61990J0311

++++

1. Landbrug - faelles landbrugspolitik - formaal - udjaevning - institutionernes skoensmaessige befoejelser - stabilisering af markedet for maelk og mejeriprodukter - midlertidig suspension af en del af de tillaegsafgiftsfrie referencemaengder

[EOEF-traktaten, art. 39, stk. 1, litra b) og c), art. 40 og 43; Raadets forordning nr. 775/87, art. 1, stk. 1, foerste-tredje afsnit]

2. Landbrug - faelles markedsordning - forskelsbehandling af producenter eller forbrugere - midlertidig suspension af en del af de tillaegsafgiftsfrie referencemaengder - foranstaltning paa grundlag af objektive kriterier, valgt med henblik paa den faelles markedsordnings tilfredsstillende funktion - eventuelle forskellige virkninger for forskellige producenter - ingen forskelsbehandling

(EOEF-traktaten, art. 40, stk. 3, andet afsnit; Raadets forordning nr. 775/87, art. 1, stk. 1, foerste-tredje afsnit)

1. Faellesskabsinstitutionerne skal ved forfoelgelsen af den faelles landbrugspolitiks maal til stadighed soerge for at udjaevne en eventuel indbyrdes modstrid mellem disse maal betragtet saerskilt, samt, om noedvendigt, give det ene eller det andet af dem midlertidig forrang, hvis de oekonomiske forhold eller omstaendigheder, med henblik paa hvilke de traeffer afgoerelse, kraever det.

Faellesskabslovgiver raader paa dette omraade over vide skoensmaessige befoejelser i overensstemmelse med det politiske ansvar, som lovgiver er tillagt ved traktatens artikel 40 og 43, og har derfor uden at overskride graenserne for sine skoensmaessige befoejelser - ved beslutningen om i artikel 1, stk. 1, foerste-tredje afsnit, midlertidigt i en markedssituation, der i en laengere periode har vaeret kendetegnet af betydelige strukturelle overskud, at suspendere en del af de referencemaengder, der er fritaget for tillaegsafgiften - kunnet give stabiliseringen af markedet, et formaal ifoelge traktatens artikel 39, stk. 1, litra c), midlertidig forrang, idet lovgiver i en periode har soegt ikke at forhoeje de beroerte landmaends individuelle indtaegter, et formaal, der fremgaar af stk. 1, litra b). Det af lovgiver trufne valg er saa meget desto mindre kritisabelt, naar der med suspensionen udbetales en godtgoerelse, som er proportional med den suspenderede maengde, og som med et fast beloeb erstatter det indkomsttab, som suspensionen maa antages at bevirke, og naar de mindre producenter, saafremt de rammes haardere, ifoelge andre dele af tillaegsafgiftsordningen kan begunstiges med en praeferentiel behandling.

2. Selv om den midlertidige suspension ifoelge artikel 1, stk. 1, foerste-tredje afsnit, i forordning nr. 775/87 af en del af de referencemaengder, der er fritaget for tillaegsafgift, og som gaelder for alle producenter uden forskel, kan vaere mere byrdefuld for de mindre end for de stoerre producenter, kan en saadan foranstaltning ikke anses for forskelsbehandling, naar den er truffet paa grundlag af objektive kriterier, valgt med henblik paa, at den faelles markedsordning som helhed fungerer tilfredsstillende, nemlig saaledes, at de suspenderede maengder er proportionale med referencemaengderne, der i sig selv er fastsat paa et saadant niveau, at de tilsammen ikke overskrider hver medlemsstats samlede garantimaengde.

1 Ved kendelse af 17. juli 1990, indgaaet til Domstolen den 10. oktober s.aa., har Finanzgericht Muenchen i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to spoergsmaal vedroerende gyldigheden af artikel 1, stk. 1, foerste, andet og tredje afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 775/87 af 16. marts 1987 om midlertidig suspension af en del af referencemaengderne som omhandlet i artikel 5c, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT L 78, s. 5).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Josef Hierl, der driver et landbrug med et udnyttet areal paa ca. 10,8 ha, mod Hauptzollamt Regensburg. Hierl raadede oprindeligt over en referencemaengde paa 17 000 kg maelk, som han havde faaet tildelt i henhold til ordningen om tillaegsafgift paa maelk. Denne maengde blev reduceret med 510 kg med virkning fra den 1. april 1987 i henhold til artikel 5c, stk. 3, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 804/68, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1335/86 af 6. maj 1986 (EFT L 119, s. 19). Samtidig er en maengde paa 935 kg, dvs. 5,5% af den oprindelige kvote, blevet midlertidigt suspenderet med virkning fra samme dato i henhold til artikel 1, stk. 1, foerste, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 775/87.

