61989A0003

++++

1. Konkurrence - karteller - samordnet praksis - bevis for overtraedelsen - bevisbyrde

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

2. Konkurrence - karteller - aftaler mellem virksomheder og samordnet praksis - begreb - enighed om adfaerd paa markedet

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

3. Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde - beslutning i henhold til konkurrencereglerne

(EOEF-Traktaten, art. 190)

1. Naar Kommissionen har samlet bevismateriale, der er tilstraekkeligt praecist og overensstemmende til, at flere virksomheders adfaerd kun kan forklares ved, at der findes en aftale eller samordnet praksis, paahviler det de beroerte virksomheder at godtgoere, at der kan gives en tilfredsstillende forklaring paa deres adfaerd, der ikke indebaerer en tilsidesaettelse af de pligter, som paahviler dem i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1.

2. Der er tale om en aftale og samordnet praksis, der er forbudt i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, naar der afholdes regelmaessige moeder for producenter, hvorunder der opnaas enighed om prisinitiativer, om foranstaltninger, der skal fremme ivaerksaettelsen af disse prisinitiativer, og om salgsmaal.

3. Selv om Kommissionen i henhold til EOEF-Traktatens artikel 190 er forpligtet til at begrunde sine beslutninger og herved anfoere de faktiske og retlige omstaendigheder, som er afgoerende for foranstaltningens lovlighed, samt de betragtninger, der har foert til dens beslutning, kraeves det ikke ved en beslutning i henhold til konkurrencereglerne, at den imoedegaar samtlige faktiske og retlige indsigelser, der er rejst af hver enkelt beroert under den administrative procedure.

Sagsfremstilling

1 Naervaerende sag vedroerer en beslutning fra Kommissionen, der paalagde femten polypropylenproducenter en boede for overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det produkt, der er genstand for den anfaegtede beslutning (herefter benaevnt "beslutningen"), er en af de vigtigste termoplastiske polymerer, som saelges "in bulk". Polypropylen saelges af producenterne til videreforarbejdning og omdannelse til hel- eller halvfabrikata. De stoerste polypropylenproducenter fremstiller over hundrede forskellige produktkvaliteter og daekker saaledes en lang raekke forskellige anvendelsesformaal. De vaesentligste grundkvaliteter benaevnes rafia, homopolymerisater til sproejtestoebning, copolymerisater til sproejtestoebning, slagfaste copolymerisater og folie. De virksomheder, beslutningen er rettet til, er alle foerende producenter i den petrokemiske industri.

2 Det vesteuropaeiske marked for polypropylen forsynes naesten udelukkende fra produktionsanlaeg i Europa. Foer 1977 blev markedet daekket af ti producenter, nemlig Montedison (der aendrede navn til Montepolimeri SpA og senere til Montedipe SpA), Hoechst AG, Imperial Chemical Industries plc og Shell International Chemical Company Ltd (kaldet "de fire store"), der tilsammen havde en markedsandel paa 64%, Enichem Anic SpA, Italien, Rhône-Poulenc SA, Frankrig, Alcudia, Spanien, Chemische Werke Huels og BASF AG, begge Tyskland, og Chemie Linz AG, OEstrig. Efter udloebet af de patenter, som Montedison var indehaver af, kom der i 1977 syv nye producenter paa det vesteuropaeiske marked: Amoco og Hercules Chemicals NV i Belgien, ATO Chimie SA og Solvay & Cie SA i Frankrig, SIR i Italien, DSM NV i Nederlandene og Taqsa i Spanien. Den norske producent Saga Petrokjemi AS & Co. paabegyndte sin virksomhed i midten af 1978 og Petrofina SA i 1980. De nytilkomne producenter havde en officiel produktionskapacitet paa tilsammen ca. 480 000 ton, hvilket indebar en betydelig foroegelse af produktionskapaciteten i Vesteuropa, der i en aarraekke ikke kunne opvejes af stigningen i efterspoergslen. Dette medfoerte en ringe udnyttelse af produktionskapaciteten, men udnyttelsesgraden steg gradvist fra 60% i 1977 til 90% i 1983. Ifoelge beslutningen har udbud og efterspoergsel siden 1982 stort set svaret til hinanden. I stoerstedelen af referenceperioden (1977-1983) blev polypropylenmarkedet imidlertid betragtet som vaerende praeget af enten lav rentabilitet eller betydelige tab, navnlig som foelge af hoeje faste omkostninger og stigningen i prisen paa raastoffet polypropylen. Det fremgaar af beslutningen (8. betragtning), at Montepolimeri i 1983 havde en andel paa 18% af det europaeiske polypropylenmarked, mens Imperial Chemical Industries plc, Shell International Chemical Company Ltd og Hoechst AG hver havde en markedsandel paa 11%, Hercules Chemicals NV knap 6%, ATO Chimie SA, BASF AG, DSM NV, Chemische Werke Huels, Chemie Linz AG, Solvay & Cie SA og Saga Petrokjemi AS & Co. hver mellem 3% og 5% og Petrofina SA ca. 2%. Der foregik en omfattende handel med polypropylen mellem medlemsstaterne, idet hver af de ti EF-producenter solgte produktet i de fleste, om ikke alle, medlemsstater.

3 ATO Chimie SA var blandt de syv nye producenter, der kom ind paa markedet i 1977. Paa polypropylenmarkedet var selskabet kun en lille producent med en markedsandel paa mellem 3,1% og 3,2%.

4 Den 13. og den 14. oktober 1983 foretog tjenestemaend fra Kommissionen i medfoer af artikel 14, stk. 3, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17"), samtidige kontrolundersoegelser hos foelgende virksomheder, der fremstillede og leverede polypropylen til Faellesskabets marked:

- ATO Chimie SA, nu Atochem (herefter benaevnt "ATO")

- BASF AG (herefter benaevnt "BASF")

- DSM NV (herefter benaevnt "DSM")

- Hercules Chemicals NV (herefter benaevnt "Hercules")

- Hoechst AG (herefter benaevnt "Hoechst")

- Chemische Werke Huels (herefter benaevnt "Huels")

- Imperial Chemical Industries plc (herefter benaevnt "ICI")

- Montepolimeri SpA, nu Montedipe (herefter benaevnt "Monte")

- Shell International Chemical Company Ltd (herefter benaevnt "Shell")

- Solvay & Cie SA (herefter benaevnt "Solvay")

- BP Chimie (herefter benaevnt "BP").

Der blev ikke foretaget kontrolundersoegelser hos Rhône-Poulenc SA eller Enichem Anic SpA.

5 Efter disse kontrolundersoegelser fremsatte Kommissionen i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 begaering om oplysninger, ikke blot over for de anfoerte virksomheder, men ogsaa over for foelgende virksomheder:

- Amoco

- Chemie Linz AG (herefter benaevnt "Linz")

- Saga Petrokjemi AS & Co., der nu er en del af Statoil (herefter benaevnt "Statoil")

- Petrofina SA (herefter benaevnt "Petrofina")

- Enichem Anic SpA (herefter benaevnt "Anic").

Linz, der er et oestrigsk selskab, anfaegtede Kommissionens ret til at anmode herom og naegtede at efterkomme begaeringen. Kommissionens tjenestemaend foretog herefter i medfoer af artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 17 kontrolundersoegelser hos Anic og hos Saga' s britiske datterselskab, Saga Petrochemicals UK Ltd, samt hos Linz' salgsagenter i Det Forenede Kongerige og Tyskland. Der blev ikke over for Rhône-Poulenc fremsat begaering om oplysninger.

