61989A0162

++++

1 . Tjenestemaend - soegsmaal - sagsoegte - institutionen, hvor de paagaeldende er ansat

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 2 og 91 )

2 . Tjenestemaend - soegsmaal - Rettens kompetence - begraensninger

( EOEF-Traktaten, art . 179 )

1 . Ansaettelsesmyndigheden handler paa vegne af den institution, som har udpeget den, saaledes at retsakter, som paavirker tjenestemaends eller oevrige ansattes retsstilling og kan indeholde klagepunkt imod dem, maa tilregnes den institution, hvor de er ansat, og et eventuelt soegsmaal maa rettes mod den institution, hvorfra den retsakt, som indeholder klagepunktet, hidroerer .

2 . Ved soegsmaal anlagt i henhold til EOEF-Traktatens artikel 179 har Retten alene kompetence til at afgoere tvister mellem Faellesskabet og dets ansatte med de begraensninger og de betingelser, der er fastsat i vedtaegten, eller som fremgaar af de ansaettelsesvilkaar, der gaelder for dets oevrige ansatte .

Sagens baggrund

1 Sagsoegeren, som er uddannet journalist, og som besidder femten aars faglig erfaring, har arbejdet for Europa-Parlamentet ( herefter benaevnt "Parlamentet ") i Bruxelles som hjaelpeansat ved Det Europaeiske Folkepartis Gruppe paa foelgende vilkaar :

- 26 . oktober 1987 - 30 . april 1988 : kontrakt med Generalsekretariatet som vikar

- 1 . maj - 9 . juli 1988 og 25 . juli 1988 - 30 . april 1989 : kontrakt med henblik paa at bistaa Det Europaeiske Folkepartis Gruppe

- 1 . maj - 30 . juni 1989 : kontrakt med Generalsekretariatet som vikar .

2 Ansaettelseskontrakten blev indgaaet mellem sagsoegeren og A . Baldanza, konstitueret direktoer for Parlamentets Personaleafdeling, og fastsatte bl.a ., at sagsoegerens maanedlige bruttoloen udgjorde 73 648 BFR, svarende til en indplacering i kategori C, gruppe VI, loentrin 2 .

3 Sagsoegeren har paastaaet, at for at udligne misforholdet mellem paa den ene side hendes kvalifikationer, der svarede til en indplacering i kategori A, og det betydelige ansvar, der var forbundet med hendes arbejde, og paa den anden side hendes loen, havde hun indgaaet aftale med formanden for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe om, at hun foruden sin maanedsloen skulle oppebaere et honorar paa 25 000 BFR .

4 Sagsoegeren tilstillede den 14 . februar 1989 Det Europaeiske Folkepartis Gruppe en regning paa 230 000 BFR, hvoraf der skulle fratraekkes 173 000 BFR, der var udbetalt forskudsvis .

5 Generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe svarede ved skrivelse af 2 . juni 1989, at bortset fra sagsoegerens kontrakt som hjaelpeansat, havde gruppen ikke paa noget tidspunkt indgaaet nogen kontrakt med hende, hvorfor han ansaa sagsoegerens regning for genstandsloes .

6 Ved skrivelse af 14 . juni 1989 indbragte sagsoegeren en klage over denne afgoerelse til Parlamentets Direktorat for Personale i medfoer af artikel 90, stk . 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten "). Hun anfoerte heri, at de 230 000 BFR i skrivelsen af 14 . februar 1989 udgjorde en berigtigelse af den loen, der var aftalt mellem hende og naevnte gruppe, og skulle finansieres over budgettet for gruppens faelles oplysningskampagner .

7 Skrivelsen forblev ubesvaret .

Retsforhandlinger

8 Paa denne baggrund anlagde sagsoegeren ved staevning, indgivet til Rettens Justitskontor den 4 . december 1989, denne sag, som efter staevningens ordlyd er anlagt mod generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe ved Europa-Parlamentet; sagsoegeren kraever et beloeb paa 76 708 BFR med tillaeg af renter, som udgoer restbeloebet ifoelge naevnte regning, plus udgifter i forbindelse med tjenesterejser paa i alt 46 288 BFR, alt med fradrag af allerede udbetalte 199 580 BFR . I henhold til Domstolens praksis blev staevningen i Rettens Justitskontor registreret som et soegsmaal anlagt mod Europa-Parlamentet .

