61989A0169

++++

1. Tjenestemaend - soegsmaal - retlig interesse - soegsmaal rejst af en ansoeger til en ledig stilling til proevelse af udnaevnelsen af en anden ansoeger - antagelse til realitetsbehandling - betingelser - sagsoegerens objektive mulighed for at blive udnaevnt

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90 og 91)

2. Tjenestemaend - ansaettelse - stillingsopslag - formaal - vurdering af ansoegningerne i forhold til de stillede krav - administrationens skoen - graenser - overholdelse af de i stillingsopslaget stillede krav

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 4)

3. Tjenestemaend - forfremmelse - administrationens skoen - domstolsproevelse - graenser

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 45)

1. Selv om en tjenestemand, der er ansoeger til en ledig stilling, ganske vist ikke har nogen retlig interesse i, at udnaevnelsen af en anden ansoeger til stillingen annulleres, hvis han ikke gyldigt kan goere krav paa stillingen, stiller sagen sig anderledes, naar der er tale om en tjenestemand, der opfylder kravene i stillingsopslaget, og hvis fortjenester er egnede til at give ham den ledige stilling.

2. Et stillingsopslags vaesentlige rolle er at underrette interesserede saa noejagtigt som muligt om de betingelser, der skal opfyldes ved besaettelsen af den ledige stilling, for at bringe dem i stand til at bedoemme, om det har noget formaal for dem at indgive en ansoegning. Stillingsopslaget udgoer saaledes en retlig ramme, ansaettelsesmyndigheden selv har opstillet, og hvis den ved bedoemmelsen af ansoegningerne opdager, at de ved stillingsopslaget stillede krav var strengere end noedvendigt til opfyldelse af tjenestens behov, staar det den frit for at begynde forfra paa forfremmelsesproceduren ved at tilbagekalde det oprindelige stillingsopslag og erstatte det med et aendret opslag.

3. Ansaettelsesmyndigheden har et vidt skoen ved vurderingen af, hvad der er i tjenestens interesse, og hvilke fortjenester, der skal tages i betragtning, naar der traeffes afgoerelse i henhold til vedtaegtens artikel 45, og EF-retsinstansernes kontrol paa dette omraade maa vaere begraenset til, om administrationen paa baggrund af den fulgte fremgangsmaade og de forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for graenser, som ikke kan anfaegtes, og ikke har anvendt sine befoejelser aabenbart fejlagtigt.

Udoevelsen af den skoensbefoejelse, ansaettelsemyndigheden har, forudsaetter en noeje undersoegelse af sagsakterne og en omhyggelig iagttagelse af de i stillingsopslaget opstillede betingelser, idet en saadan skoensbefoejelse er knyttet sammen med kravet om en omhyggelig og upartisk undersoegelse af alle relevante forhold i hver enkelt ansoegning.

Faktiske omstaendigheder

1 Sagsoegeren, Erik Dan Frederiksen, er ledende oversaetter i loenklasse LA4 i Den Danske Oversaettelsesafdeling i Europa-Parlamentets (herefter benaevnt "Parlamentet") Generaldirektorat VII, "Oversaettelse og Almindelige Anliggender" (herefter benaevnt "GD VII"). Efter at have undervist i fransk og tysk i gymnasiet i Danmark fra 1965 blev han ansat ved Parlamentet den 1. august 1973. Han blev foerst ansat som oversaetter i loenklasse LA7 og siden som sprogrevisor, og han blev regelmaessigt forfremmet indtil han den 1. januar 1978 blev forfremmet til loenklasse LA4. I juli 1979 blev han overflyttet til Terminologiafdelingen, hvor han arbejdede, indtil han i maj 1988 vendte tilbage til Den Danske Oversaettelsesafdeling. Han havde dér blandt andet ansvaret for tilrettelaeggelsen af et franskkursus.

2 Den 9. januar 1989 offentliggjorde Parlamentet stillingsopslag nr. 5809 om en stilling som sprogkonsulent i loenklasse LA3 i Den Danske Oversaettelsesafdeling. De relevante afsnit i stillingsopslaget loed saaledes:

"Stillingsbeskrivelse

Sprogkonsulent, der under afdelingschefens ledelse navnlig skal bistaa denne paa foelgende omraader:

- faglig uddannelse af afdelingens tjenestemaend og oevrige ansatte

- vejledning af nye oversaettere og praktikanter og kontrol med disses arbejde

- tilrettelaeggelse af afdelingens dokumentationsafdeling, navnlig med henblik paa udarbejdelse af saerlige dokumentationssamlinger til brug for oversaetterne, samt informatisering af afdelingens dokumentationsarbejde og terminologiarbejde

- kontrol med de oversatte teksters kvalitet.

Sprogkonsulenten kan faa paalagt at oversaette og revidere vanskelige tekster og maa eventuelt paatage sig saerlige opgaver i forbindelse med afdelingens ledelse.

Sprogkonsulenten afloeser afdelingschefen i dennes fravaer.

Arbejdet kraever evne til og interesse for baade at forbedre og udvikle arbejdet i en oversaettelsesafdeling og at forestaa den faglige uddannelse.

Kvalifikationskrav

- eksamen fra universitet eller anden hoejere laereanstalt eller faglig erfaring, der har foert til samme niveau

- dokumenteret erfaring i oversaettelse og sprogrevision

- kendskab til administrativ anvendelse af edb

- sprogkundskaber: fuldstaendig beherskelse af det danske sprog; derudover indgaaende kendskab til to andre af Det Europaeiske Faellesskabs officielle sprog og godt kendskab til et fjerde af disse sprog; kendskab til et femte faellesskabssprog er oenskeligt, ligesom kendskab til andre sprog vil vaere en fordel."

3 I "Oversigt over aktiviteterne i GD VII i regnskabsaaret 1988" havde generaldirektoeren for GD VII, Carmen G. de Enterria, bemaerket foelgende:

"Bortset fra ... tekniske problemer kontronteres Oversaettelsesdirektoratet hele tiden med vanskeligheder med hensyn til afloesning af personale, som er fravaerende af forskellige aarsager som f.eks. halvtidsansaettelse, sygdom, orlov af personlige aarsager og faglig uddannelse.

Som for Udgivelsesdirektoratet er udviklingsperspektiverne for dette direktorat uloeseligt forbundet med en bedre anvendelse af de menneskelige ressourcer og mere udbredt anvendelse af moderne teknologi.

Med hensyn hertil er direktoratets egen plan for faglig uddannelse blevet meget velvilligt modtaget af baade oversaetterne og sekretaererne i skrivestuerne."

Hendes konklusion loed:

"Der maa goeres en stor indsats med hensyn til uddannelse og anvendelse af nye teknologier."

4 Sagsoegeren og to andre ansatte i Den Danske Oversaettelsesafdeling, X og Y, indgav ansoegninger efter offentliggoerelsen af stillingsopslaget.

5 X blev ansat ved Parlamentet den 2. februar 1973. Hun blev forfremmet til loenklasse LA4 paa samme tid som sagsoegeren. Hun har hele tiden arbejdet i Den Danske Oversaettelsesafdeling, foerst som oversaetter siden som revisor. Hun har af familiemaessige grunde siden 1. oktober 1979 arbejdet paa halv tid, bortset fra perioden fra den 1. april til den 1. oktober 1983.

6 Y blev ansat ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber den 1. februar 1976, hvorpaa han blev overflyttet til Raadet i 1977 og siden til Parlamentet i 1979. Han blev forfremmet til loenklasse LA4 i 1986. Han har i Parlamentet hele tiden arbejdet i Den Danske Oversaettelsesafdeling. I perioden 1987-1988 havde han inden for afdelingen ansvaret for terminologiarbejdet og kontakten med terminologiafdelingerne i de andre faellesskabsinstitutioner.

7 I deres bedoemmelser for perioden 1983-1984 fik de tre ansoegere karakteren "udmaerket" én gang og karakteren "godt" to gange. For perioden 1985-1986 fik sagsoegeren én gang "udmaerket" (kvaliteten af arbejdet), to gange "meget godt" og fem gange "godt". X fik én gang "udmaerket" (kundskaber), fire gange "meget godt" og tre gange "godt". Y opnaaede to gange "udmaerket" (kundskaber og kvaliteten af arbejdet), fire gange "meget godt" og to gange "godt". For perioden 1985-1986 var bedoemmeren af sagsoegeren dennes overordnede i Terminologiafdelingen, Minnaert. X og Y blev begge bedoemt af bedoemmeren af Den Danske Oversaettelsesafdeling.

8 Hver af bedoemmelserne indeholdt en udtalelse fra tjenestemanden, hvori denne beskrev sine sprogkundskaber. I bedoemmelsen for perioden 1985-1986 anfoerte sagsoegeren, at han havde et "udmaerket" kendskab til tysk, engelsk og fransk, et "godt" kendskab til italiensk og spansk og et "passabelt" kendskab til nederlandsk. X anfoerte, at hun havde et "udmaerket" kendskab til tysk, engelsk, fransk og italiensk og et "godt" kendskab til graesk og nederlandsk. Y anfoerte, at han havde et "udmaerket" kendskab til fire andre sprog end dansk, nemlig tysk, engelsk, fransk og nederlandsk.

