61991J0206

++++

Fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° traktatens bestemmelser ° finder ikke anvendelse paa et rent internt forhold i en medlemsstat ° en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, men som aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed ° medlemmer af hans familie ikke berettiget til en social ydelse, der ellers tilkommer medlemmer af vandrende arbejdstageres familier

(EOEF-traktaten, art. 7 og art. 48, stk. 2)

Traktatens artikel 7 og artikel 48, stk. 2, samt de til gennemfoerelse heraf udstedte bestemmelser finder kun anvendelse paa forhold, der er omfattet af faellesskabsretten, i dette tilfaelde arbejdskraftens frie bevaegelighed, og herved udelukkes aktiviteter, der udgoer et rent internt forhold i en medlemsstat. Derfor kan et familiemedlem til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke paaberaabe sig faellesskabsretten for at opnaa en social fordel, som kan tilkendes vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, naar den arbejdstager, til hvis familie han hoerer, aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

1 Ved kendelse af 12. juni 1991, indgaaet til Domstolen den 1. august s.aa., har Tribunal des affaires de sécurité sociale de Bobigny (Frankrig) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 7 og artikel 48, stk. 2, af Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467) og af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstagernes ret til at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér (EFT 1970 II, s. 348).

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Ettien Koua Poirrez (herefter benaevnt "sagsoegeren i hovedsagen") og Caisse d' allocations familiales de la région parisienne, som er blevet erstattet af Caisse d' allocations familiales de la Seine-Saint-Denis (herefter benaevnt "sagsoegte i hovedsagen"), vedroerende en handicapydelse til Koua Poirrez i henhold til fransk lovgivning.

3 Sagsoegeren i hovedsagen er en ivoriansk statsborger, der i 1987 blev adopteret af B. Poirrez. Koua Poirrez' adoptivfader er en fransk statsborger, der arbejder og er bosiddende i Frankrig. Imidlertid har sagsoegeren i hovedsagen ikke paa dette grundlag opnaaet fransk statsborgerskab.

4 Koua Poirrez har ansoegt om at faa tilkendt den i artikel L. 821-1 i code de la sécurité sociale omhandlede ydelse til voksne handicappede. I medfoer af denne bestemmelse kan ydelsen til voksne handicappede paa visse betingelser tilkendes "enhver fransk statsborger eller statsborger i et land, der har undertegnet en aftale om gensidighed med hensyn til ydelser til voksne handicappede". I den Guide de l' allocataire (vejledning for ydelsesberettigede), der udgives af sagsoegte i hovedsagen, anfoeres imidlertid, at ydelsen til voksne handicappede paa de samme betingelser kan tilkendes statsborgere i EF-medlemsstaterne, samt aegtefaeller eller slaegtninge i op- eller nedstigende linje til EF-statsborgere, der har forsoergerpligt over for de paagaeldende.

5 Koua Poirrez' begaering blev afvist af sagsoegte i hovedsagen med den begrundelse, at Elfenbenskysten ikke har undertegnet en aftale om gensidighed med hensyn til ydelser til voksne handicappede. Voldgiftsudvalget ved Caisse d' allocations familiales de la région parisienne har afvist den klage, sagsoegeren i hovedsagen dernaest indbragte over denne afgoerelse.

6 Koua Poirrez anlagde derpaa sag ved Tribunal des affaires de sécurité sociale de Bobigny til proevelse af denne afgoerelse. Her gjorde han bl.a. gaeldende, at han som adoptivbarn af Poirrez burde betragtes som slaegtning i nedstigende linje til en EF-statsborger. Han har anfoert, at han i denne egenskab har ret til ydelsen til voksne handicappede og har i den forbindelse stoettet sig paa ovennaevnte Guide de l' allocataire.