6 Kommissionen konkluderede paa grundlag af de oplysninger, der blev tilvejebragt i forbindelse med kontrolundersoegelserne og begaeringerne om oplysninger, at de paagaeldende producenter fra 1977 til 1983 ved en raekke prisinitiativer i strid med EOEF-Traktatens artikel 85 regelmaessigt havde fastsat maalpriser og udviklet et system med aarlig kontrol af salgsmaengder med henblik paa at fordele det til raadighed vaerende marked ud fra aftalte maengder eller procentsatser. Kommissionen besluttede derfor den 30. april 1984 at ivaerksaette en procedure i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17, og i maj 1984 fremsendte den en skriftlig meddelelse om klagepunkterne til de naevnte virksomheder med undtagelse af Anic og Rhône-Poulenc. Alle de virksomheder, meddelelsen var rettet til, svarede skriftligt.

7 Den 24. oktober 1984 moedtes den af Kommissionen udpegede hoeringskonsulent med de juridiske raadgivere for de virksomheder, som havde modtaget meddelelsen om klagepunkter, for at aftale den naermere procedure for den hoering, der skulle finde sted som led i den administrative procedure. Hoeringen skulle paabegyndes den 12. november 1984. Under dette moede meddelte Kommissionen endvidere, at den under henvisning til den argumentation, virksomhederne havde fremfoert i deres svar paa meddelelsen om klagepunkter, straks ville fremsende yderligere bevismateriale vedroerende ivaerksaettelsen af prisinitiativerne som supplement til det bevismateriale, som de allerede var i besiddelse af. Kommissionen fremsendte saaledes den 31. oktober 1984 til virksomhedernes juridiske raadgivere en raekke dokumenter med kopi af prisinstrukser, som producenterne havde meddelt deres salgskontorer, og tabeller, som gengav dokumenternes indhold. Af hensyn til beskyttelsen af forretningshemmeligheder fastsatte Kommissionen visse betingelser for fremsendelsen af disse dokumenter. Navnlig maatte virksomhedernes salgsafdelinger ikke goeres bekendt med dokumenterne. Advokaterne for flere af virksomhederne afslog imidlertid at efterkomme betingelserne og tilbagesendte dokumenterne inden hoeringen.

8 Paa baggrund af de oplysninger, der var fremkommet i de skriftlige svar paa meddelelsen om klagepunkter, besluttede Kommissionen at udvide proceduren til ogsaa at omfatte Anic og Rhône-Poulenc. Der blev derfor den 25. oktober 1984 til selskaberne fremsendt en meddelelse om klagepunkter svarende til den meddelelse, der var fremsendt til de oevrige femten virksomheder.

9 Den foerste hoeringsrunde fandt sted fra den 12. til den 20. november 1984, hvorunder alle virksomheder blev hoert med undtagelse af Shell (der havde naegtet at deltage i enhver hoering), Anic, ICI og Rhône-Poulenc (som fandt, at de ikke havde vaeret i stand til at forberede sagen).

10 Under hoeringen afslog flere virksomheder at tage stilling til de punkter, der var rejst i de dokumenter, som var fremsendt til dem den 31. oktober 1984. De gjorde i denne forbindelse gaeldende, at Kommissionen vaesentligt havde aendret sin argumentation, og at de i hvert fald burde have lejlighed til at fremsaette skriftlige bemaerkninger. Andre virksomheder haevdede, at de ikke havde haft tilstraekkelig tid til at gennemgaa dokumenterne foer hoeringen. Advokaterne for BASF, DSM, Hercules, Hoechst, ICI, Linz, Monte, Petrofina og Solvay fremsendte en faelles skrivelse herom til Kommissionen den 28. november 1984. Huels meddelte ved skrivelse af 4. december 1984, at selskabet tilsluttede sig dette synspunkt.

11 Kommissionen fremsendte derfor den 29. marts 1985 en ny raekke dokumenter, der omfattede prisinstrukser, som virksomhederne havde givet til deres salgskontorer, vedlagt tabeller vedroerende priserne, samt et sammendrag af beviserne vedroerende hvert af de prisinitiativer, med hensyn til hvilke Kommissionen havde dokumenter. Kommissionen opfordrede virksomhederne til at svare herpaa, dels skriftligt, dels under en ny hoeringsrunde, og meddelte, at den frafaldt de betingelser, der var fastsat i foerste omgang, vedroerende overgivelse af dokumenterne til salgsafdelingerne.

12 Kommissionen svarede ved en anden skrivelse af samme dato paa de af advokaterne fremfoerte argumenter, hvorefter den ikke have givet en praecis, retlig definition af det paastaaede kartel i overensstemmelse med Traktatens artikel 85, stk. 1, og den opfordrede virksomhederne til at fremkomme med deres skriftlige og mundtlige bemaerkninger.

13 Der fandt en ny hoeringsrunde sted den 8. til den 11. juli 1985 og den 25. juli 1985. Anic, ICI og Rhône-Poulenc fremsatte her deres bemaerkninger, og de andre virksomheder (med undtagelse af Shell) kommenterede de punkter, der var rejst i Kommissionens to skrivelser af 29. marts 1985.

14 Udkast til referat af hoeringerne med den noedvendige dokumentation blev fremsendt til medlemmerne af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal (herefter benaevnt "Det Raadgivende Udvalg") den 19. november 1985 og til virksomhederne den 25. november 1985. Det Raadgivende Udvalg vedtog sin udtalelse ved det 170. moede den 5.-6. december 1985.

15 Paa grundlag af denne procedure vedtog Kommissionen den 23. april 1986 den anfaegtede beslutning, der lyder saaledes:

"Artikel 1

Anic SpA, ATO Chimie SA (nu Atochem), BASF AG, DSM NV, Hercules Chemicals NV, Hoechst AG, Chemische Werke Huels (nu Huels AG), ICI plc, Chemische Werke Linz, Montepolimeri SpA (nu Montedipe), Petrofina SA, Rhône-Poulenc SA, Shell International Chemical Company Ltd, Solvay & Cie og Saga Petrokjemi AS & Co. (tilhoerer nu Statoil) har overtraadt EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ved:

- for Anic' s vedkommende, fra omkring november 1977 eller 1978 og til sent i 1982 eller begyndelsen af 1983,

- for Rhône-Poulenc' s vedkommende, fra omkring november 1977 og til udgangen af 1980,

- for Petrofina' s vedkommende, fra 1980 og mindst til november 1983,

- for Hoechst' s, ICI' s, Montepolimeri' s og Shell' s vedkommende, fra omkring midten af 1977 og mindst til november 1983,

- for Hercules' , Linz' , Saga' s og Solvay' s vedkommende, fra omkring november 1977 og mindst til november 1983,

- for ATO' s vedkommende, senest fra 1978 og mindst til november 1983,

- for BASF' s, DSM' s og Huels' vedkommende, fra et tidspunkt mellem 1977 og 1979 og mindst til november 1983,

at have deltaget i en aftale og samordnet praksis, der havde sin oprindelse i 1977, og hvorved de producenter, der leverer polypropylen paa Faellesskabets omraade:

a) kontaktede hinanden og regelmaessigt (fra begyndelsen af 1981 to gange om maaneden) moedtes paa en raekke hemmelige moeder for at droefte og fastlaegge deres forretningspolitik

b) fra tid til anden fastsatte 'maalpriser' (eller minimumspriser) for salg af produktet i hver af EF' s medlemsstater

c) vedtog forskellige foranstaltninger med det formaal at lette ivaerksaettelsen af saadanne maalpriser, omfattende (hovedsagelig) midlertidige produktionsbegraensninger, udveksling af detaljerede oplysninger om deres leverancer, afholdelse af lokale moeder og fra slutningen af 1982 et 'kundeledelsessystem' med henblik paa gennemfoerelse af prisforhoejelser over for bestemte kunder

d) indfoerte samtidige prisforhoejelser for at virkeliggoere disse maal

e) delte markedet ved at tildele hver producent et aarligt salgsmaal eller en aarlig 'kvote' (1979, 1980 og i det mindste en del af 1983) eller, i mangel af en endelig aftale for hele aaret, kraevede, at producenterne begraensede deres salg i hver maaned paa basis af salget i en foregaaende periode (1981, 1982).

