61990J0315

++++

1. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - Kommissionens vurdering sket paa grundlag af et vist antal vaesentlige faktorer - delvis forkert vurdering - foelger

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 2)

2. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - importens omfang - fastlagt paa grundlag af de paagaeldende eksportoerers besvarelser af spoergeskemaer - tilladt i mangel af anvendelige faellesskabsstatistikker

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 2)

3. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - importens omfang - udviklingen i importens markedsandel - vurdering i forhold til det samlede marked - pligt til konkret begrundelse - foreligger ikke

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 2)

4. Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - dumpingimportens omfang og prisers foelgevirkninger for den paagaeldende erhversgren i Faellesskabet - vurdering paa baggrund af de faktiske eller mulige tendenser - faellesskabsproducenternes pligt til samarbejde

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 2)

1. Anser Kommissionen i forbindelse med undersoegelsen af en klage over dumpingimport - hvor den anvender artikel 4, stk. 2, i grundforordning nr. 2423/88 om antidumping for at undersoege, om der foreligger skade - visse faktorer for vaesentlige, samtidig med at den tager hensyn til alle de i bestemmelsen opregnede faktorer, kan det ikke anses for at vaere uden betydning for afgoerelsens gyldighed, at visse faktorer er fejlagtigt vurderet.

2. For saa vidt angaar importens omfang, som efter artikel 4, stk. 2, i grundforordning nr. 2423/88 om antidumping skal tages i betragtning ved vurderingen af den af dumpingimporten forvoldte skade, kan det ikke laegges Kommissionen til last, at den har anvendt de konkrete oplysninger, som er fremkommet ved undersoegelsen, naermere bestemt de paagaeldende eksportoerers besvarelse af spoergeskemaerne, selv om disse oplysninger ikke stemmer overens med Faellesskabets statistikker, naar de omhandlede produkter i statistikkerne tariferes i et kapitel i toldtariffen, som ogsaa omfatter andre produkter, og statistikkerne derfor ikke kan tjene som bevis. Ved denne fremgangsmaade har Kommissionen nemlig fastlagt importens omfang paa grundlag af de oplysninger, den med rimelighed kunne raade over.

3. I henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), i grundforordning nr. 2423/88 om antidumping skal importens omfang undersoeges, isaer hvorvidt den er steget betydeligt eller absolut eller i forhold til produktionen eller forbruget i Faellesskabet.

Heraf foelger, at i tilfaelde af, at importens stigning ikke er udtrykt i absolutte vaerdier, er det i forhold til hele produktionen eller forbruget i Faellesskabet, dvs. i forhold det "samlede marked", at den paastaaede dumpingimports markedsandel principielt skal vurderes. En undtagelse fra denne regel kan kun begrundes, saafremt det paagaeldende marked er kendetegnet ved en klar opdeling mellem et "eget marked" og et "frit marked", da salget paa "eget marked" i dette tilfaelde ikke konkurrerer med de produkter, som saelges paa det "frie marked", og derfor ikke kan paavirkes af dumping.

Naar Kommissionen vurderer udviklingen i importens andel paa markedet paa grundlag af det "samlede marked", anvender den blot hovedreglen i artikel 4, stk. 2, litra a), i grundforordningen om antidumping, hvorfor der ikke kraeves en saerlig begrundelse.

4. I henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), i grundforordning nr. 2423/88 om antidumping, skal importens foelgevirkninger vurderes paa baggrund af de tendenser, som fremgaar af de oekonomiske faktorer, som er taget i betragtning. Derfor kan der kun gyldigt udledes oplysninger om importens foelgevirkninger, saafremt navnlig faellesskabsproducenternes finansielle situation paa undersoegelsestidspunktet kan sammenlignes med situationen i de foregaaende aar, hvilket forudsaetter, at de paagaeldende virksomheder samarbejder med Kommissionen og fremkommer med oplysninger om deres finansielle situation i de foregaaende aar.