9 Sagsoegeren havde fulgt fem edb-kurser ved Parlamentet (edb-introduktionskurserne I og II (hvert paa tre dage), MS-DOS (to dage), dBase III (fire dage) og Open Access II (fem dage) ). I et bilag til sin ansoegning oplyste han, at han ud over de kundskaber, han havde opnaaet gennem denne uddannelse, anvendte kommandostyrede programmer (navnlig Word-Perfect) og databaserne Epoque, Celex, APC og Eurodicautom. Desuden var han ejer/bruger af en computer, Commodore PC 10-III (med en harddisk paa 32 Mb og to diskettestationer paa henholdsvis 5,25" og 3,5" samt en matrixprinter NEC P2200), udstyret med programmerne GW-Basic og MS-DOS. Han anfoerte desuden, at han raadede over visse andre programmer og hjaelpemidler saasom dBase III Plus og PC Tools, og at han arbejdede med programmet Open Access, der for nylig var blevet lagt ind paa en af de nye M240-computere i Den Danske Oversaettelsesafdeling. Fra februar til april 1989 havde han fulgt to supplerende kurser om Open Access II (fem dage) og Open Acces II Advanced (fem dage). X havde deltaget i to seminarer ledet af Y med henblik paa oplaering i brugen af databaserne Eurodicautom og Epoque. Hun havde modtaget visse oplysninger om brugen af de naevnte databaser, Eurodicautom og Epoque, samt en skriftlig vejledning i brugen af Epoque. Desuden anvendte hun i forbindelse med benyttelsen af disse databaser i sit arbejde som oversaetter og revisor en teletypeterminal uden processor. Under den af Retten besluttede bevisoptagelse anmodede Parlamentet om, at der blev taget hensyn til, at X - ifoelge sine egne oplysninger - siden 1988 privat havde haft en Commodore 128-computer til sin raadighed. For saa vidt angaar Y, hvis edb-kundskaber ikke var praeciseret naermere, fremgaar det af sagens akter, at han havde ledet de foernaevnte seminarer for oversaetterne og revisorerne i den danske afdeling, at han havde udarbejdet en vejledning i brugen af databasen Epoque, og at han i perioden 1987-1988 havde fulgt kurser i brugen af programmet Open Access (fem dage) og databasen Celex.

10 I et notat af 2. februar 1989 til De Enterria kommenterede direktoeren for Direktoratet for Oversaettelse og Terminologi, John Hargreaves, de tre ansoegninger til stillingen som sprogkonsulent saaledes:

"Der er indgivet tre ansoegninger som svar paa opslaget.

Hvad angaar ancienniteten inden for loenklassen har to af ansoegerne, Frederiksen og X, samme anciennitet - og de har i oevrigt stort set samme anciennitet i tjenesten.

Den tredje ansoeger, Y, har en klart lavere anciennitet i loenklassen og i tjenesten.

Med hensyn til bedoemmelserne er Y' s langt den bedste, efterfulgt af X' s og Frederiksens i naevnte raekkefoelge. Det bemaerkes, at bedoemmelserne vedroerer arbejdet som revisor/ledende oversaetter.

De tre ansoegere har brede sprogkundskaber.

X er en oversaetter/revisor, hvis faglige kvalifikationer inden for afdelingen er almindeligt kendte. Hun har fulgt sprogkurser, men hun har ikke erhvervet andre kundskaber, der kunne forberede hende paa det i stillingsbeskrivelsen naevnte arbejde med uddannelse, dokumentation og indfoerelse af edb.

Y har ved siden af sine opgaver som oversaetter/revisor udfoert et meget paaskoennet terminologi- og dokumentationsarbejde i afdelingen og har ligeledes skabt et samarbejde med gruppen 'Raadets danske terminologi' . Han har desuden organiseret kurser med henblik paa at goere de sproglige medarbejdere i afdelingen fortrolige med visse databaser.

Frederiksen er ligeledes en oversaetter/revisor, hvis kvalifikationer i hoej grad vaerdsaettes i afdelingen. Han har i flere aar arbejdet i Terminologiafdelingen, hvor han har opnaaet en meget nyttig erfaring med hensyn til dokumentation og edb - -omraader, som han har en bemaerkelsesvaerdig indsigt i. Inden han blev ansat ved Europa-Parlamentet, opnaaede han i oevrigt en paedagogisk erfaring, som vil vaere saerdeles nyttig i forbindelse med de i stillingsopslaget naevnte opgaver med hensyn til uddannelse og kontrol.

Ud fra en samlet vurdering af ansoegerne boer valget foretages mellem Y og Frederiksen.

Da Frederiksen, der i oevrigt er klart aeldre end Y, har en hoejere anciennitet i loenklassen, foreslaar jeg, at Frederiksen forfremmes.

Udnaevnelsen af Frederiksen vil kunne sikre, at afdelingen fortsat vil kunne fungere paa bedste vis, idet han opfylder alle kvalifikationskravene for stillingen og desuden er respekteret blandt kollegerne paa grund af sine personlige egenskaber og sin velkendte erfaring paa alle de noedvendige omraader."

11 I et notat af 10. marts 1989 foreslog De Enterria Generaldirektoeren for Administration, Personale og OEkonomi at forfremme X til stillingen som sprogkonsulent "af de i vedlagte notat anfoerte grunde". Dette notat loed saaledes:

"Der kan paa baggrund af de tre ansoegninger, der er indgivet som svar paa stillingsopslaget, siges foelgende:

- Hvad angaar ancienniteten i tjenesten ligger X i spidsen efterfulgt af Frederiksen og Y i naevnte raekkefoelge.

- Hvad angaar ancienniteten i loenklassen har X og Frederiksen samme anciennitet, mens Y' s anciennitet er klart lavere.

- Hvad angaar bedoemmelserne er det for de to aeldste ansoegeres vedkommende saaledes, at X i sin bedoemmelse har faaet 'udmaerket' i rubrik 1 (de for arbejdet paa det paagaeldende omraade noedvendige kundskaber) og 4 (organisationsevne), mens Frederiksen kun fik 'meget godt' . Bedoemmelserne maa i oevrigt anses for at vaere lige gode.

To af ansoegerne, X og Y, har hele tiden arbejdet i Den Danske Oversaettelsesafdeling, mens Frederiksen arbejdede i Terminologiafdelingen fra juli 1979 til maj 1988.

Alle tre ansoegere har brede sprogkundskaber, men det er dog kun X, der kan graesk og ogsaa kan revidere oversaettelser fra graesk.

Paa grundlag af en sammenligning af de tre ansoegeres kvalifikationer og i betragtning af fordelingen af de ledende stillinger i Oversaettelsesdirektoratet (ud af 21 LA3-stillinger er kun tre beklaedt af kvinder) samt i lyset af institutionens handlingsprogram med henblik paa overholdelse af princippet om lige muligheder for maend og kvinder foreslaar jeg, at X forfremmes til stillingen som sprogkonsulent, selv om denne ansoeger p.t. ser sig noedsaget til at arbejde paa halv tid af familiemaessige aarsager (smaa boern)."

12 Dette forslag om at udnaevne X foerte samme dag til, at 27 oversaettere og 6 sekretaerer fra Den Danske Oversaettelsesafdeling, heriblandt Y, rettede en protest til Hargreaves med den begrundelse, at Hargreaves' anbefaling ikke var blevet fulgt, "selv om hans anbefaling helt og aldeles var baseret paa det af ansaettelsesmyndigheden godkendte stillingsopslag".

13 I et notat af 14. marts 1989 anmodede Hargreaves De Enterria om at tage hans forslag op til fornyet overvejelse, blandt andet fordi X ud fra en samlet betragtning i mindre grad opfyldte kvalifikationskravene for den stilling, der skulle besaettes, og da det ikke var foreneligt med udoevelsen af hvervet som sprogkonsulent i Parlamentet at arbejde paa halv tid, idet der var en direkte sammenhaeng mellem de med stillingen forbundne opgaver og arbejdsrytmen i Parlamentet. De Enterria svarede den 22. marts 1989, at de forhold, man havde gjort hende opmaerksom paa, ikke havde givet hende anledning til at aendre opfattelse.

14 Den 26. april 1989 sendte De Enterria et notat til chefen for Den Danske Oversaettelsesafdeling, Hans Drangsfeldt, hvori hun opfordrede ham til at bekraefte, "at udnaevnelsen af X til sprogkonsulent ikke vil kunne medfoere, at afdelingen ikke kan fungere tilfredsstillende". Hargreaves fik tilstillet en kopi af dette notat. Samme dag skrev Hargreaves til De Enterria, at hun, hvis hun ville gennemtrumfe sit valg, selv maatte paatage sig det fulde ansvar herfor "uden at anmode Drangsfeldt eller undertegnede om at ratihabere en afgoerelse, som De - og De alene - har truffet".

