61991J0200

++++

1. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° loen ° begreb ° efterladtepension, der udbetales i henhold til en privat erhvervstilknyttet ordning ° omfattet ° ordning oprettet i form af en "trust" ° saavel arbejdstagerne som deres ydelsesberettigede paaroerende kan paaberaabe sig artikel 119' s direkte virkning over for "the trustees"

(EOEF-traktaten, art. 119)

2. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° traktatens artikel 119 ° direkte virkning ° privat erhvervstilknyttet pensionsordning, der er oprettet i form af en "trust", og for hvilken der gaelder regler, som er uforenelige med ligeloensprincippet ° ikke tilladt ° arbejdsgivernes, "the trustees' " og de nationale retsinstansers forpligtelser

(EOEF-traktaten, art. 119)

3. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° traktatens artikel 119 ° anvendelse paa private erhvervstilknyttede pensionsordninger ° afgoerelse i dom af 17. maj 1990 i sag C-262/88 ° virkningerne begraenset til ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter afsigelsen af den naevnte dom ° ydelser, der ikke afhaenger af, hvor laenge den paagaeldende faktisk har vaeret beskaeftiget, og efterladtepensioner ° retten til ligebehandling afhaengig af, hvornaar den udloesende omstaendighed er indtruffet ° indroemmelse af samme fordele for de ugunstigt stillede arbejdstagere som for andre arbejdstagere, for saa vidt angaar perioden mellem den 17. maj 1990 og gennemfoerelsen af foranstaltninger, der tilvejebringer ligebehandling ° tilvejebringelse af ligebehandling for fremtiden ved ophaevelse af tidligere indroemmede fordele ° tilladt

(EOEF-traktaten, art. 119)

4. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° traktatens artikel 119 ° anvendelsesomraade ° erhvervstilknyttede pensionsordninger, som ikke er "contracted-out" ° omfattet ° virkningerne begraenset til ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter afsigelsen af dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88

(EOEF-traktaten, art. 119)

5. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° loen° begreb ° arbejdsgiverbidrag, der indbetales i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede ° ikke omfattet ° forskelle i stoerrelsen af engangsydelser eller beloeb, der traeder i stedet for ydelserne, som foelge af anvendelse af aktuarmaessige faktorer i forbindelse med finansieringen ° tilladt

(EOEF-traktaten, art. 119)

6. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° loen ° begreb ° supplerende ydelser, der udbetales af en privat erhvervstilknyttet ordning, til gengaeld for frivilligt indbetalte bidrag fra arbejdstagerne ° ikke omfattet

(EOEF-traktaten, art. 119)

7. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° overfoersel af pensionsrettigheder fra en privat erhvervstilknyttet pensionsordning til en anden paa grund af, at arbejdstageren overgaar til anden ansaettelse ° sidstnaevnte ordnings forpligtelse til at kompensere for, at det overfoerte beloeb er utilstraekkeligt paa grund af en forskelsbehandling, gennem en forhoejelse af ydelserne ° forpligtelsen begraenset til ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88

(EOEF-traktaten, art. 119)

8. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° traktatens artikel 119 ° anvendelsesomraade ° private erhvervstilknyttede pensionsordninger, som kun har medlemmer af det ene koen ° ikke omfattet

(EOEF-traktaten, art. 119)

1. Saavel arbejdstagerne som deres ydelsesberettigede paaroerende kan paaberaabe sig den direkte virkning af traktatens artikel 119 over for en erhvervstilknyttet pensionsordnings "trustees", som har pligt til at overholde ligebehandlingsprincippet inden for rammerne af deres befoejelser og forpligtelser som fastlagt i trustens stiftelsesdokument.

Dette er en foelge af, at en efterladtepension, der udbetales i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning, er omfattet af artikel 119, idet den omstaendighed, at en saadan pension pr. definition ikke udbetales til arbejdstageren, men til den efterladte, ikke kan afsvaekke denne fortolkning, eftersom en saadan ydelse er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes aegtefaelle var tilsluttet ordningen, saaledes at den efterladte erhverver retten til pensionen som led i arbejdsforholdet mellem arbejdsgiveren og aegtefaellen, og pensionen udbetales til den efterladte som foelge af aegtefaellens arbejdsforhold. Endvidere skal "the trustees" ° skoent de ikke har noget at goere med arbejdsforholdet ° udbetale ydelser, som ikke af den grund mister deres karakter af loen i artikel 119' s forstand. Denne artikels effektive virkning ville i hoej grad blive svaekket, og det ville have saerdeles uheldige foelger for den retsbeskyttelse, der er noedvendig for en virkelig ligebehandling, hvis en arbejdstager eller dennes ydelsesberettigede paaroerende kun kunne paaberaabe sig bestemmelsen over for arbejdsgiveren og ikke over for "the trustees", som det udtrykkelig er paalagt at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser.

2. Da traktatens artikel 119 er ufravigelig, kan der ikke gives arbejdsgiverne og "the trustees" adgang til at paaberaabe sig de for pensionsordningen gaeldende regler, bestemmelserne i trustens stiftelsesdokument eller eventuelle vanskeligheder, der skyldes, at de midler, "the trustees" bestyrer, er utilstraekkelige, for saaledes at unddrage sig deres forpligtelse til at sikre ligebehandling med hensyn til loen.

Hvis de regler i national ret, der finder anvendelse paa omraadet, forbyder dem at handle uden for rammerne af deres befoejelser eller at tilsidesaette bestemmelser i trustens stiftelsesdokument, har arbejdsgiverne og "the trustees" pligt til at anvende alle de midler, der findes i national ret, for at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes. Som eksempel herpaa kan naevnes indbringelse af sagen for de nationale domstole, specielt naar disses mellemkomst er noedvendig, for at der kan foretages aendringer i bestemmelserne vedroerende pensionsordningen eller i trustens stiftelsesdokument.

Det er nemlig medlemsstaternes nationale retter, der skal sikre borgerne den retsbeskyttelse, som foelger af den direkte virkning af traktatens bestemmelser. Med henblik herpaa tilkommer det dem, specielt inden for artikel 119' s omraade, at soerge for en korrekt gennemfoerelse af denne artikel under hensyntagen til det ansvar, der paahviler arbejdsgiverne og "the trustees" i medfoer af reglerne i national ret, at fortolke og anvende de gaeldende nationale bestemmelser i overensstemmelse med faellesskabsretten under fuld udnyttelse af det skoen, de raader over i henhold til national ret, og ° saafremt en saadan overensstemmelse ikke kan opnaas ad fortolkningsvejen ° at lade enhver modstaaende internretlig forskrift vaere retligt uvirksom.

3. I kraft af dommen i Barber-sagen, sag C-262/88, kan den direkte virkning af traktatens artikel 119 kun paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner, for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 ° dvs. at arbejdsgiverne og "the trustees" ikke har pligt til at sikre ligebehandling med hensyn til disse ydelser ° medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende ° som anfoert i dommen ° forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse. Begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen gaelder kun for ydelser, som ikke afhaenger af, hvor laenge den paagaeldende faktisk har vaeret beskaeftiget, saafremt den udloesende omstaendighed indtraf foer domsafsigelsen.

En efterladt kan ligeledes kun kraeve ligebehandling paa dette omraade for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, idet efterladtepensionen er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes aegtefaelle var tilsluttet den erhvervstilknyttede ordning.

Naar foerst Domstolen har fastslaaet, at der foreligger forskelsbehandling med hensyn til loen, og saa laenge pensionskassen ikke har truffet foranstaltninger til at tilvejebringe ligebehandling, kan artikel 119 kun sikres overholdt ved at give de ugunstigt stillede arbejdstagere de samme fordele, som de oevrige arbejdstagere har.

For saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter det tidspunkt, hvor de regler, der skal ophaeve forskelsbehandlingen, er traadt i kraft, er artikel 119 derimod ikke til hinder for, at ligebehandling tilvejebringes ved at begraense fordelene for de privilegerede personer, idet artiklen kun forlanger, at maend og kvinder modtager samme loen for samme arbejde, ikke, at loennen skal ligge paa et bestemt niveau.

4. Erhvervstilknyttede pensionsordninger, som ikke er "contracted-out", er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119, hvilket har til foelge, at de er undergivet principperne i dommen af 17. maj 1990 i Barber-sagen, sag C-262/88, specielt begraensningen af dens tidsmaessige virkninger.

Disse ordninger er nemlig et resultat af en overenskomst mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne eller deres repraesentanter eller af arbejdsgiverens ensidige afgoerelse. De finansieres udelukkende af arbejdsgiveren eller af arbejdsgiveren og arbejdstagerne i faellesskab, uden at det offentlige deltager i finansieringen. De finder ikke obligatorisk anvendelse paa generelle kategorier af arbejdstagere, men vedroerer kun arbejdstagere beskaeftiget i visse virksomheder, saaledes at tilslutningen til disse ordninger noedvendigvis er en foelge af ansaettelsesforholdet til en bestemt arbejdsgiver, og skoent de er oprettet i henhold til den nationale lovgivning, er de undergivet deres egne regler. Desuden blev der i Barber-dommen for foerste gang taget stilling til spoergsmaalet om, hvorledes en ulige behandling, der beror paa, at pensionsalderen er forskellig for de to koen, skal bedoemmes efter artikel 119, og en saadan differentiering genfindes i alle former for erhvervstilknyttede pensionsordninger og har samme diskriminerende virkninger.

