61990J0190

++++

1. Institutionernes retsakter ° direktiver ° medlemsstaternes gennemfoerelse ° inkorporering af et direktiv uden lovgivningsvirksomhed ° betingelser ° generelt retligt grundlag med sikkerhed for direktivets fulde efterlevelse

(EOEF-traktaten, art. 189, stk. 3)

2. Tilnaermelse af lovgivningerne ° risikoen for stoerre uheld i forbindelse med visse industrielle aktiviteter ° fabrikanten forpligtet til at foretage en anmeldelse med angivelse af den person eller den instans, der er bemyndiget til at ivaerksaette visse noedplaner ° raekkevidde

[Raadets direktiv 82/501, art. 5, stk. 1, litra c), tredje led]

1. Gennemfoerelsen i national ret af et direktiv forudsaetter ikke noedvendigvis, at direktivets bestemmelser gengives ordret paa en bestemt maade i udtrykkelige specialbestemmelser, men det er, alt efter direktivets indhold, tilstraekkeligt, at der foreligger et generelt, retligt grundlag, der sikrer, at direktivet efterleves fuldt ud og med fornoeden klarhed og bestemthed, saaledes at de af direktivet omfattede personer i det omfang, der ved direktivet tilsigtes at skabe rettigheder for den enkelte, saettes i stand til at faa fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald til at haandhaeve disse rettigheder ved en national domstol.

2. Bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, i direktiv 82/501 om risikoen for stoerre uheld i forbindelse med en raekke industrielle aktiviteter, hvorefter medlemsstaterne skal traeffe de noedvendige foranstaltninger til, at de beroerte fabrikanter forpligtes til at foretage anmeldelse til de kompetente myndigheder med angivelse af navnet paa den person eller den instans, som er bemyndiget til at saette visse noedplaner i gang og underrette de kompetente myndigheder, skal fortolkes saaledes, at den ikke kun omhandler den, der retligt er ansvarlig for sikkerheden, herunder virksomhedens eksterne sikkerhed, men ogsaa den, der rent faktisk er ansvarlig for at tilvejebringe sikkerheden, dvs. i praksis at ivaerksaette de noedvendige sikkerhedsforanstaltninger i tilfaelde af uheld.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. juni 1990 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet det ikke inden for de fastsatte frister ved lov eller administrativt har udstedt de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 82/501/EOEF af 24. juni 1982 om risikoen for stoerre uheld i forbindelse med en raekke industrielle aktiviteter (EFT L 230, s. 1, herefter benaevnt "direktivet"), navnlig artikel 3 og 4, artikel 5, stk. 1, litra b) og c), artikel 5, stk. 3, samt artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1 og 2.

2 Direktivet vedroerer forebyggelse af stoerre uheld, som kan opstaa i forbindelse med en raekke industrielle aktiviteter, samt begraensning af foelgerne heraf for mennesker og miljoe.

3 Direktivets artikel 3 bestemmer:

"Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at paalaegge fabrikanten at tage alle noedvendige forholdsregler for at forebygge stoerre uheld i forbindelse med den i artikel 1 omhandlede industrielle aktivitet samt for at begraense virkningerne for mennesker og miljoe af saadanne uheld."

4 Direktivets artikel 4 har foelgende ordlyd:

"Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at paalaegge fabrikanten pligt til med henblik paa det i artikel 7, stk. 2, omhandlede tilsyn til enhver tid at kunne godtgoere over for den kompetente myndighed, at han har klarlagt de bestaaende risici for stoerre uheld, har truffet passende sikkerhedsforanstaltninger og har informeret, forberedt og udstyret alle, der er beskaeftiget paa arbejdsstedet, med henblik paa at betrygge deres sikkerhed."

5 Direktivets artikel 5, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne skal traeffe de noedvendige foranstaltninger til, at fabrikanten forpligtes til at foretage anmeldelse til de kompetente myndigheder. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde foelgende oplysninger:

"a) ...

b) for saa vidt angaar anlaeggene:

° ...