15 Efter at have haft en samtale med De Enterria skrev Drangsfeldt den 16. maj 1989 til denne, at "paa langt sigt vil udnaevnelsen af en ansoeger, der bestemt ikke opfylder de formelle kvalifikationskrav i stillingsopslaget, kunne faa negativ indflydelse paa afdelingens tjenestemaends indstilling i forhold til institutionen". I et senere notat af 31. maj 1989 anfoerte Drangsfeldt foelgende:

"Et af de formelle kvalifikationskrav i stillingsopslaget er 'kendskab til administrativ anvendelse af edb' . X har ikke denne formelle kvalifikation, som er absolut noedvendig, ikke blot for udfoerelsen af de opgaver, der er naevnt i afsnittet 'Stillingsbeskrivelse' , men navnlig for at kunne udvikle og rationalisere afdelingen paa kort og mellemlangt sigt."

16 I et notat af 7. juni 1989 til Parlamentets generalsekretaer fastholdt De Enterria sin stilling, idet hun anfoerte foelgende:

"Hvad angaar kvalifikationen 'kendskab til administrativ anvendelse af edb' , hvorom chefen for den beroerte afdeling har udtalt, at en mangel paa saadanne kundskaber 'paa langt sigt vil ... kunne faa negativ indflydelse paa afdelingens tjenestemaends indstilling ... ', har jeg ikke noget grundlag for paa forhaand at fraskrive den foreslaaede ansoeger en saadan intellektuel kapacitet. Det er korrekt, at der i den anden ansoegers akter findes tre beviser for deltagelse i de af institutionen organiserede kurser i 'Open Access' og 'Wordperfect' . Det forhold, at der ikke var noget uopsaetteligt arbejde i Terminologiafdelingen, som den paagaeldende ansoeger var tilknyttet fra 19. juli 1979 til 1. maj 1988, gav ham ganske givet mulighed for at udnytte disse tilbud om faglig uddannelse.

For saa vidt angaar den af Generaldirektoratet foreslaaede ansoeger har jeg kunnet forvisse mig om, at hun anvender afdelingens edb-anlaeg i forbindelse med grundlaeggende operationer saasom soegning af dokumentation og tidligere afgoerelser. Flere danske revisorer har nemlig i de senere aar faaet et grundkursus i edb af kolleger i afdelingen. Den supplerende uddannelse kan i oevrigt opnaas paa blot faa dage, da der er tale om de samme kurser som dem, der foelges af institutionens tjenestemaend fra samtlige kategorier ...

Af alle disse grunde og under henvisning til de argumenter, der er indeholdt i mit forslag af 10. marts (anciennitet, kvalifikationer, ansvarsbevidsthed) tillader jeg mig hoefligst at anmode Generalsekretaeren om at skrive under paa udnaevnelsen af X ...".

17 Den 3. juli 1989 forfremmede ansaettelsesmyndigheden X til sprogkonsulent i loenklasse LA3 med virkning fra 1. juni 1989.

18 Den 12. juli 1989 klagede sagsoegeren over afgoerelsen om udnaevnelse af X.

19 Den 17. juli 1989 modtog sagsoegeren en skrivelse fra Ansaettelsesafdelingen om, at der var givet afslag paa hans ansoegning.

20 Udnaevnelsen af X medfoerte den 2. august 1989 en protest fra gruppen af sproglige medarbejdere i Parlamentet, der som begrundelse blandt andet anfoerte, at det ikke er holdbart, at en sprogkonsulent arbejder paa halv tid.

21 Den 31. august 1989 kommenterede De Enterria paa opfordring fra Parlamentets Juridiske Tjeneste sagsoegerens klage saaledes:

"Efter personligt at have gennemgaaet de tre ansoegeres akter ... fandt jeg X mest vaerdig til stillingen. Hun var imidlertid blevet forbigaaet i sine umiddelbart overordnedes indstilling.

For mit vedkommende var det kun X' s tjenesteforhold, dvs. hendes deltidsarbejde, der havde givet anledning til tvivl. Jeg kunne i den forbindelse faa bekraeftet, at det paagaeldende forhold udelukkende skyldes familiemaessige hensyn, som imidlertid er af foreloebig karakter. I min begrundelse for min indstilling med hensyn til besaettelsen af stillingen henviste jeg derfor til institutionens bestraebelser paa at overholde princippet om lige muligheder for maend og kvinder (det kunne vise sig noedvendigt at foretage positive skridt i den retning)."

22 Efter at vaere blevet anmodet om en uddybning af, "paa hvilket grundlag man kunne anse X' s kundskaber med hensyn til 'administrativ anvendelse af edb' for tilstraekkelige", svarede De Enterria den 3. oktober 1989 Den Juridiske Tjeneste saaledes:

"Hvad saerlig angaar den valgte ansoegers edb-kundskaber skal jeg bemaerke, at jeg i forbindelse med den 'sammenligning af [ansoegernes] fortjenester' , som fik mig til at foreslaa forfremmelse af X, ud fra objektive oplysninger, som jeg fik bekraeftet af Y - der er revisor med edb som speciale og har organiseret de danske revisorers faste 'interne' faglige uddannelse - ogsaa konstaterede foelgende:

1) X havde fulgt de to kurser, der holdes inden for den danske afdeling (i grupper paa to eller tre tjenestemaend).

2) Hun benyttede regelmaessigt og uden 'teknisk' bistand de faelles anlaeg i den danske afdeling til dokumentsoegning og samarbejde med terminologikontoret.

Jeg konkluderede paa den baggrund, at hendes kundskaber var tilstraekkelige til det administrative arbejde, der er tale om i stillingsopslaget (besaettelse af en stilling som sprogkonsulent)."

23 Den 16. oktober 1989 tilstillede De Enterria Den Juridiske Tjeneste et andet notat, der loed saaledes:

"Eftersom arbejdet som sprogkonsulent paa ingen maade kan sidestilles med en edb-eksperts arbejde, maa jeg endnu engang goere Dem opmaerksom paa, at den beskrivelse af arbejdet, som gives i stillingsopslag nr. 5809, er noejagtig den samme som i meddelelsen om udvaelgelsesproeven til besaettelse af den samme stilling i den spanske og den portugisiske afdeling.

Jeg var medlem af Udvaelgelseskomitéen for de naevnte udvaelgelsesproever, og jeg skal - efter paa forhaand at have faaet tilladelse hertil af formanden, D. Quemener - oplyse Dem om, at det ved fastlaeggelsen af kriterierne for bedoemmelsen af ansoegernes akter blev besluttet at se bort fra edb-kundskaber i forbindelse med vurderingen af kvalifikationsbeviserne, da medlemmerne af Udvaelgelseskomitéen kun tillagde de naevnte kundskaber sekundaer betydning.

Selv om det er oenskeligt eller endog noedvendigt, at lederne af en oversaettelsesafdeling kan benytte sig af edb, forekommer det mig saaledes urimeligt at basere udnaevnelsen paa de paa dette omraade erhvervede kundskaber, naar den foreslaaede ansoeger i det foreliggende tilfaelde - som De vil kunne konstatere - i hvert fald har de kvalifikationer, der som minimum er noedvendige for at kunne opfylde de krav, arbejdet stiller."

24 De meddelelser, De Enterria henviste til i sit notat af 16. oktober 1989, vedroerte de almindelige udvaelgelsesproever nr. PE/126/LA og PE/127/LA, som blev afholdt af Parlamentet med henblik paa besaettelse af to stillinger som henholdsvis spansksproget og portugisisksproget sprogkonsulent (EFT 1988 C 114, s. 19 - den spanske udgave - og s. 17 - den portugisiske udgave). Under overskriften "Kvalifikationsbeviser, eksamensbeviser og fornoeden erhvervserfaring" var der anfoert foelgende (1):

"Ansoegerne skal have

- eksamen fra universitet ...

- dokumenteret erfaring i oversaettelse og sprogrevision.

Desuden er det oenskeligt, at ansoegeren har kendskab til administrativ anvendelse af edb (den spanske udgave)/er kendskab til administrativ anvendelse af edb oenskeligt (den portugisiske udgave)."

25 I mellemtiden var de tre ansoegeres bedoemmelser for perioden 1987-1988 blevet udarbejdet. Y havde tre gange opnaaet "udmaerket" (kundskaber, organisationsevne og kvaliteten af arbejdet), tre gange "meget godt" og to gange "godt". X fik to gange "udmaerket" (kundskaber og kvaliteten af arbejdet), tre gange "meget godt" og tre gange "godt". Sagsoegeren fik tre gange "udmaerket" (kundskaber, organisationsevne og kvaliteten af arbejdet), fire gange "meget godt" og én gang "godt". Sagsoegerens bedoemmelse for denne sidste periode indeholdt foelgende vurdering:

"Frederiksen er usaedvanlig velkvalificeret til at udfoere sine opgaver. Med sit indgaaende kendskab til edb, undervisningsmetoder og terminologi yder han et meget vaerdsat bidrag til arbejdet i afdelingen i almindelighed."

Hvad angaar sprogkundskaberne gjorde X gaeldende, at hun havde erhvervet nye kundskaber paa et "passabelt" niveau i spansk, og sagsoegeren anfoerte, at han havde erhvervet nye "gode" kundskaber i portugisisk. Sagsoegeren havde i den paagaeldende periode deltaget i spanskkurser paa niveau III-V. De tre bedoemmelser blev underskrevet af Drangsfeldt som bedoemmer den 21. juli 1989, af Hargreaves som sidste bedoemmer den 26. juli 1989, af sagsoegeren den 31. juli 1989, af Y den 2. august 1989 og af X den 19. september 1989.