5. Selv om saavel den pension, som arbejdsgiveren forpligter sig til at udbetale til den ansatte med et bestemt beloeb i henhold til en privat erhvervstilknyttet pensionsordning, som arbejdstagernes bidrag til ordningen er omfattet af begrebet loen, jf. traktatens artikel 119, forholder det sig anderledes med hensyn til arbejdsgiverbidragene, som skal sikre, at der er det noedvendige finansielle grundlag for pensionstilsagnene, saaledes at pensionerne kan udbetales engang i fremtiden. I saadanne funderede ordninger indgaar der nemlig aktuarmaessige faktorer, saasom kvindernes laengere gennemsnitslevetid, som foerer til, at de arbejdsgiverbidrag, der er noedvendige for at sikre maend og kvinder lige store pensioner, er hoejere for sidstnaevntes vedkommende.

Heraf foelger, at det heller ikke er omfattet af artikel 119' s anvendelsesomraade, at der er forskelle mellem arbejdstagerne af de to koen, naar pensionen efter en saadan ordning konverteres til en engangsydelse eller afloeses af en pension, der senere skal udbetales til en ydelsesberettiget paaroerende, mod, at der gives afkald paa en del af pensionen, eller den saettes ned i tilfaelde af foertidspension, eller naar pensionsrettighederne overfoeres til en anden ordning. Disse forskelle er nemlig kun en foelge af den maade, ordningerne finansieres paa, idet der heri noedvendigvis indgaar aktuarmaessige faktorer.

6. Ligebehandlingsprincippet i traktatens artikel 119 finder anvendelse paa alle pensionsydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede ordninger, uden at der er grund til at opstille en sondring, alt efter, om ydelserne kan henfoeres til arbejdsgivernes eller arbejdstagernes bidrag. Naar en erhvervstilknyttet pensionsordning blot stiller de noedvendige administrative rammer til raadighed for de tilsluttede, for at de gennem frivilligt indbetalte bidrag kan opnaa supplerende ydelser, falder disse ydelser ikke ind under anvendelsesomraadet for artikel 119.

7. En pensionskasse er, naar pensionsrettigheder overfoeres til den fra en anden erhvervstilknyttet pensionsordning paa grund af, at arbejdstageren overgaar til anden ansaettelse, forpligtet til, paa det tidspunkt hvor arbejdstageren naar pensionsalderen, at forhoeje de ydelser, den ved at acceptere overfoerslen af rettighederne har forpligtet sig til at udbetale til ham, for at ophaeve de virkninger i strid med artikel 119, som det har for arbejdstageren, at det overfoerte beloeb er utilstraekkeligt paa grund af den forskelsbehandling, der har fundet sted inden for rammerne af pensionsordningen.

Tilslutningen til den nye ordning ° med overfoerslen af de optjente rettigheder ° som foelge af overgangen til anden beskaeftigelse, kan ikke bevirke, at arbejdstageren mister sine rettigheder i henhold til den naevnte artikel.

Eftersom Domstolen imidlertid i dommen af 17. maj 1990 i Barber-sagen, sag C-262/88, har begraenset den direkte virkning af artikel 119 paa den maade, at bestemmelsen kun kan paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter dommens afsigelse, er hverken den pensionskasse, som har overfoert rettighederne, eller den, de er overfoert til, forpligtet til finansielt at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at tilvejebringe ligestilling for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder foer den 17. maj 1990.

8. En arbejdstager kan ikke paaberaabe sig artikel 119 til stoette for krav om loen, som han kunne have krav paa, hvis han tilhoerte det andet koen, naar der ikke er eller tidligere har vaeret arbejdstagere af det andet koen i den paagaeldende virksomhed, som udfoerer eller har udfoert et tilsvarende arbejde. I saa fald kan hovedkriteriet for, om der foreligger ligebehandling med hensyn til loen, som er, at der opnaas samme loen for samme arbejde, nemlig ikke anvendes.

Heraf foelger, at artikel 119 ikke finder anvendelse paa erhvervstilknyttede pensionsordninger, som altid kun har haft medlemmer af det ene koen.

1 Ved kendelse af 23. juli 1991 indgaaet til Domstolen den 31. juli s.aa. har High Court of England and Wales, Chancery Division, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 119 og Domstolens dom af 17. maj 1990 i Barber-sagen (sag C-262/88, Sml. I, s. 1889, herefter benaevnt "Barber-dommen") for saa vidt angaar begraensningen af dommens tidsmaessige virkninger.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en "representative action" i henhold til Rules of the Supreme Court (O.a.: en sag, der anlaegges af eller mod en eller flere personer som repraesentanter for en stoerre gruppe). Sagen er anlagt ved High Court af Coloroll Pension Trustees Ltd.

3 I henhold til en raekke dokumenter vedroerende stiftelse af en "trust", som er den retlige organisationsform, der saedvanligvis anvendes for erhvervstilknyttede pensionsordninger i Det Forenede Kongerige, forvalter Coloroll Pension Trustees Ltd som "trustee" aktiverne i de kasser, de forskellige selskaber i Coloroll-koncernen har oprettet for deres ansatte med det saerlige formaal at udbetale pensioner og andre ydelser, som arbejdsgiveren har givet tilsagn om.

4 Coloroll' s pensionsordninger er, for saa vidt angaar hovedydelserne, "ydelsesdefinerede" ordninger (defined benefit/final salary schemes), som sikrer de ansatte udbetaling af en bestemt pension, der svarer til 1/60 af deres slutloen for hvert aars ansaettelse, fra det tidspunkt, hvor de naar den normale pensionsalder, dvs. 65 aar for maend og 60 aar for kvinder.

5 Paa visse betingelser har medlemmerne af pensionskasserne mulighed for at gaa paa pension, foer de naar denne alder, og straks at modtage en pension, der er nedsat under henvisning til aktuarmaessige faktorer, der er forskellige for maend og kvinder, idet kvinder statistisk har en laengere gennemsnitslevetid end maend.

D6 Disse aktuarmaessige faktorer anvendes ogsaa ved fastsaettelsen af en raekke beloeb ° der er forskellige, alt efter om der er tale om en mand eller en kvinde ° i tilfaelde hvor et medlem vaelger helt eller delvis at faa udbetalt en engangsydelse i stedet for en pension, i tilfaelde hvor der gives afkald paa en del af pensionen imod, at der senere udbetales en pension af samme vaerdi som den del, der er givet afkald paa, til aegtefaellen eller til en anden person, der forsoerges af medlemmet, og i tilfaelde hvor optjente pensionsrettigheder overfoeres til en anden pensionskasse eller til et forsikringsselskab.

7 Efter alle ordningerne kan aegtefaeller og personer, der forsoerges af medlemmerne, selv blive berettiget til pension, idet det dog i nogle tilfaelde kun er enker eller personer, der forsoerges af mandlige medlemmer, der kan faa udbetalt denne ydelse.

8 Med hensyn til finansieringen af ordningerne gaelder, at de beror paa bidragsbetaling i den forstand, at de ikke blot finansieres ved hjaelp af bidrag fra arbejdsgiveren, men ogsaa ved hjaelp af bidrag fra de ansatte.

9 De ansattes bidrag svarer til en procentdel af deres loen og er det samme for alle, baade mandlige og kvindelige arbejdstagere, som ogsaa har mulighed for frivilligt at indbetale ekstraordinaere bidrag med henblik paa at opnaa supplerende ydelser, som beregnes saerskilt, og som der goeres saerskilt regnskab for.

10 Derimod aendres arbejdsgiverbidragene, beregnet under ét, efterhaanden, saaledes at udgifterne til de pensioner, der er givet tilsagn om, kan daekkes. Desuden er de hoejere for kvindelige arbejdstagere end for mandlige, fordi der i forbindelse med en funderet ordning tages hensyn til aktuarmaessige faktorer, der bygger paa, at gennemsnitslevetiden er forskellig for maend og kvinder.

11 Med en enkelt undtagelse er alle Coloroll-koncernens pensionsordninger ifoelge aftale undtaget fra den statslige indtaegtsbestemte pensionsordning ("contracted-out" of the State Earnings Related Pension Scheme, herefter benaevnt "SERPS"). En pension, der udbetales i henhold til denne nationale ordning, supplerer den lovbestemte pensions grundbeloeb imod betaling af bidrag til den nationale ordning. At ordningerne er "contracted-out" vil sige, at Coloroll-ordningerne traeder i stedet for den nationale pensionsordning, for saa vidt angaar den del af bidragene og ydelserne, der staar i forbindelse med den enkelte ansattes loen. De tilsluttede betaler derfor kun nedsatte bidrag til den nationale ordning ° beregnet under hensyn til statens forventede besparelser ° samtidig med at de betaler bidrag til den erhvervstilknyttede ordning, idet det dog skal sikres, at de samlede ydelser, som personer, der er tilsluttet den erhvervstilknyttede ordning, modtager, svarer til de ydelser, de ville modtage fra SERPS, hvis de var omfattet af denne ordning.

12 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at "the trustees" efter Coloroll-koncernens oekonomiske sammenbrud i 1990, og efter at der var udpeget "administrative receivers" (bestyrere) for visse af selskaberne i koncernen, skal likvidere pensionskasserne og afhaende aktiverne. Dette kraever, at der foretages en endelig opgoerelse af alle pensionskassernes forpligtelser, at aktiverne anvendes til at udrede pensioner og andre ydelser, og at eventuelle overskydende aktiver afhaendes.

