61991J0184

++++

Transport ° gennemfoerelse af en faelles politik ° "standstill"-reglen i traktatens artikel 76 ° raekkevidde ° transport ad sejlbare vandveje ° en medlemsstat kraever baadfoererbevis udstedt af dens egne myndigheder som betingelse for ret til at besejle dens indre vandveje ° lovlighed ° betingelse ° om der efter tidspunktet for traktatens ikrafttraedelse er gennemfoert nogen aendring af national lovgivning og praksis til ugunst for transportvirksomheder fra andre medlemsstater ° den nationale retsinstans' vurdering

(EOEF-traktaten, art. 76)

Traktatens artikel 76 ° der ved en "standstill"-forpligtelse har til formaal at undgaa, at Raadet faar vanskeligere ved eller helt afskaeres fra at gennemfoere den faelles transportpolitik derved, at der uden dets samtykke traeffes nationale foranstaltninger, som direkte eller indirekte forringer de vilkaar, der gaelder i en bestemt medlemsstat for transportvirksomhederne fra de oevrige medlemsstater i forhold til de indenlandske transportvirksomheder ° indebaerer ikke noget forbud mod, at en medlemsstat goer sejlads paa sine indre vandveje betinget af, at baadfoereren har erhvervet et baadfoererbevis efter national ret.

Bestemmelsen er derimod til hinder for, at national lovgivning eller administrativ praksis vedroerende baadfoererbeviser til sejlads paa indre vandveje, som har vaeret gaeldende siden traktatens ikrafttraedelse, aendres paa en saadan maade, at det forringer retsstillingen for transportvirksomheder fra andre medlemsstater. Det henhoerer under den nationale retsinstans at afgoere, hvorvidt der er sket saadanne aendringer.

1 Ved kendelser af 2. juli 1991 indgaaet til Domstolen henholdsvis den 17. juli 1991 (sag C-184/91) og den 3. september 1991 (sag C-221/91) har Amtsgericht Emden (Forbundsrepublikken Tyskland) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 76.

2 Ved kendelse af 9. september 1991 har Domstolen forenet de to sager med henblik paa den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.

3 Spoergsmaalet er blevet rejst under de sager, som henholdsvis Christof Oorburg, en nederlandsk baadfoerer, og Serge van Messem, en belgisk baadfoerer, har anlagt ved Amtsgericht Emden til proevelse af afgoerelser fra Wasser- und Schiffahrtsdirektion Nordwest, hvorved sagsoegerne blev paalagt boeder for at have besejlet de tyske indre vandveje uden at vaere i besiddelse af et gyldigt baadfoererbevis i henhold til Binnenschifferpatentverordnung af 7. december 1981 (bekendtgoerelse om baadfoererbeviser til sejlads paa indre vandveje, herefter benaevnt "bekendtgoerelsen") (Bundesgesetzblatt I, s. 1333).

4 Sagsoegerne er indehavere af et nederlandsk baadfoererbevis, det saakaldte "Groot Vaarbewijs II", der er gyldigt til sejlads paa samtlige nederlandske indre vandveje. De paaberaabte sig over for de tyske myndigheder dette bevis, men de tyske myndigheder antog, at dette baadfoererbevis ikke var gyldigt til sejlads i Forbundsrepublikken Tyskland.

5 Van Messem har for Amtsgericht Emden gjort gaeldende, at han flere gange foer afgoerelsen fra Wasser- under Schiffahrtsdirektion Nordwest var blevet kontrolleret, og at hans nederlandske baadfoererbevis aldrig havde givet anledning til problemer.

6 Den nationale retsinstans er af den opfattelse, at sagsoegerne boer tilpligtes at betale de paagaeldende boeder, saafremt den tyske lovgivning er forenelig med EOEF-traktatens artikel 76. Da retten er i tvivl herom, har den udsat sagerne og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Skal EOEF-traktatens artikel 76 fortolkes saaledes, at bestemmelsen er til hinder for, at en medlemsstat goer sejlads paa de nationale vandveje betinget af, at baadfoereren har erhvervet et baadfoererbevis til sejlads paa indre vandveje efter national ret, uden at der principielt sondres mellem arten af de vandveje, som der er tale om at besejle?"

7 Hvad naermere angaar de relevante retsforskrifter, de faktiske omstaendigheder i hovedsagerne, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

8 Den nationale retsinstans oensker i det vaesentlige oplyst, hvorvidt traktatens artikel 76 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen er til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat forlanger, at baadfoerere fra andre medlemsstater, der besejler medlemsstatens indre vandveje, skal vaere i besiddelse af et baadfoererbevis udstedt af denne medlemsstats myndigheder.