26 Ved skrivelse af 29. november 1989 oplyste Parlamentets formand sagsoegeren om, at hans klage blev afvist, idet der som begrundelse herfor anfoertes foelgende:

"... paa grundlag af sammenligningen af de forskellige ansoegeres kvalifikationer, fortjenester og bedoemmelser viste det sig, at X bedst opfyldte de krav, der var anfoert i stillingsopslaget, navnlig fordi hun havde bredere sprogkundskaber, en bedre bedoemmelse for perioden 1985/1986 og en laengere anciennitet i tjenesten end de oevrige ansoegere. I oevrigt var der - i modsaetning til, hvad De har gjort gaeldende - ingen holdepunkter for at antage, at X, der har modtaget undervisning i den praktiske anvendelse af edb med hensyn til dokumentation og terminologi, havde utilstraekkelige kvalifikationer paa dette omraade i forhold til det i stillingsopslaget anfoerte ...

Jeg skal endelig tilfoeje, at deltidsarbejde paa ingen maade giver en tjenestemand mindre ret til forfremmelse. Der kan alene vaere tale om, at forfremmelsen er til hinder for, at tjenestemanden kan fortsaette med at arbejde paa halv tid, hvis dette viser sig at vaere uforeneligt med tjenestens interesser".

27 Efter sin udnaevnelse ansoegte X om tilladelse til at arbejde paa halv tid indtil 30. september 1990, og den 4. december 1989 blev ansoegningen taget til foelge. Paa grundlag af et spoergsmaal fra Retten har Parlamentet den 29. marts 1990 oplyst, at X blandt Parlamentets tjenestemaend i loenklasse A3, LA3 eller hoejere loenklasser er den eneste, som har faaet tilladelse til at arbejde paa halv tid i de sidste fem aar.

Retsforhandlinger

28 Det er paa den ovennaevnte baggrund, at sagsoegeren ved staevning, indleveret til Rettens Justitskontor den 27. december 1989, har anlagt naervaerende sag med paastand om annullation af afgoerelsen om at forfremme X til stillingen som sprogkonsulent.

29 Efter anmodning fra Retten har sagsoegte den 29. marts 1990 fremlagt visse dokumenter vedroerende sammenligningen af ansoegernes fortjenester; der er tale om dokumenter, som var blevet kraevet fremlagt i staevningen, eller som der var henvist til i svarskriftet.

30 Den 27. april 1990 fremsatte Soeren Anker Christensen, Vibeke Emborg, Elke Flatterich, Ebbe Toerring Jensen, Joern Kofoed-Nielsen, Lennart Bach Nielsen, Nini Pedersen, Hanne Riisberg og Leif Winther begaering om intervention til stoette for sagsoegerens paastande. Ved kendelse af 13. juni 1990 blev begaeringen afvist.

31 Den 17. juli 1990 blev den skriftlige forhandling erklaeret for afsluttet.

32 Den 20. september 1990 gentog sagsoegeren et i replikken fremsat krav om, at Parlamentet fremlagde visse yderligere dokumenter. Ved skrivelse af 10. oktober 1990 tog Parlamentet stilling hertil.

33 Den 25. oktober 1990 anmodede Retten paa grundlag af den refererende dommers rapport Parlamentet om at fremlaegge alle de dokumenter, som sagsoegeren havde henvist til, i det omfang de befandt sig i Parlamentets eller dets tjenestegrenes arkiver og ikke allerede var blevet fremlagt, og samtlige dokumenter vedroerende udarbejdelsen af det omhandlede stillingsopslag. Samme dag indledte Retten den mundtlige forhandling.

34 Som foelge af Rettens anmodning fremlagde Parlamentet et vist antal yderligere dokumenter. Parlamentet oplyste, at det ikke raadede over andre dokumenter med tilknytning til afgoerelsen om X' s udnaevnelse, afgoerelsen om afvisning af sagsoegerens klage eller begrundelsen for disse afgoerelser. Parlamentet oplyste desuden, at dets tjenestegrene ikke havde opbevaret nogen dokumenter vedroerende udarbejdelsen af stillingsopslaget bortset fra den endelige udgave.

35 Den mundtlige forhandling fandt sted den 5. december 1990. Parternes repraesentanter afgav deres indlaeg og besvarede Rettens spoergsmaal. Ved afslutningen af retsmoedet tilkendegav retsformanden, at Retten oenskede yderligere bevisoptagelse under en form, der senere ville blive meddelt parterne.

36 Ved kendelse af 7. december 1990 blev Parlamentet opfordret til at fremkomme med yderligere oplysninger og dokumenter med henblik paa at goere det muligt for Retten at fastlaegge den naermere karakter af X' s edb-kundskaber og hvilke oplysninger og anbefalinger, der dannede grundlag for Parlamentets formands afgoerelser af henholdsvis 3. juli 1989 om forfremmelse af X og af 29. november 1989 om afvisning af sagsoegerens klage. Ved skrivelse af 28. januar 1991 besvarede Parlamentet de af Retten stillede spoergsmaal, idet det blandt andet forklarede den interne procedure, der foelges i Parlamentets tjenestegrene i forbindelse med forberedelsen af et forslag til en udnaevnelse rettet til Parlamentets formand i hans egenskab af ansaettelsesmyndighed. Samme dag fremlagde Parlamentet visse supplerende dokumenter. Disse dokumenter omfattede blandt andet en skriftlig erklaering paa dansk fra Y angaaende indholdet og varigheden af de kurser, han havde staaet for, og som X havde fulgt, og en kopi af samtlige de akter, der var tilstillet Parlamentets formand, og som dannede grundlag for de afgoerelser, sidstnaevnte i sin egenskab af ansaettelsesmyndighed traf den 3. juli og den 29. november 1989.

37 Som svar paa et spoergsmaal fra Retten oplyste Parlamentet ved skrivelse af 21. februar 1991, at visse af de haandskrevne notater, der figurerede i de akter, der blev tilstillet Parlamentets formand sammen med forslaget til besaettelse af stillingen som sprogkonsulent, stammede fra Parlamentets generalsekretaer personlig.

38 Paa grundlag af de indsamlede oplysninger og dokumenter besluttede Retten, at der skulle indkaldes et sagkyndigt vidne, saaledes at Retten kunne faa oplyst, ud fra hvilke kriterier man skal bedoemme en ansoegers kundskaber med hensyn til "administrativ anvendelse af edb", og i hvilket omfang disse kriterier opfyldes af en ansoeger med henholdsvis sagsoegerens og X' s kundskaber. Retten opfordrede derfor ved justitssekretaerens skrivelse af 27. februar 1991 parterne til at fremkomme med deres forslag til en sagkyndig - om muligt efter indbyrdes aftale - og deres eventuelle bemaerkninger til de spoergsmaal, Retten agtede at stille ham.

39 Ved telefax af 7. marts 1991, som Retten fik tilsendt kopi af, foreslog sagsoegeren sagsoegte to personer. Ved skrivelse af 14. marts 1991 meddelte sagsoegeren Retten sine bemaerkninger til de foreslaaede spoergsmaal. Ved skrivelse af 14. marts 1991 fremkom sagsoegte med sine bemaerkninger til de foreslaaede spoergsmaal og gav samtidig udtryk for, at det hverken fandtes hensigtsmaessigt eller berettiget at indkalde et sagkyndigt vidne, saaledes som Retten agtede at goere. Sagsoegte fremkom ikke med noget forslag til en sagkyndig og kommenterede heller ikke sagsoegerens forslag. Efter ved Rettens justitssekretaers skrivelse af 21. marts 1991 paa ny at vaere blevet opfordret til at udtale sig vedroerende valget af en sagkyndig gentog sagsoegte ved skrivelse af 12. april 1991 sine retlige indsigelser mod, at der blev udpeget en sagkyndig, og erklaerede i oevrigt, at man overlod spoergsmaalet til Rettens afgoerelse.

40 Paa denne baggrund besluttede Retten at udpege en sagkyndig ex officio i medfoer af artikel 49, stk. 1, i Domstolens procesreglement, som paa davaerende tidspunkt med de fornoedne aendringer fandt anvendelse for Retten. Ved kendelse af 23. april 1991 blev forhenvaerende direktoer Hélène Bauer Bernet, som tidligere var konsulent for juridiske edb-spoergsmaal i Kommissionen for De Europaeiske Faellesskabers Juridiske Tjeneste, udnaevnt som sagkyndig.

41 Den sagkyndige afgav sin erklaering den 11. juni 1991. Parterne fremsatte deres bemaerkninger til den sagkyndiges erklaering inden for den frist, der var fastsat herfor.