Artikel 2

De i artikel 1 naevnte virksomheder skal omgaaende bringe den naevnte overtraedelse til ophoer (saafremt dette ikke allerede er tilfaeldet) og skal for fremtiden afstaa fra enhver aftale eller samordnet praksis med samme eller tilsvarende maal eller virkning, herunder enhver udveksling af oplysninger af en art, der normalt betragtes som forretningshemmeligheder, hvorved deltagerne direkte eller indirekte informeres om andre individuelle producenters produktion, leverancer, lagre, salgspriser, omkostninger eller investeringer, eller hvorved de kunne overvaage tilslutning til udtrykkelige eller stiltiende aftaler eller samordninger vedroerende priser eller markedsdeling i EF. Enhver udveksling af generelle oplysninger, som producenterne maatte deltage i (f.eks. via Fides), skal vaere udformet saaledes, at der ikke meddeles oplysninger, hvoraf individuelle producenters adfaerd kan udledes, og navnlig skal virksomhederne afstaa fra indbyrdes at udveksle enhver yderligere oplysning af relevans for konkurrencen, der ikke er omfattet af den generelle informationsudvekslingsordning.

Artikel 3

For den i artikel 1 fastslaaede overtraedelse paalaegges nedenstaaende virksomheder foelgende boeder:

i) Anic SpA, en boede paa 750 000 ECU, eller 1 103 692 500 LIT

ii) Atochem, en boede paa 1 750 000 ECU, eller 11 973 325 FF

iii) BASF AG, en boede paa 2 500 000 ECU, eller 5 362 225 DM

iv) DSM NV, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 6 657 640 HFL

v) Hercules Chemicals NV, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 120 569 620 BFR

vi) Hoechst AG, en boede paa 9 000 000 ECU, eller 19 304 010 DM

vii) Huels AG, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 5 898 447,50 DM

viii) ICI plc, en boede paa 10 000 000 ECU, eller 6 447 970 UKL

ix) Chemische Werke Linz, en boede paa 1 000 000 ECU, eller 1 471 590 000 LIT

x) Montedipe, en boede paa 11 000 000 ECU, eller 16 187 490 000 LIT

xi) Petrofina SA, en boede paa 600 000 ECU, eller 26 306 100 BFR

xii) Rhône-Poulenc SA, en boede paa 500 000 ECU, eller 3 420 950 FF

xiii) Shell International Chemical Company Ltd, en boede paa 9 000 000 ECU, eller 5 803 173 UKL

xiv) Solvay & Cie, en boede paa 2 500 000 ECU, eller 109 608 750 BFR

xv) Statoil, Den Norske Stats Oljeselskab AS (der har overtaget Saga Petrokjemi), en boede paa 1 000 000 ECU, eller 644 797 UKL.

Artikel 4 og 5

(udelades)".

16 Den 8. juli 1986 blev det endelige referat af hoeringerne med de af virksomhederne oenskede rettelser, tilfoejelser og udeladelser fremsendt til disse.

Retsforhandlinger

17 Sagsoegeren har herefter ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. juli 1986 anlagt naervaerende sag med paastand om annullation af beslutningen. Tretten af de fjorten andre virksomheder, beslutningen var rettet til, har ligeledes anlagt annullationssoegsmaal (sagerne T-1/89, T-2/89, T-4/89 og T-6/89 - T-15/89).

18 Den skriftlige forhandling har i det hele fundet sted for Domstolen.

19 Domstolen har ved kendelse af 15. november 1989 hjemvist denne sag og de tretten andre sager til Retten, jf. artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (herefter benaevnt "Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988").

20 Rettens praesident har i henhold til afgoerelsens artikel 2, stk. 3, udpeget en generaladvokat.

21 Rettens justitssekretaer anmodede ved skrivelse af 3. maj 1990 parterne om at deltage i et uformelt moede med henblik paa at tilrettelaegge den mundtlige forhandling. Dette moede fandt sted den 28. juni 1990.

22 Ved skrivelse af 9. juli 1990 anmodede Rettens justitssekretaer parterne om at fremkomme med deres bemaerkninger til, at sagerne T-1/89 - T-4/89 og T-6/89 - T-15/89 eventuelt blev forenet med henblik paa den mundtlige forhandling. Ingen af parterne gjorde indsigelse herimod.

23 Retten har herefter ved kendelse af 25. september 1990 besluttet at forene de naevnte sager med henblik paa den mundtlige forhandling, idet disse har forbindelse med hinanden, jf. artikel 43 i Domstolens procesreglement, der i henhold til artikel 11, stk. 3, i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 finder tilsvarende anvendelse paa proceduren for Retten.

24 Retten har ved kendelse af 15. november 1990 truffet afgoerelse vedroerende de anmodninger om fortrolig behandling, der var indgivet af sagsoegerne i sagerne T-2/89, T-3/89, T-9/89, T-11/89, T-12/89 og T-13/89, og har delvis imoedekommet disse.

25 Parterne har ved skrivelser indleveret til Rettens Justitskontor i perioden fra den 9. oktober til den 29. november 1990 besvaret de spoergsmaal, som Retten havde stillet ved justitssekretaerens skrivelser af 19. juli.

26 Paa grundlag af svarene paa spoergsmaalene og den refererende dommers rapport har Retten efter at have hoert generaladvokaten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

27 Parterne har afgivet indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal under den mundtlige forhandling, der fandt sted fra den 10. til den 15. december 1990.

28 Generaladvokaten fremsatte forslag til afgoerelse i retsmoedet den 10. juli 1991.

Parternes paastande

29 Sagsoegeren, Atochem SA, har nedlagt foelgende paastande:

1) Det fastslaas, at Atochem SA ikke har tilsidesat EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

2) Kommissionens beslutning af 23. april 1986 annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at sagsoegeren har handlet retsstridigt, og der paalaegges selskabet en boede.

3) Saafremt Retten mod forventning maatte finde, at Atochem' s adfaerd er omfattet af artikel 85, stk. 1, og at artikel 85, stk. 3, i mangel af underretning ikke finder anvendelse paa selskabet, nedsaettes den boede, der er paalagt selskabet, vaesentligt paa grund de af dette fremfoerte faktiske omstaendigheder.

Sagsoegte, Kommissionen, har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Realiteten

30 Retten skal foerst undersoege sagsoegerens anbringende om, at der er sket tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, idet Kommissionen har benyttet bevismateriale, der ikke er trovaerdigt. Retten skal dernaest behandle sagsoegerens anbringender vedroerende beviset for overtraedelsen. Disse vedroerer dels (1) Kommissionens bevismaessige konstateringer, dels (2) anvendelsen af EOEF -Traktatens artikel 85, stk. 1. For det tredje skal Retten behandle anbringenderne vedroerende beslutningens begrundelse. Disse vedroerer det forhold, (1) at beslutningen er faelles for flere virksomheder, og (2) at den er utilstraekkeligt begrundet. For det fjerde skal Retten behandle anbringenderne vedroerende fastsaettelsen af boeden, der haevdes ikke at vaere passende under hensyn til den paastaaede overtraedelses grovhed.