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 15. oktober 1990, har Groupement des industries de matériels d' équipement électrique et de l' électronique industrielle associée (Gimelec), Asociación nacional de fabricantes de bienes de equipo (Sercobe) og selskaberne Sole SpA og Nuova IB-MEI SpA i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens afgoerelse 90/399/EOEF af 26. juli 1990 om afslutning af antidumpingproceduren vedroerende importen af visse enfasede elektriske motorer, med to hastigheder, med oprindelse i Bulgarien, Rumaenien og Tjekkoslovakiet (EFT L 202, s. 47, herefter benaevnt "den anfaegtede afgoerelse").

2 Gimelec, Sercobe og Associazione Nazionale Industrie Elettrotechniche e Elettroniche (ANIE), som er erhvervsorganisationer, der repraesenterer faellesskabsproducenterne af enfasede elektriske motorer med to hastigheder, som anvendes ved fremstilling af vaskemaskiner med lav hastighed (herefter benaevnt "elektriske motorer"), indgav i juli 1989 en klage til Kommissionen, hvori det blev paastaaet, at tilsvarende elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien, Rumaenien og Tjekkoslovakiet importeredes til dumpingpriser. Klagen blev indgivet i medfoer af bestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 209, s. 1, herefter benaevnt "grundforordningen").

3 Kommissionen ansaa klagen for at indeholde tilstraekkelige beviser for, at der fandt dumping sted og forvoldtes skade som foelge heraf, hvorfor den offentliggjorde en meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af 14. november 1989 (EFT C 286, s. 11), og ivaerksatte en undersoegelse.

4 Ved undersoegelsens afslutning, som vedroerte perioden fra den 1. januar til den 30. september 1989, naaede Kommissionen frem til den konklusion, at importen af elektriske motorer med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet ikke havde paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade. Kommissionen havde paa forhaand udelukket Bulgarien fra undersoegelsen, fordi der ikke var konstateret nogen eksport fra dette land i 1988 og i undersoegelsesperioden.

5 Kommissionen traf derfor den anfaegtede afgoerelse i henhold til grundforordningens artikel 9.

6 Til stoette for deres paastand har sagsoegerne paaberaabt sig to anbringender, nemlig dels at importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet ifoelge Kommissionen ikke har forvoldt en vaesentlig skade, dels at importen med oprindelse i Bulgarien var udelukket fra undersoegelsen.

7 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet har ikke forvoldt vaesentlig skade

8 Med dette anbringende har sagsoegerne gjort gaeldende, at den anfaegtede afgoerelse klart er forkert, idet den bygger paa, dels at den paagaeldende imports markedsandel var faldet, dels at importen ikke havde haft indflydelse paa faellesskabsproducenternes priser. For saa vidt angaar disse to faktorer, er den anfaegtede afgoerelse desuden utilstraekkeligt og forkert begrundet.

9 Kommissionen har indledningsvis bemaerket, at det fremgaar af den anfaegtede afgoerelses 8.-16. betragtning, at denne ikke udelukkende bygger paa de to grunde, som sagsoegerne har anfoert, men at der er taget hensyn til alle de momenter, som er opregnet i grundforordningens artikel 4, stk. 2. Kommissionen udleder heraf, at selv hvis sagsoegernes kritik var begrundet, ville den ikke vaere tilstraekkelig til at rejse tvivl om Kommissionens konstatering af, at der ikke var forvoldt vaesentlig skade.

10 Dette anbringende kan ikke laegges til grund. Som Kommissionen selv har erkendt det i duplikken, medfoerte en raekke vaesentlige faktorer, at Kommissionen konstaterede, at der ikke var forvoldt skade. Blandt disse faktorer var navnlig de af sagsoegerne fremfoerte. Da der er tale om vaesentlige faktorer, kan det ikke, selv hvis sagsoegernes kritik af Kommissionens vurdering af de to faktorer var begrundet, laegges til grund, at den anfaegtede afgoerelse alligevel er gyldig, naar henses til de oevrige faktorer, som er taget i betragtning.