42 Den sagkyndige besvarede i erklaeringen spoergsmaalet fra Retten om, ud fra hvilke kriterier man kan bedoemme ansoegernes kundskaber med hensyn til "administrativ anvendelse af edb" paa foelgende maade:

"Kriterierne ... er efter min opfattelse foelgende:

- kendskab til et operativsystem (operating system), der er tilstraekkelig staerkt og udbredt og kan stoette brugerprogrammer og multiprogrammerede konfigurationer, f.eks. MS-DOS, Unix eller Novell

- tilstraekkelig praktisk edb-erfaring til selv at kunne se og loese mindre problemer

- erfaring med den konkrete anvendelse af multimaskiner, om muligt i sammenhaeng med administrativt arbejde."

43 Den sagkyndige undersoegte derpaa X' s og sagsoegerens kvalifikationer, saaledes som de er beskrevet ovenfor i praemis 9, idet hun var blevet orienteret herom uden nogen som helst henvisning til de to ansoegeres respektive identitet. Hun konkluderede:

"a) Uddannelse

Den foerste ansoeger (X) har en uddannelse som en kyndig bruger eller 'edb-korrespondent' . En saadan uddannelse giver uanset varigheden ikke ipso facto de tekniske kundskaber, som kraeves i forbindelse med administrativ anvendelse af edb. Der er tale om en kvalitativ forskel. (Ansoegerens gentagne henvisninger til denne uddannelses betydning kan muligvis fortolkes som et tegn paa en manglende opmaerksomhed over for de andre aspekter i edb.)

b) Udstyr

Operativsystemet i en hjemmecomputer af typen Commodore 128 er ikke saa kompleks og har ikke samme funktioner som operativsystemet i en rigtig mikrodatamat. Brugerprogrammer stoettes kun marginalt paa en saadan computer (f.eks. ved anvendelse af programmet Superbase). Ansoegeren har i oevrigt ikke anfoert, at hun bruger et saadant program."

Med hensyn til sagsoegerens kundskaber konkluderede den sagkyndige:

"En ansoeger, der har deltaget i fem edb-kurser paa i alt 17 dage, ... har - selv om han ikke kan betegnes som edb-sagkyndig - i det mindste vist sig i stand til at tilegne sig et minimum af relevante teoretiske kundskaber for saa vidt angaar indhold og niveau.

Hvad angaar de praktiske aspekter: en ansoeger, der raader over foelgende udstyr ... og flere relevante programmer, herunder dBase III, og som har erfaring med Open Acces, der er installeret i den paagaeldende oversaettelsesafdeling, maa siges at have en vis praktisk erfaring."

44 Den sagkyndige blev afhoert i retsmoedet den 3. oktober 1991 og besvarede Rettens og sagsoegerens advokats spoergsmaal. Parlamentets befuldmaegtigede afstod fra at stille spoergsmaal til den sagkyndige.

45 Efter at vaere blevet anmodet om at uddybe de kriterier, som hun havde opstillet i den skriftlige erklaering, forklarede den sagkyndige, at administrativ anvendelse af edb forudsaetter evne til at

"skabe forbindelse mellem et problem, der kan formaliseres og bringes i modelform, og det, der udbydes paa markedet, altsaa for oejeblikket standardprogrammerne, (og) ... foretage hvad der er noedvendigt for at bringe det, der kan faas, i overensstemmelse med det, man oensker ... . Man skal kende strukturerne i edb-programmerne ... (og) ... kende et ... programs muligheder og begraensninger ... . Den i beskrivelsen omtalte person behoever ikke at vaere programmoer, og man boer heller ikke kraeve dette af vedkommende. Den paagaeldende behoever ikke engang at vaere systemanalytiker ..., men skal vaere tilstraekkelig intelligent og have tilstraekkelige kundskaber til at kunne samarbejde effektivt med en systemanalytiker ... . Det drejer sig om at kunne faa oeje paa et problem og derefter formulere det paa en saadan maade, at det kan loeses ved hjaelp af edb, uanset i hvilken form. Dette kraever meget stor noejagtighed og kendskab til maskinens 'administrative' muligheder".

46 Efter at vaere blevet anmodet om en naermere redegoerelse for karakteren af en "brugers" kundskaber, forklarede den sagkyndige, at en saadan uddannelse

"kan vaere meget langvarig, fuldstaendig og god, saaledes at man til sidst vil kunne give oplysningerne videre til flere andre personer. Naar man er instruktoer og bruger, kan man naturligvis ogsaa blive administrator, men den her omhandlede uddannelse er ikke en uddannelse som administrator. ... (Man) kan vaere en god bruger ... af en database som Eurodicautom uden at have det mindste kendskab til, at der findes et operativsystem".

47 Paa spoergsmaalet om de to ansoegeres respektive kundskaber gav den sagkyndige udtryk for den opfattelse, at en ansoeger for at kunne opfylde kravene i stillingsopslaget som minimum maa have de kundskaber, sagsoegeren har, idet X' s kundskaber er af en anden karakter og i sig selv utilstraekkelige til at opfylde de paagaeldende krav.

48 Efter afhoeringen af den sagkyndige fik parternes repraesentanter lejlighed til at fremkomme med deres bemaerkninger og afgive deres afsluttende indlaeg, hvorefter retsformanden erklaerede den mundtlige forhandling for afsluttet.

49 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande.

- Europa-Parlamentets formands afgoerelse af 3. juni 1989 om udnaevnelse af X til sprogkonsulent i Den Danske Oversaettelsesafdeling og - om fornoedent - Ansaettelsesafdelingens meddelelse af 17. juli 1989 annulleres.

- Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

50 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

- Afvisning, subsidiaert frifindelse.

- Det fastslaas, at afgoerelsen af 29. november 1989 om at afvise sagsoegerens klage udtrykkeligt angav grundene til afslaget paa sagsoegerens ansoegning.

- Afgoerelsen om sagens omkostninger traeffes i overensstemmelse med de gaeldende bestemmelser.

Formaliteten

51 Parlamentet har paastaaet sagen afvist med den begrundelse, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at han har en retlig interesse i soegsmaalet. Det er ifoelge Parlamentet ikke sikkert, at sagsoegeren vil blive forfremmet i stedet for X, saafremt forfremmelsen af X annulleres. Parlamentet har henvist til, at den tredje ansoeger, Y, kun fik afslag paa sin ansoegning paa grund af sin alder og anciennitet i loenklassen, der begge laa under sagsoegerens, og at forholdet under alle omstaendigheder er det, at hvis stillingsopslaget skulle fortolkes saaledes, at den ledige stilling kraevede et dybtgaaende kendskab til edb, var de generelle edb-kurser, som sagsoegeren har fulgt, heller ikke tilstraekkelige til, at han kunne opfylde et saadant krav.

52 Ifoelge sagsoegeren er begrebet retlig interesse naert forbundet med begrebet bebyrdende afgoerelse. Den anfaegtede afgoerelse er klart bebyrdende for sagsoegeren, idet den gik ud paa at give den forfremmelse, han havde ansoegt om, til en anden ansoeger. Den grad af individualisering, som soegsmaalsinteressen forudsaetter, indebaerer ikke et krav om, at sagsoegeren skal vaere den eneste, der kan drage fordel af den sag, han anlaegger.

53 Selv om en tjenestemand ganske vist ikke har nogen retlig interesse i, at udnaevnelsen af en anden ansoeger til en ledig stilling, som han ikke gyldigt kan goere krav paa, annulleres (Domstolens dom af 30.5.1984, sag 111/83, Picciolo mod Parlamentet, Sml. s. 2323), skal det i denne sag dog bemaerkes, at der hverken under den procedure, der foerte til afgoerelsen om at udnaevne X, eller under den administrative procedure, som fulgte efter den klage, sagsoegeren indgav mod den naevnte afgoerelse, paa noget tidspunkt blev sat spoergsmaalstegn ved sagsoegerens edb-kundskaber. Endvidere har Parlamentet under naervaerende sags forloeb paa intet tidspunkt udtrykkeligt anfoert, at sagsoegeren ikke gyldigt kunne goere krav paa den ledige stilling, idet afvisningspaastanden kun er gjort gaeldende rent subsidiaert. Under alle omstaendigheder har den sagkyndige anfoert i sin erklaering og bekraeftet under retsmoedet, at sagsoegerens kundskaber kvalitativt laa over X' s, og at de opfyldte de i stillingsopslaget anfoerte krav.

54 Afvisningspaastanden kan herefter ikke tages til foelge.

Realiteten

55 Sagsoegeren har fremsat to anbringender til stoette for sin paastand, nemlig dels fejl ved begrundelsen af den anfaegtede afgoerelse, dels tilsidesaettelse af artikel 45 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten"). De argumenter, der er anfoert til stoette for disse to anbringender, haenger i hoej grad sammen, og de to anbringender skal derfor bedoemmes samlet.

Parternes argumenter

56 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at begrundelsen for den omtvistede afgoerelse er behaeftet med fejl, for det foerste med hensyn til bedoemmelsen af ansoegernes edb-kundskaber, for det andet med hensyn til bedoemmelsen af ansoegernes oevrige kundskaber, for det tredje med hensyn til anvendelsen af princippet om lige muligheder for maend og kvinder og for det fjerde med hensyn til muligheden af at udfoere de opgaver, der er forbundet med den ledige stilling, paa halv tid.