9 Den tyske regering har gjort gaeldende, at der ved bekendtgoerelsen fra 1981 er sket en kodificering og aendring af den tidligere og meget komplicerede ordning, og at bekendtgoerelsen er mere enkel og mere fordelagtig for indehavere af udenlandske baadfoererbeviser end den tidligere ordning. Endvidere indeholder bekendtgoerelsen hjemmel til at anerkende udenlandske baadfoererbeviser som ligevaerdige, saaledes at der paa ingen maade sker nogen undergravning af maalsaetningen for traktatens artikel 76. Den tyske regering har herudover gjort gaeldende, at problemet i sagen ikke angaar anvendelsesomraadet for artikel 76, men den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet, jf. traktatens 61, stk. 1. Naar henses til den nuvaerende grad af harmonisering, er faellesskabsretten ikke til hinder for, at den tyske regering kan opretholde bekendtgoerelsen i dens nuvaerende udformning og haandhaeve denne.

10 Den nederlandske regering har gjort gaeldende, at der er sket en aendring med hensyn til den maade, bekendtgoerelsen administreres paa, og at dette paavirker konkurrencevilkaarene for baadfoerere fra andre medlemsstater paa en maade, der strider mod traktatens artikel 76.

11 Kommissionen har gjort gaeldende, at sammenholder man de nugaeldende tyske bestemmelser med de tidligere, fremgaar det ikke, at udenlandske baadfoerere har faaet forringet deres retsstilling. En tilsidesaettelse af traktatens artikel 76 kan dog ligeledes udspringe af en aendring af en administrativ praksis, hvorved det henhoerer under den nationale retsinstans at vurdere, hvorvidt der er sket en saadan aendring.

12 Med henblik paa besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal bemaerkes, at traktatens artikel 76 indeholder en "standstill"-forpligtelse. Det fremgaar af dommen af 19. maj 1992 (sag C-195/90, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 3141, praemis 20), at formaalet med denne bestemmelse er at undgaa, at Raadet faar vanskeligere ved eller helt afskaeres fra at gennemfoere den faelles transportpolitik derved, at der uden dets samtykke traeffes nationale foranstaltninger, som direkte eller indirekte forringer de vilkaar, der gaelder i en bestemt medlemsstat for transportvirksomhederne fra de oevrige medlemsstater i forhold til de indenlandske transportvirksomheder.

13 Det foelger heraf, at traktatens artikel 76 er til hinder for, at nationale bestemmelser vedroerende baadfoererbeviser til sejlads paa indre vandveje, som har vaeret gaeldende siden traktatens ikrafttraedelse, aendres paa en saadan maade, at det forringer retsstillingen for transportvirksomheder fra andre medlemsstater.

14 Under den mundtlige forhandling har den nederlandske regering gentaget, at der foerst er opstaaet vanskeligheder efter ikrafttraedelsen af de tyske regler, der giver mulighed for anerkendelse af udenlandske baadfoererbeviser. Det er foerst i de seneste aar, at nederlandske baadfoerere, der ikke har vaeret i besiddelse af et tysk baadfoererbevis, kun har faaet tilladelse til at fortsaette deres sejlads under ledsagelse af en lods med et tysk bevis.

15 Det bemaerkes herom, at traktatens artikel 76 ikke alene er til hinder for en aendring af lovgivningen, men ogsaa for en aendring af en administrativ praksis, der kan paavirke vilkaarene for transportvirksomheder i andre medlemsstater paa tilsvarende maade.

16 Det henhoerer under den nationale retsinstans at afgoere, hvorvidt der er sket en aendring af lovgivningen eller af administrativ praksis, som strider mod traktatens artikel 76.

17 Det praejudicielle spoergsmaal maa herefter besvares med, at EOEF-traktatens artikel 76 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke indebaerer noget forbud mod, at en medlemsstat goer sejlads paa sine indre vandveje betinget af, at baadfoereren har erhvervet et baadfoererbevis efter national ret, men bestemmelsen er til hinder for, at der indfoeres nye diskriminatoriske foranstaltninger til skade for transportvirksomheder fra andre medlemsstater. En bestemt administrativ praksis kan herved vaere udtryk for en saadan aendring. Det henhoerer under den nationale retsinstans at afgoere, hvorvidt der er sket aendringer som omhandlet.

Sagens omkostninger

18 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske regering, af den tyske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til parterne i hovedsagerne udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Amtsgericht Emden ved kendelser af 2. juli 1991, for ret:

EOEF-traktatens artikel 76 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke indebaerer noget forbud mod, at en medlemsstat goer sejlads paa sine indre vandveje betinget af, at baadfoereren har erhvervet et baadfoererbevis efter national ret, men bestemmelsen er til hinder for, at der indfoeres nye diskriminatoriske foranstaltninger til skade for transportvirksomheder fra andre medlemsstater. En bestemt administrativ praksis kan herved vaere udtryk for en saadan aendring. Det henhoerer under den nationale retsinstans at afgoere, hvorvidt der er sket aendringer som omhandlet.