Retten til kontradiktion

31 Sagsoegeren har anfoert, at de interne dokumenter, der blev fundet hos ICI, og som Kommissionen fuldt ud bygger sin argumentation paa, ikke har nogen bevisvaerdi over for selskabet. Disse paastaaede referater af moeder for polypropylenproducenter er vanskeligt laeselige haandskrevne papirer, som er den i oevrigt ukendte ophavsmands personlige notater. De kan ikke ligestilles med objektive moedereferater, der gengiver moededeltagerne faktiske stillingtagen. Da Kommissionen har valgt at anse disse dokumenter for korrekte referater af moederne, saettes producenterne i den umulige situation at skulle foere et negativt bevis, dvs. paavise, at nogle bemaerkninger ikke blev fremsat, og at visse aftaler ikke blev indgaaet.

32 Kommissionen har anfoert, at den ikke har nogen rimelig grund til at betvivle rigtigheden af de dokumenter, der blev fundet hos ICI. Endvidere har Kommissionen bemaerket, at ATO ikke har bestridt, at andre dokumenter, der blev fundet hos andre producenter, herunder ATO selv, synes at bekraefte de faktiske omstaendigheder, der fremgaar af referaterne fra ICI, selv om Kommissionen har opfordret selskabet til at bestride dette.

33 Kommissionen har tilfoejet, at sagsoegeren - for ikke at svaekke anbringendet om, at der er anvendt en form for skyldformodning paa selskabet - har undladt at kommentere en raekke beviser, som Kommissionen har fremlagt, og foretaget en ufuldstaendig, selektiv og fejlagtig gennemgang af beslutningen.

34 Endelig har Kommissionen anfoert, at det i henhold til Domstolens praksis (dom af 28.3.1984, forenede sager 29/83 og 30/83, Compagnie royale asturienne des mines og Rheinzink mod Kommissionen, Sml. s. 1679, praemis 16) paahviler sagsoegeren at "give en anden forklaring paa" de konstaterede forhold end den meget sammenhaengende og sandsynlige forklaring, som Kommissionen har givet paa grundlag af de mange oplysninger, den har fremdraget.

35 Det bemaerkes indledningsvis, at det er oplyst, hvem der har affattet de fleste af moedereferaterne fra ICI, idet ICI har angivet dette i svaret paa begaeringen om oplysninger, der er vedlagt den generelle del af meddelelsen om klagepunkter som bilag 8 (herefter benaevnt "bilag til den generelle meddelelse").

36 Dernaest bemaerkes, at indholdet af referaterne bekraeftes af forskellige dokumenter, bl.a. en raekke tabeller, hvoraf nogle blev fundet hos sagsoegeren, vedroerende de forskellige producenters salgsmaengder og prisinstrukser, der med hensyn til beloebsangivelser og ikrafttraedelsesdato svarer til de maalpriser, som er naevnt i moedereferaterne. Tilsvarende bekraefter svarene fra forskellige producenter paa de begaeringer om oplysninger, som Kommissionen fremsendte til dem, i det store og hele indholdet af referaterne.

37 Kommissionen kunne derfor laegge til grund, at de moedereferater, der blev fundet hos ICI, tilstraekkeligt objektivt gengav indholdet af moederne. Disse blev ledet af forskellige medarbejdere fra ICI, hvilket foroegede behovet for, at de orienterede de medarbejdere fra ICI, der ikke deltog i et givet moede, korrekt om indholdet heraf ved et moedereferat.

38 Det paahviler under disse omstaendigheder sagsoegeren at give en anden forklaring paa indholdet af de moeder, selskabet deltog i, ved at fremkomme med praecise oplysninger, f.eks. ved at fremlaegge dets egne notater fra de moeder, det deltog i, eller foere medarbejdere, der deltog i moederne, som vidner. Det maa imidlertid fastslaas, at sagsoegeren ikke er fremkommet med eller har tilbudt at fremkomme med saadanne oplysninger for Retten.

39 Endvidere bemaerkes, at spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionen er gaaet ud fra en generel skyldformodning, hoerer sammen med spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionens bevismaessige konstateringer i beslutningen underbygges af det bevismateriale, den har fremlagt. Da der her er tale om et realitetsspoergsmaal, som er knyttet sammen med beviset for overtraedelsen, maa det undersoeges senere sammen med de oevrige bevismaessige spoergsmaal.

Beviset for overtraedelsen

40 Det anfoeres i beslutningen (80. betragtning, foerste afsnit), at de polypropylenproducenter, der leverede til EF, fra 1977 deltog i et kompleks af planer, ordninger og foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af et system med regelmaessige moeder og loebende kontakter. Det tilfoejes (80. betragtning, andet afsnit), at producenternes overordnede plan var at moedes og naa til enighed i konkrete anliggender.

41 Det maa derfor foerst undersoeges, om Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis vedroerende (A) systemet med regelmaessige moeder, (B) prisinitiativerne, (C) de foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, og (D) fastsaettelsen af maengdemaal og kvoter. Der skal herved (a) tages hensyn til beslutningen og (b) parternes anbringender, foer (c) disse vurderes. Endelig maa Retten efterproeve anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, paa disse faktiske omstaendigheder.

1. Bevismaessige konstateringer

A - Systemet med regelmaessige moeder

a) Den anfaegtede retsakt

42 Det anfoeres i beslutningen (18. betragtning, foerste og tredje afsnit), at ATO deltog i systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, idet selskabet deltog fast i de moeder, der blev afholdt fra 1978 og i det mindste til udgangen af september 1983 (105. betragtning, fjerde afsnit). Dette stoettes paa ATO' s svar paa begaeringen om oplysninger, hvori selskabet har erkendt, at det deltog i moederne fra 1978 (78. betragtning, fjerde afsnit, note 1).

43 Endvidere fremgaar det af beslutningen (21. betragtning), at formaalet med de regelmaessige moeder navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal og at sikre producenternes overholdelse heraf.

b) Parternes anbringender

44 Sagsoegeren har ikke bestridt, at selskabet deltog i moederne, men har anfoert, at dets deltagelse ikke har den betydning, Kommissionen tillaegger den. Selskabet deltog saaledes ikke i moederne ud fra et oenske om at begraense konkurrencen, hvilket fremgaar af dets konkurrencemaessige adfaerd paa markedet, baade med hensyn til priser og salgsmaengder. Selskabet deltog kun i de omhandlede moeder for at udveksle oplysninger med henblik paa at faa et bedre kendskab til den forventede markedsudvikling.

45 Kommissionen har anfoert, at det er bevist, at sagsoegeren deltog i producentmoeder, der havde et konkurrencebegraensende formaal.

46 Kommissionen har videre anfoert, at med hensyn til moedernes formaal har ATO' s stilling skiftet under sagens behandling. Foerst angav sagsoegeren, at moedernes formaal alene var at udveksle statistiske og tekniske oplysninger. Senere oplyste selskabet, at droeftelserne drejede sig om, hvorvidt det var muligt at fastsaette optimale maengdemaal, hvilket ikke lykkedes. Endelig har sagsoegeren i staevningen anfoert, at producenterne, der ikke havde til hensigt at indgaa nogen aftale, alene gensidigt og uforpligtende udvekslede oplysninger om deres fremtidige adfaerd paa markedet. Ifoelge Kommissionen er ordvalget i det bevismateriale, den har indsamlet, klart og viser, at der forelaa et kartel.