3 Den sidstnaevnte bestemmelse, som denne praejudicielle sag drejer sig om, har foelgende ordlyd:

"Fra den fjerde tolvmaanedersperiode for anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen som omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 suspenderes en ensartet procentdel af hver referencemaengde som omhandlet i artikel 5c, stk. 1, i naevnte forordning.

Denne del fastsaettes saaledes, at summen af de suspenderede maengder for den fjerde periode udgoer 4% og for den femte periode 5,5% af de enkelte medlemsstaters samlede garantimaengde fastsat i artikel 5c, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 804/68 for den tredje tolvmaanedersperiode.

Medlemsstaterne kan dog fra den fjerde periode suspendere de for den femte periode fastsatte maengder."

4 Det skal desuden anfoeres, at der i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 775/87 i ordningens fjerde og femte anvendelsesperiode ydes de paagaeldende producenter en godtgoerelse, der er fastsat til 10 ECU pr. 100 kg suspenderet referencemaengde.

5 Hovedsagen, som Hierl har anlagt mod Hauptzollamt Regensburg, drejer sig om suspensionen af de 935 kg af hans referencemaengde.

6 Paa denne baggrund har Finanzgericht Muenchen, der behandler sagen, udsat denne og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er artikel 1, stk. 1, foerste-tredje afsnit, i forordning (EOEF) nr. 775/87 af 16. marts 1987 ugyldig paa grund af uforenelighed med EOEF-traktatens artikel 39 og den EF-retlige lighedsgrundsaetning, fordi der ved suspensionen af referencemaengderne uden forskel - uden hensyn til de respektive referencemaengders stoerrelse - anvendes samme procentmaessige nedsaettelsessats?

2) Saafremt spoergsmaal 1) besvares bekraeftende:

Er de naevnte bestemmelser ugyldige i det hele eller kun, for saa vidt maelkeproducenter med en bestemt referencemaengde - og i givet fald hvilken - beroeres deraf?"

7 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabsbestemmelser og retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste spoergsmaal

8 Det foerste spoergsmaal drejer sig om gyldigheden af artikel 1, stk. 1, foerste, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 775/87.

9 I forelaeggelseskendelsens grunde har den nationale ret udtrykt tvivl om gyldigheden af de anfaegtede forskrifter med den begrundelse, at den del af referencemaengden, der suspenderes, er fastsat proportionalt og ikke progressivt, hvorved de mindre familiebedrifter, hvor egen foderproduktion anvendes til kvaeghold, belastes haardere end de stoerre bedrifter, der drives industrielt, og som er i stand til at kompensere for suspensionen enten ved reduceret indkoeb af foder eller ved foroegelse af andre produktionsgrene. Efter den nationale rets opfattelse er en saadan virkning i strid med saavel traktatens artikel 39 som lighedsgrundsaetningen.

Overtraedelse af traktatens artikel 39

10 Til den paastaaede overtraedelse af traktatens artikel 39 bemaerkes indledningsvis, at formaalet med forordning nr. 775/87 i henhold til dens foerste betragtning er at skabe en rimelig ligevaegt mellem udbud og efterspoergsel paa markedet for maelk og mejeriprodukter. Et saadant formaal falder inden for rammerne af den stabilisering af markederne, som er et af de formaal med den faelles landbrugspolitik, der udtrykkeligt er fastsat i traktatens artikel 39, stk. 1, litra c).

11 Sagens akter indeholder ikke grundlag for at slutte, at de anfaegtede forskrifter er enten uegnede til at gennemfoere det saaledes lovligt forfulgte maal eller er uforholdsmaessige i forhold til det tilstraebte resultat. Denne konstatering foelger saa meget desto mere af, at der sammen med den midlertidige suspension af referencemaengderne udbetales en godtgoerelse, der er proportional med den suspenderede maengde, og som med et fast beloeb skal erstatte det indkomsttab, suspensionen maa antages at bevirke.

12 Den anfaegtede foranstaltning tilsidesaetter heller ikke kravet i traktatens artikel 39, stk. 1, litra b), om, at der via den faelles landbrugspolitik skal sikres "landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, isaer ved forhoejelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskaeftigede personer".

13 Ganske vist kan den indtaegtsnedgang, som suspensionen af referencemaengderne medfoerer, for saa vidt den ikke kompenseres fuldstaendigt af godtgoerelsen, eventuelt medfoere en midlertidig nedgang i levestandarden for de paagaeldende landmaend og deres familier. En saadan virkning maa imidlertid accepteres i dette tilfaelde. Faellesskabsinstitutionerne skal nemlig efter Domstolens praksis ved forfoelgelsen af den faelles landbrugspolitiks maal til stadighed soerge for at udjaevne en eventuel indbyrdes modstrid mellem disse maal betragtet saerskilt, samt, om noedvendigt, give det ene eller det andet af dem midlertidig forrang, hvis de oekonomiske forhold eller omstaendigheder, med henblik paa hvilke de traeffer afgoerelse, kraever det (jf. bl.a. dom af 20.9.1988, sag 203/86, Spanien mod Raadet, Sml. s. 4563, praemis 10). Domstolens praksis anerkender ligeledes, at faellesskabslovgiver paa den faelles landbrugspolitiks omraade raader over vide skoensmaessige befoejelser i overensstemmelse med det politiske ansvar, som faellesskabslovgiver er tillagt ved traktatens artikel 40 og 43 (jf. senest dom af 21.2.1990, forenede sager C-267/88 -C-285/88, Wuidart, Sml. I, s. 435, praemis 14).