13 Da "the trustees" skal afgoere flere hundrede tilfaelde, hvor medlemmer goer krav paa pensioner og en raekke forskellige ydelser, har de rejst spoergsmaal om, hvorvidt de ° i oevrigt ret detaljerede ° regler i trustens stiftelsesdokumenter er forenelige med traktatens artikel 119, saaledes som den er fortolket i Barber-dommen, og specielt hvorledes den tidsmaessige begraensning af denne bestemmelses direkte virkning, som blev fastsat i Barber-dommen, skal bringes i anvendelse i den foreliggende sag.

14 Som anfoert ovenfor skal der ifoelge alle de omhandlede ordninger anvendes forskellige regler for maend og kvinder, hvad enten der er tale om den normale pensionsalder eller de aktuarmaessige faktorer, der finder anvendelse i tilfaelde, hvor der er adgang til at vaelge en kapitalisering af ydelserne. Endvidere er det et karakteristisk traek ved to af ordningerne, at der ikke er tilsluttet kvinder.

15 Paa denne baggrund besluttede "the trustees" at anlaegge en "representative action" ved High Court, for at denne retsinstans som led i sin generelle kompetence til at foere tilsyn med trusts kunne give dem de fornoedne anvisninger. Med henblik herpaa udpegede "the trustees", som er sagsoegere i sagen, som sagsoegte en raekke personer, der er udvalgt saaledes, at de repraesenterer de forskellige interesser, som goer sig gaeldende.

16 High Court fandt det herefter hensigtsmaessigt at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1. 1) Kan den direkte virkning af artikel 119 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paaberaabes a) af arbejdstagerne og b) af deres ydelsesberettigede paaroerende, for saa vidt angaar krav paa ydelser i henhold til en pensionsordning, naar kravene ikke fremsaettes over for arbejdsgiveren, men over for ordningens 'trustees' ?

2) Kan den direkte virkning af artikel 119 paaberaabes over for en pensionskasse a) af arbejdstagerne og b) af deres ydelsesberettigede paaroerende

i) til stoette for et krav om, at 'the trustees' administrerer ordningen, som om bestemmelserne i de for ordningen gaeldende regler var blevet aendret (uanset deres faktiske ordlyd), saaledes at de afspejler ligeloensprincippet i artikel 119, idet de sikrer, at de ydelser, der i henhold til ordningen skal udbetales til arbejdstagerne og/eller deres ydelsesberettigede paaroerende bliver gjort ensartede,

ii) eller til stoette for et krav om, at arbejdsgiveren (hvis denne stadig eksisterer) og/eller 'the trustees' anvender de befoejelser, de maatte have, til ° enten i kraft af en aendring af de for ordningen gaeldende regler eller paa anden maade ° at sikre, at de ydelser, der skal udbetales i henhold til ordningen, afspejler ligeloensprincippet,

og, hvis svaret paa i) eller ii) er bekraeftende,

iii) kraeves det da ifoelge lighedsgrundsaetningen, at ydelserne til det ugunstigt stillede koen forhoejes i alle tilfaelde, eller er det foreneligt med artikel 119, at ydelserne til det andet koen nedsaettes?

3) Hvis den direkte virkning af artikel 119 kan paaberaabes baade over for arbejdsgiveren og over for ordningens 'trustees' , hvilket forhold bestaar der da mellem pensionskassens forpligtelser og arbejdsgiverens forpligtelser? Det oenskes navnlig oplyst,

i) om der kan stilles krav om, at arbejdsgiveren indbetaler yderligere beloeb til ordningens 'trustees' ,

ii) om arbejdsgiveren, naar trusten har overskydende aktiver, kan stille krav om, at forpligtelser i medfoer af artikel 119 foerst indfries, alt efter omstaendighederne helt eller delvis, ved hjaelp af de overskydende aktiver,

iii) om 'the trustees' skal afdaekke eventuelle yderligere pensionsrettigheder i pensionskassens aktiver, naar der ikke er blevet fremsat krav over for arbejdsgiveren, eller naar arbejdsgiveren ikke har taget skridt til at opfylde eller afdaekke et saadant krav?

4) Har det betydning for svarene paa afsnit 1), 2) og 3) i dette spoergsmaal (og i givet fald hvilken betydning), om

a) de midler, 'the trustees' bestyrer, er utilstraekkelige til fuldt ud at daekke udgifterne ved at goere ydelserne ensartede, saaledes at de afspejler ligeloensprincippet i artikel 119, eller

b) arbejdsgiveren er ude af stand til at stille yderligere midler til raadighed for ordningens 'trustees' , eller

c) det forhold, at ydelserne goeres ensartede, faar eller kan faa den virkning, at der kun opnaas lighed for én kategori af pensionsberettigede (f.eks. personer, der modtager pension), hvis ydelserne til en anden kategori (f.eks. medlemmer af pensionskassen, som stadig er i beskaeftigelse) nedsaettes?

2. Noejagtig hvilken virkning med hensyn til krav paa ydelser i henhold til en 'contracted-out' ordning har punkt 5 i konklusionen i dommen i sag C-262/88, Barber (dom af 17.5.1990, EFT C 146 af 15.6.1990, s. 8), hvorefter 'den direkte virkning af traktatens artikel 119 ikke [kan] paaberaabes til stoette for krav om tilkendelse af pensionsret fra et tidspunkt, der ligger forud for afsigelsen af naervaerende dom, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til gaeldende national ret' ? Det oenskes navnlig oplyst (dog ikke for saa vidt angaar sager, der er anlagt foer det tidspunkt, hvor dommen i Barber-sagen blev afsagt), om

1) den direkte virkning af EOEF-traktatens artikel 119 kun kan paaberaabes af arbejdstagerne til stoette for et saadant krav

a) for saa vidt angaar ansaettelse den 17. maj 1990 (dommens dato) eller i tiden derefter,

b) eller ogsaa for saa vidt angaar ansaettelse foer den 17. maj 1990, og i bekraeftende fald for hele den periode, hvor den paagaeldende har vaeret ansat, eller en del af den og i givet fald hvilken del?

2) Hvis svaret paa spoergsmaal 1) er b), kan den direkte virkning af EOEF-traktatens artikel 119 da kun paaberaabes til stoette for et saadant krav

a) af arbejdstagere, hvis ansaettelse, som er omfattet af ordningen, ophoerte den 17. maj 1990 eller derefter,

b) eller ogsaa af arbejdstagere

i) hvis ansaettelse, som er omfattet af ordningen, ophoerte foer den 17. maj 1990, og som i henhold til de for ordningen gaeldende regler var berettigede til at faa udbetalt pensionsydelser foer den 17. maj 1990,

ii) hvis ansaettelse, som er omfattet af ordningen, ophoerte foer den 17. maj 1990, men som i henhold til de for ordningen gaeldende regler foerst var berettigede til at faa udbetalt pensionsydelser (en opsat pension) den 17. maj 1990 eller derefter?

3) Hvis svaret paa spoergsmaal 2) er b) i), kan den direkte virkning af artikel 119 da kun paaberaabes af saadanne arbejdstagere, for saa vidt angaar pensionsydelser, der skal udbetales den 17. maj 1990 eller derefter, eller ogsaa for saa vidt angaar pensionsydelser, som skulle udbetales foer dette tidspunkt?

4) Gaelder de principper, der opstilles som svar paa spoergsmaal 1)-3), ligeledes for krav paa ydelser, der fremsaettes af ydelsesberettigede paaroerende? Det oenskes navnlig oplyst, i hvilket omfang og for hvilke ansaettelsesperioder enker og enkemaend, a) som har mistet deres aegtefaelle den 17. maj 1990 eller derefter, og b) som har mistet deres aegtefaelle foer den 17. maj 1990, er berettigede til at paaberaabe sig den direkte virkning af artikel 119 til stoette for krav paa ydelser til efterladte?

5) Gaelder de principper, der opstilles som svar paa spoergsmaal 1)-4), og i givet fald paa hvilken maade, for ydelser, som ikke afhaenger af, hvor laenge den paagaeldende faktisk har vaeret ansat i en pensionsgivende stilling?

3. Gaelder de principper, der opstilles som svar paa spoergsmaal 2, ligeledes for saa vidt angaar ordninger og ansaettelsesperioder, som ikke er 'contracted-out' ?