47 For saa vidt angaar sagsoegerens henvisning til, at selskabet ikke deltog i moederne ud fra et oenske om at begraense konkurrencen, har Kommissionen anfoert, at dette er uden betydning, idet det forhold, at der mellem konkurrenter ved moeder, som sagsoegeren deltog i, blev diskuteret forventede og/eller oenskede priser og kvoter, viser, at der i hvert fald var tale om en samordning med det formaal at begraense konkurrencen.

c) Rettens vurdering

48 Det bemaerkes, at sagsoegeren saavel i sit svar paa begaeringen om oplysninger [bilag 1 til den specielle del af meddelelsen om klagepunkter til ATO (herefter benaevnt "bilag til meddelelsen til ATO")] som i de til Retten indgivne processkrifter har oplyst, at selskabet "fra 1978 til 1983 deltog i en raekke moeder med andre producenter", og at selskabet er naevnt i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) blandt de faste deltagere i moederne. Kommissionen har med rette udledt af disse forhold i sammenhaeng, at sagsoegeren var til stede ved de moeder, der i henhold til beslutningen paastaas at vaere afholdt fra 1978 (jf. navnlig 18. og 29. betragtning og tabel 3).

49 Det er med rette, at Kommissionen, paa grundlag af de oplysninger, som ICI gav i svaret paa begaeringen om oplysninger, og som underbygges af en raekke moedereferater, fandt, at formaalet med moederne navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal. Det anfoeres saaledes i svaret: "Generally speaking the concept of recommending 'target prices' was developed during the early meetings which took place in 1978"; "' Target prices' for the basic grade of each principal category of polypropylene as proposed by producers from time to time since 1 January 1979 are set forth in Schedule ..."; og "A number of proposals for the volume of individual producers were discussed at meetings" ("Generelt blev systemet med at anbefale 'maalpriser' udviklet paa de foerste moeder, der fandt sted i 1978"; 'Maalpriser' for hver basiskvalitet af alle de vaesentlige former for polypropylen, som blev foreslaaet af producenterne med mellemrum efter den 1. januar 1979, fremgaar af bilaget ..."; og "En raekke forslag med hensyn til de forskellige producenters salgsmaengder blev diskuteret paa moederne").

50 Hertil kommer, at omtalen i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger af, at der - ud over "chef"-moederne - ogsaa blev foranstaltet moeder for markedsfoerings-"eksperter" fra slutningen af 1978 eller begyndelsen af 1979, viser, at droeftelserne vedroerende fastsaettelse af maalpriser og salgsmaal blev mere og mere konkrete og praecise, mens "cheferne" i 1978 alene havde udviklet selve systemet med maalpriser.

51 Ud over det allerede citerede anfoeres det i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger: "Only 'Bosses' and 'Experts' meetings came to be held on a monthly basis" ("Kun 'chef' - og 'ekspert' -moederne blev afholdt maanedsvis"). Kommissionen har med rette udledt af dette svar - og af moedernes karakter og formaal - at disse var led i et system med regelmaessige moeder.

52 Med hensyn til sagsoegerens argument om, at selskabet ikke deltog i moederne ud fra et oenske om, at konkurrencen skulle begraenses, bemaerkes, at da det er bevist, at sagsoegeren deltog i disse moeder, og at formaalet med disse navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal, gav selskabet i hvert fald sine konkurrenter det indtryk, at det deltog i moederne ud fra de samme bevaeggrunde som dem.

53 Det paahviler under disse omstaendigheder sagsoegeren at fremkomme med indicier til stoette for, at sagsoegeren ikke deltog i moederne ud fra et oenske om, at konkurrencen skulle begraenses, og saaledes paavise, at selskabets konkurrenter vidste, at det deltog i moederne med andre bevaeggrunde end dem.

54 Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegerens argumenter vedroerende dets adfaerd paa markedet, som gaar ud paa at paavise, at selskabets formaal med at deltage i moederne alene var at orientere sig om den forventede udvikling paa markedet, ikke er indicium for, at selskabet ikke havde oenske om at begraense konkurrencen, idet der ikke er fremfoert nogen holdepunkter for, at konkurrenterne vidste, at dets adfaerd paa markedet var uafhaengig af droeftelserne paa moederne. Selv om det antages, at konkurrenterne vidste det, er det forhold, at selskabet af konkurrenter soegte at faa oplysninger, som en erhvervsdrivende normalt behandler strengt fortroligt, tilstraekkeligt til at paavise, at selskabet havde et oenske om, at konkurrencen skulle begraenses.

55 Kommissionen har herefter foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog fast i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter fra 1978 til september 1983, at disse moeder navnlig havde til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, at moederne var led i et system, og at der ikke er grundlag for at antage, at sagsoegeren ikke deltog i moederne ud fra et oenske om, at konkurrencen skulle begraenses.

B - Prisinitiativerne

a) Den anfaegtede retsakt

56 Det anfoeres i beslutningen (28.-51. betragtning), at et system med fastsaettelse af maalpriser blev gennemfoert ved prisinitiativer, hvoraf 6 har kunnet identificeres. Det foerste varede fra juli til december 1979, det andet fra januar til maj 1981, det tredje fra august til december 1981, det fjerde fra juni til juli 1982, det femte fra september til november 1982 og det sjette fra juli til november 1983.

57 Vedroerende det foerste af disse prisinitiativer har Kommissionen i beslutningen (29. betragtning) anfoert, at den ikke har konkrete beviser for, at der blev afholdt moeder eller taget prisinitiativer i foerste del af 1979. Referatet af et moede, der blev afholdt den 26.-27. september 1979, viser imidlertid, at der var planer om et prisinitiativ, som var baseret paa en rafia-pris paa 1,90 DM/kg fra den 1. juli og 2,05 DM/kg fra den 1. september. Kommissionen har fundet prisinstrukser fra visse producenter, herunder ATO, hvoraf det fremgaar, at disse havde udsendt ordrer til deres nationale salgskontorer om at anvende dette prisniveau eller et niveau svarende hertil i national valuta fra den 1. september, og de fleste blev udsendt, foer den planlagte prisforhoejelse var blevet annonceret i fagpressen (30. betragtning til beslutningen).

58 Paa grund af vanskeligheder med at forhoeje priserne besluttede producenterne imidlertid paa moedet den 26.-27. september 1979 at udskyde ivaerksaettelsen af maalprisen flere maaneder indtil den 1. december, idet planen nu gik ud paa at "holde" prisniveauet i oktober maaned med mulighed for i mellemtiden at forhoeje prisen fra 1,90 til 1,95 DM/kg i november (beslutningen, 31. betragtning, foerste og andet afsnit).

59 For saa vidt angaar det andet prisinitiativ, anfoeres det i beslutningen (32. betragtning), at der blev afholdt mindst syv moeder mellem producenterne i 1980 (der henvises til tabel 3 i bilaget til beslutningen), selv om der ikke blev fundet referater af moeder afholdt i dette aar. Skoent fagpressen i begyndelsen af aaret havde naevnt, at producenterne gik ind for et staerkt prisfremstoed i loebet af 1980, faldt markedspriserne kraftigt til 1,20 DM/kg eller mindre, indtil de begyndte at stabilisere sig omkring september. Prisinstrukser fra en raekke producenter (DSM, Hoechst, Linz, Monte, Saga og ICI) viser, at man for at genoprette prisniveauet fastsatte maalpriser for december 1980 og januar 1981 paa grundlag af en pris paa 1,50 DM/kg for rafia, 1,70 DM/kg for homopolymerisater og 1,95 til 2,00 DM/kg for copolymerisater. Et internt dokument fra Solvay indeholder en tabel, hvori de "faktiske priser" i oktober og november 1980 sammenlignes med, hvad der betegnes som "listepriserne" for januar 1981 paa 1,50/1,70/2,00 DM/kg. Efter den oprindelige plan skulle disse priser ivaerksaettes pr. 1. december 1980. Den 13.-15. oktober blev der afholdt et moede i Zuerich, men initiativet blev udsat til den 1. januar 1981.

