61991J0136

++++

Faelles handelspolitik ° midler mod dumping ° fortolkning af faellesskabsbestemmelserne ° antidumpingtold ° anvendelse af antidumpingtoldsatser, der er fastsat individuelt for eksportoererne ° udfoersel foretaget af en mellemhandler ° uden betydning

(Raadets forordning nr. 374/87, art. 1, stk. 3)

Artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 374/87 ° om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, og om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af lejehuse med oprindelse i Japan ° som foreskriver anvendelse af antidumpingtoldsatser, der er individuelt fastsat for syv ved navn benaevnte eksportoerer, og en hoejere resttold for de oevrige eksportoerer, skal fortolkes ikke blot under hensyn til ordlyden, men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, og de maal, der forfoelges med den ordning, som den udgoer en del af. Det fremgaar imidlertid af grundforordningen om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, at antidumpingtolden ikke maa vaere hoejere end dumpingmargenen og boer vaere lavere, saafremt en lavere told er tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden. Dette princip, der ogsaa er opstillet i artikel 8 i GATT' s antidumpingkodeks, ville blive tilsidesat, saafremt man paa et produkt, naar det eksporteres af en mellemhandler, skulle anvende en hoejere antidumpingtold end den, der skal anvendes, hvis det samme produkt blev eksporteret til Faellesskabets marked af den virksomhed, som har solgt produktet. Hvis den fastsatte toldsats i sidstnaevnte tilfaelde blev anset for tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden, ville anvendelsen af en hoejere told i det andet tilfaelde ikke staa i forhold til det forfulgte formaal.

Foelgelig skal artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 374/87 fortolkes saaledes, at det for anvendelsen af den antidumpingtoldsats, der er tildelt en ved navn benaevnt eksportoer, er tilstraekkeligt, at de lejehuse, der er blevet frembudt til indfoersel, er fremstillet af eller for denne.

1 Ved kendelse af 7. maj 1991 indgaaet til Domstolen den 24. maj 1991 har Finanzgericht Baden-Wuerttemberg i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 374/87 af 5. februar 1987 om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, og om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af lejehuse med oprindelse i Japan (EFT L 35, s. 32, herefter benaevnt "forordningen").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Findling Waelzlager Handelsgesellschaft mbH (herefter benaevnt "Findling Waelzlager") og Hauptzollamt Karlsruhe (herefter benaevnt "Hauptzollamt").

3 Det fremgaar af sagen, at sagsoegeren indfoerte lejehuse til kuglelejer fra Japan, hvor de blev fremstillet af Asahi Seiko Co. Ltd efter ordre fra Nachi Fujikoshi Corp. Disse lejehuse, som var forsynet med varemaerket Nachi, blev solgt til sagsoegeren af Gloria International Corporation, Osaka, Japan (herefter benaevnt "Gloria"), og af Ehara Industries Ltd, Osaka, Japan (herefter benaevnt "Ehara"). Paa grundlag af forordningen blev der for disse indfoersler opkraevet en antidumpingtold paa 13,39% (herefter benaevnt "resttold").

4 Efter forgaeves at have klaget administrativt mod denne afgoerelse fra Hauptzollamt anlagde sagsoegeren sag ved Finanzgericht Baden-Wuerttemberg, hvorunder selskabet gjorde gaeldende, at den toldsats, som blev anvendt paa de naevnte indfoersler, beror paa en forkert fortolkning af forordningens artikel 1, stk. 3.

5 Da Finanzgericht Baden-Wuerttemberg er af den opfattelse, at en fortolkning af denne bestemmelse er paakraevet for at kunne afgoere tvisten, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal skemaet i artikel 1, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 374/87 fortolkes saaledes, at det for at anvende de individuelle satser for antidumpingtold, som er fastsat for de i kolonne 3, nr. 1-7, anfoerte fabrikater, blot kraeves, at lejehusene bevisligt blev produceret af eller for den virksomhed, som svarer til den virksomhed, som naevnes i 'eksportoer' -kolonnen?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares benaegtende:

Skal den sidste linje i skemaet i artikel 1, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 374/87 (' 8. Andre; Producent: °; Varemaerke: °; sats (%): 13,39' ) fortolkes saaledes, at den finder anvendelse paa eksport af lejehuse, fremstillet af en hvilken som helst japansk producent med eller uden varemaerke, som foretages af andre end de under nr. 1-7 naevnte eksportoerer?"

6 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder og retlige baggrund, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

7 Forordningens artikel 1, stk. 3, er affattet saaledes:

"Antidumpingtolden udtrykt i procent af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, fastsaettes saaledes:

EksportoerProducentVaremaerkeSats

(%) 1. Asahi Seiko Co. Ltd

2. Koyo Seiko Co.

3. Nachi Fujikoshi Corp.

4. Nippon Pillow Block

Sales Co. Ltd

5. Nippon Seiko KK

6. NTN Toyo Bearing Ltd

7. Showa Pillow Block Mfg. Co.

Ltd

8. AndreAsahi Seiko Co. Ltd

Nippon Pillow Block

Manufacturing Co.

Asahi Seiko Co. Ltd

Nippon Pillow Block

Manufacturing Co.

Nippon Seiko KK

NTN Toyo Bearing Ltd

Showa Pillow Block Mfg. Co. Ltd

Asahi

Koyo

Nachi

FYH

NSK

NTN

NBR

4,58

7,33

2,24

3,77

13,39

11,22

3,99

13,3

..."