57 Hvad angaar det foerste punkt har sagsoegeren henvist til Domstolens dom af 30. oktober 1974 (sag 188/73, Grassi mod Raadet, Sml. s. 1099) - hvorefter ansaettelsesmyndigheden skal holde sig inden for de rammer, den selv har opstillet ved stillingsopslaget - og gjort gaeldende, at den ansoeger, der blev udnaevnt, ikke opfyldte én af de vaesentlige kvalifikationer og kundskaber, der kraevedes i det omhandlede stillingsopslag, og at hun naermere bestemt ikke havde det "kendskab til administrativ anvendelse af edb", som var kraevet i det paagaeldende opslag. X' s kundskaber paa dette omraade var ifoelge sagsoegeren "yderst beskedne, hvis ikke lig nul", idet hendes paastaaede uddannelse i edb begraensede sig til en uddannelse, der havde til formaal at indvie begyndere i soegning paa databaser, hvilket normalt udfoeres af sekretaerer. For saa vidt angaar Parlamentets henvisning til skriftlige oplysninger - i form af skriftlige vejledninger eller lignende - som X har modtaget, har sagsoegeren gjort gaeldende, at han kunne have fremlagt flere hundrede sider vedroerende de edb-kurser, han har fulgt. Hvad angaar sine egne kundskaber har sagsoegeren anfoert, at selv om hans uddannelse i det vaesentlige er opnaaet i forbindelse med arbejdet i Terminologiafdelingen, er den direkte rettet mod arbejde med indfoerelse af edb og forvaltning svarende til det i stillingsopslaget omhandlede. Han har tilfoejet, at denne uddannelse, der skal goere det muligt for ikke-specialister selvstaendigt at oprette og administrere deres egne databaser, blev opnaaet paa programmer, der anvendes i Parlamentet, og han har herved understreget, at et adaekvat kendskab til MS-DOS-programmet er en noedvendig betingelse for at kunne anvende de computere, Parlamentet raader over, og arbejde med indfoerelse af edb.

58 Hvad angaar det andet punkt har sagsoegeren gjort gaeldende, at hans oevrige kvalifikationer i hvert fald var lige saa gode som X' s. For saa vidt angaar deres sprogkundskaber har sagsoegeren bemaerket, at de begge arbejdede ud fra alle Faellesskabets officielle sprog med undtagelse af et, nemlig portugisisk for X' s vedkommende og graesk for hans eget vedkommende. Med hensyn til deres bedoemmelser har sagsoegeren anfoert, at hvis bedoemmelserne for perioden 1985-1986 var blevet udarbejdet af samme bedoemmer og ikke af to forskellige afdelingschefer, er det mere end sandsynligt, at hans sprogkundskaber ville have givet ham karakteren "udmaerket" en gang mere, saaledes som det var tilfaeldet i hans bedoemmelse for perioden 1987-1988. Sagsoegeren har henledt Rettens opmaerksomhed paa visse fejl, som er begaaet af De Enterria i hendes notat af 10. marts 1989 i relation til bedoemmelsernes indhold, og paa det forhold, at hans egne bedoemmelser viser en konstant fremgang. Han finder, at ansaettelsesmyndigheden burde have taget hensyn til bedoemmelserne for perioden 1987-1988, som ikke blot var de nyeste, men ogsaa - i modsaetning til de tidligere bedoemmelser - var blevet udarbejdet i den samme afdeling og af de samme bedoemmere, nemlig Drangsfeldt og Hargreaves. Under henvisning til, at formaalet med at inddrage bedoemmelserne er at sikre, at ansaettelsesmyndigheden udoever sit skoen med fuldt kendskab til sagen (Domstolens dom af 23.1.1975, sag 29/74, De Papper mod Parlamentet, Sml. s. 35), har sagsoegeren bemaerket, at bedoemmelserne i det foreliggende tilfaelde blev udarbejdet for sent og i hvert fald foerst blev givet til de beroerte efter afgoerelsen om udnaevnelsen af X - forhold, som Domstolen har kritiseret i sin praksis (dom af 14.7.1977, sag 61/67, Geist mod Kommissionen, Sml. s. 1419, og domme af henholdsvis 18.12.1980 og 17.12.1981, forenede sager 156/79 og 51/80, Gratreau mod Kommissionen, henholdsvis Sml. 1980, s. 3943 og Sml. 1981, s. 3139). Han har tilfoejet, at bedoemmelserne i hvert fald forelaa - og saaledes burde have vaeret taget i betragtning - i forbindelse med behandlingen af hans klage (Domstolens dom af 23.10.1986, sag 26/85, Vaysse mod Kommissionen, Sml. s. 3131). For saa vidt angaar ancienniteten i tjenesten har sagsoegeren gjort gaeldende, at X ikke kan siges at vaere bedre kvalificeret i saa henseende, da hun kun tiltraadte tjenesten 6 maaneder foer sagsoegeren og har arbejdet paa halv tid siden 1979.

59 Hvad angaar det tredje punkt har sagsoegeren anfoert, at den omtvistede afgoerelse i foerste raekke blev begrundet med, at der i Parlamentet er for faa kvinder i forhold til antallet af maend i de hoejere stillinger. Han har henvist til, at princippet om ligebehandling af maend og kvinder ifoelge Domstolens praksis kraever, at neutraliteten opretholdes, og udelukker, at der kan anerkendes nogen fortrinsret (dom af 16.12.1987, sag 111/86, Delauche mod Kommissionen, Sml. s. 5345, og af 12.2.1987, sag 233/85, Bonino mod Kommissionen, Sml. s. 739).

60 Hvad angaar det fjerde punkt finder sagsoegeren, at det ikke er foreneligt med tjenestens interesser, at en sprogkonsulent, der skal bistaa afdelingschefen, arbejder paa halv tid.

61 For saa vidt angaar anbringendet om en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45 har sagsoegeren anfoert, at den i artiklen foreskrevne "sammenligning af ... fortjenester og de afgivne udtalelser om [de tjenestemaend, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen]", skal foretages objektivt, men at De Enterria ikke overholdt dette krav om objektivitet, idet hun ville begunstige X i strid med tjenestens og de i Den Danske Oversaettelsesafdeling ansatte tjenestemaends interesse. Den holdning blev ifoelge sagsoegeren bekraeftet ved beslutningen om at forlaenge X' s tilladelse til at arbejde paa halv tid paa trods af udtalelserne i modsat retning fra Drangsfeldt og Hargreaves og paa trods af protesterne fra gruppen af sproglige medarbejdere. Det er efter sagsoegerens opfattelse betegnende, at denne afgoerelse af 4. december 1989 blev truffet "under henvisning til notat af 28. august 1989 fra Carmen G. De Enterria" og ikke, saaledes som det saedvanligvis er tilfaeldet, "under henvisning til det paagaeldende generaldirektorats positive udtalelse". Det er ifoelge sagsoegeren exceptionelt, at en afgoerelse om forfremmelse bliver truffet imod den beroertes umiddelbart overordnedes samstemmende udtalelse, og at den giver anledning til en voldsom protest fra de ansatte i samme tjenestegren.

62 Stillet over for disse argumenter har Parlamentet foerst beskaeftiget sig med ordlyden af den danske udgave af stillingsopslaget med henblik paa at fastlaegge de kvalifikationer og kundskaber, der kraevedes af ansoegerne. Parlamentet har bemaerket, at der paa det relevante sted kun kraeves "kendskab til administrativ anvendelse af edb". Det har henvist til, at der i den franske udgave af stillingsopslaget under afsnittet "nature des fonctions" ("stillingsbeskrivelse") kun tales om "informatisation du travail de documentation et du travail terminologique de la division" ("informatisering af afdelingens dokumentationsarbejde og terminologiarbejde"). Den egnethed, der kraeves, skal undersoeges paa baggrund af den "Oversigt over aktiviteterne i GD VII", som blev udarbejdet af De Enterria (jf. ovenfor i praemis 3). Den eneste gyldige fortolkning af stillingsopslaget er den, som ansaettelsesmyndigheden anlagde, da den godkendte opslagets ordlyd. Den i stillingsopslaget omtalte "informatisering af afdelingens dokumentationsarbejde og terminologiarbejde" er kun én ud de otte opgaver, der tildeles sprogkonsulenten, og den kan ikke alene vaere afgoerende for, hvilken ansoeger der er mest egnet til at udfoere samtlige de opgaver, der er forbundet med stillingen. Den paagaeldende opgave bestaar ikke i at "laegge oplysninger ind paa edb", men snarere i at kontrollere og koordinere arbejdet med indfoerelse af edb i terminologi- og oversaettelsesarbejdet. Arbejdet med programmering og ajourfoering udfoeres ikke af tjenestemaend i loenklasse A, men af tjenestemaend i loenklasse B eller C. Parlamentet har paa den baggrund konkluderet, at da ansoegerne til stillingen som sprogkonsulent havde tilstraekkelige kundskaber til at kunne gaa ind i de forskellige databaser og bedoemme kvaliteten af ajourfoeringen heraf, opfyldte de kravene i stillingsopslaget. Hvad angaar X' s og sagsoegerens edb- og sprogkundskaber har Parlamentet i det vaesentlige gentaget De Enterria' s vurdering og i oevrigt henvist til, at det alene tilkommer ansaettelsesmyndigheden at bedoemme ansoegernes egnethed (Domstolens dom af 12.12.1956, sag 10/55, Mirossevich mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 37, og af 27.6.1973, sag 35/72, Kley mod Kommissionen, Sml. s. 679).