° det maksimale antal personer, der er beskaeftiget paa arbejdsstedet, herunder isaer de personer, der er udsat for faren

° ...

c) for saa vidt angaar eventuelle alvorlige uheldssituationer:

° ...

° ...

° navnet paa den person og dennes stedfortraedere, eller paa den instans, der varetager de sikkerhedsmaessige opgaver, og som er bemyndiget til at saette noedplaner i gang og underrette de i artikel 7 naevnte kompetente myndigheder."

Direktivets artikel 5, stk. 3, bestemmer:

"Den i stk. 1 naevnte anmeldelse skal regelmaessigt ajourfoeres, navnlig paa grundlag af den tekniske udvikling paa det sikkerhedsmaessige omraade og udviklingen med hensyn til mulighederne for at vurdere farerne."

6 Direktivets artikel 8, stk. 1, har foelgende ordlyd:

"Medlemsstaterne drager omsorg for, at personer, der kan blive beroert af stoerre uheld i forbindelse med en industriel aktivitet, som er anmeldt i henhold til artikel 5, paa passende maade underrettes om sikkerhedsforanstaltningerne og om den adfaerd, der boer udvises i tilfaelde af uheld."

7 Direktivets artikel 10 har foelgende ordlyd:

"1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at paalaegge fabrikanten pligt til, saa snart et stoerre uheld har fundet sted,

a) oejeblikkelig at underrette de i artikel 7 omhandlede kompetente myndigheder

b) omgaaende at meddele disse myndigheder foelgende oplysninger, saa snart de foreligger:

° omstaendighederne ved uheldet

° hvilke af de i artikel 1, stk. 2, litra d), omhandlede farlige stoffer der er involveret

° alle foreliggende oplysninger til brug for en vurdering af uheldets foelger for mennesker og miljoe

° de noedforanstaltninger, der er truffet

c) at oplyse disse myndigheder om, hvilke foranstaltninger der overvejes med henblik paa

° at afhjaelpe uheldets virkninger paa kort og langt sigt

° at undgaa en gentagelse af dette.

2. Medlemsstaterne paalaegger de kompetente myndigheder:

a) at sikre sig, at de noedforanstaltninger og de foranstaltninger, der paa kort og langt sigt viser sig noedvendige, bliver truffet

b) om muligt at indhente de oplysninger, der er noedvendige for at komplettere analysen af det stoerre uheld, og eventuelt at afgive henstillinger."

8 Under den mundtlige forhandling har Kommissionen frafaldet klagepunkterne vedroerende den manglende gennemfoerelse af direktivets artikel 5, stk. 1, litra b), andet led, artikel 5, stk. 3, samt af artikel 10, stk. 2, men saaledes opretholdt klagepunkterne vedroerende direktivets artikel 3 og 4, og artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1.

9 Ifoelge Kongeriget Nederlandene svarer de forpligtelser, der er fastsat i nederlandsk lovgivning, til direktivets bestemmelser. Til direktivets artikel 3 svarer saaledes:

° artikel 2 og artikel 17, stk. 1, i lov af 1952 om forurenende, sundhedsfarlige eller paa anden maade farlige anlaeg og indretninger (herefter benaevnt "Hinderwet", offentliggjort i Stb. 1981 ("Lovtidende"), s. 410)

° bestemmelserne i lov af 26. november 1970 om luftforurening (herefter benaevnt "Wet inzake de luchtverontreiniging", offentliggjort i Stb. 1970, s. 580)

° bekendtgoerelse af 23. maj 1972 om gennemfoerelse af lovens artikel 19, stk. 1 (offentliggjort i Stb. 1972, s. 294)

° artikel 1, 12 og 13 i lov af 1985 om brandvaesenet (herefter benaevnt "Brandweerwet", offentliggjort i Stb. 1985, s. 87) og bekendtgoerelse om bedriftsbrandvaern (herefter benaevnt "Besluit bedrijfsbrandweren", offentliggjort i Stb. 1990, s. 80) og

° artikel 2 i lov om miljoefarlige stoffer (herefter benaevnt "Wet milieugevaarlijke stoffen", offentliggjort i Stb. 1985, s. 639).

Til direktivets artikel 4 svarer ifoelge den nederlandske regering:

° Hinderwet' s artikel 2, stk. 1, artikel 5 og 30 ff.

° artikel 2 i bekendtgoerelse af 1953 om forurenende, sundhedsfarlige eller paa anden maade farlige anlaeg og indretninger, aendret i 1988 (herefter benaevnt "Hinderbesluit", offentliggjort i Stb. 1988, s. 433).

Til direktivets artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, svarer:

° Hinderwet' s artikel 14 og 26 og

° artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, litra a), i ministeriel bekendtgoerelse af 15. september 1988 om risikoen for stoerre uheld (herefter benaevnt "Besluit inzake risico' s van zware ongevallen", offentliggjort i Stb. 1988, s. 432).

Den nederlandske regering har derimod indroemmet, at artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, ikke er blevet gennemfoert i nederlandsk ret.

10 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Direktivets artikel 3

11 Ifoelge Hinderwet' s artikel 2 er det ikke uden en saerlig godkendelse tilladt at etablere eller igangsaette anlaeg og indretninger, der kan frembyde farer, risici eller gener for omgivelserne samt at udvide eller aendre saadanne indretninger og anlaeg eller aendre de arbejdsmetoder, der anvendes dér. Lederen af en saadan virksomhed har pligt til at anmelde enhver aendring af indretningen og af arbejdsmetoderne til den myndighed, der har kompetence til at godkende saadanne aendringer, til arbejdsinspektoeren, til chefen for arbejdstilsynskredsen og til myndighederne i den provins og den kommune, hvor virksomheden eller dele af virksomheden er beliggende. I henhold til Hinderwet' s artikel 17, stk. 1, indeholder godkendelsen de naermere regler, der er noedvendige for at forebygge eller begraense de farer, risici eller gener, der kan opstaa uden for virksomheden. De kan bl.a. indebaere en forpligtelse til at traeffe foranstaltninger med henblik paa at forebygge eller begraense de heri angivne risici, skader eller gener, en forpligtelse til at traeffe foranstaltninger paa grundlag af en naermere angiven metode med henblik paa at faa fastlagt, om virksomheden frembyder eller maa antages at kunne frembyde farer, risici eller gener for omgivelserne eller ogsaa en forpligtelse til at meddele resultaterne af de saaledes trufne foranstaltninger til de i dette oejemed udpegede administrative organer.

12 Ogsaa Wet inzake de luchtverontreiniging indeholder en raekke bestemmelser, hvis formaal er at forhindre og begraense luftforureningen fra de kategorier af virksomheder, der er anfoert i bekendtgoerelsen af 23. maj 1972 om gennemfoerelse af lovens artikel 19, stk. 1. Lovens artikel 42 bestemmer, at hvis luften som foelge af et usaedvanligt uheld i en virksomhed er blevet eller kan blive saa forurenet, at den frembyder en betydelig risiko for sundheden eller foraarsager uacceptable gener eller alvorlig skade, skal der paa stedet traeffes passende foranstaltninger for at bringe den opstaaede situation til ophoer. Uheldet samt de trufne foranstaltninger skal oejeblikkeligt anmeldes til borgmesteren i den kommune, hvor indretningen er beliggende; de naevnte forpligtelser paahviler direktoeren samt sikkerhedsrepraesentanterne.

13 Brandweerwet' s artikel 1, 12 og 13, sammenholdt med Besluit bedrijfsbrandweren, paalaegger dels de kommunale myndigheder, dels direktoererne eller lederne af indretninger, som kan frembyde en saerlig risiko for den offentlige sikkerhed, en forpligtelse til at oprette en brandtjeneste. Et brandvaern i en virksomhed skal opfylde de af de lokale myndigheder fastsatte betingelser med hensyn til personel og materiel. Direktoeren for eller lederen af en indretning skal paase, at bedriftsbrandvaernet foelger de instrukser, der gives af den, der efter loven staar for den faktiske ledelse af arbejdet med at bekaempe brande og andre interne risici.

14 Artikel 2 i Wet milieugevaarlijke stoffen bestemmer, at den, der erhvervsmaessigt fremstiller et stof eller et materiale, stiller det til raadighed for tredjemand, indfoerer eller anvender det i Nederlandene, og som ved eller burde vide, at saadanne former for virksomhed kan frembyde farer for mennesker eller miljoe, er forpligtet til at traeffe de foranstaltninger, som man med rimelighed kan forlange med henblik paa at begraense faren i videst muligt omfang.

15 Kommissionen har gjort gaeldende, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat den i direktivets artikel 3 fastsatte forpligtelse for medlemsstaterne til at paalaegge fabrikanten at tage alle noedvendige forholdsregler for at forebygge stoerre uheld og for at begraense virkningerne for mennesker og miljoe af saadanne uheld. Kommissionen har naermere anfoert, at en saadan generel forpligtelse burde have vaeret gennemfoert i form af en retsforskrift, der er bindende for de kompetente nationale myndigheder. Hinderwet' s artikel 17 indroemmer imidlertid de nederlandske myndigheder et skoen for saa vidt angaar saavel meddelelse af tilladelser til de paagaeldende industrielle virksomheder og den naermere fastlaeggelse af de betingelser, der knyttes til godkendelserne, som spoergsmaalet om, hvorvidt de naevnte betingelser skal vaere fakultative eller obligatoriske.

16 Ifoelge den nederlandske regering er de kompetente myndigheder i henhold til Hinderwet' s artikel 17, stk. 1, foerste led, forpligtet til at meddele godkendelser og heri opstille de betingelser, der er noedvendige med henblik paa at bekaempe og begraense farer, risici eller gener, der kan opstaa uden for indretningen. Den omstaendighed, at de konkrete foranstaltninger, der er opregnet i bestemmelsens andet led, kun er anfoert som eksempler, aendrer ikke ved, at den i bestemmelsens foerste led opstillede regel er bindende. Den omfatter i oevrigt "farer, risici eller gener" og har saaledes et mere omfattende anvendelsesomraade end direktivets artikel 3, som kun omfatter "stoerre uheld". Den nederlandske regering har ogsaa anfoert, at forebyggelse og bekaempelse af risikoen for stoerre uheld gennem obligatoriske, individuelle godkendelser, der indeholder naermere betingelser alt efter virksomhedens art og konkrete situation, er mere effektiv end en generel regel, som under alle omstaendigheder skal anvendes konkret i det enkelte tilfaelde. Regeringen har endelig tilfoejet, at bestemmelserne i Wet inzake de luchtverontreiniging, Brandweerwet, Besluit bedrijfsbrandweren og Wet milieugevaarlijke stoffen bidrager til gennemfoerelsen af direktivets artikel 3.

17 Indledningsvis bemaerkes, at i henhold til Domstolens faste praksis (jf. bl.a. dom af 30.5.1991, sag C-59/89, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 2607, praemis 18) forudsaetter gennemfoerelsen i national ret af et direktiv ikke noedvendigvis, at direktivets bestemmelser gengives ordret paa en bestemt maade i udtrykkelige specialbestemmelser, men at det alt efter direktivets indhold er tilstraekkeligt, at der foreligger et generelt retligt grundlag, der sikrer, at direktivet efterleves fuldt ud og med fornoeden klarhed og bestemthed, saaledes at de af direktivet omfattede personer, i det omfang, det ved direktivet tilsigtes at skabe rettigheder for den enkelte, saettes i stand til at faa fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald til at haandhaeve disse rettigheder ved en national domstol.

