemis 166, sag T-2/89, Petrofina, Sml. II, s. 1087, og sag T-3/89, Atochem, Sml. II, s. 1177, hvori Retten antog, at de enkelte elementer i den samordnede praksis maatte anses for en enkelt overtraedelse, hvilket er i overensstemmelse med Domstolens dom af 15.7.1970, sag 41/69, ACF Chemiefarma, Sml. 1970, s. 107, org. ref.: Rec. s. 661, og af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73, 55/73, 56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie m.fl., Sml. s. 1663).

237 Herefter skal Retten saaledes for det foerste undersoege, om overtraedelserne blev begaaet forsaetligt eller uagtsomt, inden der tages stilling til, om de kriterier, Kommissionen i beslutningen har lagt til grund for udmaalingen af boeden, er relevante og tilstraekkelige.

238 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt overtraedelserne blev begaaet forsaetligt eller uagtsomt, saaledes at de i medfoer af artikel 15, stk. 2, foerste afsnit, i forordning nr. 17 kan sanktioneres med boede, har Domstolen fastslaaet, at denne betingelse er opfyldt, naar den paagaeldende virksomhed ikke kan have vaeret uvidende om, at dens adfaerd var konkurrencebegraensende, uanset om den maatte have vaeret klar over, at den hermed overtraadte traktatens konkurrenceregler (jf. bl.a. dommen i sagen IAZ m.fl. mod Kommissionen, a.st., praemis 45).

239 I den foreliggende sag er det Rettens opfattelse, at sagsoegeren som foelge af adfaerdens omfang, varighed og systematiske karakter ikke kunne vaere uvidende om, at den medfoerte alvorlige begraensninger for konkurrencen, navnlig i betragtning af selskabets monopollignende stilling paa de aseptiske markeder og dens foerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder. Henset til virksomhedens stilling paa de relevante markeder og de alvorlige indgreb i konkurrencen, maatte sagsoegeren have vaeret vidende om, at forbuddet i traktatens artikel 86 herved blev overtraadt. Heraf foelger, at selv om afgraensningen af de relevante produktmarkeder og af anvendelsesomraadet for artikel 86 ikke er helt ligetil, kan denne omstaendighed ikke i den foreliggende sag begrunde, at boeden nedsaettes, naar henses til, at konkurrencebegraensende virkninger af misbruget har vaeret saa aabenbare og usaedvanligt grove. Sagsoegerens argumenter, der er gengivet i praemis 228, og hvorefter visse retlige vurderinger i beslutningen angiveligt er nye, kan foelgelig ikke tillaegges betydning.

240 Herefter skal Retten i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 17 tage stilling til, om den ved beslutningen fastsatte boede er rimelig i forhold til de konstaterede overtraedelsers grovhed og varighed, henset til omfanget af de konkurrencebegraensende virkninger af misbruget og forbrugernes eller de forurettede konkurrenters interesser (jf. eksempelvis Rettens dom af 12.12.1991, Hilti, a.st., praemis 134), samt til Tetra Pak' s oekonomiske formaaen.

241 Ud fra disse betragtninger finder Retten, at de kriterier, Kommissionen har lagt til grund for sin beslutning, og som den naermere har anfoert heri, kan begrunde det hoeje boedeniveau. Kommissionen har saaledes med rette navnlig lagt vaegt paa, at en raekke overtraedelser har strakt sig over en saerlig lang periode (femten aar eller mere), at der har vaeret tale om mangfoldige og forskelligartede overtraedelser, der har vedroert alle eller naesten alle koncernens produkter, og at en raekke af dem har ramt samtlige medlemsstater, at overtraedelserne har vaeret af saerlig grov karakter og desuden har taget udgangspunkt i en bevidst og sammenhaengende koncernstrategi, som gennem forskellige former for eliminerende praksis over for konkurrenterne og gennem en binding af kunderne har haft til formaal kunstigt at opretholde eller styrke Tetra Pak' s dominerende stilling paa markeder, hvor konkurrencen allerede var begraenset og endvidere, at misbrugets virkninger i saerlig grad skadede konkurrencen. Endelig har Kommissionen lagt vaegt paa den fordel, sagsoegeren har haft af sine overtraedelser.

242 Det skal saaledes understreges, at samtlige de overtraedelser, der blev konstateret, og som indgik som led i en fuldstaendig uafhaengig produktions- og distributionsorganisation, samt virksomhedens meget aktive patentpolitik, der i sig selv er lovlig, har bidraget til at styrke virksomhedens foerende stilling inden for den ikke-aseptiske sektor, hvor dets markedsandel, der androg ca. 40% i 1980, naaede op paa 50-55% i 1991. Som Kommissionen bemaerkede, var det sandsynligt, at den prispolitik, der blev foert i Italien, ville have udelukket Elopak fra det italienske marked, hvis den var blevet fortsat efter Elopak' s klage. Tetra Pak har saaledes kunnet maksimere udbyttet paa de aseptiske markeder til skade for saavel virksomhedens kunder som dens konkurrenter, saavel inden for den aseptiske som den ikke-aseptiske sektor. Navnlig ved at hindre kunderne i at koebe aseptiske kartoner hos konkurrenter, afskar klausulerne om koblingssalg for maskiner og kartoner producenter af ikke-aseptiske kartoner fra at faa adgang til markedet for aseptiske kartoner ved hjaelp af tekniske tilpasninger, der teknisk set var realisable.

