61991J0111

++++

1. Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° arbejdstagere ° ligebehandling ° sociale fordele ° krav om bopael paa vedkommende medlemsstats territorium som betingelse for tildeling af barselsydelse og moderskabsydelse ° ulovligt ° begrundet med hensyn til den offentlige sundhed ° ingen begrundelse

(EOEF-traktaten, art. 52; Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 2)

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° faellesskabsbestemmelser ° sagligt anvendelsesomraade ° omfattede ydelser og ikke omfattede ydelser ° sondringskriterier ° moderskabsydelse, der tildeles paa grundlag af objektive kriterier fastlagt ved lov ° omfattet ° ikke-bidragspligtig ydelse ° uden betydning ° hensyntagen til bopaelsperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 4, stk. 1, litra a), art. 4, stk. 2, og art. 18, stk. 1]

1. En medlemsstat forskelsbehandler statsborgere fra andre medlemsstater, saafremt den som betingelse for udbetaling af en barselsydelse og en moderskabsydelse stiller krav om forudgaaende bopael paa dens territorium, for saadanne betingelser opfyldes lettere af dens egne statsborgere. Denne forskelsbehandling i forbindelse med tildelingen af ydelser, der, for saa vidt angaar arbejdstagere udgoer sociale fordele, er en tilsidesaettelse af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68. Den er endvidere i strid med traktatens artikel 52 for saa vidt angaar selvstaendige erhvervsdrivende, for selv om den ikke finder sted i forbindelse med saerlige bestemmelser vedroerende udoevelsen af erhvervsmaessig virksomhed, udgoer den alligevel i forhold til statsborgere fra de andre medlemsstater en hindring for udoevelsen af saadan virksomhed.

For saa vidt angaar barselsydelsen kan kravet om bopael ikke begrundes med hensyn til den offentlige sundhed, da forpligtelsen til at gennemgaa en raekke laegeundersoegelser, hvilket ogsaa er en betingelse for tildeling af ydelsen, kan adskilles fra dette krav.

2. Sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, og ydelser, der er omfattet af denne forordning, beror hovedsagelig paa de enkelte elementer i den paagaeldende ydelse, navnlig dens formaal og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke paa, om en ydelse i en national lovgivning betegnes som en social sikringsydelse.

En moderskabsydelse maa anses for en social sikringsydelse, der henhoerer under det saglige anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71 og dermed er omfattet af reglerne i forordningens artikel 18 om sammenlaegning af bopaelsperioder, i det omfang, den tildeles uafhaengigt af en individuel, skoensmaessig vurdering af de personlige behov paa grundlag af kriterier, der er fastlagt i loven, og eftersom ydelser ved moderskab udtrykkelig naevnes i artikel 4, stk. 1, litra a), i den naevnte forordning. Det er uden betydning, at ydelsen ikke er baseret paa nogen bidragspligt, idet forordningen i henhold til artikel 4, stk. 2, finder anvendelse paa ikke-bidragspligtige ordninger.

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 12. april 1991, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Storhertugdoemmet Luxembourg ved at stille krav om bopael som betingelse for tildeling af barselsydelse og moderskabsydelse har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), artikel 18, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som kodificeret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), og EOEF-traktatens artikel 52.

2 Kommissionen har anfaegtet de luxembourgske bestemmelser med den begrundelse, at de knytter bopaelsbetingelser til udbetalingen af barselsydelsen og moderskabsydelsen, som i henseende til den frie bevaegelighed for personer virker diskriminerende over for en raekke af de af bestemmelserne omfattede persongrupper i Storhertugdoemmet Luxembourg.

3 Barselsydelsen bestaar af tre dele, nemlig henholdsvis en praenatal ydelse, en egentlig barselsydelse og en postnatal ydelse. Kommissionen har imidlertid kun gjort indsigelse mod betingelserne for tildeling af de to foerste dele. Foerste del udbetales, naar den vordende moder har gennemgaaet den sidste af de i loven foreskrevne laegeundersoegelser. Det er en betingelse for udbetalingen, at den gravide paa tidspunktet for foedslen har haft "bopael" i Storhertugdoemmet i mindst et aar, og at samtlige de i loven foreskrevne undersoegelser er gennemfoert. Ydelsens anden del udbetales efter barnets foedsel. Den udbetales kun, hvis tre betingelser er opfyldt: Foedslen skal have fundet sted paa luxembourgsk omraade ° eller under moderens begrundede ophold i udlandet ° en af foraeldrene skal paa tidspunktet for foedslen have haft bopael i Storhertugdoemmet i mindst et aar, og den postnatale undersoegelse skal have fundet sted.

4 Moderskabsydelsen udbetales til enhver gravid kvinde og enhver kvinde efter nedkomsten paa betingelse af, at hun paa det tidspunkt, hvor retten hertil erhverves, har haft bopael i Storhertugdoemmet i mindst et aar, eller at aegtefaellen paa det naevnte tidspunkt har haft bopael i Storhertugdoemmet i mindst tre aar. Moderskabsydelsen udbetales efter begaering i hoejst seksten uger fra den ottende uge foer den ifoelge laegeattest forventede barselsdato.