11 Sagsoegernes argumenter vedroerende de to faktorer, dvs. at der var et fald i markedsandelen for importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet, og at importen ikke havde haft indflydelse paa faellesskabsproducenternes priser, maa derfor undersoeges.

Faldet i markedsandelen for importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet

12 Sagsoegerne har indledningsvis bestridt paalideligheden af de oplysninger, som er lagt til grund ved fastlaeggelsen af den paagaeldende imports omfang i 1986-1988 samt i undersoegelsesperioden. Dette sker under henvisning til, dels at oplysningerne udelukkende hidroerer fra de rumaenske og tjekkoslovakiske eksportoerers besvarelser af spoergeskemaerne vedroerende antidumping, dels at de slet ikke er blevet efterproevet, og dels at de ikke stemmer overens med sagsoegernes oplysninger.

13 Det bemaerkes, at Kommissionen i denne sag med rette kunne laegge de oplysninger til grund, som var fremkommet ved undersoegelsen, selv om disse oplysninger ikke stemte overens med de af Faellesskabet udarbejdede statistikker, som sagsoegerne har anvendt. Som Kommissionen nemlig har anfoert, hvilket sagsoegerne ikke har bestridt, kan Faellesskabets statistikker ikke tilvejebringe noget bevis, da de henfoerer de elektriske motorer under et kapitel i Toldtariffen, som ogsaa omfatter andre produkter.

14 Heraf foelger, at Kommissionen har fastlagt den omhandlede imports omfang paa grundlag af de oplysninger, den med rimelighed kunne raade over.

15 Sagsoegernes argument vedroerende oplysningernes paalidelighed maa derfor forkastes.

16 Sagsoegerne goer derefter gaeldende, at Kommissionen har fortolket grundforordningens artikel 4, stk. 2, forkert, idet den har taget udgangspunkt i den opfattelse, at det efter denne bestemmelse er en noedvendig betingelse for at konstatere skade, at den paagaeldende imports markedsandel er steget.

17 Hertil bemaerkes, at i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, omfatter en undersoegelse af, om der foreligger skade, en raekke faktorer, og hverken en enkelt eller flere af disse er noedvendigvis udslagsgivende for afgoerelsen (jf. dom af 11.7.1990, forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotype Techmashexport, Sml. I, s. 2945, praemis 50).

18 Det fremgaar af betragtningerne til den anfaegtede afgoerelse, at Kommissionen faktisk fastlagde skaden paa grundlag af flere af de faktorer, som er opregnet i grundforordningens artikel 4, stk. 2. De konstateringer, som herved blev foretaget, vedroerer nemlig omfanget af importen udtrykt i absolutte vaerdier og i forhold til forbruget i Faellesskabet (8. og 9. betragtning), importpriserne (10. betragtning), produktionen i Faellesskabet (11. betragtning), udnyttelsen af produktionskapaciteten inden for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet (12. betragtning), faellesskabsproducenternes salg og markedsandel i Faellesskabet (13. og 14. betragtning), faellesskabsproducenternes salgspriser (15. betragtning) og deres fortjeneste (16. betragtning).

19 Kommissionens bedoemmelse er i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 4, stk. 2, vedroerende undersoegelsen af, om der foreligger skade. Dette gaelder endog, selv om den ansaa faldet i den omhandlede imports markedsandel for en vaesentlig faktor.

20 Det af sagsoegerne fremfoerte argument om, at grundforordningens artikel 4, stk. 2, er fortolket forkert, er derfor ikke korrekt.

21 Sagsoegerne har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen klart har forskelsbehandlet dem ved uden grund at afslaa at anvende sin faste praksis, som bestaar i kun at tage hensyn til det "frie marked", naar en del af faellesskabsproduktionen saelges inden for en koncerns "eget marked", da denne del af salget ikke kan anses for saedvanlige, kommercielle transaktioner, og derfor ikke er udsat for virkningerne ved den underbudte import. De har anfoert, at havde Kommissionen fulgt denne praksis, ville den have konstateret, at ikke alene havde den paagaeldende import en stoerre markedsandel (39-40%, og mere end 50% paa det italienske marked), men ogsaa at denne markedsandel forblev stabil eller steg let mellem 1986 og 1989.