14 Paa baggrund af disse kriterier kan det ikke under de foreliggende omstaendigheder haevdes, at faellesskabslovgiver overskred graenserne for den skoensmaessige befoejelse, naar lovgiver - i en markedssituation, der i en laengere periode har vaeret kendetegnet af betydelige strukturelle overskud - har givet stabiliseringen af markedet midlertidig forrang og i en periode ikke har soegt at forhoeje de beroerte landmaends individuelle indtaegter.

15 Dette resultat aendres ikke af det forhold, at den paagaeldende lovgivning ikke indeholder en undtagelse eller en mindre sats for bedrifter med et mindre produktionsvolumen, forudsat at disse bedrifter rammes haardere af den anfaegtede foranstaltning end bedrifter med et hoejere produktionsvolumen. Foranstaltningen indgaar nemlig i en samlet lovgivning vedroerende tillaegsafgift paa maelk og kan kun vurderes i sammenhaeng med denne lovgivning.

16 Som Kommissionen med rette har fremhaevet, bliver de mindre maelkeproducenter i oevrigt begunstiget i flere andre bestemmelser i ordningen, heriblandt navnlig artikel 2, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13). Ifoelge denne bestemmelse kan medlemsstaterne ved fastlaeggelsen af beregningsmaaden for referencemaengderne sammen med andre faktorer tage hensyn til stoerrelsen af leverancerne fra visse kategorier af producenter.

17 Anbringendet om overtraedelse af traktatens artikel 39 kan derfor ikke tages til foelge.

Overtraedelse af lighedsgrundsaetningen

18 For saa vidt angaar den paastaaede overtraedelse af lighedsgrundsaetningen bemaerkes, at det fremgaar af traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, at de faelles markedsordninger paa landbrugsomraadet skal udelukke enhver form for forskelsbehandling af Faellesskabets producenter eller forbrugere. Ifoelge Domstolens faste praksis er dette forbud mod forskelsbehandling kun et konkret udtryk for den almindelige lighedsgrundsaetning i faellesskabsretten, hvorefter ensartede forhold ikke maa behandles forskelligt, og forskellige forhold ikke behandles ensartet, medmindre en saadan behandling er objektivt begrundet (jf. senest den ovenfor naevnte dom af 20.9.1988, Spanien mod Raadet, praemis 25).

19 Bortset fra, at forhandlingerne for Domstolen ikke har frembragt noget bevis for den opfattelse, at den anfaegtede foranstaltning, som finder anvendelse uden forskel paa alle indehavere af referencemaengder, faktisk er mere byrdefuld for de mindre end for de stoerre producenter, maa det konstateres, at det forhold, at en foranstaltning, der er truffet inden for rammerne af en faelles markedsordning, kan have forskellige virkninger for forskellige producenter afhaengig af deres produktions saerlige karakter, ikke kan anses for forskelsbehandling, naar foranstaltningen er truffet paa grundlag af objektive kriterier, valgt med henblik paa, at den faelles markedsordning som helhed fungerer tilfredsstillende (jf. dom af 9.7.1985, sag 179/84, Bozzetti, Sml. s. 2301, praemis 34). Dette er tilfaeldet for saa vidt angaar ordningen om midlertidig suspension, der er tilrettelagt saaledes, at de suspenderede maengder er proportionale med referencemaengderne, der er fastsat paa et saadant niveau, at de tilsammen ikke overskrider hver medlemsstats samlede garantimaengde.

20 Anbringendet om overtraedelse af lighedsgrundsaetningen kan saaledes ikke laegges til grund.

21 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at gennemgangen af artikel 1, stk. 1, foerste, andet og tredje afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 775/87 af 16. marts 1987 intet har frembragt, der kan rejse tvivl om denne bestemmelses gyldighed.

Andet spoergsmaal

22 Under hensyn til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af den graeske og den danske regering samt af Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Muenchen ved kendelse af 17. juli 1990, for ret:

Gennemgangen af artikel 1, stk. 1, foerste, andet og tredje afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 775/87 af 16. marts 1987 om midlertidig suspension af en del af referencemaengderne som omhandlet i artikel 5c, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter har intet frembragt, der kan rejse tvivl om denne bestemmelses gyldighed.