63 Hvad angaar bedoemmelserne for perioden 1987-1988 har Parlamentet gjort gaeldende, at ansaettelsesmyndigheden paa det tidspunkt, hvor den omtvistede afgoerelse om forfremmelsen blev truffet, endnu ikke var i besiddelse af de naevnte bedoemmelser. Ansaettelsesmyndigheden lagde derfor de tidligere bedoemmelser til grund, og under alle omstaendigheder er det af retssikkerhedsmaessige grunde ikke muligt at tage hensyn til forhold, der ligger senere end den paagaeldende afgoerelse. Parlamentet har tilfoejet, at en forsinkelse paa otte maaneder med udarbejdelsen af bedoemmelserne ikke er helt usaedvanlig. Parlamentet har endvidere sat spoergsmaalstegn ved, om sagsoegerens bedoemmelse for perioden 1987-1988 er trovaerdig, da den er udarbejdet af de personer, som stoettede hans ansoegning til posten som sprogkonsulent, og da vurderingerne i den paagaeldende rapport statistisk set ikke er i overensstemmelse med dem, der er indeholdt i bedoemmelserne af de oevrige tjenestemaend i den danske afdeling. Med hensyn til beregningen af ancienniteten i tjenesten har Parlamentet understreget, at tjenestemaend, der arbejder paa halv tid, har samme rettigheder og forpligtelser som tjenestemaend, der arbejder paa fuld tid, bortset fra loen- og arbejdstidsvilkaar.

64 Hvad angaar den positive forskelsbehandling af X har Parlamentet anfoert, at denne begrundelse foerst blev fremfoert af De Enterria "paa grundlag af en sammenligning af de tre ansoegeres kvalifikationer". Under alle omstaendigheder baserede ansaettelsesmyndigheden ifoelge Parlamentet ikke sin afgoerelse paa princippet om lige muligheder med henblik paa at give den udnaevnte ansoeger en fortrinsstilling. Ogsaa selv om det laegges til grund, at ordlyden af visse af de bilag, der blev tilstillet ansaettelsesmyndigheden i forbindelse med forfremmelsesproceduren, kan have vildledt ansaettelsesmyndigheden, stadfaestede denne ikke desto mindre sin afgoerelse med en tilstraekkelig retlig begrundelse, da den med fuldt kendskab til de berigtigede oplysninger afviste den klage, sagsoegeren indgav.

65 Hvad angaar det forhold, at X arbejdede paa halv tid, finder Parlamentet, at sagsoegeren ikke har godtgjort, paa hvilken maade dette skabte forstyrrelser i tjenesten. Parlamentet har tilfoejet, at det paagaeldende forhold ikke kan begrunde en annullation af den omtvistede afgoerelse om forfremmelse, da det, hvis det antoges at vaere uforeneligt med tjenestens interesser, alene ville kunne foere til ophaevelse af den meddelte tilladelse til at arbejde paa halv tid.

Rettens bemaerkninger

66 Retten finder indledningsvis, at de to aspekter i sagsoegerens anbringender og argumenter maa betragtes saerskilt. Det skal foerst undersoeges, om X opfyldte et af de krav, der var opstillet i stillingsopslaget, nemlig kravet om "kendskab til administrativ anvendelse af edb". Dernaest undersoeges, hvorledes ansaettelsesmyndigheden foretog den i henhold til vedtaegtens artikel 45 kraevede sammenligning af ansoegernes fortjenester.

67 Hvad angaar det foerste spoergsmaal bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens praksis, at stillingsopslagets vaesentlige rolle er at underrette interesserede saa noejagtigt som muligt om de betingelser, der skal opfyldes ved besaettelsen af den paagaeldende stilling, for at bringe dem i stand til at bedoemme, om det har noget formaal for dem at indgive en ansoegning. Stillingsopslaget udgoer saaledes en retlig ramme, ansaettelsesmyndigheden selv har opstillet. Saafremt ansaettelsesmyndigheden opdager, at de ved stillingsopslaget stillede krav var strengere end noedvendigt til opfyldelse af tjenestens behov, staar det den dog frit for at begynde forfra paa forfremmelsesproceduren ved at tilbagekalde det oprindelige stillingsopslag og erstatte det med et aendret opslag (dom af 30.10.1974, sag 188/73, Grassi mod Raadet, Sml. s. 1099, og af 7.2.1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225).

68 Retten skal saaledes undersoege, om der objektivt var overensstemmelse mellem stillingsopslaget og X' s kvalifikationer. Der er med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal ikke nogen grund til at undersoege sagsoegerens kvalifikationer.

69 Derimod forudsaetter besvarelsen af det andet spoergsmaal, at Retten undersoeger bilagene vedroerende saavel sagsoegerens som X' s fortjenester. Denne undersoegelse indebaerer dog ikke, at Retten selvstaendigt kan foretage en sammenligning af ansoegernes fortjenester, endsige saette sin egen vurdering af disse fortjenester i stedet for ansaettelsesmyndighedens. Ansaettelsesmyndigheden har et vidt skoen ved vurderingen af, hvad der er i tjenestens interesse, og hvilke fortjenester, der skal tages i betragtning, naar der traeffes afgoerelse i henhold til vedtaegtens artikel 45, og EF-retsinstansernes kontrol paa dette omraade maa vaere begraenset til, om administrationen paa baggrund af den fulgte fremgangsmaade og de forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for graenser, som ikke kan anfaegtes, og ikke har anvendt sine befoejelser aabenbart fejlagtigt (Domstolens dom af 23.10.1986, sag 26/85, Vaysse mod Kommissionen, Sml. s. 3131). Desuden forudsaetter udoevelsen af den skoensbefoejelse, ansaettelsesmyndigheden har, en noeje undersoegelse af sagsakterne og en omhyggelig iagttagelse af de i stillingsopslaget opstillede betingelser (Domstolens dom af 30.10.1974, sag 188/73, Grassi, jf. ovenfor), idet en saadan skoensbefoejelse er knyttet sammen med kravet om en omhyggelig og upartisk undersoegelse af alle relevante forhold i den enkelte sag (Domstolens dom af 21.11.1991, sag C-269/90, Technische Universitaet Muenchen, Sml. I, s. 5469).

70 Det foelger heraf, at Retten skal begraense sig til at kontrollere, om den sammenligning af fortjenesterne, der er foreskrevet i vedtaegtens artikel 45, og som ansaettelsesmyndigheden i det foreliggende tilfaelde skulle foretage paa baggrund af stillingsopslaget, var objektiv og omhyggelig.

71 For saa vidt angaar det foerste spoergsmaal, nemlig spoergsmaalet, om X' s kvalifikationer var i overensstemmelse med de i stillingsopslaget naevnte, skal det understreges, at det i det paagaeldende stillingsopslag, som blev offentliggjort i 1989, var anfoert, at der kraevedes "kendskab til administrativ anvendelse af edb", mens det i meddelelserne om udvaelgelsesproeverne vedroerende stillingerne som spansk og portugisisk sprogkonsulent, som blev offentliggjort i 1988, og som De Enterria paaberaabte sig i sit notat af 16. oktober 1989 (jf. ovenfor i praemis 23 ff.), blot var naevnt, at et saadant kendskab var oenskeligt. Selv om "informatisering af afdelingens dokumentationsarbejde og terminologiarbejde" som anfoert af Parlamentet kun var en af de otte opgaver, der var tildelt sprogkonsulenten, maa den aendring, som er sket mellem 1988 og 1989 - for saa vidt angaar kravene i de omtalte meddelelser om udvaelgelsesproeverne og kravene i det i sagen omhandlede stillingsopslag med hensyn til ansoegernes edb-kundskaber - ikke desto mindre tillaegges afgoerende betydning. Dette skyldes navnlig de forhold, som De Enterria selv har beskrevet i sin "Oversigt over aktiviteterne i GD VII i regnskabsaaret 1988", jf. ovenfor, hvorom Parlamentet selv har gjort gaeldende, at den skal danne baggrund for bedoemmelsen af det omhandlede stillingsopslag. I denne "Oversigt" understreges det, at det i fremtiden er noedvendigt at anvende moderne teknologi for at kunne loese Oversaettelsesdirektoratets problemer. Den betydning, edb har for arbejdet i Den Danske Oversaettelsesafdeling, blev i oevrigt fremhaevet i notaterne af 2. februar og 31. maj 1989 fra henholdsvis Hargreaves og Drangsfeldt.

72 Paa denne baggrund maa Retten konstatere, at det i stillingsopslaget indeholdte krav om "kendskab til administrativ anvendelse af edb", i modsaetning til hvad Parlamentet har gjort gaeldende, var udtryk for et reelt krav fra ansaettelsesmyndighedens side med hensyn til organiseringen af tjenestegrenene, og at dette krav, saaledes som det blev udformet af administrationen selv, ikke kan betegnes som accessorisk. Ogsaa naar en saadan betingelse er formuleret i tekniske vendinger, har den en objektiv betydning, der goer det muligt at opstille konkrete kriterier for de rammer, inden for hvilke ansaettelsesmyndigheden kan udoeve sin skoensbefoejelse, idet det ikke kan overlades til ansaettelsesmyndighedens frie fortolkning at fastlaegge disse rammer.