22 Hertil bemaerkes, at i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), skal omfanget af dumpingimporten undersoeges "isaer hvorvidt (importen) er steget betydeligt enten absolut eller i forhold til produktionen eller forbruget i Faellesskabet".

23 Det foelger heraf, at i det tilfaelde, hvor stigningen i importen ikke er udtrykt i absolutte vaerdier, er det i forhold til hele produktionen eller forbruget i Faellesskabet, dvs. i forhold til det "samlede marked", at den paastaaede dumpingimports markedsandel principielt skal vurderes. En undtagelse fra denne regel kan kun begrundes, saafremt det paagaeldende marked er kendetegnet ved en klar adskillelse mellem et "eget marked" og et "frit marked", da salget paa "eget marked" i dette tilfaelde ikke konkurrerer med de varer, som saelges paa det "frie marked", og derfor ikke kan paavirkes af dumping.

24 I den forbindelse kan det ikke haevdes, at det udgoer en fast praksis, at Kommissionen i enkelte procedurer alene har anvendt det "frie marked" for at udtrykke udviklingen i markedsandelen for dumpingimporten. I disse procedurer har Kommissionen nemlig i overensstemmelse med formaalet i grundforordningens artikel 4 blot anvendt de kriterier, som goer det muligt at fravige hovedreglen om, at der skal tages hensyn til det "samlede marked".

25 Modsat er det i denne antidumpingprocedure i betragtning af en raekke omstaendigheder, som sagsoegerne ikke har anfaegtet, med rette, at Kommissionen, for at vurdere skaden, tog importens omfang i forhold til det "samlede marked" i betragtning. De elektriske motorer saelges nemlig paa det samme marked og anvendes til samme formaal, dvs. fremstilling af vaskemaskiner, uanset om de er importerede eller har oprindelse i Faellesskabet. Desuden saelger de producenter af elektriske motorer, som staar i forbindelse med vaskemaskineproducenter, ogsaa til andre vaskemaskineproducenter og anvender de samme priser som dem, de forlanger af de producenter, de staar i forbindelse med. Endelig koeber vaskemaskineproducenterne ogsaa importerede elektriske motorer samt motorer, som er produceret af de to faellesskabsproducenter, der siges at vaere uafhaengige.

26 Paa baggrund af disse betragtninger kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den klart har forskelsbehandlet sagsoegerne ved at vurdere udviklingen i markedsandelen for importen paa grundlag af det "samlede marked".

27 Med hensyn til sagsoegernes anbringender om, at Kommissionen ikke har begrundet sit afslag paa ikke kun at tage hensyn til det "frie marked", skal det blot understreges, at Kommissionen blot anvendte reglen i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da den vurderede udviklingen i markedsandelen for importen, hvorfor der ikke kraevedes en saerlig begrundelse.

28 Sagsoegernes argument om, at Kommissionen klart forskelsbehandlede dem ved uden begrundelse at afslaa alene at tage hensyn til det frie marked, boer derfor ogsaa forkastes.

29 Det foelger af det anfoerte, at det anbringende, som vedroerer faldet i markedsandelen for importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet, boer forkastes.

Importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet har ikke paavirket faellesskabsproducenternes priser

30 Sagsoegerne har foerst gjort gaeldende, at den begrundelse, Kommissionen har fremfoert for at naa til den konklusion, at den omhandlede import ikke har paavirket faellesskabsproducenternes priser, grundlaeggende er ulogisk, for saa vidt som Kommissionen systematisk har soegt efter andre grunde end paavirkningen fra den paagaeldende import for at forklare, at der foreligger "en generel tendens til en vis forringelse af faellesskabsproducenternes finansielle situation", som det udtrykkeligt er fastslaaet i den anfaegtede afgoerelses 16. betragtning.