9 Skriftvekslingen er forloebet forskriftsmaessigt . Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse .

10 Den mundtlige forhandling fandt sted den 4 . oktober 1990 . Parternes repraesentanter afgav indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten .

11 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :

- Det Europaeiske Folkepartis Gruppe doemmes til at betale sagsoegeren 76 708 BFR med procesrenter samt til at afholde sagens omkostninger .

12 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :

- Afvisning, subsidiaert frifindelse .

- Spoergsmaalet om sagens omkostninger afgoeres efter gaeldende bestemmelser .

13 Sagsoegeren har i replikken desuden nedlagt foelgende paastande :

- Det fastslaas, at sagsoegte, generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe, ikke har indgivet svarskrift .

- Soegsmaalet fremmes til realitetsbehandling, og der gives sagsoegeren medhold .

Formaliteten

14 Sagsoegte, Europa-Parlamentet, har paastaaet sagen, anlagt mod generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe, afvist . Sagsoegte har anfoert, at der kun kan anlaegges sag til proevelse af Parlamentets kontraktmaessige forpligtelse over for en hjaelpeansat, saafremt forpligtelsen enten er paataget af Parlamentet selv, hvilket ikke er tilfaeldet i denne sag, eller en person, som Parlamentet har udstyret med en fuldmagt . Sagsoegte har paa denne baggrund gjort gaeldende, at sagen mod generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe maa afvises, idet sidstnaevnte ikke var udstyret med fuldmagt til at indgaa aftaler paa Parlamentets vegne om en supplerende loen til sagsoegeren .

15 Sagsoegeren har anfoert, at selv om ansaettelseskontrakten var indgaaet med Parlamentet, indeholdt den dog en klausul om, at udgifterne i forbindelse med hans ansaettelse skulle betales af Det Europaeiske Folkepartis Gruppe . Ifoelge sagsoegeren havde gruppens generalsekretaer, der i denne egenskab havde retsevne, ikke optraadt som Parlamentets befuldmaegtigede, men som en person, der havde selvstaendig kontraktshabitet . Da aftalen om hendes supplerende loen havde forbindelse med hendes ansaettelseskontrakt, finder sagsoegeren, at hun med foeje har anlagt sag ved Retten, som i henhold til vedtaegtens artikel 91, stk . 1, i tvister, der angaar pengebeloeb, har fuld proevelsesret .

16 Paa et spoergsmaal stillet af Retten under den mundtlige forhandling har sagsoegerens repraesentant fastholdt, at det var generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe, hun kraevede doemt .

17 Ved afgoerelsen af sagens formalitet er foelgende bestemmelser relevante :

- EOEF-Traktatens artikel 179 : "Domstolen har kompetence til at afgoere alle tvister mellem Faellesskabet og dets ansatte med de begraensninger og paa de betingelser, der er fastsat i vedtaegten for dets tjenestemaend, eller som fremgaar af de ansaettelsesvilkaar, der gaelder for dets oevrige ansatte ".

- Vedtaegtens artikel 91, stk . 1 : "De Europaeiske Faellesskabers Domstol kan afgoere enhver tvist mellem Faellesskaberne og en af de af denne vedtaegt omfattede personer om lovligheden af en akt, der indeholder et klagepunkt imod denne person efter artikel 90, stk . 2 . I tvister, hvori der indgaar pengebeloeb, har Domstolen fuld proevelsesret ".

- Vedtaegtens artikel 2, foerste afsnit : "Hver institution bestemmer hvilke myndigheder, der inden for dens omraade skal udoeve de befoejelser, som ifoelge denne vedtaegt tilkommer ansaettelsesmyndigheden ".

- Artikel 3, stk . 1, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om Oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans : "Retten udoever, i Foerste Instans, de befoejelser, der er tillagt Domstolen i henhold til Traktaten om Oprettelse af Faellesskaberne og de retsakter, der er udstedt til disses gennemfoerelse :

a ) i tvister mellem Faellesskaberne og disses ansatte som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 179 og Euratom-Traktatens artikel 152 ...".