73 Det fremgaar af den efter Rettens bestemmelse indhentede sagkyndige erklaering, at kravet i stillingsopslaget om "kendskab til administrativ anvendelse af edb" skal fortolkes saaledes, at der af ansoegerne kraeves kundskaber, der kvalitativt er forskellige fra de kvalifikationer, der haves af brugere af databaser paa den ene side og af programmoerer eller systemplanlaeggere paa den anden side. Det fremgaar endvidere af erklaeringen, at kun kundskaber, der lever op til det af den sagkyndige tegnede billede af en "administrator", umiddelbart er i overensstemmelse med den i stillingsopslaget indeholdte "stillingsbeskrivelse" nemlig "informatisering af afdelingens dokumentationsarbejde og terminologiarbejde".

74 Hvad angaar X' s kundskaber fremgaar det af Y' s skriftlige erklaering vedroerende de seminarer, han har staaet for, og som X har deltaget i (jf. ovenfor i praemis 36), at "et af de vaesentligste formaal ... netop var at goere deltagerne, der ikke havde nogen edb-kundskaber, fortrolige med den rent tekniske anvendelse af en edb-terminal". Retten maa ud fra den sagkyndiges forklaringer konstatere, at hverken en saadan uddannelse eller den senere brug af en terminal for at soege dokumenter og tidligere afgoerelser er tilstraekkeligt til at give et kendskab til administrativ anvendelse af edb, der lever op til de ovenfor beskrevne kvalitative krav. Retten finder herved, at der er grund til saerligt at fremhaeve den i den sagkyndiges skriftlige erklaering indeholdte bemaerkning om, at "ansoegerens gentagne henvisninger til denne uddannelses betydning kan muligvis fortolkes som et tegn paa en manglende opmaerksomhed over for de andre aspekter i edb". Der henvises endvidere til, at den sagkyndige under afhoeringen udtrykkeligt bekraeftede, at saadanne kundskaber, som var blevet tillagt X, ikke var tilstraekkelige til at opfylde de kriterier, ud fra hvilke ansoegernes kundskaber paa det paagaeldende omraade efter den sagkyndiges vurdering skulle bedoemmes.

75 Retten konstaterer herefter, at X' s kundskaber ikke opfyldte kravene i stillingsopslaget, saaledes som disse objektivt maatte fortolkes. Det foelger heraf, at ansaettelsesmyndigheden, for saa vidt som den fandt, at X opfyldte de betingelser, der var anfoert i det offentliggjorte stillingsopslag, bevaegede sig uden for de rammer, den selv havde opstillet for sine valgmuligheder, og som den skulle have holdt sig inden for, baade da den traf afgoerelsen om at udnaevne X, og da den traf afgoerelsen om at afvise den klage, sagsoegeren indgav. Da ansaettelsesmyndigheden ikke tilbagekaldte det oprindelige stillingsopslag og erstattede det med et opslag, hvori betingelserne udtrykkeligt var aendret, havde den ikke andre muligheder end at se bort fra X' s ansoegning.

76 Under alle omstaendigheder har Parlamentet ikke foert bevis for, at ansaettelsesmyndigheden tilstraekkelig objektivt og omhyggeligt undersoegte, om X' s kundskaber opfyldte kravene i stillingsopslaget. Det kan nemlig udledes af Parlamentets forklaringer, at de akter, der blev tilstillet Parlamentets formand i hans egenskab af ansaettelsesmyndighed, for at han kunne traeffe afgoerelse om besaettelse af stillingen som sprogkonsulent i den danske afdeling, ikke indeholdt noget som helst, der kunne saette ham i stand til at foretage en saadan vurdering, idet stillingsopslaget og den erklaering, sagsoegeren vedlagde sin ansoegning, var de eneste blandt de dokumenter, formanden modtog, der vedroerte edb-kundskaber. Hvis man ser naermere paa de vurderinger, der blev foretaget af de lavere instanser i forbindelse med proceduren forud for afgoerelsen om den omtvistede udnaevnelse og i forbindelse med den procedure, der foerte til afgoerelsen om at afvise sagsoegerens klage, maa det konstateres, at de af De Enterria i notaterne af 7. juni, 3. oktober og 16. oktober 1989 foretagne vurderinger var fejlagtige, for saa vidt som de med urette - saaledes som det klart fremgaar af det sidste notat af 16. oktober 1989 - byggede paa den forudsaetning, at kravene i stillingsopslaget var de samme som kravene i de i det foregaaende aar offentliggjorte meddelelser om udvaelgelsesproeve til stillingerne som sprogkonsulent i den spanske og den portugisiske afdeling. Desuden var den vurdering, som Parlamentets Juridiske Tjeneste foretog, og som blev tilstillet formanden med henblik paa dennes afgoerelse vedroerende sagsoegerens klage, ogsaa fejlagtig, for saa vidt som den udtrykkeligt var baseret paa De Enterria' s tidligere vurdering og blot gik ud paa at fastslaa, at "en saadan vurdering ligger inden for rammerne af den skoensbefoejelse, der haves af ansaettelsesmyndigheden, som tilsluttede sig generaldirektoerens opfattelse".

77 Hvad angaar det andet spoergsmaal om den i vedtaegtens artikel 45 foreskrevne sammenligning af ansoegernes fortjenester finder Retten, at ovenstaaende bemaerkninger i sig selv er tilstraekkelige til, at det kan fastslaas, at den paagaeldende sammenligning ikke var tilstraekkelig objektiv og omhyggelig. Desuden var den eneste sammenligning, som Parlamentets formand i sin egenskab af ansaettelsesmyndighed blev gjort bekendt med angaaende den afgoerelse om udnaevnelsen, som han skulle traeffe - nemlig den vurdering, De Enterria foretog i sit notat af 10. marts 1989 - ufuldstaendig og behaeftet med aabenbare faktiske og retlige fejl.

78 Det notat, Hargreaves tilstillede De Enterria den 2. februar 1989, indeholdt en sammenligning af de tre ansoegeres fortjenester, dels i forhold til arten af de med den ledige stilling forbundne opgaver, dels i forhold til de i stillingsopslaget kraevede kvalifikationer og kundskaber. De Enterria' s notat af 10. marts 1989 indeholdt derimod intet om flere af de aspekter, Hargreaves beskaeftigede sig med, blandt andet Y' s erfaring med terminologi, sagsoegerens paedagogiske erfaring og navnlig de tre ansoegeres kendskab til og erfaring med edb. Notatet indeholder desuden en alvorlig fejl i vurderingen af bedoemmelserne, idet X og sagsoegeren - i modsaetning til, hvad der er oplyst i notatet - staar lige med hensyn til det antal gange, de fik karakteren "udmaerket". Endelig henvises der - som et om ikke afgoerende moment saa dog i hvert fald et moment, der tillaegges lige saa stor vaegt som de oevrige ved sammenligningen af fortjenesterne - til et oenske om at sikre lige muligheder for maend og kvinder, selv om Parlamentet saavel i sine skriftlige indlaeg som under retsmoedet har understreget, at disse overvejelser ikke var relevante og i oevrigt heller ikke blev taget i betragtning af ansaettelsesmyndigheden.

79 Efter Rettens opfattelse kan en saadan mangel paa objektivitet og omhyggelighed - i modsaetning til det af Parlamentet anfoerte - hverken opvejes ved, at de akter, der blev tilstillet formanden, indeholdt en maskinskreven tabel, som Parlamentets generalsekretaer med haandskrift havde paafoert en korrekt vurdering af bedoemmelserne - uden dog at berigtige De Enterria' s vurdering - eller ved, at Parlamentets Juridiske Tjeneste i sin stillingtagen til sagsoegerens klage paa s. 13 i parentes har naevnt De Enterria' s fejl paa det paagaeldende punkt.

80 Det maa herefter fastslaas, at ansaettelsesmyndigheden, da den traf den anfaegtede afgoerelse, gik uden for de retlige rammer, den selv havde fastlagt ved stillingsopslaget, og at dens vurdering desuden var behaeftet med en aabenbar fejl, baade for saa vidt angaar undersoegelsen af, om den udnaevnte ansoeger opfyldte de betingelser, der var opstillet i stillingsopslaget, og hvad angaar sammenligningen af ansoegernes respektive fortjenester. Det foelger heraf, at sagsoegerens to anbringender maa tiltraedes, og at Parlamentets formands afgoerelse om at forfremme X til stillingen som sprogkonsulent i den danske afdeling boer annulleres.

Sagens omkostninger

81 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Sagsoegte har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1) Europa-Parlamentets formands afgoerelse af 3. juli 1989 om forfremmelse af X til stillingen som sprogkonsulent i Den Danske Oversaettelsesafdeling (Generaldirektoratet for Oversaettelse og Almindelige Anliggender) efter offentliggoerelse af stillingsopslag nr. 5809 (PE 128908) annulleres.

2) Sagsoegte betaler sagens omkostninger.