31 I den forbindelse har sagsoegerne for det foerste anfoert, at den stigning i faellesskabsproducenternes priser paa mellem 3 og 4%, som var konstateret for de to virksomheders vedkommende, som fortsat opnaaede fortjeneste, dvs. Selni og Nuova IB-MEI, ikke godtgoer, at de ikke blev paafoert skade, da stigningen dels ville have vaeret stoerre uden antidumpingimporten, dels kun var udtryk for, at produktionsomkostningerne var steget som foelge af, at verdensmarkedsprisen paa kobber var steget i 1989.

32 Med hensyn til den foerste del af dette argument bemaerkes, at det fremgaar af grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), at foelgevirkningerne af importen skal vurderes paa grundlag af de tendenser, som kan udledes af de oekonomiske faktorer, som er taget i betragtning. Der kan herefter kun gyldigt udledes oplysninger om importens foelgevirkninger, saafremt faellesskabsproducenternes finansielle situation paa undersoegelsestidspunktet kan sammenlignes med situationen de forudgaaende aar.

33 Imidlertid kunne Kommissionen ikke foretage en saadan sammenligning, for saa vidt som to virksomheder, der repraesenterer naesten halvdelen af produktionen i Faellesskabet i undersoegelsesperioden, dvs. Sole og Nuova IB-MEI, ikke har indgivet oplysninger om deres finansielle situation de forudgaaende aar. Da dette samarbejde manglede, kunne Kommissionen heller ikke undersoege, om prisstigningen faktisk havde vaeret tilstraekkelig til at genoprette faellesskabsproducenternes finansielle situation.

34 Heraf foelger, at den foerste del af dette argument boer forkastes.

35 Vedroerende den anden del har Kommissionen under retsmoedet praeciseret, at det paa grundlag af en undersoegelse af de fakturaer, som blev betalt i undersoegelsesperioden, ikke kunne konstateres, at stigningen i verdensmarkedsprisen paa kobber havde haft nogen virkning paa faellesskabsproducenternes produktionsomkostninger. Kommissionen har i den forbindelse gjort gaeldende, hvilket sagsoegerne ikke har bestridt, at de priser, som blev faktureret til visse producenter i denne periode, ikke afspejlede den stigning i verdensmarkedsprisen paa kobber, som samtidig indtraadte. Kommissionen kunne derfor med rette laegge til grund, at det ikke var godtgjort, at stigningen i produktionsomkostningerne i undersoegelsesperioden skyldtes, at markedsprisen paa kobber steg i samme periode.

36 Den anden del af dette argument boer derfor ogsaa forkastes.

37 Sagsoegerne anfoerer for det andet i relation til de to virksomheder, som led tab, dvs. Nuova IB-MEI og Sole, at Kommissionen, mens den anvendte det "samlede marked" ved undersoegelsen af importens omfang, begraensede sin undersoegelse af importens virkninger til det "frie marked", idet den lagde til grund, at koncernernes tab var en foelge af deres indkoebspolitik, og saa bort fra det forhold, at salg paa det "samlede marked" var tabsgivende.

38 Dette argument kan ikke tages til foelge. Med hensyn til Nuova IB-MEI' s finansielle situation har Kommissionen overbevisende redegjort for, at dette selskab var et datterselskab af en uafhaengig producent, som opnaaede fortjeneste, dvs. selskabet IB-MEI, og da der ikke forelaa oplysninger om selskabets finansielle situation de foregaaende aar, kunne det ikke paavises, at de i undersoegelsesperioden konstaterede tab var foraarsaget af den paagaeldende import. Med hensyn til Sole' s finansielle situation maa det konstateres, at Kommissionen med rette kunne bedoemme importens foelgevirkninger paa det "frie marked", da salg inden for en koncern ikke noedvendigvis er normale kommercielle transaktioner, hvorfor det ikke er sikkert, at de resultater, som fremkommer herved, afspejler den oekonomiske realitet.

39 Argumentet om, at Kommissionen har anvendt en grundlaeggende ulogisk begrundelse for at antage, at den omhandlede import ikke havde virkninger for faellesskabsproducenternes priser, boer derfor forkastes.