4. Er det foreneligt med artikel 119 i henhold til en pensionsordning at udbetale ydelser eller andre beloeb, der beregnes under henvisning til aktuarmaessige faktorer (herunder navnlig aktuarmaessige prognoser med hensyn til den forventede levealder), som foerer til forskellige resultater for maend og kvinder? Det oenskes navnlig oplyst

a) om saadanne faktorer kan anvendes ved beregningen af de ydelser, der skal udbetales til en arbejdstager,

i) for saa vidt angaar det kontantbeloeb, der kommer til udbetaling ved en konvertering af en del af den aarlige pension,

ii) for saa vidt angaar en pension, der senere skal udbetales til en ydelsesberettiget paaroerende, mod at der gives afkald paa en del af den aarlige pension,

iii) som en nedsat pension, naar den ansatte vaelger at gaa paa foertidspension og begynde at modtage pensionsydelser foer den normale pensionsalder?

b) Naar en pensionsordnings 'trustees' betaler et beloeb til tredjemand for at sikre, at denne udbetaler pensionsydelser til en arbejdstager eller til en ydelsesberettiget paaroerende, for hvem beloebet betales, er 'the trustees' da berettigede til eller skal de

i) betale et beloeb, som er lige stort for maend og kvinder, men for hvilket der kan erhverves pensionsydelser, som ikke er lige store for maend og kvinder,

ii) anvende en anden fremgangsmaade eller andre fremgangsmaader (og i givet fald hvilken eller hvilke)?

c) Paa baggrund af svarene paa a) og b), sammenholdt med svarene paa spoergsmaal 2, skal en ordnings 'trustees' da tage de beregninger, der er foretaget under henvisning til saadanne aktuarmaessige faktorer, op til fornyet undersoegelse og omberegning for saa vidt angaar begivenheder, der ligger forud for den 17. maj 1990, og i bekraeftende fald for hvilken periode?

5. 1) Under omstaendigheder, hvor en ordning ikke udelukkende finansieres ved hjaelp af arbejdsgiverbidrag, men ogsaa af bidrag fra arbejdstagerne, hvad enten der er tale om i) bidrag, som arbejdstagerne skal betale i henhold til de for ordningen gaeldende regler og/eller ii) frivillige bidrag ud over dem, de skal betale i henhold til de for ordningen gaeldende regler, gaelder lighedsgrundsaetningen i artikel 119 da

a) kun for ydelser, der skal betales af de af pensionskassens aktiver, som kan henfoeres til arbejdsgiverbidragene,

b) eller ogsaa for ydelser, der skal betales af de af pensionskassens aktiver, som kan henfoeres til i) normale bidrag til ordningen og/eller ii) ekstraordinaere, frivillige bidrag?

2) Naar en arbejdstager er overgaaet fra en pensionskasse til en anden (f.eks. i forbindelse med overgang til anden ansaettelse), og sidstnaevnte pensionskasse har paataget sig forpligtelsen til at udbetale ydelser, mod at den foerstnaevnte pensionskasses 'trustees' overfoerer et beloeb, finder artikel 119 da anvendelse, saaledes at pensionskassen skal forhoeje disse ydelser, naar det er noedvendigt for at afspejle lighedsgrundsaetningen? I bekraeftende fald, hvorledes skal de principper, der er opstillet som svar paa spoergsmaal 2, da anvendes under saadanne omstaendigheder?

6. Finder artikel 119 anvendelse paa pensionskasser, som til enhver tid kun har haft medlemmer af det ene koen, saaledes at et medlem er berettiget til de yderligere ydelser, som medlemmet ville have vaeret berettiget til som foelge af artikel 119, hvis ordningen havde haft et eller flere medlemmer af det andet koen?"

Foerste spoergsmaal, foerste led

17 Med det foerste spoergsmaals foerste led oensker High Court oplyst, dels om arbejdstagerens ydelsesberettigede paaroerende ligesom arbejdstageren selv kan paaberaabe sig den direkte virkning af traktatens artikel 119, dels om artiklen kan paaberaabes, ikke alene over for arbejdsgiveren, men ogsaa over for en erhvervstilknyttet pensionsordnings "trustees".

18 Med hensyn til den foerste del af spoergsmaalet bemaerkes, at Domstolen i dommen af 6. oktober 1993 i Ten Oever-sagen (sag C-109/91, Sml. I, s. 4879) fastslog, at en efterladtepension, der udbetales i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning, er omfattet af artikel 119. Domstolen udtalte desuden, at den omstaendighed, at en saadan pension pr. definition ikke udbetales til arbejdstageren, men til den efterladte, ikke kan afsvaekke denne fortolkning, eftersom en saadan ydelse er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes aegtefaelle var tilsluttet ordningen, saaledes at den efterladte erhverver retten til pensionen som led i arbejdsforholdet mellem arbejdsgiveren og aegtefaellen, og pensionen udbetales til den efterladte som foelge af aegtefaellens arbejdsforhold (praemis 13).

19 Heraf foelger, at eftersom retten til at faa udbetalt en efterladtepension opstaar paa det tidspunkt, hvor den arbejdstager, som er tilsluttet ordningen, afgaar ved doeden, er den efterladte den eneste, der kan goere denne ret gaeldende. At naegte den efterladte mulighed herfor ville vaere ensbetydende med at fratage artikel 119 dens effektive virkning for saa vidt angaar efterladtepensioner.

20 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt artikel 119 kan paaberaabes over for en erhvervstilknyttet pensionsordnings "trustees", bemaerkes, at Domstolen i Barber-dommen ° efter at have fastslaaet, at pensioner, der udbetales i henhold til saadanne ordninger, er omfattet af artikel 119 ° udtalte, at dette ogsaa gaelder, selv om ordningen er oprettet i form af en "trust" og administreres af "trustees", som formelt er uafhaengige af arbejdsgiveren, eftersom artikel 119 ogsaa finder anvendelse paa ydelser, som modtages indirekte fra arbejdsgiveren (praemis 28 og 29).

21 Arbejdsgiveren kan derfor ikke unddrage sig de forpligtelser, der paahviler ham i henhold til artikel 119, ved at vaelge en trust som den retlige organisationsform for oprettelsen af en erhvervstilknyttet pensionsordning.

22 Hvad "the trustees" angaar, skal de ° skoent de ikke har noget at goere med arbejdsforholdet ° udbetale ydelser, som ikke af den grund mister deres karakter af loen i artikel 119' s forstand. De har foelgelig pligt til at goere alt, hvad der ligger inden for deres befoejelser, for at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes paa dette omraade.

23 Ganske vist er de forpligtelser, "the trustees" har over for de personer, der er tilsluttet ordningen, og deres ydelsesberettigede paaroerende, fastlagt i trustens stiftelsesdokument, som er underlagt reglerne i national ret. Som Det Forenede Kongerige med rette har gjort gaeldende, ville artikel 119' s effektive virkning imidlertid i hoej grad blive svaekket, og det ville have saerdeles uheldige foelger for den retsbeskyttelse, der er noedvendig for en virkelig ligebehandling, hvis en arbejdstager eller dennes ydelsesberettigede paaroerende kun kunne paaberaabe sig bestemmelsen over for arbejdsgiveren og ikke over for "the trustees", som det udtrykkelig er paalagt at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser.

24 Det foerste spoergsmaals foerste led maa herefter besvares med, at saavel arbejdstagerne som deres ydelsesberettigede paaroerende kan paaberaabe sig den direkte virkning af traktatens artikel 119 over for en erhvervstilknyttet pensionsordnings "trustees", som har pligt til at overholde ligebehandlingsprincippet under udoevelsen af deres befoejelser og forpligtelser som fastlagt i trustens stiftelsesdokument.

Foerste spoergsmaal, andet led

25 Med det foerste spoergsmaals andet led oensker den nationale ret oplyst, om "the trustees", naar visse af de for ordningen gaeldende regler er uforenelige med ligeloensprincippet, skal administrere ordningen saaledes, at de ser bort fra disse regler, eller om arbejdsgiveren og "the trustees" skal aendre dem for at goere dem forenelige med artikel 119. Retten oensker desuden oplyst, om den eneste maade at tilvejebringe ligebehandling paa i alle tilfaelde er at forhoeje ydelserne til det ugunstigt stillede koen, eller om ligebehandling ogsaa kan opnaas ved at nedsaette ydelserne til den privilegerede gruppe.

26 Med hensyn til spoergsmaalets foerste del bemaerkes, at ligeloensprincippet hoerer til Faellesskabets grundlag, og at artikel 119 skaber rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte. Da bestemmelsen er ufravigelig, gaelder forbuddet mod forskelsbehandling mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere ikke blot for de offentlige myndigheder, men tillige for aftaler mellem borgerne og for alle overenskomster, som kollektivt regulerer loennet arbejde (jf. dom af 8.4.1976, sag 43/75, Defrenne, Sml. s. 455, praemis 12 og 39).

27 Under disse omstaendigheder kan der ikke gives arbejdsgiverne og "the trustees" adgang til at paaberaabe sig de for pensionsordningen gaeldende regler eller bestemmelserne i trustens stiftelsesdokument for saaledes at unddrage sig deres forpligtelse til at sikre ligebehandling med hensyn til loen.

28 Hvis de regler i national ret, der finder anvendelse paa omraadet, forbyder dem at handle uden for rammerne af deres befoejelser eller at tilsidesaette bestemmelser i trustens stiftelsesdokument, har arbejdsgiverne og "the trustees" pligt til at anvende alle de midler, der findes i national ret, for at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes. Som eksempel herpaa kan naevnes indbringelse af sagen for de nationale domstole, specielt naar disses mellemkomst ° som det synes at vaere tilfaeldet i naervaerende sag ° er noedvendig, for at der kan foretages aendringer i bestemmelserne vedroerende pensionsordningen eller i trustens stiftelsesdokument.

