61991J0245

++++

1. Konkurrence ° faellesskabsregler ° medlemsstaternes forpligtelser ° bestemmelser, der tager sigte paa at forstaerke virkningerne af allerede bestaaende aftaler ° begreb

(EOEF-traktaten, art. 5 og 85)

2. Konkurrence ° faellesskabsregler ° medlemsstaternes forpligtelser ° bestemmelser, der forbyder forsikringsselskaber og forsikringsformidlere at indroemme forsikringstagerne og andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale indgaas, oekonomiske fordele ° forenelighed

[EOEF-traktaten, art. 3, litra f), art. 5, stk. 2, og art. 85, stk. 1]

1. Selv om traktatens artikel 85 i sig selv udelukkende vedroerer virksomheders adfaerd og ikke omfatter love eller administrative bestemmelser, der er fastsat af medlemsstaterne, paalaegger artiklen, sammenholdt med traktatens artikel 5, dog medlemsstaterne ikke at indfoere eller opretholde foranstaltninger, selv ikke i form af love eller administrative bestemmelser, som kan ophaeve den tilsigtede virkning af de for virksomhederne gaeldende konkurrenceregler. Dette er navnlig tilfaeldet, saafremt en medlemsstat enten foreskriver eller fremmer indgaaelse af aftaler i strid med artikel 85 eller forstaerker saadanne aftalers virkninger, eller saafremt den fratager sine egne bestemmelser deres statslige karakter ved til private erhvervsdrivende at uddelegere ansvaret for at traeffe beslutninger om oekonomisk intervention.

2. Traktatens artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 2, og artikel 85 er ikke til hinder for, at statslige retsforskrifter forbyder forsikringsselskaber ° uanset om de samarbejder med forsikringsformidlere ° samt forsikringsformidlere at indroemme forsikringstagerne eller andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale indgaas, oekonomiske fordele, naar enhver sammenhaeng med en adfaerd fra virksomheders side, der er omfattet af traktatens artikel 85, stk. 1, kan udelukkes.

1 Ved kendelse af 5. september 1991 indgaaet til Domstolen den 27. september 1991 har Arrondissementsrechtbank Arnhem (Nederlandene) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 2, og artikel 85, stk. 1, for at kunne tage stilling til, om statslige retsforskrifter, som bevirker, at konkurrencen mellem erhvervsdrivende begraenses, er forenelige med disse bestemmelser.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst i en sag, hvorunder Ohra Schadeverzekeringen NV (herefter benaevnt "Ohra") af Officier van Justitie in het arrondissement Arnhem er sat under tiltale for at have overtraadt de nederlandske bestemmelser om forbud mod, at forsikringsselskaber indroemmer godtgoerelse af provision til de forsikrede.

3 Det fremgaar af de sagsakter, der er fremsendt af den nationale ret, at Ohra er et forsikringsselskab, som driver virksomhed inden for skadesforsikring, sygeforsikring, pensionsforsikring og livsforsikring. Ohra er, hvad der normalt omtales som en "direct writer", dvs. at selskabet udbyder sine produkter direkte til publikum uden brug af forsikringsformidlere. For at hverve kunder havde Ohra reklameret med, at selskabet ville indroemme bestemte fordele til personer, som indgik en eller flere forsikringsaftaler med selskabet, eller til andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale blev indgaaet. I det konkrete tilfaelde havde Ohra forpligtet sig til ikke at opkraeve policeomkostninger. Selskabet havde ligeledes tilbudt forsikringstagerne eller andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale blev indgaaet, et gratis kreditkort eller et prisafslag paa et kreditkort. Det er ubestridt, at disse fordele rent faktisk er blevet indroemmet i gentagne tilfaelde.

4 I henhold til artikel 16, stk. 1, i Wet assurantiebemiddelingsbedrijf (den nederlandske lov om forsikringsformidling) af 7. februar 1991 (Staatsblad 1991, 78) er det ikke tilladt forsikringsselskaber, der driver virksomhed i Nederlandene, at indroemme godtgoerelse af provision eller andre fordele, hvis vaerdi kan opgoeres i penge. Artikel 16, stk. 1, indeholder foelgende bestemmelse:

"Det er forbudt i forbindelse med en forsikring direkte eller indirekte at indroemme, afstaa eller give tilsagn om provision, godtgoerelse af provision eller nogen anden fordel, hvis vaerdi kan opgoeres i penge, til andre end den formidler, til hvis forsikringsbestand forsikringen hoerer."

5 Endvidere bestemmes det i Wet op de economische delicten (lov om overtraedelse af erhvervsreguleringslovgivningen mv.), at overtraedelse af forsikringsformidlingslovens artikel 16 straffes med haefte i indtil seks maaneder og en boede paa 10 000 HFL. Den, der overtraeder bestemmelsen, kan endvidere paalaegges andre sanktioner, f.eks. paalaeg om at indstille virksomheden helt eller delvis.

6 For den nationale ret gjorde Ohra gaeldende, at disse bestemmelser var i strid med traktatens artikel 3, litra f), artikel 5 og artikel 85.

