61990J0196

++++

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - faellesskabsregler - sagligt anvendelsesomraade - arbejdsforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver - ikke omfattet (Raadets forordning nr. 1408/71, art. 4, stk. 1)

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - relevant lovgivning - soefolk - arbejdstager med beskaeftigelse paa et fartoej, der sejler under en anden medlemsstats flag end den, hvor det selskab, der afloenner ham, har hjemsted - den medlemsstats lovgivning, hvor virksomheden har hjemsted og arbejdstageren bopael - bestemmelse i den gaeldende nationale lovgivning, hvorefter tilslutning til socialsikringsordningen og gyldigheden af ansaettelseskontrakten for soefolk er betinget af, at fartoejet sejler under statens eget flag - ikke tilladt

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 14, stk. 2, litra c)]

1. Forordning nr. 1408/71, som kun finder anvendelse paa lovgivninger vedroerende en raekke sociale sikringsgrene, indeholder ikke lovvalgsregler for arbejdsforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

2. Artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1408/71, som affattet i februar 1980, skal fortolkes saaledes, at den indebaerer, at foelgende bestemmelser hverken kan paaberaabes over for en arbejdstager, som er beskaeftiget om bord paa et fartoej, der sejler under en medlemsstats lovgivning, og som for denne beskaeftigelse afloennes af en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor arbejdstageren har bopael, eller over for arbejdstagerens retssuccessorer: a) en bestemmelse i sidstnaevnte medlemsstats lovgivning, hvorefter adgangen til at vaere omfattet af den deri fastsatte socialsikringsordning er betinget af, at det fartoej, arbejdstageren er beskaeftiget paa, foerer medlemsstatens flag, og b) enhver bestemmelse i denne medlemsstats lovgivning, hvorefter en arbejdsaftale er ugyldig, naar den indebaerer, at personer, som er omfattet af forordningens anvendelsesomraade, mister beskyttelse paa det sociale omraade, og er til hinder for, at lovvalgsreglen i forordningsbestemmelsen faar fuld retsvirkning.

1 Ved dom af 18. juni 1990, indgaaet til Domstolen den 28. juni s.aa., har Belgiens Hof van Cassatie i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 48 og 51 samt af artikel 3, stk. 1, artikel 13, stk. 2, litra b), og artikel 14, stk. 2, litra c), i Raadets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (EFT 1971 II, s. 366), i den i februar 1980 gaeldende affattelse (senere kodificeret og offentliggjort i EFT C 138, s. 1).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem den offentlige belgiske institution Fonds voor Arbeidsongevallen (herefter benaevnt "Fonds"), der har til opgave at yde erstatning for arbejdsulykker, kassationsappellant, og Madeleine De Paep, kassationsindstaevnte, vedroerende Fonds' afslag paa at tilkende De Paep en livrente til erstatning for hendes tab som foelge af soennen Piet Ackx' s doed.

3 Det fremgaar af sagen, at Piet Ackx paa ulykkestidspunktet var beskaeftiget paa skibet "Hosanna" sammen med De Paep' s aegtefaelle Germain Ackx. Skibet tilhoerte selskabet De Pax, Knokke-Heist (Belgien), som De Paep var direktoer for. Da skibet strandede den 20. juli 1979, blev det staerkt havareret og derfor erklaeret usoedygtigt. Der blev nedlagt forbud mod at benytte skibet. Et saadant forbud kan ifoelge belgisk lovgivning foerst haeves, naar de noedvendige reparationer er foretaget og godkendt. Skibet blev imidlertid ikke repareret.

4 Den 29. januar 1980 blev skibet solgt til det britiske selskab Minerva Fisheries Ltd, som lod det registrere i Det Forenede Kongerige. Halvdelen af selskabets aktier ejedes af De Paep og dennes aegtefaelle, Germain Ackx.

5 Natten mellem den 15. og 16. februar 1980 forliste skibet. Skipperen, Germain Ackx, og Piet Ackx, der var medlem af besaetningen, blev meldt savnet. Ved doedsformodningsdom afsagt den 15. september 1981 af Rechtbank van eerste aanleg, Brugge, blev det officielt fastslaaet, at de var afgaaet ved doeden. Paa ulykkestidspunktet var Piet Ackx endnu afloennet af selskabet De Pax.

6 Da Fonds naegtede at tilkende De Paep en livrente som erstatning for det tab, hun havde lidt som foelge af sin soens doed, anlagde De Paep sag ved Arbeidsrechtbank, Brugge. Ved dom af 28. december 1982 gav retten De Paep medhold.

7 Fonds appellerede afgoerelsen til Arbeidshof, Gent. Ved dom af 9. juni 1988 fastslog Arbeidshof, at den belgiske lov om arbejdsulykker ifoelge lovvalgsreglerne i forordning nr. 1408/71 skulle anvendes i den paagaeldende sag, og tilkendte derfor De Paep en livrente svarende til 20% af hendes soens aarsloen.