40 Sagsoegerne har desuden gjort gaeldende, at denne konklusion er utilstraekkeligt begrundet, idet faellesskabsproducenternes identitet ikke er anfoert, og idet de paaberaabte grunde delvis overlapper hinanden.

41 Dette argument er ikke korrekt. Kommissionen har nemlig i den anfaegtede afgoerelses 5. betragtning anfoert navnene paa de faellesskabsproducenter, hvor den har aflagt kontrolbesoeg. Denne opregning goer det ogsaa muligt at identificere de faellesskabsproducenter, der henvises til i den anfaegtede afgoerelses 15., 16. og 17. betragtning, som vedroerer undersoegelsen af faellesskabsproducenternes salgspriser og fortjeneste. Kommissionens begrundelse opfylder derfor betingelserne i Traktatens artikel 190, saaledes som de fremgaar af Domstolens faste praksis, ifoelge hvilken en retsakts begrundelse klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, dens ophavsmand har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret (jf. senest dom af 7.5.1991, sag C-69/89, Nakajima All Precision, Sml. I, s. 2069, praemis 14).

42 Paa baggrund af disse betragtninger er anbringendet, som vedroerer det forhold, at import med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet ikke har paavirket faellesskabsproducenternes priser, ikke begrundet.

43 Heraf foelger, at anbringendet, som vedroerer det forhold, at importen med oprindelse i Rumaenien og Tjekkoslovakiet ikke har forvoldt vaesentlig skade, i sin helhed boer forkastes.

Udelukkelsen fra undersoegelsen af importen med oprindelse i Bulgarien

44 Med dette anbringende har sagsoegerne foreholdt Kommissionen, at den uden grund har udelukket importen med oprindelse i Bulgarien fra undersoegelsen, uanset at erhvervsorganisationerne i deres klage havde gjort Kommissionen opmaerksom paa den trussel, som udgjordes af, at der i 1988 var importeret 50 000 elektriske motorer med oprindelse i dette land til Spanien.

45 Det fremgaar af det af Kommissionen anfoerte, at afgoerelsen om at udelukke import med oprindelse i Bulgarien bygger paa oplysninger fra tre kilder. For det foerste fremgik det ikke af Eurostats statistikker, at der var importeret elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien. Desuden havde den bulgarske eksportoer erklaeret, at man ikke havde eksporteret til Faellesskabet i 1988 og 1989. Endelig havde det spanske toldvaesen bekraeftet, at der ikke var importeret elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien i 1988 og i undersoegelsesperioden.

46 Med hensyn til det sidste forhold har sagsoegerne anfoert, at Kommissionen ikke alene hos det spanske toldvaesen, men ogsaa hos det italienske og franske burde have undersoegt, om der forelaa import.

47 Hertil bemaerkes, at Kommissionen foretog en supplerende undersoegelse hos det spanske toldvaesen med den begrundelse, at den bulgarske eksportoers erklaering og oplysningerne i de af Eurostat udarbejdede statistikker modsagde det af erhvervsorganisationerne fremfoerte om, at der var importeret 50 000 elektriske motorer til Spanien i 1988. Sagen indeholdt dog intet, som kunne give grund til at antage, at der forelaa import til Italien eller Frankrig af elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien, hvilket kunne have begrundet en supplerende undersoegelse.

48 Det kan derfor ikke foreholdes Kommissionen, at den undlod at foretage en supplerende undersoegelse af importen til Italien og Frankrig.

49 Generelt har sagsoegerne ikke paa konkrete punkter anfaegtet det af Kommissionen anfoerte. De har bl.a. ikke godtgjort, at der var importeret 50 000 elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien.

50 Anbringendet vedroerende udelukkelsen af denne import boer derfor forkastes.

51 Da ingen af sagsoegernes anbringender har kunnet tages til foelge, maa sagsoegte frifindes i det hele.

Sagens omkostninger

52 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger. Sagsoegerne har tabt sagen og boer derfor paalaegges at betale sagens omkostninger in solidum.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Sagsoegerne betaler in solidum sagens omkostninger.