5 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, de relevante retsforskrifter, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse elementer omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Barselsydelsen

6 Det skal indledningsvis understreges, at denne ydelse, saaledes som begge parter ogsaa har anfoert, udgoer en social fordel i artikel 7, stk. 2' s forstand i forordning nr. 1612/68. Vandrende arbejdstagere skal i henhold til denne artikel kunne modtage ydelsen paa samme vilkaar som indenlandske arbejdstagere.

7 Den luxembourgske regering har for det foerste anfoert, at den omtvistede bopaelsbetingelse ikke er diskriminerende, eftersom den baade gaelder for luxembourgske statsborgere og for statsborgere fra andre medlemsstater.

8 Dette anbringende kan ikke tiltraedes.

9 Reglerne om ligebehandling i traktaten saavel som i artikel 7 i forordning nr. 1612/68 forbyder nemlig ikke blot aabenbar forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, men desuden alle former for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre kriterier reelt foerer til samme resultat (dom af 12.2.1974, sag 152/73, Sotgiu, Sml. s. 153, praemis 11).

10 Dette er tilfaeldet med betingelsen om, at moderen paa tidspunktet for barnets foedsel skal have haft bopael paa Storhertugdoemmets omraade i mindst et aar. En luxembourgsk statsborger har nemlig lettere ved at opfylde en saadan betingelse end en statsborger fra en anden medlemsstat (jf. saaledes dom af 17.11.1992, sag C-279/89, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. I, s. 5785, praemis 42).

11 Den luxembourgske regering har for det andet anfoert, at den omtvistede bopaelsbetingelse er sagligt begrundet af hensyn til den offentlige sundhed, idet den haenger sammen med, at udbetalingen af barselsydelsen er betinget af, at der er foretaget en raekke laegeundersoegelser.

12 Denne begrundelse kan ikke anerkendes. Under de i sagen givne omstaendigheder er en forhaandsbetingelse om bopael i Storhertugdoemmet Luxembourg hverken noedvendig eller hensigtsmaessig for at naa maalet vedroerende den offentlige sundhed. Ganske vist er forpligtelsen til at gennemgaa en raekke laegeundersoegelser i Storhertugdoemmet hensigtsmaessig i henseende til dette maal, men det forekommer urimeligt ikke at tage hensyn til laegeundersoegelser, som efter omstaendighederne er foretaget i en anden medlemsstat.

13 Endvidere er den luxembourgske regerings argument uden enhver betydning for saa vidt angaar barselsydelsens anden del, dels fordi bopaelsbetingelsen for dennes vedkommende ogsaa kan opfyldes af barnets fader, dels fordi den obligatoriske postnatale undersoegelse af moderen ikke har nogen forbindelse med betingelsen om bopael forud for foedslen.

14 Den sagsoegte regerings anbringende om, at det er noedvendigt at sikre, at samtlige laegeundersoegelser finder sted under én og samme laeges kontrol, kan ikke tiltraedes. Det skal hertil blot bemaerkes, at de luxembourgske bestemmelser paa ingen maade foreskriver, at de obligatoriske laegeundersoegelser skal foretages under den samme laeges kontrol.

15 Det fremgaar af det anfoerte, at den omtvistede bopaelsbetingelse ikke er berettiget af hensyn til beskyttelse af den offentlige sundhed. Den er foelgelig uforenelig med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68.

16 En saadan diskriminerende betingelse er desuden en overtraedelse af traktatens artikel 52.

17 Denne artikel sikrer nemlig, at der for statsborgere i en medlemsstat, som oensker at udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat, gaelder samme vilkaar som for dette lands egne statsborgere, og forbyder enhver forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, som udgoer en hindring for adgangen til at optage eller udoeve en saadan virksomhed. Forbuddet vedroerer ikke kun saerlige bestemmelser for udoevelse af erhvervsvirksomhed, men, som det fremgaar af den almindelige plan for ophaevelse af begraensningerne i etableringsfriheden (EFT Anden Serie IX, s. 7), alle hindringer for andre medlemsstaters statsborgeres udoevelse af selvstaendig virksomhed, der bestaar i en forskelsbehandling af andre medlemsstaters statsborgere i forhold til statens egne statsborgere, og som er hjemlet i en medlemsstats administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, eller som er en foelge af anvendelsen af en saadan bestemmelse eller af administrativ praksis.

18 Det foelger af det foregaaende, at kravet om bopael som betingelse for udbetalingen af den omtvistede ydelse, hvilket, som det fastslaaet ovenfor, er diskriminerende, udgoer en overtraedelse af traktatens artikel 52.

19 Kommissionen boer derfor gives medhold i sit soegsmaal for saa vidt angaar barselsydelsen.

Moderskabsydelsen

20 Denne ydelse skal undersoeges saavel med henblik paa artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 som forordning nr. 1408/71 og traktatens artikel 52. Som generaladvokat Jacobs har anfoert i punkt 32, 33 og 34 i forslaget til afgoerelse, har disse bestemmelser nemlig ikke samme anvendelsesomraade ratione personae.