18 Som Domstolen har fastslaaet i adskillige domme ( jf . dommene af 19 . marts 1964, Schmitz mod EOEF, sag 18/63, Sml . 1954-1964, s . 463; af 1 . juli 1964, Degreef mod Kommissionen, sag 80/63, Sml . 1954-1964, s . 507; af 1 . juli 1964, Huber mod Kommissionen, sag 78/63, Sml . 1954-1964, s . 503; af 1 . juli 1964, Pistoj mod Kommissionen, sag 26/63, Sml . 1954-1964, s . 499; af 17 . december 1964, Boursin mod Den Hoeje Myndighed for Det Europaeiske Kul - og Staalfaellesskab, sag 102/63, Sml . 1954-1964, s . 561; af 7 . april 1965, Mueller mod Raadet for EOEF og Raadet for EKSF, sag 28/64, Sml . 1965-1968, s . 49; af 17 . juni 1965, Mueller mod Raadet for EOEF, Raadet for Euratom og det saerlige ministerraad for EKSF, sag 43/64, Sml . 1965-1968, s . 65; af 10 . juni 1987, Gavanas mod Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Raadet, sag 307/85, Sml . s . 2435 ), fremgaar det af de ovennaevnte bestemmelser i EOEF-Traktaten og i vedtaegten, dels at ansaettelsesmyndigheden handler paa vegne af den institution, som har udpeget den, saaledes at retsakter, der paavirker tjenestemaendenes retsstilling og kan indeholde et klagepunkt imod dem, maa tilregnes den institution, hvor de er ansat, dels at et eventuelt soegsmaal skal anlaegges mod den institution, hvorfra den retsakt, der indeholder et klagepunkt, hidroerer .

19 Retten kan i denne sag fastslaa, at sagsoegeren ikke har anlagt sag mod den institution, hun har indgaaet en ansaettelseskontrakt med, nemlig Parlamentet, men - og sagsoegeren har fastholdt dette i sin replik og under den mundtlige forhandling - mod en anden myndighed, nemlig generalsekretaeren for en politisk gruppe .

20 Denne kendsgerning er i sig selv tilstraekkelig til, at sagsoegerens soegsmaal maa afvises .

21 Men selv om sagen, der er anlagt af en tidligere ansat ved Parlamentet mod en politisk gruppe ved Parlamentet, kunne fremmes til realitetsbehandling, og selv om det blev godtgjort, at den sideloebende ansaettelsesaftale, som sagsoegeren paastaar, hun har indgaaet med generalsekretaeren for Det Europaeiske Folkepartis Gruppe, faktisk bestaar, maa sagen alligevel afvises . Det er nemlig ubestridt, at den i sagen omhandlede ansaettelse ikke er sket i henhold til de ansaettelsesvilkaar, der i oevrigt finder anvendelse paa sagsoegeren . I henhold til EOEF-Traktatens artikel 179 og artikel 3, stk . 1, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988, naevnt ovenfor, har Retten alene kompetence til at afgoere tvister mellem Faellesskabet og dets ansatte "med de begraensninger og paa de betingelser, der er fastsat i vedtaegten, eller som fremgaar af de ansaettelsesvilkaar, der gaelder for sidstnaevnte ". Sagsoegeren blev nemlig i henhold til ordlyden af ansaettelseskontrakten ansat "paa de betingelser, der er fastsat i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i Faellesskaberne ".

22 Heraf fremgaar, at alle andre betingelser, der falder uden for anvendelsesomraadet for vedtaegten og ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i Faellesskaberne, ikke omfattes af Rettens proevelse .

23 Det foelger af det anfoerte, at sagen maa afvises .

Sagens omkostninger

24 Ifoelge artikel 69, stk . 2, i Domstolens procesreglement, der i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets ovennaevnte afgoerelse af 24 . oktober 1988 finder tilsvarende anvendelse for Retten, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagsomkostningerne . I medfoer af naevnte procesreglements artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Fjerde Afdeling )

1 ) Sagen afvises .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .