61990J0090

++++

1. Faellesskabsret - fortolkning - metoder

2. Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - valg af formel B - individuel referencemaengde for en producent som skifter opkoeber - delvis overfoersel til national reserve - ulovlig tilsidesaettelse af princippet om fri erhvervsudoevelse

(Raadets forordning nr. 857/84, art. 7, stk. 2 og 3, som aendret ved forordning nr. 590/85)

1. En bestemmelse i den afledte faellesskabsret skal i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og EF-rettens almindelige grundsaetninger.

2. Bestemmelserne i artikel 7, stk. 2 og 3, i forordning nr. 857/84 om anvendelse af tillaegsafgiften paa maelk, som aendret ved forordning nr. 590/85, skal fortolkes saaledes, at medlemsstaterne ved anvendelsen af formel B-ordningen ikke maa overfoere en del af en producents individuelle referencemaengde til den nationale reserve, naar producenten paa eget initiativ skifter mejeri. Saafremt medlemsstaterne havde befoejelse hertil, ville risikoen for nedsaettelse af referencemaengderne afholde producenterne fra at skifte opkoeber og tilslutte sig det mejeri, som tilbyder dem de mest fordelagtige vilkaar. Dette ville vaere uforeneligt med princippet om den frie erhvervsudoevelse, som bl.a. bygger paa princippet om frit valg af kontrahent.

1 Ved domme af 21. marts 1990, indgaaet til Domstolen den 27. marts s.aa., har Storhertugdoemmet Luxembourgs Conseil d' Etat i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen, dels af artikel 7, stk. 2 og 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 590/85 af 26. februar 1985 (EFT L 68, s. 1), dels af EOEF-Traktatens artikel 39 og 110 samt visse af EF-rettens almindelige grundsaetninger.

2 Spoergsmaalene er rejst under to retssager mellem tretten producenter i Luxembourg og den luxembourgske statssekretaer for landbrug og vinavl, som vedroerer de individuelle referencemaengder, de paagaeldende producenter har faaet tildelt i henhold til ordningen vedroerende tillaegsafgiften paa maelk.

3 Producenterne forlod paa et tidspunkt det mejeri, hvortil de hidtil havde leveret maelken fra deres bedrift, og tilsluttede sig et andet. Som foelge af dette opkoeberskift besluttede statssekretaeren for landbrug og vinavl i medfoer af de luxembourgske bestemmelser til gennemfoerelse af de paa omraadet gaeldende EF-regler, at 90% af de individuelle referencemaengder, som producenterne raadede over hos den tidligere opkoeber under formel B-ordningen, skulle overfoeres til det nye mejeri, mens 10% af denne maengde skulle indgaa i den nationale reserve.

4 Producenterne har herefter anlagt sag ved Storhertugdoemmet Luxembourgs Conseil d' Etat med paastand om, at beslutningen annulleres, for saa vidt den afskaerer producenterne fra at overfoere deres fulde individuelle referencemaengder til det nye mejeri. Til stoette for deres paastand har sagsoegerne i hovedsagerne i det vaesentlige anfoert, at de nationale retsforskrifter, som beslutningen er baseret paa, strider mod artikel 7 i forordning nr. 857/84, EOEF-Traktatens artikel 39 og 110 og mod kontraktfrihedsgrundsaetningen (princippet om frit valg af kontrahent).

5 Da Conseil d' Etat fandt, at dens afgoerelse var afhaengig af, hvorledes de paagaeldende EF-regler fortolkes, har den udsat sagen og i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal, som er enslydende i de to forenede sager:

"1) Skal artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 fortolkes saaledes, at en medlemsstat i medfoer af forordningens artikel 7, stk. 3, i sin lovgivning kan bestemme, at en del af producentens kvote (under formel B-ordningen) overfoeres til den nationale reserve, naar producenten skifter opkoeber, i stedet for at blive fordelt mellem den tidligere og den nye opkoeber eller overfoert ubeskaaret til den nye opkoeber i henhold til forordningens artikel 7, stk. 2, hvilket indebaerer, at maelkeproducenten straffes ved at skifte opkoeber?

2) Er det i overensstemmelse med Rom-Traktatens artikel 39 og 110 og med kontraktfrihedsgrundsaetningen (princippet om frit valg af kontrahent), at en medlemsstat paa ubestemt tid nedsaetter en producents basisproduktionskvote med 10%, blot fordi han skifter opkoeber, hvorved han opnaar en bedre salgspris og saaledes forbedrer sin landbrugsindkomst?"

6 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de i sagen relevante EF-forskrifter og nationale forskrifter samt sagens forloeb og de ved Domstolen afgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

7 De forelagte praejudicielle spoergsmaal, som skal behandles under ét, drejer sig i det vaesentlige om, hvorvidt artikel 7, stk. 2 og 3, i forordning nr. 857/84, som aendret ved forordning nr. 590/85, henset til EOEF-Traktatens bestemmelser og EF-rettens almindelige grundsaetninger, skal fortolkes saaledes, at medlemsstaterne ved anvendelsen af formel B-ordningen har ret til at overfoere en del af en producents individuelle referencemaengde til den nationale reserve, naar producenten paa eget initiativ skifter mejeri.

8 Artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 857/84, som aendret ved forordning nr. 590/85, bestemmer foelgende: "I tilfaelde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift overfoeres den tilsvarende referencemaengde helt eller delvis til koeberen, forpagteren eller arvingen ifoelge betingelser, der skal fastsaettes". Artiklens stk. 2 bestemmer, at "hvis en opkoeber helt eller delvis traeder i stedet for en anden eller flere andre opkoebere", skal ved anvendelsen af formel B-ordningen (dvs. opkoeberordningen) en tilsvarende andel af den foerste opkoebers referencemaengde overfoeres til den nye opkoeber med virkning fra tidspunktet for opkoeberskiftet. Artiklens stk. 3 indeholder dog en regel om, at "medlemsstaterne kan bestemme, at en del af de paagaeldende maengder laegges til den i artikel 5 eller alt efter omstaendighederne, til den i artikel 6, stk. 3, omhandlede reserve".