60 Det anfoeres endvidere i beslutningen (33. betragtning), at ATO deltog i to moeder i januar 1981, hvorunder det viste sig noedvendigt at gennemfoere en prisforhoejelse, der i december 1980 var besluttet til den 1. februar 1981, paa grundlag af en rafia-pris paa 1,75 DM/kg i to trin: Maalet var fortsat 1,75 DM/kg for februar, og fra den 1. marts skulle maalet "uden undtagelse" forhoejes til 2,00 DM/kg. Der blev udarbejdet en tabel i seks nationale valutaer med maalpriser paa de seks vigtigste polypropylenkvaliteter. Tabellen skulle traede i kraft den 1. februar og den 1. marts 1981.

61 Ifoelge beslutningen (34. betragtning) ser planerne om at naa op paa 2,00 DM/kg pr. 1. marts imidlertid ikke ud til at vaere lykkedes. Producenterne nedsatte deres forventninger og haabede nu paa en pris paa 1,75 DM/kg i marts. Den 25. marts 1981 blev der afholdt et "ekspertmoede" i Amsterdam. Der foreligger ikke referat af dette moede, men umiddelbart efter gav i hvert fald BASF, DSM, ICI, Monte og Shell instrukser om at haeve maal- (eller "liste"-)priserne til, hvad der svarede til 2,15 DM/kg for rafia med virkning fra den 1. maj. Hoechst gav tilsvarende instrukser for den 1. maj, men gjorde det foerst ca. fire uger efter de oevrige. Nogle af producenterne gav deres salgskontorer en vis handlefrihed til at anvende "minimumspriser" eller "bundpriser", der laa lidt under de vedtagne maalpriser. I foerste del af 1981 steg priserne ret kraftigt, men selv om producenterne gjorde en stor indsats for at faa prisforhoejelserne igennem pr. 1. maj, holdt denne udvikling ikke. Ved midten af aaret ventede producenterne enten en stabilisering af prisniveauet eller endog en vis tilbagegang, efterhaanden som efterspoergslen faldt i sommerens loeb.

62 Med hensyn til det tredje prisinitiativ anfoeres det i beslutningen (35. betragtning), at Shell og ICI allerede i juni 1981, da det viste sig, at prisstigningerne i aarets foerste kvartal begyndte at gaa langsommere, forudsaa et yderligere prisinitiativ for september og oktober 1981. Shell, ICI og Monte moedtes den 15. juni 1981 for at droefte, hvilken fremgangsmaade der skulle anvendes for at faa markedspriserne til at stige. Faa dage efter dette moede gav baade ICI og Shell deres salgskontorer instruks om at forberede markedet paa en stoerre forhoejelse i september paa grundlag af en paataenkt forhoejelse af rafia-prisen til 2,30 DM/kg. Ogsaa Solvay gav den 17. juli 1981 sine salgskontorer i Benelux instruks om at forberede kunderne paa en stoerre prisforhoejelse pr. 1. september, hvis stoerrelse naermere skulle fastlaegges i sidste uge af juli, idet der var planlagt et "ekspertmoede" til afholdelse den 28. juli 1981. Den oprindelige plan, der gik ud paa at tilstraebe en pris paa 2,30 DM/kg i september 1981, blev revideret, sandsynligvis paa dette moede, saaledes at maalet for august blev reduceret til 2,00 DM/kg for rafia. I september skulle prisen vaere 2,20 DM/kg. I et haandskrevet notat fra Herluces dateret 29. juli 1981 (dagen efter det moede, som Hercules sandsynligvis ikke deltog i) anfoeres disse priser som "officielle" priser for august og september, og der henvises i kryptiske vendinger til kilden til disse oplysninger. Der blev afholdt moeder igen i Genève den 4. august og Wien den 21. august 1981. Efter disse moeder udsendte producenterne nye instrukser med en maalpris paa 2,30 DM/kg pr. 1. oktober. BASF, DSM, Hoechst, ICI, Monte og Shell udsendte praktisk taget identiske instrukser om ivaerksaettelse af disse priser i september og oktober.

63 Ifoelge beslutningen (36. betragtning) gik planerne nu ud paa i loebet af september og oktober 1981 at komme op paa en "basispris" for rafia paa 2,20 til 2,30 DM/kg. Papirer fra Shell viser, at man oprindeligt paataenkte et yderligere prisforhoejelsestrin til 2,50 DM/kg pr. 1. november, men at dette blev opgivet. Af materialet fra de forskellige producenter fremgaar, at priserne steg i loebet af september, og initiativet blev viderefoert i oktober 1981, hvor man naaede op paa en markedspris paa ca. 2,00 til 2,10 DM/kg for rafia. Et notat fra Hercules viser, at maalprisen paa 2,30 DM/kg i loebet af december 1981 blev nedjusteret til en mere realistisk pris paa 2,15 DM/kg, men det hedder i notatet, at "man med den faelles maalbevidste indsats fik priserne op paa 2,05 DM, dvs. det naermeste nogensinde ved de offentliggjorte (sic) maalpriser". Ved udgangen af 1981 laa de priser, der blev refereret i fagpressen, paa 1,95 til 2,10 DM/kg for rafia, altsaa ca. 0,20 DM under producenternes maalpriser. Kapacitetsudnyttelsen androg ca. 80% og blev omtalt som "sund".

64 Det fjerde prisinitiativ fra juni til juli 1982 blev gennemfoert, efter at der paa markedet var blevet ligevaegt mellem udbud og efterspoergsel. Initiativet blev besluttet paa producentmoedet den 13. maj 1982, som ATO deltog i, og hvorunder der blev udarbejdet en detaljeret maalprisliste pr. 1. juni 1982 for hver af de vigtigste polypropylenkvaliteter i de forskellige nationale valutaer (2,00 DM/kg for rafia; beslutningen, 37. og 38. betragtning samt 39. betragtning, foerste afsnit).

65 Moedet den 13. maj 1982 blev fulgt op af prisinstrukser fra ATO, BASF, Hoechst, Hercules, Huels, ICI, Linz, Monte og Shell, der med faa ubetydelige undtagelser svarede til de priser, som var fastsat paa moedet (beslutningen, 39. betragtning, andet afsnit). Producenterne kunne ved moedet den 9. juni 1982 kun give oplysninger om beskedne forhoejelser.

66 Sagsoegeren deltog ifoelge beslutningen (40. betragtning) ogsaa i det femte prisinitiativ fra september til november 1982, der blev besluttet paa moedet den 20.-21. juli 1982, og som gik ud paa at naa en pris paa 2,00 DM/kg pr. 1. september og 2,10 DM/kg pr. 1. oktober, idet selskabet var til stede ved de fleste, om ikke alle, moeder, der blev afholdt fra juli til november 1982, og hvor dette initiativ blev planlagt og kontrolleret (45. betragtning til beslutningen). Ved moedet den 20. august 1982 blev den forhoejelse, der var planlagt til 1. september, udskudt til 1. oktober, og denne beslutning blev bekraeftet ved moedet den 2. september 1982 (41. betragtning til beslutningen).

67 Efter moederne den 20. august og den 2. september 1982 gav ATO, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Shell prisinstrukser i overensstemmelse med den maalpris, der var fastlagt ved moederne (43. betragtning til beslutningen).