18 I den forbindelse bemaerkes, at formaalet med direktiv 82/501 bl.a. er, at der traeffes de noedvendige foranstaltninger for at forebygge stoerre uheld i forbindelse med en raekke industrielle aktiviteter, og at foelgerne heraf begraenses. Ifoelge direktivets artikel 1 omfatter saadanne aktiviteter enhver handling, som foretages i de i bilag I omhandlede industrielle anlaeg, og hvori et eller flere farlige stoffer indgaar eller kan indgaa, og som kan frembyde risiko for et stoerre uheld, samt virksomhedens interne transport og oplagring inden for virksomheden i forbindelse med en saadan handling [artikel 1, stk. 2, litra a), foerste led]. Anvendelsesomraadet for denne forpligtelse er saaledes meget vidt, og gennemfoerelsen af forpligtelsen forudsaetter, at der findes eller udstedes en helhed af retsforskrifter, der omfatter disse aktiviteter og sikrer, at den enkelte fabrikant paalaegges at traeffe foranstaltninger tilpasset den konkrete form for industriel aktivitet for at undgaa stoerre uheld og forhindre foelgerne heraf for mennesker og miljoe.

19 Det maa fastslaas, at den helhed af nationale lovbestemmelser, som den nederlandske regering har paaberaabt sig, ligesom direktivet har til formaal at sikre, at der traeffes konkrete og effektive foranstaltninger med henblik paa at undgaa stoerre uheld og deres eventuelle foelger uden for virksomheden.

20 For det foerste er der ved Hinderwet indfoert en ordning med forudgaaende og obligatoriske godkendelser, som ogsaa indeholder de naermere betingelser, der er noedvendige med henblik paa at forebygge og bekaempe farer, skader og gener.

21 For det andet indeholder ogsaa den godkendelse, der skal meddeles industrielle indretninger, som kan foraarsage en forurening af luften, i henhold til Wet inzake de luchtverontreiniging betingelser, der er afpasset efter den paataenkte aktivitet.

22 Endelig foelger det af artikel 2 i Wet milieugevaarlijke stoffen, at den, der udoever aktiviteter, der kan frembyde farer for mennesker eller miljoe, skal traeffe foranstaltninger med henblik paa at bekaempe saadanne farer. Bestemmelsen svarer saaledes til de krav, der er fastsat i direktivets artikel 3.

23 Direktivets artikel 3 findes herefter at vaere gennemfoert i form af bindende og specifikke nationale retsforskrifter, der opfylder de forpligtelser, som paahviler Kongeriget Nederlandene i henhold til EOEF-traktatens artikel 189.

Direktivets artikel 4

24 I henhold til Hinderwet' s artikel 5 skal ansoegningen om godkendelse til at etablere, igangsaette, udvide eller aendre en indretning indeholde en lang raekke oplysninger, som er fastsat i Hinderbesluit' s artikel 2, og som vedroerer de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet med henblik paa at fastlaegge og forebygge risikoen for stoerre uheld. Hinderwet' s artikel 30 ff. bestemmer, at de tjenestemaend, som skal kontrollere anvendelsen af lovens bestemmelser, har adgang til virksomhedens boeger og produktionsanlaeg i det omfang, det er rimeligt og noedvendigt for udoevelsen af deres hverv, og at fabrikanten og dennes ansatte er forpligtet til at samarbejde.

25 Kommissionen har anfoert, at i henhold til direktivets artikel 4 har fabrikanten en generel og loebende forpligtelse til til enhver tid at kunne godtgoere, at han har klarlagt de bestaaende risici for stoerre uheld paa grundlag af den tekniske udvikling og produktionen. Det forhold, at fabrikanten samtidig med ansoegningen om godkendelse bl.a. skal indgive en ekstern sikkerhedsrapport, opfylder ikke denne forpligtelse. Desuden er Hinderwet' s artikel 30 ff. ikke i overensstemmelse med direktivets artikel 4, idet bestemmelserne kun omhandler kontrollen af de oplysninger, der er indeholdt i ansoegningen om godkendelse samt de betingelser, der er knyttet til godkendelsen.