8

Den forelaeggende ret har rejst det problem, om man skal gaa videre end bestemmelsens ordlyd og hense til dens formaal, der ikke bestaar i at fastlaegge antidumpingtoldsatser for samtlige eksportoerer, men derimod kun for virksomheder, der fremstiller eller lader produkterne fremstille. Hvis produktet eksporteres af et selskab, der ° som f.eks. selskaberne Gloria og Ehara ° kun spiller en "intermediaer" rolle, skal det undersoeges, om produktet er blevet fremstillet af en af de virksomheder, der er naevnt i nr. 1-7 i ovennaevnte tabels "eksportoer"-kolonne. Er dette tilfaeldet, skal der anvendes den saerlige toldsats, som gaelder for denne virksomhed. Kun i modsat fald skal den resttold paa 13,39%, der er fastsat i nr. 8 i skemaet, anvendes.

9 Den forelaeggende ret henviser dog til, at en bestemmelse kun undtagelsesvis maa fortolkes mod sin ordlyd, og at det er vanskeligt at begrunde en saadan fortolkning i det foreliggende tilfaelde, da formaalene med forordning nr. 374/87 i modsaetning til, hvad der er tilfaeldet med andre forordninger, ikke er naevnt i betragtningerne. Desuden angaar forordninger, der er udstedt foer eller efter forordning nr. 374/87, uden forskel producenter og eksportoerer, herunder de eksportoerer, der kun spiller en rolle som intermediaere selskaber.

10 Kommissionen har anfoert, at nr. 8, "andre", i "eksportoer"-kolonnen ikke blot omfatter eksportoerer, der ogsaa er producenter, eller som saelger produkter, der er koebt hos andre producenter, under eget firma- eller varemaerke, men ogsaa eksportoerer, som koeber det paagaeldende produkt og videresaelger det under producentens firma- eller varemaerke. Denne fortolkning med udgangspunkt i ordlyden af forordningens artikel 1, stk. 3, er ifoelge til Kommissionen noedvendig af retssikkerhedsgrunde, som kraever en ensartet anvendelse af toldbestemmelserne inden for Faellesskabet.

11 Det bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis skal der ved fortolkning af en faellesskabsregel ikke blot tages hensyn til ordlyden, men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, og de maal, der forfoelges med den ordning, som den udgoer en del af (dom af 17.11.1983, sag 292/82, Merck, Sml. s. 3781, praemis 12, og af 21.2.1984, sag 337/82, St. Nikolaus Brennerei, Sml. s. 1051, praemis 10).

12 Det fremgaar af artikel 13, stk. 3, i Raadets forordning nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 201, s. 1), og af den senere raadsforordning nr. 2423/88 af 11. juli 1988 (EFT L 209, s. 1), at antidumpingtolden ikke maa vaere hoejere end dumpingmargenen og boer vaere lavere, saafremt en lavere told er tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden.

13 Dette princip, der ogsaa er opstillet i artikel 8 i GATT' s antidumpingkodeks (aftale om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (EFT 1980 L 71, s. 90)), ville blive tilsidesat, saafremt man paa et produkt, som eksporteres af en bestemt virksomhed, skulle anvende en hoejere antidumpingtold end den, der skal anvendes, hvis det samme produkt blev eksporteret til Faellesskabets marked af den virksomhed, som har solgt produktet til den paagaeldende virksomhed. Hvis den fastsatte toldsats i sidstnaevnte tilfaelde blev anset for tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden, ville anvendelsen af en hoejere told i det andet tilfaelde ikke staa i forhold til det forfulgte maal.

14 Denne fortolkning kan ikke forkastes under henvisning til noedvendigheden af en ensartet anvendelse af toldbestemmelserne inden for Faellesskabet, som ville vaere resultatet af en fortolkning med udgangspunkt i ordlyden af den omhandlede bestemmelse. En saadan ensartet anvendelse skal nemlig sikres gennem en klar, praecis og fuldstaendig formulering af den paagaeldende faellesskabsretlige bestemmelse.

15 Den naevnte fortolkning kan heller ikke forkastes under henvisning til den omstaendighed, at de beroerte parter i henhold til artikel 14 i forordning nr. 2176/84 og nr. 2423/88 kan opnaa en fornyet undersoegelse af forordningerne om indfoerelse af antidumpingtold. Denne fornyede undersoegelse kan nemlig kun vaere begrundet i aendrede omstaendigheder, hvilket ikke er tilfaeldet i hovedsagen, og den kan i hvert fald kun finde sted, naar der er forloebet mindst et aar efter at undersoegelsen er indstillet (artikel 14, stk. 1, i ovennaevnte forordning nr. 2176/84 og nr. 2423/88).

16 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at skemaet i artikel 1, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 374/87 af 5. februar 1987 om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, og om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af lejehuse med oprindelse i Japan, skal fortolkes saaledes, at det for anvendelsen af de individuelle satser for antidumpingtold, som er anfoert for varemaerkerne nr. 1-7 i skemaets tredje kolonne, er tilstraekkeligt, at lejehusene bevisligt er fremstillet af eller for den virksomhed, som svarer til den virksomhed, der naevnes i "eksportoer"-kolonnen.

17 Som foelge af svaret paa det foerste spoergsmaal er det ikke noedvendigt at tage stilling til det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

18 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Baden-Wuerttemberg ved kendelse af 7. maj 1991, for ret:

Skemaet i artikel 1, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 374/87 af 5. februar 1987 om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, og om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af lejehuse med oprindelse i Japan skal fortolkes saaledes, at det for anvendelsen af de individuelle satser for antidumpingtold, som er anfoert for varemaerkerne nr. 1-7 i skemaets tredje kolonne, er tilstraekkeligt, at lejehusene bevisligt er fremstillet af eller for den virksomhed, som svarer til den virksomhed, der naevnes i "eksportoer"-kolonnen.