29 Desuden er det ifoelge fast praksis medlemsstaternes nationale retter, der skal sikre borgerne den retsbeskyttelse, som foelger af den direkte virkning af traktatens bestemmelser (jf. dom af 19.6.1990, sag C-213/89, Factortame m.fl., Sml. I, s. 2433, praemis 19). Med henblik herpaa tilkommer det dem, specielt inden for artikel 119' s omraade, under fuld udnyttelse af det skoen, de raader over i henhold til national ret, at fortolke og anvende de gaeldende nationale bestemmelser i overensstemmelse med faellesskabsretten, og ° saafremt en saadan overensstemmelse ikke kan opnaas ad fortolkningsvejen ° at lade enhver modstaaende internretlig forskrift vaere retligt uvirksom (jf. dom af 4.2.1988, sag 157/86, Murphy m.fl., Sml. s. 673, praemis 11).

30 Med hensyn til spoergsmaalets anden del vedroerende den fremgangsmaade, der skal anvendes med henblik paa at tilvejebringe ligebehandling, bemaerkes, at Domstolen i Defrenne-dommens praemis 15 ° i forbindelse med et under hovedsagen fremsat krav om erstatning paa grund af forskelsbehandling med hensyn til loen ° udtalte, at man, fordi artikel 119 er kaedet sammen med udjaevningen af arbejdsvilkaarene paa et stadigt stigende niveau, kan se bort fra indvendingen om, at denne artikel kan overholdes paa anden maade end gennem en stigning i de laveste loenninger.

31 Desuden praeciserede Domstolen i dommen af 7. februar 1991 i Nimz-sagen (sag C-184/89, Sml. I, s. 297, praemis 18, 19 og 20), at den nationale ret har pligt til at tilsidesaette enhver national bestemmelse, der er diskriminerende, uden at den behoever at anmode om eller afvente, at bestemmelsen forinden ophaeves ved overenskomstforhandlinger eller paa en anden, i forfatningen foreskrevet maade, og ligeledes har pligt til at anvende de samme regler paa den gruppe, der stilles ugunstigt, som gaelder for de oevrige ansatte, idet disse regler er de eneste, man kan henholde sig til, naar artikel 119 ikke er korrekt gennemfoert i national ret.

32 Heraf foelger, at naar foerst Domstolen har fastslaaet, at der foreligger forskelsbehandling med hensyn til loen, og saa laenge pensionskassen ikke har truffet foranstaltninger til at tilvejebringe ligebehandling, kan artikel 119 kun sikres overholdt ved at give personer i den ugunstigt stillede gruppe de samme fordele, som personerne i den privilegerede gruppe har.

33 Det forholder sig anderledes, for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter det tidspunkt, hvor de regler, der skal ophaeve forskelsbehandlingen, er traadt i kraft, idet artikel 119 saa ikke er til hinder for foranstaltninger, som tilvejebringer ligebehandling ved at begraense fordelene for de personer, der tidligere var privilegerede. Artikel 119 forlanger nemlig blot, at maend og kvinder modtager samme loen for samme arbejde, ikke, at loennen skal ligge paa et bestemt niveau.

34 Endelig skal det for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder foer den 17. maj 1990, hvor Barber-dommen blev afsagt, blot bemaerkes, at denne dom ° som det vil blive praeciseret i det foelgende i besvarelsen af det andet spoergsmaal ° udelukkede, at artikel 119 kunne finde anvendelse paa pensionsydelser, der vedroerte disse perioder, hvorfor arbejdsgiverne og "the trustees" ikke laengere har pligt til at sikre ligebehandling med hensyn til disse ydelser.

35 Heraf foelger, at faellesskabsretten for saa vidt angaar disse perioder ikke indeholdt nogen forpligtelse, der kunne begrunde foranstaltninger, som efterfoelgende begraenser de fordele, kvinderne har haft.

36 Det foerste spoergsmaals andet led maa derfor besvares med, at selv om national ret forbyder arbejdsgiverne og "the trustees" at handle uden for rammerne af deres respektive befoejelser eller at tilsidesaette bestemmelserne i trustens stiftelsesdokument, har de pligt til at anvende alle de midler, der findes i national ret, saasom indbringelse af sagen for de nationale domstole, med henblik paa at ophaeve enhver forskelsbehandling med hensyn til loen. For saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt mellem det tidspunkt, hvor Domstolen har fastslaaet, at der foreligger forskelsbehandling, og det tidspunkt, hvor foranstaltninger til ophaevelse af forskelsbehandlingen er traadt i kraft, er det endvidere noedvendigt for en korrekt gennemfoerelse af ligeloensprincippet, at der gives de ugunstigt stillede arbejdstagere de samme fordele, som de oevrige arbejdstagere har haft. Derimod er artikel 119 ° for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter det tidspunkt, hvor de naevnte foranstaltninger er traadt i kraft ° ikke til hinder for, at ligebehandling tilvejebringes ved at begraense de privilegerede arbejdstageres fordele. Endelig indeholdt faellesskabsretten for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder foer den 17. maj 1990, hvor Barber-dommen blev afsagt, ikke nogen forpligtelse, der kunne begrunde foranstaltninger, som efterfoelgende begraenser de privilegerede arbejdstageres fordele.

Foerste spoergsmaal, tredje led

37 Med det foerste spoergsmaals tredje led anmoder den forelaeggende ret Domstolen om at udtale sig om henholdsvis arbejdsgivernes og "the trustees' " forpligtelser, naar det er fastslaaet, at den direkte virkning af traktatens artikel 119 kan paaberaabes saavel over for arbejdsgiverne som "the trustees".

38 I den forbindelse maa det fastslaas, at selv om artikel 119 paalaegger arbejdsgiverne en forpligtelse til at naa et bestemt resultat, nemlig at maend og kvinder skal have samme loen for samme arbejde, foreskrives det hverken i artikel 119 eller i nogen anden faellesskabsbestemmelse, hvorledes arbejdsgiverne og ° inden for rammerne af deres befoejelser ° en erhvervstilknyttet pensionsordnings "trustees" skal opfylde denne forpligtelse.

39 Heraf foelger, at den nationale retsinstans, som har pligt til at soerge for, at forpligtelsen til at naa dette resultat under alle omstaendigheder opfyldes, i dette oejemed kan benytte alle de midler, der staar til raadighed i national ret. Den kan saaledes bestemme, at arbejdsgiveren skal indbetale yderligere bidrag til ordningen, at forpligtelser i medfoer af artikel 119 foerst skal indfries ved hjaelp af ordningens eventuelle overskydende aktiver, eller at "the trustees" skal afdaekke pensionsrettigheder i pensionskassens aktiver, selv om der ikke er blevet fremsat noget krav over for arbejdsgiveren, eller denne ikke har reageret paa et saadant krav.

40 Det foerste spoergsmaals tredje led skal herefter besvares med, at den nationale retsinstans skal soerge for en korrekt gennemfoerelse af artikel 119 under hensyntagen til de forpligtelser, der paahviler arbejdsgiverne og "the trustees" i medfoer af reglerne i national ret.

Foerste spoergsmaal, fjerde led

41 Med det foerste spoergsmaals fjerde led oensker den forelaeggende ret oplyst, hvilken betydning det kan have for besvarelsen af spoergsmaalets tre foerste led, at de midler, "the trustees" bestyrer, er utilstraekkelige til, at ydelserne kan goeres ensartede.

42Hertil skal det blot bemaerkes, at den omstaendighed, at anvendelsen af ligeloensprincippet er forbundet med vanskeligheder, der skyldes, at de midler, "the trustees" bestyrer, er utilstraekkelige, eller at arbejdsgiveren er ude af stand til at stille yderligere midler til raadighed, er et problem, som henhoerer under national ret, og som ikke kan indvirke paa besvarelsen af de foregaaende spoergsmaal. Der skal imidlertid, som Det Forenede Kongerige med rette har understreget, tages hensyn til ligeloensprincippet ved anvendelsen af national ret.

43 Det foerste spoergsmaals fjerde led maa herefter besvares med, at eventuelle problemer, som skyldes, at de midler, "the trustees" bestyrer, er utilstraekkelige til at goere ydelserne ensartede, skal loeses paa grundlag af national ret under hensyntagen til ligeloensprincippet og ikke kan indvirke paa besvarelsen af de foregaaende spoergsmaal.

Andet spoergsmaal, foerste led

44 Med det andet spoergsmaals foerste led anmoder den forelaeggende ret Domstolen om at udtale sig om den noejagtige raekkevidde af begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen.

45 I denne forbindelse er det ° som Domstolen allerede har anfoert i Ten Oever-dommen ° tilstraekkeligt at goere opmaerksom paa, at der blev truffet afgoerelse om denne begraensning i forbindelse med ydelser (specielt pensioner) i henhold til private erhvervstilknyttede ordninger, som er blevet henfoert under begrebet loen i traktatens artikel 119' s forstand (praemis 16).

46 Ved afgoerelsen herom blev der taget hensyn til, at saerlige forhold goer sig gaeldende med hensyn til denne form for loen, idet der er en tidsmaessig forskydning mellem erhvervelsen af retten til pension, som sker gradvis i loebet af hele arbejdstagerens beskaeftigelsesforloeb, og den faktiske udbetaling af ydelsen, som opsaettes indtil opnaaelsen af en bestemt alder (praemis 17).

47 Domstolen tog ligeledes hensyn til de saerlige mekanismer i forbindelse med finansieringen af erhvervstilknyttede pensioner og dermed til den beregningsmaessige forbindelse, der i hvert enkelt tilfaelde bestaar mellem de periodiske bidrag og de beloeb, der skal udbetales engang i fremtiden (praemis 18).