26 Den nederlandske regering har gjort gaeldende, at direktivets artikel 4 ikke indebaerer nogen forpligtelse for fabrikanten til til enhver tid at kunne godtgoere, at han har truffet de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at forhindre stoerre uheld. Ifoelge regeringen medfoerer Kommissionens bemaerkning herom, at direktivets artikel 6 bliver uden genstand. Regeringen har dog praeciseret, at der i henhold til Hinderwet' s artikel 30 ff. er indfoert en permanent informationspligt med hensyn til de oplysninger, der er meddelt til stoette for ansoegningen om godkendelse, og de betingelser, denne indeholder, og at nederlandsk ret derfor er i overensstemmelse med direktivets artikel 4.

27 Indledningsvis bemaerkes, at der ved direktivets artikel 4 er indfoert en forpligtelse for fabrikanten til til enhver tid over for den kompetente myndighed at kunne godtgoere, at han har klarlagt de bestaaende risici for stoerre uheld og truffet de i bestemmelsen omhandlede foranstaltninger, og at denne forpligtelse ogsaa er fastsat i nederlandsk lovgivning.

28 I henhold til Hinderwet' s artikel 30 ff. kan de nationale tjenestemaend, som skal anvende loven, dels anmode fabrikanten om naermere at uddybe de oplysninger, der var meddelt i forbindelse med ansoegningen om godkendelse, de betingelser, der var knyttet til godkendelsen, samt om boeger og oevrige dokumenter vedroerende indretningen, dels foretage kontrol paa stedet, om fornoedent ledsaget af tredjemaend, samt udtage og undersoege goder eller proever i det omfang, dette maatte vaere rimeligt og noedvendigt som led i kontrollen. Denne kontrolfunktion, som indebaerer en forpligtelse for fabrikanten til at medvirke og meddele de oenskede oplysninger, svarer for fabrikanten til en permanent oplysningsforpligtelse.

29 Desuden bemaerkes, at i henhold til direktivets artikel 6 skal medlemsstaterne traeffe passende foranstaltninger til sikring af, at fabrikanten bl.a. reviderer de foranstaltninger, der ogsaa er omhandlet i direktivets artikel 4, saafremt en industriel aktivitet aendres paa en maade, der kan have vaesentlig indflydelse paa risikoen for stoerre uheld. Et af formaalene med artikel 6 er saaledes at paalaegge medlemsstaterne at forpligte fabrikanten til, paa grundlag af udviklingen, at klarlaegge risikoen for stoerre uheld, og foelgelig at aendre reglerne om information og uddannelse af samt udstyr for de personer, der arbejder i virksomheden, for at styrke deres sikkerhed.

30 Tilsvarende bestemmes det i direktivets artikel 5, stk. 3, at den i samme artikels stk. 1 naevnte anmeldelse regelmaessigt skal ajourfoeres, navnlig paa grundlag af den tekniske udvikling paa det sikkerhedsmaessige omraade og udviklingen med hensyn til mulighederne for at vurdere farerne.

31 For saa vidt som Kommissionen ikke har gjort gaeldende, at der er sket tilsidesaettelse af de forpligtelser til ajourfoering, der er fastsat i direktivets artikel 5, stk. 3, og artikel 6, maa Kommissionen antages at vaere enig i, at de nederlandske retsforskrifter er i overensstemmelse med formaalene med de naevnte to bestemmelser, og foelgelig indirekte antages at vaere enig i, at de naevnte retsforskrifter er i overensstemmelse med formaalene med direktivets artikel 4, idet en overholdelse af forpligtelserne i direktivets artikel 5, stk. 3, og artikel 6 noedvendigvis forudsaetter, at de forpligtelser, der er fastsat i direktivets artikel 4 og artikel 5, stk. 1, er overholdt.