8 Fonds ankede den af Arbeidshof afsagte dom til Belgiens Hof van Cassatie, der herved maatte tage stilling til to problemer. Hof van Cassatie fastslog for det foerste, at i henhold til artikel 89, stk. 2, i den belgiske lov af 5. juni 1928 om arbejdsaftaler i forbindelse med skibstjeneste (Moniteur belge af 26.7.1928) ophoerer arbejdsaftalen, uanset dennes art, bl.a. saafremt skibet officielt erklaeres usoedygtigt. Under henvisning til, at skibet "Hosanna" var blevet erklaeret usoedygtigt, fastslog Hof van Cassatie, at Piet Ackx i henhold til belgisk lov ikke var undergivet en arbejdsaftale paa ulykkestidspunktet. Imidlertid var Hof van Cassatie i tvivl om, hvorvidt arbejdsforholdet mellem en soemand og den virksomhed, der afloenner ham - med henblik paa anvendelsen af artikel 13, stk. 2, litra b), og artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1408/71 - skal bedoemmes paa grundlag af lovgivningen i det land, hvor virksomheden har hjemsted.

9 Hof van Cassatie fastslog herefter, at i henhold til artikel 58, stk. 1, 1 , i Arbeidsongevallenwet (lov om arbejdsulykker) af 10. april 1971 (Moniteur belge, 1971, s. 5201), saaledes som loven var affattet paa ulykkestidspunktet, har Fonds til opgave at erstatte skader, der som foelge af arbejdsulykker forvoldes soefolk. Ifoelge lovens artikel 76, stk. 1, omfatter begrebet "soefolk": "4 Besaetningen paa et belgisk fiskerfartoej". Under henvisning til, at skibet paa ulykkestidspunktet sejlede under britisk flag, fastslog Hof van Cassatie, at Arbeidsongevallenwet ikke kunne finde anvendelse. Retten var imidlertid i tvivl om, i hvilket omfang forordning nr. 1408/71 skulle anvendes, naar henses til, at skadelidte blev afloennet af en virksomhed med hjemsted i Belgien.

10 Paa baggrund heraf har Belgiens Hof van Cassatie forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

"Saafremt en person med bopael i Belgien, som er beskaeftiget paa et fiskerfartoej, der sejler under engelsk flag, og som afloennes af en virksomhed med hjemsted i Belgien, rammes af en arbejdsulykke om bord paa fartoejet:

1) Skal artikel 13, stk. 2, litra b) [nu litra c)], og artikel 14, stk. 2, litra c), (nu artikel 14b) i forordning (EOEF) nr. 1408/71 fortolkes saaledes, at arbejdsforholdet mellem skadelidte og den virksomhed, der afloenner ham, er undergivet lovgivningen i det land, hvor virksomheden har hjemsted?

2) Skal faellesskabsrettens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevaegelighed og ligebehandling i medlemsstaterne, navnlig EOEF-Traktatens artikel 48 og 51 og ovennaevnte forordnings artikel 3, stk. 1, artikel 13, stk. 2, litra b) [nu litra c)], og artikel 14, stk. 2, litra c), (nu artikel 14b) fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at det lands lovgivning, der finder anvendelse paa arbejdsaftalen, og det samme lands lovgivning, der finder anvendelse paa erstatning for arbejdsulykker, foerer til, at skadelidte over for den virksomhed, der afloenner ham, eller skadelidte eller hans retssuccessorer over for arbejdsulykkesforsikringsgiveren ikke kan paaberaabe sig disse lovgivninger, fordi fartoejet ikke er udrustet under det lands flag, hvor virksomheden har hjemsted?"

11 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste spoergsmaal

12 Det bemaerkes hertil alene, at det fremgaar af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, at forordningen finder anvendelse paa medlemsstaternes lovgivninger vedroerende en raekke sociale sikringsgrene. Lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II, som omfatter artikel 13 og 14, vedroerer saaledes udelukkende disse lovgivninger.

13 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at forordning nr. 1408/71 ikke indeholder lovvalgsregler for arbejdsforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

Andet spoergsmaal

14 Det bemaerkes foerst, at den sag, den nationale ret skal tage stilling til, vedroerer en arbejdstager, som er beskaeftiget paa et skib, der sejler under en medlemsstats flag, og som for denne beskaeftigelse afloennes af en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat, paa hvis omraade arbejdstageren er bosat.

15 I henhold til artikel 14, stk. 2, litra c), som den var affattet paa det for hovedsagen relevante tidspunkt, er det imidlertid socialsikringslovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted, der skal anvendes i et saadant tilfaelde.