243 I denne forbindelse bemaerkes imidlertid, at kun de overtraedelser, der blev begaaet i den eller de medlemsstater, hvor de faktisk blev konstateret, er blevet taget i betragtning ved udmaalingen af boeden. Selv om Kommissionen saaledes med rette har vurderet grovheden af de enkelte overtraedelser paa baggrund af Tetra Pak' s samlede handelspolitik, har den i intet tilfaelde lagt beviser vedroerende en overtraedelse, der er begaaet i én medlemsstat, til grund med henblik paa at fastslaa, at denne overtraedelse tillige er blevet begaaet i andre medlemsstater eller i hele Faellesskabet. Med henblik paa udmaaling af boeden har Kommissionen saaledes lagt vaegt paa den geografiske udstraekning, grovheden og varigheden af det misbrug, som udsprang af de kontraktlige bestemmelser, der var gaeldende fra 1976 til 1991, blandt hvilke klausulerne om koblingssalg og eneret fandt anvendelse inden for hele Faellesskabet, mens andre alene vedroerte én eller flere medlemsstater. Kommissionen lagde endvidere vaegt paa henholdsvis den geografiske udstraekning, grovheden og varigheden af den konstaterede praksis med hensyn til diskriminerende eller eliminerende priser, der fandt sted i stater, der var medlemmer af Faellesskabet paa det tidspunkt, hvor misbruget fandt sted. De klagepunkter, sagsoegeren har paaberaabt sig, og som er gengivet i praemis 225, 226 og 227, maa foelgelig forkastes.

244 For saa vidt angaar de overtraedelser, som Retten saerligt tillaegger betydning ved udmaalingen af boeden efter sin kontrol af de i beslutningen konstaterede misbrug, bemaerkes, at der, i og med at Kommissionen har foert det fornoedne bevis herfor, maa laegges vaegt paa foelgende omstaendigheder: det misbrug, der har baggrund i de kontraktvilkaar, der var gaeldende fra 1976 til 1991, de diskriminerende priser, der blev anvendt i de forskellige medlemsstater fra 1984 til 1986 paa samtlige aseptiske maskiner og kartoner, samt fra 1978 til 1984 paa ikke-aseptiske kartoner, de diskriminerende priser, der anvendtes over for de enkelte aftagere i Italien fra 1976 til 1986, de eliminerende priser paa Tetra Rex-kartoner, der var gaeldende i Italien fra 1976 til 1982, de eliminerende priser paa en raekke maskiner i Italien fra 1979 til 1986, de eliminerende priser paa kartoner i Det Forenede Kongerige fra 1982 til 1984 og endelig de forskellige former for eliminerende praksis, der er anfoert i beslutningen, og som Retten naermere har gennemgaaet ovenfor (jf. hertil praemis 212 og 213).

245 Tetra Pak' s argument, naevnt ovenfor i praemis 229, om, at Kommissionen, der efter sagsoegerens opfattelse selv havde kunnet begraense overtraedelsernes varighed, saafremt den havde fulgt sagen bedre op, ved udmaalingen af boeden burde have taget hensyn til den samarbejdsvilje, som sagsoegeren havde udvist under den administrative procedure, kan ikke godtages. Den omstaendighed, at Kommissionens undersoegelse varede seks aar, og at der herefter medgik to aar til selve den administrative procedure, skyldes, at de undersoegelser, Kommissionen gennemfoerte, og som angik Tetra Pak' s samlede handelspolitik inden for Faellesskabet siden 1976, var komplekse og omfattende. Sagsoegerens paastand om, at virksomheden omgaaende boejede sig for Kommissionens krav med henblik paa at bringe de overtraedelser til ophoer, der under den administrative procedure blev lagt selskabet til last, kan heller ikke godtages. I denne forbindelse skal Retten alene henvise til, at sagsoegeren foerst gav afkald paa de omtvistede kontraktvilkaar i begyndelsen af 1991, selv om selskabet havde faaet meddelelsen af klagepunkterne allerede i december 1988. Ved udmaalingen af boeden kunne Kommissionen herefter kun laegge vaegt paa de faktiske samarbejdsbestraebelser fra sagsoegerens side, der blev udvist i begyndelsen af 1991. Dette har ogsaa vaeret tilfaeldet, hvilket klart fremgaar af begrundelsen til beslutningen.

246 Som Kommissionen har anfoert, kan forbrugernes fordele af Tetra Pak' s produkter ikke antages at bevirke, at boeden skal nedsaettes. Det konstaterede misbrug var ikke begrundet i saerlige omstaendigheder i forbindelse med produkternes udvikling og markedsfoering. Sagsoegerens argument, naevnt ovenfor i praemis 231, maa saaledes forkastes.

247 Paa grundlag af det saaledes anfoerte, der beviser det konstaterede misbrugs varighed, udstraekning og grovhed, findes den ved beslutningen paalagte boede ikke at vaere uforholdsmaessig, naar henses til virksomhedens stoerrelse. Ifoelge samstemmende oplysninger fra parterne svarer boeden paa 75 mio. ECU til ca. 2,2% af sagsoegerens samlede omsaetning i 1990. Dette er saaledes inden for rammerne af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, hvorefter boeden kan forhoejes til 10% af omsaetningen i det sidste regnskabsaar i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtraedelsen. Sagsoegerens i praemis 224 anfoerte argument om, at boeden er for hoej, og at den er uforholdsmaessig, savner saaledes grundlag.

248 Heraf foelger, at hverken paastandene om annullation af beslutningen eller om boedens stoerrelse kan tages til foelge.

Sagens omkostninger

249 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Kommissionen har nedlagt paastand om, at sagsoegeren doemmes til at betale sagens omkostninger, og da sagsoegeren har tabt sagen, paalaegges det derfor denne at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.