68 Ifoelge beslutningen (44. betragtning) foretoges der paa moedet den 21. september 1982, som sagsoegeren deltog i, en gennemgang af de foranstaltninger, der var truffet for at naa den tidligere fastsatte maalpris, og der blev givet almindelig tilslutning til et forslag om en prisforhoejelse til 2,10 DM/kg i november/december 1982. Forhoejelsen blev bekraeftet paa moedet den 6. oktober 1982.

69 Efter moedet den 6. oktober 1982 udsendte BASF, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte, Shell og Saga prisinstrukser med den besluttede forhoejelse (beslutningen, 44. betragtning, andet afsnit).

70 Sagsoegeren har i lighed med BASF, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Saga til Kommissionen udleveret de prisinstrukser, de udsendte til deres lokale salgskontorer, og de stemmer ikke blot overens indbyrdes, hvad angaar beloeb og tidspunkt, men ogsaa med den maalprisliste, der er vedlagt ICI' s referat af "ekspert"-moedet den 2. september 1982 (beslutningen, 45. betragtning, andet afsnit).

71 Moedet i december 1982 resulterede ifoelge beslutningen (46. betragtning, andet afsnit) i en aftale om, at det prisniveau, der var fastsat for november/december, skulle vaere ivaerksat inden udgangen af januar 1983.

72 Endelig deltog sagsoegeren ifoelge beslutningen (47. betragtning) i det sjette prisinitiativ fra juli til november 1983. Paa moedet den 3. maj 1983 var der saaledes enighed om, at producenterne skulle straebe efter en maalpris paa 2,00 DM/kg i juni 1983. Imidlertid blev det paa moedet den 20. maj 1983 besluttet at udskyde det fastlagte maal til september, og der blev fastsat et midtvejsmaal pr. 1. juli (1,85 DM/kg). Paa et moede den 1. juni 1983 gav de tilstedevaerende producenter, herunder ATO, udtryk for, at de var fast besluttet paa at bringe forhoejelsen paa 1,85 DM/kg i anvendelse. Det blev ved denne lejlighed besluttet, at Shell skulle fremstaa som officiel anfoerer i et fagtidsskrift, European Chemical News (herefter benaevnt "ECN").

73 Det anfoeres i beslutningen (49. betragtning), at ICI, DSM, BASF, Hoechst, Linz, Shell, Hercules, ATO, Petrofina og Solvay efter moedet den 20. maj 1983 gav deres salgskontorer instruks om at anvende en rafia-pris paa 1,85 DM/kg pr. 1. juli. Det tilfoejes, at der hos ATO og Petrofina kun blev fundet fragmentariske prisinstrukser, men at de viser, at disse producenter haevede deres prisniveau, for Petrofina' s og Solvay' s vedkommende med en vis tidsforskydning. Det konkluderes i beslutningen, at det saaledes kan fastslaas, at med undtagelse af Huels, for hvem der ikke foreligger nogen prisinstrukser for juli 1983, udsendte alle de producenter, der havde deltaget i moederne eller givet tilsagn om at stoette den nye maalpris paa 1,85 DM/kg, instrukser om at ivaerksaette den nye pris.

74 Endvidere anfoeres det i beslutningen (50. betragtning), at der fandt yderligere moeder sted den 16. juni, den 6. og 21. juli, den 10. og 23. august samt den 5., 15. og 29. september 1983, hvor alle de faste deltagere var til stede. I slutningen af juli og begyndelsen af august 1983 udsendte BASF, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Solvay, Monte og Saga alle prisinstrukser til deres nationale salgskontorer, der skulle gaelde fra den 1. september, og som var baseret paa en rafia-pris paa 2,00 DM/kg, mens Shell' s prisinstrukser for Det Forenede Kongerige i form af et internt notat af 11. august viser, at det britiske datterselskab arbejdede paa at "fremme" basispriser, der skulle traede i kraft den 1. september, og som svarede til de af de oevrige producenter fastsatte maalpriser. Ved slutningen af maaneden gav Shell imidlertid det britiske salgskontor instruks om at vente med hele forhoejelsen, indtil de oevrige producenter var naaet op paa de oenskede basispriser. Det anfoeres i beslutningen, at instrukserne var identiske for hver kvalitet og hver national valuta med enkelte ubetydelige undtagelser.

75 Ifoelge beslutningen (50. betragtning, sidste afsnit) viser de prisinstrukser, der blev fundet hos producenterne, at det senere blev besluttet at fortsaette prisforhoejelsen fra september, saaledes at rafia-prisen blev forhoejet til 2,10 DM/kg pr. 1. oktober og 2,25 DM/kg pr. 1. november. Det anfoeres i beslutningen (51. betragtning, foerste afsnit), at BASF, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Solvay hver isaer gav deres salgskontorer instrukser om at anvende identiske priser i oktober og november. Hercules fastsatte i foerste omgang priser, der laa lidt under de oevrige producenters.

76 Endelig anfoeres det i beslutningen (51. betragtning, andet og tredje afsnit), at ATO og Petrofina var til stede paa alle de relevante moeder, men at de begge haevder, at hvis der overhovedet blev givet interne prisinstrukser i den periode, prisinitiativet for juli til november 1983 omfattede, skete det mundtligt. Et internt notat fra ATO dateret 28. september 1983 indeholder imidlertid en tabel med overskriften "Rappel du prix de cota (sic)" med priser paa de tre vigtigste polypropylenkvaliteter gaeldende i september og oktober for de forskellige lande. Priserne var identiske med de af BASF, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Solvay anvendte priser. Under kontrolundersoegelsen hos ATO i oktober 1983 bekraeftede repraesentanter for virksomheden, at salgskontorerne var blevet underrettet om disse priser.

77 Uanset hvornaar det sidste moede fandt sted, varede overtraedelsen ifoelge beslutningen (105. betragtning, 4. afsnit) til november 1983, idet der var knyttet retsvirkninger til aftalen mindst til dette tidspunkt. Dette er den seneste maaned, for hvilken der vides at vaere blevet fastsat maalpriser og givet prisinstrukser.

78 Afslutningsvis anfoeres det i beslutningen (51. betragtning, sidste afsnit), at det hed i fagpressen ved udgangen af 1983, at polypropylenpriserne var blevet styrket med en rafia-pris paa 2,08 til 2,15 DM/kg (det fastsatte maal var 2,25 DM/kg).

b) Parternes anbringender

79 Sagsoegeren har generelt anfoert, at maalpriserne ikke var faste maal, som producenterne fastsatte, men deres forudsigelser om det prisniveau, som ud fra markedsforholdene og den forventede udvikling i omkostningerne til de forskellige led i produktionen maatte forventes paa markedet paa det paagaeldende tidspunkt. Disse forudsigelser var saerligt noedvendige for producenterne, fordi de stod svagt over for deres kunder, idet udbuddet oversteg efterspoergslen. Disse forsoeg paa forudsigelser kan ifoelge sagsoegeren ikke sidestilles med en prisfastsaettelse. Sagsoegeren har saaledes aldrig forpligtet sig til at anvende en bestemt pris, og de moeder, sagsoegeren deltog i, havde aldrig for selskabet dette formaal.

80 Sagsoegeren har bemaerket, at der i beslutningen naevnes tre prisinitiativer fra 1979 til 1981, men at det kun er gjort gaeldende, at selskabet deltog i ét af disse, nemlig initiativet fra juli til december 1979.