7 Arrondissementsrechtbank fandt, at sagens udfald afhang af en fortolkning af de naevnte traktatbestemmelser, og har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal EOEF-traktatens artikel 85 og 86 sammenholdt med traktatens artikel 3, litra f), og artikel 5, eller andre af traktatens bestemmelser fortolkes saaledes, at de er til hinder for at anvende en national lovbestemmelse, som efter sin ordlyd indeholder et forbud mod

' i forbindelse med en forsikring direkte eller indirekte at indroemme, afstaa eller give tilsagn om provision, godtgoerelse af provision eller nogen anden fordel, hvis vaerdi kan opgoeres i penge, til andre end den formidler, til hvis forsikringsbestand forsikringen hoerer'

saafremt denne nationale lovbestemmelse skal fortolkes saaledes, at den indebaerer et forbud mod konkurrence ved hjaelp af oekonomiske fordele, som eventuelt indroemmes forsikringstageren eller andre, til fordel for hvem forsikringsaftalen indgaas?

2) Skal det foerste spoergsmaal besvares anderledes, saafremt forbuddet i den naevnte forstand

a) udelukkende gaelder for forsikringsformidlere (hvorved bemaerkes, at den naevnte nationale lovbestemmelse udgoer en del af en national lovregulering af forsikringsformidlingsvirksomhed)

b) ogsaa gaelder for forsikringsselskaber, som samarbejder med eller saedvanligvis samarbejder med forsikringsformidlere

c) ogsaa gaelder for forsikringsselskaber, som ikke samarbejder med forsikringsformidlere (saakaldte 'direct writers' )?"

8 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

9 De to spoergsmaal, Arrondissementsrechtbank Arnhem har forelagt, maa forstaas saaledes, at det i det vaesentlige oenskes oplyst, om traktatens artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 2, og artikel 85 er til hinder for, at statslige retsforskrifter forbyder forsikringsselskaber ° uanset om de samarbejder med forsikringsformidlere ° samt forsikringsformidlere at indroemme forsikringstagerne eller andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale indgaas, oekonomiske fordele.

10 Indledningsvis bemaerkes, at traktatens artikel 85 i sig selv udelukkende vedroerer virksomheders adfaerd og ikke omfatter love eller administrative bestemmelser, der er fastsat af medlemsstaterne. Det fremgaar imidlertid af Domstolens faste praksis, at artikel 85 sammenholdt med traktatens artikel 5 paalaegger medlemsstaterne ikke at traeffe eller opretholde foranstaltninger, selv ikke i form af love eller administrative bestemmelser, som kan ophaeve den tilsigtede virkning af de for virksomhederne gaeldende konkurrenceregler. Dette er ifoelge samme praksis tilfaeldet, naar en medlemsstat enten foreskriver eller fremmer indgaaelse af aftaler i strid med artikel 85 eller forstaerker saadanne aftalers virkninger eller fratager sine egne bestemmelser deres statslige karakter ved til private erhvervsdrivende at uddelegere ansvaret for at traeffe beslutninger om oekonomisk intervention (jf. dom af 21.9.1988, sag 267/86, Van Eycke, Sml. s. 4769, praemis 16).

11 Det maa i denne forbindelse for det foerste fastslaas, at de nederlandske bestemmelser om forsikringsformidlingsvirksomhed hverken foreskriver eller fremmer forsikringsformidleres indgaaelse af en ulovlig aftale, da det forbud, der opstilles i bestemmelserne, er tilstraekkeligt i sig selv.

12 Det maa dernaest konstateres, at bestemmelserne ikke har bevirket, at en konkurrencebegraensende aftale er blevet forstaerket. Det maa i denne forbindelse laegges til grund, at der ikke er gaaet en aftale inden for de paagaeldende brancher forud for udstedelsen af bestemmelserne.

13 Det maa endelig konstateres, at bestemmelserne i sig selv indeholder forbuddet mod at indroemme oekonomiske fordele til forsikringstagerne eller andre, til fordel for hvem forsikringsaftalen er indgaaet, og at der ikke efter bestemmelserne sker en delegation af ansvaret for at traeffe beslutninger om oekonomisk intervention til private erhvervsdrivende.

14 Heraf foelger, at retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede ikke falder ind under de kategorier af statslige forskrifter, som efter Domstolens praksis svaekker den tilsigtede virkning af traktatens artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 2, og artikel 85.

15 De af den nationale ret forelagte spoergsmaal maa herefter besvares med, at EOEF-traktatens artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 2, og artikel 85 ikke er til hinder for, at statslige retsforskrifter forbyder forsikringsselskaber ° uanset om de samarbejder med forsikringsformidlere ° samt forsikringsformidlere at indroemme forsikringstagerne eller andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale indgaas, oekonomiske fordele, naar enhver sammenhaeng med en adfaerd fra virksomheders side, der er omfattet af traktatens artikel 85, stk. 1, kan udelukkes.

Sagens omkostninger

16 De udgifter, der er afholdt af den belgiske, den danske, den tyske, den graeske, den spanske og den franske regering, Irland, den italienske, den nederlandske og den portugisiske regering samt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank Arnhem ved kendelse af 5. september 1991, for ret:

EOEF-traktatens artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 2, og artikel 85 er ikke til hinder for, at statslige retsforskrifter forbyder forsikringsselskaber ° uanset om de samarbejder med forsikringsformidlere ° samt forsikringsformidlere at indroemme forsikringstagerne eller andre, til fordel for hvem en forsikringsaftale indgaas, oekonomiske fordele, naar enhver sammenhaeng med en adfaerd fra virksomheders side, der er omfattet af traktatens artikel 85, stk. 1, kan udelukkes.