21 Det skal i forbindelse hermed naermere bemaerkes, at eftersom forordning nr. 1612/68 indeholder en generel regulering af spoergsmaal i forbindelse med arbejdstagernes frie bevaegelighed, kan forordningens artikel 7, stk. 2, omfatte sociale fordele, som samtidig falder ind under det saerlige anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71.

22 Som anerkendt af den luxembourgske regering under retsmoedet udgoer moderskabsydelsen en social fordel i artikel 7, stk. 2' s forstand i forordning nr. 1612/68. Vandrende arbejdstagere skal saaledes ifoelge denne artikel kunne modtage ydelsen paa samme vilkaar som indenlandske arbejdstagere.

23 Den sagsoegte regerings anbringende, hvorefter den omtvistede bopaelsbetingelse ikke er diskriminerende, fordi den gaelder for saavel luxembourgske som for andre medlemsstaters statsborgere, boer afvises af de grunde, der er anfoert i praemis 9 og 10 i naervaerende dom.

24 Bopaelsbetingelsen er foelgelig uforenelig med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68.

25 Efter Kommissionens opfattelse er den omtvistede betingelse ligeledes uforenelig med artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1408/71.

26 Ifoelge denne bestemmelse skal den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskaeftigelses- eller bopaelsperioder, i fornoedent omfang medregne forsikrings-, beskaeftigelses- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den lovgivning, der gaelder for denne institution.

27 Den luxembourgske regering har imidlertid gjort gaeldende, at moderskabsydelsen ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist ikke faldt ind under det saglige anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71. Ydelsen er foerst blevet omfattet af forordningen, efter at denne er blevet aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1247/92 af 30. april 1992 (EFT L 136, s. 1), der traadte i kraft den 1. juni 1992, for efter den naevnte aendring er den luxembourgske moderskabsydelse udtrykkelig omfattet af de nye bestemmelser.

28 Det bemaerkes, at sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, og ydelser, der er omfattet af denne forordning, ifoelge fast retspraksis hovedsagelig er baseret paa de enkelte elementer i den paagaeldende ydelse, navnlig dens formaal og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke paa, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning (dom af 16.7.1992, sag C-78/91, Hughes, Sml. I, s. 4839, praemis 14).

29 Domstolen har saaledes gentagne gange fastslaaet, at en ydelse kan anses for en social sikringsydelse, saafremt den tildeles de berettigede uden nogen individuel, skoensmaessig bedoemmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier, og forudsat, at den vedroerer en af de risici, der udtrykkelig er anfoert i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 (jf. navnlig foernaevnte dom i Hughes-sagen, praemis 15, og dom af 20.6.1991, sag C-356/89, Newton, Sml. I, s. 3017, af 24.2.1987, forenede sager 379/85, 380/85, 381/85 og 93/86, Giletti, Sml. s. 955, praemis 11, samt af 27.3.1985, sag 249/83, Hoeckx, Sml. s. 973, praemis 12, 13 og 14).

30 Det bemaerkes for det foerste, at bestemmelserne om tildeling af den omtvistede moderskabsydelse hjemler modtageren en ved lov fastlagt ret, som ikke beror paa nogen individuel, skoensmaessig bedoemmelse af personlige behov (jf. foernaevnte dom i Hughes-sagen), og, for det andet, at moderskabsydelser udtrykkelig er anfoert i forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1408/71.

31 Den luxembourgske regerings anbringende, hvorefter ikke-bidragspligtige ydelser ikke er omfattet af forordning nr. 1408/71, kan ikke tiltraedes. Det skal i saa henseende blot bemaerkes, at det udtrykkelig fremgaar af forordningens artikel 4, stk. 2, at den finder anvendelse paa ikke-bidragspligtige ordninger.

32 Heraf foelger, at forordning nr. 1408/71, navnlig artikel 18, fandt anvendelse paa moderskabsydelsen allerede foer ikrafttraedelsen af forordning nr. 1247/92. Storhertugdoemmet havde derfor pligt til at medregne bopaelsperioder, der var tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter luxembourgsk lovgivning.

33 Endelig skal det fastslaas, at bopaelsbetingelsen i de bestemmelser, som Kommissionen har anfaegtet, af de grunde, der er anfoert i naervaerende doms praemis 17 og 18, ligeledes udgoer en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 52.

34 Det foelger af det anfoerte, at der maa gives Kommissionen medhold i soegsmaalet som helhed, og at det foelgelig maa fastslaas, at Storhertugdoemmet Luxembourg ved at stille krav om bopael som betingelse for tildeling af barselsydelse og moderskabsydelse har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 samt EOEF-traktatens artikel 52.

Sagens omkostninger

35 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Storhertugdoemmet Luxembourg har tabt sagen og boer foelgelig betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Storhertugdoemmet Luxembourg har ved at stille krav om bopael som betingelse for tildeling af barselsydelse og moderskabsydelse tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, artikel 18, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som kodificeret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, samt EOEF-traktatens artikel 52.

2) Storhertugdoemmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.