48 Ogsaa under hensyntagen til begrundelsen for begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen, som anfoert i dommens praemis 44, boer det praeciseres, at ligebehandlingen med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner kun kan paaberaabes for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter domsafsigelsen den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse (praemis 19).

49 Det andet spoergsmaals foerste led maa herefter besvares med, at i kraft af Barber-dommen kan den direkte virkning af traktatens artikel 119 kun paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner, for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende ° som anfoert i dommen ° forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse.

Andet spoergsmaal, andet og tredje led

50 Det er ufornoedent at besvare det andet spoergsmaals andet og tredje led, eftersom de er stillet for det tilfaelde, at spoergsmaalets foerste led besvares paa en anden maade, nemlig at der ogsaa kan stilles krav om ligebehandling for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder foer den 17. maj 1990.

Andet spoergsmaal, fjerde led

51 Med det andet spoergsmaals fjerde led oenskes det oplyst, om og paa hvilken maade begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen gaelder for efterladtepensioner.

52 I denne forbindelse bemaerkes, at efterladtepensioner, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger, som anfoert ovenfor i praemis 18, er omfattet af traktatens artikel 119.

53 Endvidere bemaerkes, at efterladtepensioner ligesom fastsaettelse af pensionsalderen naevnes blandt de undtagelser, der er fastsat i artikel 9 i Raadets direktiv 86/378/EOEF af 24. juli 1986 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EFT L 225, s. 40). Det var netop disse undtagelser, der foerte til, at Domstolen fandt, at medlemsstaterne og de beroerte parter med rimelighed kunne gaa ud fra, at artikel 119 ikke fandt anvendelse paa omraadet, og derfor begraensede de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen (praemis 42 og 43).

54 Denne begraensning gaelder derfor ogsaa for efterladtepensioner.

55 I betragtning af, at efterladtepensionen er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes aegtefaelle var tilsluttet den erhvervstilknyttede ordning, saaledes at den efterladte erhverver retten til pensionen som led i arbejdsforholdet mellem arbejdsgiveren og aegtefaellen, og i betragtning af, at den finansieres gennem bidrag, som aegtefaellen har indbetalt, mens han har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse, kan en efterladt kun kraeve ligebehandling paa dette omraade for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990.

56 Det andet spoergsmaals fjerde led maa herefter besvares med, at begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen gaelder for efterladtepensioner, og at der foelgelig kun kan kraeves ligebehandling paa dette omraade for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990.

Andet spoergsmaal, femte led

57 Med det andet spoergsmaals femte led oensker den nationale ret oplyst, om og paa hvilken maade begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen gaelder for ydelser, der skal udbetales i henhold til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og som ikke afhaenger af, hvor laenge den paagaeldende faktisk har vaeret beskaeftiget.

58 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at det, den forelaeggende ret er i tvivl om, er ydelser som f.eks. betaling af et engangsbeloeb i tilfaelde, hvor en arbejdstager afgaar ved doeden, mens arbejdsforholdet bestaar.

59 I denne forbindelse er det tilstraekkeligt at bemaerke, at eftersom en ydelse af denne art skal udbetales, naar der blot bestaar et ansaettelsesforhold paa det tidspunkt, hvor den begivenhed, der udloeser ydelsen, indtraeffer, uden hensyn til varigheden af de forudgaaende beskaeftigelsesperioder, gaelder begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen kun for tilfaelde, hvor den udloesende begivenhed indtraf foer den 17. maj 1990. Efter dette tidspunkt skal ligebehandlingsprincippet overholdes, naar saadanne ydelser udredes, uden at der er grund til at opstille en sondring mellem beskaeftigelsesperioder foer og efter Barber-dommen.

60 Det andet spoergsmaals femte led maa derfor besvares med, at begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen kun gaelder for ydelser, som ikke afhaenger af, hvor laenge den paagaeldende faktisk har vaeret beskaeftiget, saafremt den udloesende begivenhed indtraf foer den 17. maj 1990.

Tredje spoergsmaal

61 Med det tredje spoergsmaal anmoder High Court Domstolen om at udtale sig om, hvorvidt Barber-dommen, specielt begraensningen af dens tidsmaessige virkninger, ikke alene gaelder for erhvervstilknyttede pensionsordninger, som er "contracted-out", men ogsaa for erhvervstilknyttede ordninger, som ikke er det.

62 Hvad det angaar, maa det konstateres, at Domstolen allerede i dommen af 14. december 1993 i Moroni-sagen (sag C-110/91, Sml. I, s. 6591) anerkendte, at Barber-dommen ogsaa gaelder for supplerende erhvervstilknyttede ordninger som den tyske ordning, Moroni-sagen drejede sig om.

63 Foer Domstolen naaede til denne konklusion, anfoerte den, at de faktiske omstaendigheder, der laa til grund for Barber-dommen, vedroerte en erhvervstilknyttet pensionsordning, som var "contracted-out". Imidlertid havde Domstolen baseret sin afgoerelse om, at pensioner, der udbetales i henhold til saadanne ordninger, er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119, paa de samme kriterier, som den i sin tidligere praksis havde lagt til grund for at sondre mellem lovbestemte sociale sikringsordninger og erhvervstilknyttede pensionsordninger (praemis 12 og 13).

64 Saaledes udtalte Domstolen i dommen af 25. maj 1971 i Defrenne-sagen (sag 80/70, Sml. 1971, s. 109, org. ref.: Rec. s. 445, praemis 7 og 8), at begrebet loen ikke kan omfatte de socialsikringsordninger eller -ydelser, navnlig alderspension, som direkte er reguleret ved lov, saaledes at der ikke foreligger nogen overenskomst inden for den paagaeldende virksomhed eller erhvervsgren, og som obligatorisk finder anvendelse paa almindelige grupper af arbejdstagere. De paagaeldende ordninger sikrer nemlig arbejdstageren ydelser fra et lovmaessigt system, der finansieres af arbejdstagere, arbejdsgivere og eventuelt det offentlige i et omfang, som i mindre grad foelger af ansaettelsesforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager end af socialpolitiske overvejelser.

65 I dommen af 13. maj 1986 i Bilka-sagen (sag 170/84, Sml. s. 1607), som vedroerte en tysk erhvervstilknyttet ordning, fastslog Domstolen, at selv om ordningen var vedtaget i overensstemmelse med de bestemmelser, der var fastsat i den nationale lovgivning, var den et resultat af en overenskomst mellem arbejdsgiveren og repraesentanterne for de ansatte, den supplerede den lovbestemte sociale sikringsordning, og den var ikke finansieret af det offentlige. En ordning med saadanne kendetegn falder derfor ind under traktatens artikel 119' s anvendelsesomraade.

66 Der er ingen tvivl om, at de erhvervstilknyttede pensionsordninger, som ikke er "contracted-out", ogsaa har alle disse kendetegn.

67 Disse ordninger er nemlig ogsaa et resultat af en overenskomst mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne eller deres repraesentanter eller af arbejdsgiverens ensidige afgoerelse. De finansieres ogsaa udelukkende af arbejdsgiveren eller af arbejdsgiveren og arbejdstagerne i faellesskab, uden at det offentlige deltager i finansieringen.

68 Desuden finder saadanne ordninger heller ikke obligatorisk anvendelse paa generelle kategorier af arbejdstagere, men vedroerer kun arbejdstagere beskaeftiget i visse virksomheder, saaledes at tilslutningen til disse ordninger noedvendigvis er en foelge af ansaettelsesforholdet til en bestemt arbejdsgiver. Endelig er de omhandlede ordninger ° skoent de er oprettet i henhold til den nationale lovgivning ° undergivet deres egne regler.

69 Endelig bemaerkes, at der i Barber-dommen for foerste gang blev taget stilling til spoergsmaalet om, hvorledes en ulige behandling, der beror paa, at pensionsalderen er forskellig for de to koen, skal bedoemmes efter artikel 119. Det staar fast, at en saadan differentiering ikke specielt er karakteristisk for erhvervstilknyttede ordninger, der er "contracted-out"; tvaertimod genfindes den ogsaa i andre former for erhvervstilknyttede pensionsordninger og har samme diskriminerende virkninger.

70 Heraf foelger, at raekkevidden af de i Barber-dommen opstillede principper ikke kan anses for at vaere begraenset til erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er "contracted-out", men at disse principper ogsaa gaelder for erhvervstilknyttede ordninger, som ikke er det, i lighed med supplerende erhvervstilknyttede ordninger som den tyske ordning, Moroni-sagen drejede sig om.

71 Foelgelig maa det tredje spoergsmaal besvares med, at de i Barber-dommen opstillede principper, specielt begraensningen af dens tidsmaessige virkninger, ikke alene gaelder for erhvervstilknyttede pensionsordninger, som er "contracted-out", men ogsaa for erhvervstilknyttede ordninger, som ikke er det.

Fjerde spoergsmaal

72 Med det fjerde spoergsmaal oensker High Court i det vaesentlige oplyst, om artikel 119 er til hinder for, at der i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger tages hensyn til aktuarmaessige faktorer, som er forskellige for maend og kvinder, og hvordan begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen i bekraeftende fald finder anvendelse i denne sammenhaeng.