16 Ifoelge den forelaeggende ret er den lovgivning, der i henhold til denne bestemmelse skal anvendes i den foreliggende sag, ovennaevnte Arbeidsongevallenwet af 10. april 1971. Ifoelge lovens artikel 76, stk. 1, 4 , er det imidlertid en forudsaetning for at vaere omfattet af den i loven fastsatte socialsikringsordning, at det skib, hvorpaa arbejdstageren er beskaeftiget, sejler under belgisk flag. En arbejdstager, som er beskaeftiget paa et skib, der ikke sejler under Belgiens, men under en anden medlemsstats flag, er derfor ikke omfattet af loven, selv om den virksomhed, som afloenner arbejdstageren, har hjemsted i Belgien, og arbejdstageren selv er bosat i Belgien.

17 Med det andet spoergsmaal oensker den nationale ret saaledes afgjort, om artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1408/71, som affattet i februar 1980, skal fortolkes saaledes, at den indebaerer, at foelgende bestemmelser ikke kan paaberaabes over for de af forordningsbestemmelsen omfattede personer eller deres retssuccessorer: a) en bestemmelse i den gaeldende lovgivning i en medlemsstat, hvorefter adgangen til at vaere omfattet af den deri regulerede socialsikringsordning er betinget af, at det fartoej, arbejdstageren er beskaeftiget paa, sejler under medlemsstatens flag, og b) enhver bestemmelse i denne medlemsstats lovgivning, hvorefter en arbejdsaftale er ugyldig, naar bestemmelsen er til hinder for, at forordningens lovvalgsregler faar fuld retsvirkning.

18 Det bemaerkes her, at ifoelge Domstolens praksis udgoer bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 1408/71, som artikel 14 er indeholdt i, et saet udtoemmende og ensartede lovvalgsregler (jf. bl.a. dom af 10.7.1986, sag 60/85, Luijten, Sml. s. 2365). Disse bestemmelser har ikke alene til formaal at undgaa samtidig anvendelse af flere nationale lovgivninger og de forviklinger, som dette kan medfoere, men ogsaa at forhindre, at de personer, som er omfattet af forordning nr. 1408/71' s anvendelsesomraade, mister beskyttelse paa det sociale omraade, fordi der ikke er nogen lovgivning, der finder anvendelse paa dem. De betingelser, som en medlemsstat fastsaetter for retten til at tilslutte sig en socialsikringsordning, kan navnlig ikke have til virkning at udelukke, at den paagaeldende lovgivning anvendes paa de personer, som denne lovgivning finder anvendelse paa i medfoer af forordning nr. 1408/71 (dom af 3.5.1990, sag C-2/89, Kits van Heijningen, Sml. I, s. 1755, praemis 12 og 20).

19 Artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1408/71 ville derfor ikke faa den tilsigtede virkning, hvis der ifoelge den medlemsstats lovgivning, paa hvis omraade virksomheden, der afloenner arbejdstageren, har hjemsted, bestaar et krav om, at arbejdstageren for at vaere tilsluttet statens socialsikringsordning skal vaere beskaeftiget paa et fartoej, der sejler under denne stats flag, og dette krav kunne paaberaabes over for personer, der er omfattet af artikel 14, stk. 2, litra c).

20 Denne fortolkning gaelder ogsaa nationale bestemmelser vedroerende en arbejdsaftales ugyldighed. Saadanne bestemmelser kan ikke have til virkning at hindre anvendelsen af lovvalgsreglerne i forordning nr. 1408/71.

21 Herefter skal det andet spoergsmaal besvares saaledes, at artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1408/71, som den var affattet i februar 1980, skal fortolkes saaledes, at den indebaerer, at foelgende bestemmelser ikke kan paaberaabes over for de af forordningsbestemmelsen omfattede personer eller deres retssuccessorer: a) en bestemmelse i den paagaeldende lovgivning i en medlemsstat, hvorefter adgangen til at vaere omfattet af den deri fastsatte socialsikringsordning er betinget af, at det fartoej, arbejdstageren er beskaeftiget paa, foerer medlemsstatens flag, og b) enhver bestemmelse i denne medlemsstats lovgivning, hvorefter en arbejdsaftale er ugyldig, for saa vidt som bestemmelsen er til hinder for, at lovvalgsreglen i forordningsbestemmelsen faar fuld retsvirkning.

Sagens omkostninger

22 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for de Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Belgiens Hof van Cassatie ved dom af 18. juni 1990, for ret:

1) Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, indeholder ikke lovvalgsregler for arbejdsforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

2) Artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1408/71, som affattet i februar 1980, skal fortolkes saaledes, at den indebaerer, at foelgende bestemmelser ikke kan paaberaabes over for de af forordningsbestemmelsen omfattede personer eller deres retssuccessorer: a) en bestemmelse i den paagaeldende lovgivning i en medlemsstat, hvorefter adgangen til at vaere omfattet af den deri fastsatte socialsikringsordning er betinget af, at det fartoej, arbejdstageren er beskaeftiget paa, foerer medlemsstatens flag, og b) enhver bestemmelse i denne medlemsstats lovgivning, hvorefter en arbejdsaftale er ugyldig, naar bestemmelsen er til hinder for, at lovvalgsreglen i forordningsbestemmelsen faar fuld retsvirkning.