9 Det fremgaar klart af ordlyden af de naevnte bestemmelser i de forskellige sproglige versioner, at medlemsstaterne ved anvendelsen af formel B-ordningen kan lade en del af referencemaengden for den opkoeber, som paa grund af en virksomhedsoverfoersel helt eller delvis "traeder i stedet for" en anden opkoeber, overfoere til den nationale reserve. Derimod fremgaar det ikke af bestemmelsens ordlyd, om det ogsaa er muligt at foretage denne overfoersel til den nationale reserve af den individuelle referencemaengde, som tilkommer en producent, der under formel B-ordningen forlader den opkoeber, til hvem vedkommende hidtil har leveret maelken fra sin bedrift, og tilslutter sig en anden opkoeber, uden at der er sket nogen overfoersel af virksomheden mellem opkoeberne.

10 Den luxembourgske regering og Kommissionen har herom anfoert, at medlemsstaterne efter artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 857/84, med senere aendringer, har kompetence til at bestemme, at en del af de omhandlede maengder skal indgaa i den nationale reserve i alle de tilfaelde, hvor en opkoeber helt eller delvis traeder i stedet for en anden, og at der ikke boer sondres efter substitutionens aarsag. Denne bestemmelse omfatter derfor ikke blot det tilfaelde, hvor overfoerslen af opkoeberens referencemaengde sker paa dennes eget initiativ, men ogsaa, hvor overfoerslen af en producents individuelle referencemaengde beror paa producentens egen beslutning om at skifte opkoeber. Ifoelge den luxembourgske regering og Kommissionen er de omhandlede bestemmelser, naar de fortolkes paa denne maade, forenelige med Traktaten og EF-rettens almindelige grundsaetninger, naar henses til den vide skoensbefoejelse, som tilkommer EF-lovgiver ved udformningen af de faelles markedsordninger, og som ikke er overskredet i denne sag.

11 Heroverfor har sagsoegerne i hovedsagerne gjort gaeldende, at artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 857/84, fortolket paa baggrund af Traktaten og princippet om frit valg af kontrahent, ikke kan finde anvendelse i det tilfaelde, hvor det er producenten, som beslutter at skifte opkoeber.

12 Denne sidstnaevnte opfattelse maa laegges til grund. Efter Domstolens faste praksis (jf. herom navnlig dom af 25.11.1986 i de forenede sager 201/85 og 202/85, Klensch m.fl., Sml. s. 3477, praemis 21) skal en bestemmelse i den afledte faellesskabsret i videst mulig omfang fortolkes i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og EF-rettens almindelige grundsaetninger.

13 I denne forbindelse maa det endvidere fastslaas, at den frie erhvervsudoevelse, som efter Domstolens faste praksis (jf. herom navnlig dom af 13.12.1979 i sag 44/79, Hauer, Sml. s. 3727, praemis 31-33, og af 11.7.1989 i sag 265/87, Schraeder, Sml. s. 2237, praemis 15) hoerer til EF-rettens almindelige grundsaetninger, ogsaa omfatter det mere specifikke princip om frit valg af kontrahent. Der ville imidlertid ikke vaere noget frit valg, saafremt producenten, naar han paa eget initiativ skifter mejeri, maa finde sig i at faa nedsat sin individuelle referencemaengde, fordi en del heraf herved inddrages til den nationale reserve, mens referencemaengden ikke nedsaettes, hvis han forbliver hos samme mejeri. En saadan ordning ville nemlig afholde producenterne fra at skifte opkoeber for at tilslutte sig det mejeri, som tilbyder dem de mest fordelagtige vilkaar.

14 I oevrigt er en saadan nedsaettelse af en producents individuelle referencemaengde som foelge af hans beslutning om at skifte opkoeber ikke begrundet i noedvendigheden af at foere kontrol med, at maengderne af maelk og mejeriprodukter paa markedet ikke overstiger Faellesskabets samlede garantimaengde, eftersom den omstaendighed, at producenten skifter opkoeber, ikke medfoerer, at der bringes flere af de paagaeldende produkter paa markedet.

15 Af det anfoerte foelger, at artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 857/84 maa fortolkes saaledes, at den ikke omfatter det tilfaelde, hvor en maelkeproducent under formel B-ordningen paa eget initiativ skifter mejeri.

16 Af disse grunde maa de forelagte spoergsmaal besvares med, at artikel 7, stk. 2 og 3, i Raadets forordning nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter, som aendret ved Raadets forordning nr. 590/85 af 26. februar 1985, skal fortolkes saaledes, at medlemsstaterne ved anvendelsen af formel B-ordningen ikke maa overfoere en del af en producents individuelle referencemaengde til den nationale reserve, naar producenten paa eget initiativ skifter mejeri.

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af den luxembourgske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg ved Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Storhertugdoemmet Luxembourgs Conseil d' Etat ved domme af 21. marts 1990, for ret:

Artikel 7, stk. 2 og 3, i Raadets forordning nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter, som aendret ved Raadets forordning nr. 590/85 af 26. februar 1985, skal fortolkes saaledes, at medlemsstaterne ved anvendelsen af formel B-ordningen ikke maa overfoere en del af en producents individuelle referencemaengde til den nationale reserve, naar producenten paa eget initiativ skifter mejeri.