Direktivets artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led

32 Hinderwet' s artikel 14 og 26 bestemmer, at en godkendelse med hensyn til udoevelse af en industriel aktivitet gaelder for ansoegeren og dennes retssuccessorer, og at den myndighed, der har kompetence til at meddele en saadan godkendelse, kan aendre eller tilbagekalde de i godkendelsen anfoerte betingelser. I henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, litra a), i Besluit risico' s zware ongevallen skal den, der leder en virksomhed, hvori der findes farlige stoffer, hvert femte aar tilstille den kompetente myndighed en ekstern sikkerhedsrapport, som bl.a. omfatter en generel beskrivelse af virksomheden, de stoffer, der findes i virksomheden, og deres egenskaber.

33 Efter Kommissionens opfattelse er det efter de naevnte bestemmelser muligt at faa kendskab til, hvem der retligt er ansvarlig for sikkerheden, men ikke til, hvem der faktisk inden for virksomheden er ansvarlig for sikkerheden, og som myndighederne kan henvende sig til i tilfaelde af uheld.

34 Den nederlandske regering har anfoert, at det paa grundlag af Hinderwet' s generelle opbygning og navnlig dens artikel 14 og 26 samt bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, litra a), i Besluit inzake risico' s zware ongevallen er muligt at faa oplysning om indehaveren af en godkendelse, som er ansvarlig for, at alle de retlige forpligtelser overholdes, herunder forpligtelserne med hensyn til virksomhedens eksterne sikkerhed. Indehaveren af godkendelsen har kompetence med hensyn til sikkerheden, har i den forbindelse en vis beslutningskompetence og svarer foelgelig til den ansvarlige person eller instans efter direktivets artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led. Nederlandsk lovgivning er saaledes i overensstemmelse med denne bestemmelse.

35 Hertil bemaerkes, at den anmeldelse, der omhandles i direktivets artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, skal indeholde navnet paa den person og instans, som er bemyndiget til at saette noedplaner i gang og underrette de kompetente myndigheder. Dette forudsaetter en faktisk kompetence til i praksis at ivaerksaette de noedvendige sikkerhedsforanstaltninger i tilfaelde af uheld. Bestemmelsen omhandler saaledes ikke kun den, der retligt er ansvarlig for sikkerheden, herunder virksomhedens eksterne sikkerhed, men ogsaa den, der rent faktisk er ansvarlig for at tilvejebringe sikkerheden.

36 Det maa saaledes fastslaas, at de retsforskrifter, den nederlandske regering har omtalt, ikke giver mulighed for at faa kendskab til, hvem der er ansvarlig for at saette noedplaner i gang og underrette myndighederne i tilfaelde af stoerre uheld.

37 Kommissionens klagepunkt med hensyn til gennemfoerelsen af direktivets artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, maa herefter tages til foelge.

Direktivets artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1

38 Den nederlandske regering har paapeget, at et lovforslag er under forberedelse med henblik paa at sikre gennemfoerelsen af direktivets artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, men har ikke bestridt, at de naevnte bestemmelser ikke er blevet gennemfoert i nederlandsk ret.

39 Hertil bemaerkes blot, at paa det tidspunkt, da den i den begrundede udtalelse fastsatte frist udloeb, var der ikke udstedt retsforskrifter for at sikre gennemfoerelsen af bestemmelserne.

40 Kommissionens paastande maa herefter tages til foelge for saa vidt angaar direktivets artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1.

41 Det maa herefter fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, idet det ikke inden for de fastsatte frister ved lov eller administrativt har udstedt de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i Raadets direktiv 82/501/EOEF af 24. juni 1982 om risikoen for stoerre uheld i forbindelse med en raekke industrielle aktiviteter.

Sagens omkostninger

42 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom.

43 Da Kongeriget Nederlandene kun delvis har tabt sagen, og Kommissionen har frafaldet en del af klagepunkterne, boer hver part baere sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, idet det ikke inden for de fastsatte frister ved lov eller administrativt har udstedt de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme artikel 5, stk. 1, litra c), tredje led, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i Raadets direktiv 82/501/EOEF af 24. juni 1982 om risikoen for stoerre uheld i forbindelse med en raekke industrielle aktiviteter.

2) I oevrigt frifindes sagsoegte.

3) Hver part baerer sine omkostninger.