7 Sagsoegte i hovedsagen har gjort gaeldende, at Guide de l' allocataire vedroerer de ovennaevnte forordninger nr. 1612/68 og nr. 1251/70. I medfoer af disse forordninger har en vandrende arbejdstagers familiemedlemmer kun ret til den naevnte ydelse, saafremt de er statsborgere i en medlemsstat.

8 Efter den nationale rets opfattelse vil den fortolkning, der er foreslaaet af Caisse d' allocations familiales, give anledning til en omvendt forskelsbehandling, idet sagsoegeren i hovedsagen ikke vil have adgang til ydelsen, idet hans adoptivfader er en fransk statsborger, der arbejder og bor i Frankrig; derimod ville han have ret til ydelsen til voksne handicappede, hvis hans adoptivfader arbejdede i en anden EF-medlemsstat end Frankrig, eller hvis han var statsborger i en anden EF-medlemsstat end Frankrig og arbejdede i Frankrig. Den nationale ret har derfor besluttet at udsaette sagen, indtil Domstolen har besvaret foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er det foreneligt med EOEF-traktatens artikel 7 og artikel 48, stk. 2, at opretholde en ordning, hvorefter ydelser i form af ydelser til voksne handicappede ikke tilkendes et familiemedlem (her et adoptivbarn) til en EF-statsborger, der er bosiddende i det land, hvori han er statsborger, med den begrundelse, at forordningerne nr. 1612/68 og nr. 1251/70 kun finder anvendelse paa vandrende EF-arbejdstagere, der ikke har statsborgerskab i bopaelslandet?"

9 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante bestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

10 Som det fremgaar af fast retspraksis, finder traktatens artikel 7 og 48 kun anvendelse paa forhold, der er omfattet af faellesskabsretten, nemlig i det foreliggende tilfaelde arbejdskraftens frie bevaegelighed (jf. bl.a. dom af 27.10.1982, forenede sager 35/82 og 36/82, Morson, Sml. s. 3723, praemis 15 og 16).

11 Paa samme maade vil forordninger, der er udstedt til gennemfoerelse af disse bestemmelser, ikke kunne finde anvendelse paa aktiviteter, der ikke har tilknytning til nogen af de forhold, der omhandles i faellesskabsretten, og som udgoer et rent internt forhold i en medlemsstat (jf. dom af 17.12.1987, sag 147/87, Zaoui, Sml. s. 5511, praemis 15, og dom af 22.9.1992, C-153/91, Petit, Sml. I, s. 4973, praemis 8).

12 Foelgelig kan faellesskabsbestemmelserne vedroerende arbejdskraftens frie bevaegelighed ikke finde anvendelse paa en arbejdstagers forhold, naar denne aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

13 Saaledes kan et familiemedlem til en arbejdstager, der er EF-statsborger, ikke paaberaabe sig faellesskabsretten for at opnaa en social fordel, som kan tilkendes vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, naar den arbejdstager, til hvis familie han hoerer, aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

14 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at sagsoegerens adoptivfader er en fransk statsborger, som altid har vaeret bosiddende i Frankrig og kun har arbejdet paa denne medlemsstats omraade.

15 Det af den nationale ret forelagte spoergsmaal skal derfor besvares med, at EOEF-traktatens artikel 7 og artikel 48, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at bestemmelserne ikke er til hinder for, at ydelser efter en medlemsstats lovgivning, saasom ydelser til voksne handicappede, ikke kan tilkendes et familiemedlem til en EF-statsborger, der aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

Sagens omkostninger

16 De udgifter, der er afholdt af den franske og den tyske regering, af Det Forenede Kongerige samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt den af Tribunal des affaires de sécurité sociale de Bobigny (Frankrig) ved kendelse af 12. juni 1991, for ret:

EOEF-traktatens artikel 7 og artikel 48, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at bestemmelserne ikke er til hinder for, at ydelser efter en medlemsstats lovgivning, saasom ydelser til voksne handicappede, ikke kan tilkendes et familiemedlem til en EF-statsborger, der aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.