73 De aktuarmaessige faktorer, der er tale om, er i det vaesentlige knyttet til demografiske antagelser. Eftersom kvinder gennemsnitligt lever laengere end maend, er deres fremtidige pension mere byrdefuld end maendenes, saaledes at arbejdsgiveren maa indbetale hoejere bidrag.

74 At der tages hensyn til saadanne aktuarmaessige faktorer giver sig, isaer ved konvertering af en del af pensionen til en engangsydelse og overfoersel af optjente rettigheder, udslag i, at de beloeb, mandlige arbejdstagere har krav paa, er lavere end dem, kvindelige arbejdstagere har krav paa.

75 Med henblik paa besvarelsen af spoergsmaalet, om saadanne forskelle er forenelige med artikel 119, maa der tages stilling til, om ydelser, der overfoeres, og engangsydelser er loen i den naevnte artikels forstand.

76 I denne forbindelse bemaerkes, at Domstolen allerede i dommen af 22. december 1993 i Neath-sagen (sag C-152/91, Sml. I, s. 6935) kendte for ret, at anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, ikke falder inde under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119.

77 Inden Domstolen naaede til denne konklusion, bemaerkede den, at begrebet loen i traktatens artikel 119, stk. 2, omfatter samtlige ydelser, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren som foelge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i penge eller i naturalier (praemis 28).

78 Domstolen fastslog dernaest, at den tankegang, der ligger til grund herfor, er, at arbejdsgiveren, efter omstaendighederne ensidigt, forpligter sig til at udbetale bestemte ydelser til de ansatte eller til at give dem saerlige fordele, og at de ansatte parallelt hermed forventer, at arbejdsgiveren udbetaler dem disse ydelser eller giver dem disse fordele. Som foelge heraf er alt, hvad der ikke foelger af denne forpligtelse, og som derfor heller ikke ligger inden for de ansattes forventninger, ifoelge Domstolen begrebet loen uvedkommende (praemis 29).

79 I forbindelse med ydelsesdefinerede erhvervstilknyttede pensionsordninger, som dem, Neath-dommen og naervaerende sag drejer sig om, har arbejdsgiveren over for de ansatte paataget sig en forpligtelse til paa et givet tidspunkt at betale en periodisk pension, som fastsaettes efter kriterier, der allerede er kendt paa det tidspunkt, hvor tilsagnet gives, og som er loen i artikel 119' s forstand. Forpligtelsen vedroerer derimod ikke noedvendigvis den finansieringsmaade, der vaelges med henblik paa at sikre den periodiske udbetaling af pensionen, og finansieringsmaaden falder saaledes uden for artikel 119' s anvendelsesomraade (praemis 30).

80 Eftersom der er tale om ordninger, der beror paa bidragsbetaling, sker finansieringen ved hjaelp af bidrag fra arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Bidragene fra arbejdstagerne udgoer en del af disses loen, idet de indeholdes i vederlaget for arbejdet, som pr. definition er loen (jf. dom af 11.3.1981, sag 69/80, Worringham, Sml. s. 767); bidragene skal saaledes vaere ens for alle arbejdstagere, baade maend og kvinder, hvilket ogsaa er tilfaeldet i den foreliggende sag. Det forholder sig anderledes med hensyn til arbejdsgiverbidragene, som skal sikre, at der er det noedvendige finansielle grundlag for pensionstilsagnene, saaledes at pensionerne kan udbetales engang i fremtiden, hvilket er det, arbejdsgiveren har forpligtet sig til (praemis 31).

81 Domstolen konkluderede, at til forskel fra, hvad der gaelder for den periodiske udbetaling af pensioner, skal det forhold, at der paa grund af anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder ikke indbetales samme arbejdsgiverbidrag i forbindelse med funderede ydelsesdefinerede ordninger, ikke bedoemmes efter artikel 119 (praemis 32).

82 Domstolen fandt, at dette noedvendigvis ogsaa maatte gaelde for saa vidt angik de saerlige aspekter, der omtaltes i de praejudicielle spoergsmaal, som ° ligesom i den foreliggende sag ° vedroerte konvertering af en del af den periodiske pension til en engangsydelse og overfoersel af pensionsrettigheder, hvis vaerdi kun kan fastsaettes under hensyn til den finansieringsmaade, der er valgt (praemis 33).

83 For at give en fyldestgoerende besvarelse af High Court' s spoergsmaal maa det tilfoejes, at der heller ikke i de to andre tilfaelde, der er tale om ° nemlig en pension, der senere skal udbetales til en ydelsesberettiget paaroerende, mod at der gives afkald paa en del af den aarlige pension, og en nedsat pension, naar arbejdstageren vaelger at gaa paa foertidspension ° kan ses bort fra den valgte finansieringsmaade. Da denne falder uden for artikel 119' s anvendelsesomraade, skal forskelle i disse ydelsers stoerrelse, som skyldes, at der anvendes aktuarmaessige faktorer i forbindelse med finansieringen af ordningen, ikke bedoemmes efter denne artikel.

84 Naar henses hertil er det ufornoedent at besvare den del af det fjerde spoergsmaal, der vedroerer en eventuel anvendelse af begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen.

85 Det fjerde spoergsmaal maa herefter besvares med, at anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, ikke falder ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119. Foelgelig skal forskelle i stoerrelsen af engangsydelser eller beloeb, der traeder i stedet for ydelserne, og hvis vaerdi kun kan fastsaettes under hensyn til den maade, ordningen er finansieret paa, heller ikke bedoemmes efter artikel 119.

Femte spoergsmaal, foerste led

86 Med det femte spoergsmaals foerste led oensker High Court oplyst, om ligebehandlingsprincippet i artikel 119 finder anvendelse paa alle pensionsydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede ordninger, eller om der er grund til at opstille en sondring, alt efter hvilken type bidrag ydelserne kan henfoeres til, dvs. arbejdsgivernes eller arbejdstagernes bidrag, som for de sidstnaevntes vedkommende kan vaere obligatoriske eller frivillige.

87 Det bemaerkes i denne forbindelse, at Domstolen i Barber-dommen udtalte, at pensioner, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede ordninger, er ydelser, som som arbejdstagerne som foelge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, og at de altsaa maa betragtes som loen i artikel 119' s forstand, idet de fuldt ud finansieres af arbejdsgiveren eller af arbejdsgiveren og arbejdstagerne i forening, uden at der i noget tilfaelde ydes bidrag hertil fra det offentlige (praemis 25).

88 Heraf foelger, at artikel 119 finder anvendelse paa alle ydelser, der udbetales til en arbejdstager i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning, hvad enten ordningen beror paa bidragsbetaling eller ej. Om bidragene kan henfoeres til arbejdsgiveren eller til arbejdstagerne har derfor ingen indflydelse paa begrebet loen, saaledes som det anvendes paa erhvervstilknyttede pensioner, der i deres helhed skal vaere i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, uanset hvorledes de finansieres.

89 Dette gaelder saa meget mere, som det i det foreliggende tilfaelde fremgaar af oplysningerne i sagen, at bidragene fra arbejdsgiverne og fra arbejdstagerne, naar de foerst er indbetalt til pensionskassen, regnskabsmaessigt forvaltes under ét, og det ikke laengere er muligt at adskille dem.

90 Imidlertid forholder det sig anderledes med hensyn til eventuelle ekstraordinaere bidrag, som arbejdstagerne frivilligt indbetaler med henblik paa at opnaa supplerende ydelser, som f.eks. en supplerende, fast pension til medlemmet eller ydelsesberettigede paaroerende, en supplerende, skattefri engangsydelse eller supplerende engangsydelser ved doed.

91 Det fremgaar nemlig af forelaeggelseskendelsen, at disse supplerende ydelser beregnes saerskilt, alene i forhold til de indbetalte bidrag, som indbetales til en saerlig kasse, som "the trustees" forvalter adskilt fra den, arbejdsgivernes og arbejdstagernes bidrag i henhold til den egentlige erhvervstilknyttede pensionsordning indgaar i.

92 Naar endvidere henses til, at erhvervstilknyttede pensionsordninger ° som det ogsaa fremgaar af forelaeggelseskendelsen ° i henhold til section 12 i Social Security Act 1986 blot skal soerge for de administrative rammer, der er noedvendige for, at de tilsluttede, som oensker det, kan indbetale ekstraordinaere bidrag med henblik paa at opnaa supplerende ydelser ud over dem, de har ret til at forvente som foelge af deres arbejdsforhold, kan saadanne ydelser ikke betegnes som loen i artikel 119' s forstand.

93 Det femte spoergsmaals foerste led maa herefter besvares med, at ligebehandlingsprincippet i artikel 119 finder anvendelse paa alle pensionsydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede ordninger, uden at der er grund til at opstille en sondring, alt efter hvilken type bidrag ydelserne kan henfoeres til, dvs. arbejdsgivernes eller arbejdstagernes bidrag. For saa vidt som en erhvervstilknyttet pensionsordning blot stiller de noedvendige administrative rammer til raadighed for de tilsluttede, falder supplerende ydelser, der hidroerer fra bidrag, som arbejdstagerne frivilligt har indbetalt, imidlertid ikke ind under anvendelsesomraadet for artikel 119.

Femte spoergsmaal, andet led

94 Med det femte spoergsmaals andet led oenskes det i det vaesentlige oplyst, om en pensionskasse, naar pensionsrettigheder overfoeres til denne fra en anden erhvervstilknyttet pensionsordning paa grund af, at arbejdstageren overgaar til anden ansaettelse, er forpligtet til, paa det tidspunkt hvor arbejdstageren naar pensionsalderen, at forhoeje de ydelser, den ved at acceptere overfoerslen af rettighederne har forpligtet sig til at udbetale til ham, for at ophaeve de virkninger i strid med artikel 119, som det har for arbejdstageren, at det overfoerte beloeb er utilstraekkeligt paa grund af den forskelsbehandling, der har fundet sted inden for rammerne af pensionsordningen.

95 I denne forbindelse maa det antages, at arbejdstagerens rettigheder i henhold til artikel 119 ikke kan paavirkes af, at han overgaar til anden beskaeftigelse og maa tilslutte sig en ny pensionskasse, som de optjente pensionsrettigheder overfoert hertil.

96 Foelgelig er arbejdstageren, naar han gaar paa pension, berettiget til at forvente, at den pensionskasse, han nu er tilsluttet, udbetaler ham en pension, som er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

97 Hvis dette skulle vise sig ikke at vaere tilfaeldet, navnlig paa grund af utilstraekkelig finansiering, skal den pensionskasse, der skal udbetale ydelsen, i princippet goere alt for at tilvejebringe ligebehandling, eventuelt ved i henhold til national ret at kraeve de noedvendige beloeb betalt af den pensionskasse, som har overfoert et utilstraekkeligt beloeb.

98 Eftersom Domstolen imidlertid i Barber-dommen har begraenset den direkte virkning af artikel 119 paa den maade, at bestemmelsen kun kan paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, er hverken den pensionskasse, som har overfoert rettighederne, eller den, de er overfoert til, forpligtet til finansielt at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at tilvejebringe ligestilling for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder foer den 17. maj 1990.

99 Det femte spoergsmaals andet led maa herefter besvares med, at en pensionskasse, naar pensionsrettigheder overfoeres til denne fra en anden erhvervstilknyttet pensionsordning paa grund af, at arbejdstageren overgaar til anden ansaettelse, er forpligtet til, paa det tidspunkt hvor arbejdstageren naar pensionsalderen, at forhoeje de ydelser, den ved at acceptere overfoerslen af rettighederne har forpligtet sig til at udbetale til ham, for at ophaeve de virkninger i strid med artikel 119, som det har for arbejdstageren, at det overfoerte beloeb er utilstraekkeligt paa grund af den forskelsbehandling, der har fundet sted inden for rammerne af pensionsordningen, og at dette gaelder for ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990.

Sjette spoergsmaal

100 Med det sjette spoergsmaal oensker High Court oplyst, om artikel 119 ogsaa finder anvendelse paa pensionskasser, som altid kun har haft medlemmer af det ene koen.

101 I dommen af 27. marts 1980 i Macarthys-sagen (sag 129/79, Sml. s. 1275) udtalte Domstolen, at der, i tilfaelde hvor der foreligger en rent faktisk forskelsbehandling inden for det omraade, hvor artikel 119 er umiddelbart anvendelig, kun kan foretages sammenligninger i form af de paralleller, der kan drages ud fra en konkret vurdering af det arbejde, der faktisk udfoeres af arbejdstagere af forskelligt koen i samme virksomhed eller tjeneste (praemis 15).

102 Domstolen antog, at der ogsaa kan drages saadanne paralleller mellem to arbejdstagere af forskelligt koen, der udfoerer samme arbejde, men paa forskellige tidspunkter. I saa fald tilkommer det imidlertid den nationale ret at undersoege, om en eventuel forskelsbehandling kan forklares ved faktorer, som ikke har nogen forbindelse med forskelsbehandling paa grund af koen (praemis 11 og 12).

103 Heraf foelger, at en arbejdstager ikke kan paaberaabe sig artikel 119 til stoette for loenkrav, der ville have bestaaet, hvis arbejdstageren tilhoerte det andet koen, naar der ikke er eller tidligere har vaeret arbejdstagere af det andet koen i den paagaeldende virksomhed, som udfoerer eller har udfoert et tilsvarende arbejde. I saa fald kan hovedkriteriet for, om der foreligger ligebehandling med hensyn til loen, som er, at der udfoeres samme arbejde og opnaas samme loen, nemlig ikke anvendes.

104 Det sjette spoergsmaal maa herefter besvares med, at traktatens artikel 119 ikke finder anvendelse paa ordninger, som altid kun har haft medlemmer af det ene koen.

Sagens omkostninger

105 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den danske og den nederlandske regering, af Irland og Det Forenede Kongerige samt af Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice ved kendelse af 23. juli 1991, for ret:

1) Saavel arbejdstagerne som deres ydelsesberettigede paaroerende kan paaberaabe sig den direkte virkning af EOEF-traktatens artikel 119 over for en erhvervstilknyttet pensionsordnings "trustees", som har pligt til at overholde ligebehandlingsprincippet inden for rammerne af deres befoejelser og forpligtelser som fastlagt i trustens stiftelsesdokument.

2) Selv om national ret forbyder arbejdsgiverne og "the trustees" at handle uden for rammerne af deres respektive befoejelser eller at tilsidesaette bestemmelserne i trustens stiftelsesdokument, har de pligt til at anvende alle de midler, der findes i national ret, saasom indbringelse af sagen for de nationale domstole, med henblik paa at ophaeve enhver forskelsbehandling med hensyn til loen.

3) For saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt mellem det tidspunkt, hvor Domstolen har fastslaaet, at der foreligger forskelsbehandling, og det tidspunkt, hvor foranstaltninger til ophaevelse af forskelsbehandlingen er traadt i kraft, er det noedvendigt for en korrekt gennemfoerelse af ligeloensprincippet, at der gives de ugunstigt stillede arbejdstagere de samme fordele, som de oevrige arbejdstagere har haft. Derimod er artikel 119 ° for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter det tidspunkt, hvor de naevnte foranstaltninger er traadt i kraft ° ikke til hinder for, at ligebehandling tilvejebringes ved at begraense de privilegerede arbejdstageres fordele. Endelig indeholdt faellesskabsretten for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder foer den 17. maj 1990, hvor Barber-dommen (sag C-262/88) blev afsagt, ikke nogen forpligtelse, der kunne begrunde foranstaltninger, som efterfoelgende begraenser de privilegerede arbejdstageres fordele.

4) Den nationale retsinstans skal soerge for en korrekt gennemfoerelse af traktatens artikel 119 under hensyntagen til de forpligtelser, der paahviler arbejdsgiverne og "the trustees" i medfoer af reglerne i national ret.

5) Eventuelle problemer, som skyldes, at de midler, "the trustees" bestyrer, er utilstraekkelige til at goere ydelserne ensartede, skal loeses paa grundlag af national ret under hensyntagen til ligeloensprincippet og kan ikke indvirke paa besvarelsen af de foregaaende spoergsmaal.

6) I kraft af Barber-dommen kan den direkte virkning af traktatens artikel 119 kun paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner, for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende ° som anfoert i dommen ° forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse.

7) Begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen gaelder for efterladtepensioner, og der kan foelgelig kun kraeves ligebehandling paa dette omraade, for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990.

8) Begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen gaelder kun for ydelser, som ikke afhaenger af, hvor laenge den paagaeldende faktisk har vaeret beskaeftiget, saafremt den udloesende omstaendighed indtraf foer den 17. maj 1990.

9) De i Barber-dommen opstillede principper, specielt begraensningen af dens tidsmaessige virkninger, gaelder ikke alene for erhvervstilknyttede pensionsordninger, som er "contracted-out", men ogsaa for erhvervstilknyttede ordninger, som ikke er det.

10) Anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, falder ikke ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119. Foelgelig skal forskelle i stoerrelsen af engangsydelser eller beloeb, der traeder i stedet for ydelserne, og hvis vaerdi kun kan fastsaettes under hensyn til den maade, ordningen er finansieret paa, heller ikke bedoemmes efter artikel 119.

11) Ligebehandlingsprincippet i traktatens artikel 119 finder anvendelse paa alle pensionsydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede ordninger, uden at der er grund til at opstille en sondring, alt efter hvilken type bidrag ydelserne kan henfoeres til, dvs. arbejdsgivernes eller arbejdstagernes bidrag. For saa vidt som en erhvervstilknyttet pensionsordning blot stiller de noedvendige administrative rammer til raadighed for de tilsluttede, falder supplerende ydelser, der hidroerer fra bidrag, som arbejdstagerne frivilligt har indbetalt, imidlertid ikke ind under anvendelsesomraadet for artikel 1

12) En pensionskasse er, naar pensionsrettigheder overfoeres til denne fra en anden erhvervstilknyttet pensionsordning paa grund af, at arbejdstageren overgaar til anden ansaettelse, forpligtet til, paa det tidspunkt hvor arbejdstageren naar pensionsalderen, at forhoeje de ydelser, den ved at acceptere overfoerslen af rettighederne har forpligtet sig til at udbetale til ham, for at ophaeve de virkninger i strid med artikel 119, som det har for arbejdstageren, at det overfoerte beloeb er utilstraekkeligt paa grund af den forskelsbehandling, der har fundet sted inden for rammerne af pensionsordningen, og dette gaelder for ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990.

13) Traktatens artikel 119 finder ikke anvendelse paa ordninger, som altid kun har haft medlemmer af det ene koen.