81 Vedroerende dette prisinitiativ har sagsoegeren anfoert, at det var helt lovligt, da selskabet den 29. august 1979 besluttede at forhoeje sine priser pr. 1. september 1979 paa grundlag af almindeligt tilgaengelige oplysninger, der fremkom i fagpressen den 6. august 1979, og hvorefter de stoerste producenter, Monte og ICI, forberedte en prisforhoejelse. Endvidere har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen i oevrigt ikke har gjort gaeldende, at selskabet deltog i noget producentmoede paa dette tidspunkt, og at den i beslutningen (29. betragtning) har erkendt, at den ikke kendte formaalet med moederne mellem producenterne paa dette tidspunkt.

82 For saa vidt angaar prisinitiativet fra juni til juli 1982, har sagsoegeren anfoert, at selskabet efter oplysninger i fagpressen den 24. maj 1982 (bilag 5 til staevningen) besluttede at forhoeje sine priser fra den 1. juni 1982. Selskabet fulgte herved en prisforhoejelse, som de store producenter havde gennemfoert, og som tog hensyn til stigningen i raastofprisen. Endvidere var selskabets priser hoejere end konkurrenternes, hvad angaar homopolymerisater og copolymerisater (bilag ATO F1 til Kommissionens skrivelse af 29. marts 1985, herefter benaevnt "bilag ATO til skrivelsen af 29. marts 1985").

83 Med hensyn til prisinitiativet fra september til november 1982 stoetter Kommissionen sig ifoelge sagsoegeren paa et telex, som ATO den 17. september 1982 sendte til sit salgskontor i Tyskland (bilag ATO G2 til skrivelsen af 29. marts 1985), selv om salgskontoret i dette telex, der ikke indeholder instruks om en prisforhoejelse, paalaegges at fastholde priserne og holde oeje med markedsudviklingen. Endvidere har Kommissionen lagt til grund, at en officiel prisliste for polypropylen fra ICI (bilag 29 til den generelle meddelelse) gengiver maalpriserne i denne periode, selv om intet angiver, at denne liste blev diskuteret mellem producenterne.

84 Hvad angaar prisinitiativet fra juli til november 1983, har sagsoegeren anfoert, at der ikke af det telex, som selskabet den 14. juni 1983 sendte til sin agent i Storbritannien (bilag ATO H1 til skrivelsen af 29. marts 1985), kan udledes nogen prisaftale. Dette telex angiver nemlig det oenskede prisniveau for juli 1983 "med forbehold for en faldende tendens paa markedet", og endvidere blev prisinstrukserne fra de forskellige virksomheder udsendt mellem den 17. maj og den 26. juli 1983. Disse instrukser kan ogsaa bero paa, at producenterne vurderede tendensen paa markedet ens. Med hensyn til den afsluttende del af dette initiativ har Kommissionen henvist til, at ATO' s priser svarede til markedspriserne pr. 28. september 1983, men disse priser var allerede blev offentliggjort af andre producenter i juli og august 1983.

85 Kommissionen har anfoert, at naar sagsoegeren betegner "maalpriserne" som individuelle forudsigelser, er der tale om en leg med ord, der a posteriori skal begrunde en adfaerd i strid med EOEF-Traktatens artikel 85. Som ATO har anfoert, stod producenterne svagt over for deres kunder, og de forsoegte derfor at styre og haeve prisniveauet ved at goere "samlet front" over for deres kunder. Dette har ganske vist ikke fuldstaendigt udelukket individuelle prisforhandlinger med kunderne, men disse forhandlinger skete med udgangspunkt i priser, der var aftalt ved producentmoederne.

86 Kommissionen har gjort gaeldende, at den prisinstruks, som ATO gav den 29. august 1979 (bilag ATO A1 til skrivelsen af 29. marts 1985), viser, at selskabet deltog i det foerste prisinitiativ. Kommissionen har anerkendt, at denne prisinstruks foerst blev givet, efter at det var oplyst i ECN den 30. juli og den 6. august 1979 (bilag 4 til staevningen), at Monte ville gennemfoere en prisforhoejelse, men dette er efter Kommissionens opfattelse uden betydning, idet andre producenter gav deres prisinstrukser foer Monte' s meddelelse. Dette viser, at der var tale om en forudgaaende samordning, der maa vaere aftalt ved et af de moeder, der blev afholdt i denne periode, og som sagsoegeren deltog i. PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 689A0003.1

87 Kommissionen har tilfoejet, at det er bevist, at polypropylenproducenterne, herunder ATO, moedtes regelmaessigt i denne periode, og at moederne allerede paa dette tidspunkt vedroerte fastsaettelse af maalpriser, saaledes som ICI har oplyst i svaret paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse).

88 Kommissionen har henvist til, at det i referatet af moedet den 26.-27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse) er anfoert, at 2,05 DM/kg "remains the target", og den har heraf udledt, at maalprisen var fastlagt forinden. De samtidige prisforhoejelser i juli og august 1979 har saaledes deres oprindelse i en samordning mellem producenterne.

89 Selv om Kommissionen ikke har bevis for, at ATO deltog i gennemfoerelsen af det andet og tredje prisinitiativ, er den alligevel vidende om, at ATO var til stede ved de moeder, hvor disse initiativer blev aftalt.

90 Hvad angaar det fjerde prisinitiativ fra juni til juli 1982, har Kommissionen anfoert, at referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse) viser, at maalprisen paa 2,00 DM/kg pr. 1. juni 1982 blev fastlagt paa dette moede, dvs. foer offentliggoerelsen af denne pris i ECN den 24. maj 1982, og det er derfor af mindre betydning, at ATO' s prisinstruks blev meddelt den 27. maj 1982, dvs. efter offentliggoerelsen i ECN.

91 Med hensyn til det femte prisinitiativ fra september til november 1982 har Kommissionen anfoert, at det af ATO omtalte telex af 17. september 1982 fulgte efter et andet telex, som blev afsendt nogle dage forinden, den 7. september 1982 (bilag ATO G1 til skrivelsen af 29. marts 1985), efter at der havde vaeret afholdt producentmoede den 2. september 1982, og at de priser, der er fastsat i dette telex, stemmer overens med den liste, som ICI udarbejdede efter dette moede (bilag 29 til den generelle meddelelse).

92 For saa vidt angaar det sjette prisinitiativ fra juli til november 1983, har Kommissionen anfoert, at referatet af moedet den 3. maj 1983 (bilag 38 til den generelle meddelelse) viser, at det var aftalt, at producenterne skulle anvende den maksimalpris, som var godkendt af de franske priskontrolmyndigheder. ATO havde i denne forbindelse oplyst, at man muligvis kunne faa tilladelse til at forhoeje priserne med 4%. Endvidere viser referatet, at der var aftalt en maalpris paa 2,00 DM/kg for juni 1983.

93 Kommissionen har tilfoejet, at et internt notat fra ICI, som er udarbejdet efter et producentmoede den 20. maj 1983 (bilag 39 til den generelle meddelelse), viser, at ICI soegte at naa prisen paa 2,00 DM/kg i september, men at det var helt umuligt for selskabet at goere det paa én gang, saaledes at der senest i juni maatte gennemfoeres en midlertidig forhoejelse. Ved moedet den 1. juni 1983 blev den midlertidige forhoejelse modtaget positivt, og det fremgaar af referatet af dette moede (bilag 40 til den generelle meddelelse), at producenterne enedes om denne forhoejelse og om, at Shell skulle ivaerksaette den ved at bebude en forhoejelse i ECN. Kommissionen udleder af disse forhold, at det er naerliggende at antage, at aftalen blev indgaaet ved moedet den 20. maj 1983. Kommissionen har fremhaevet, at de priser, som ATO meddelte sin britiske agent i telex af 14. juni 1983, svarer til konkurrenternes.

94 Endelig har Kommissionen anfoert, at ATO' s interne notat af 28. september 1983 med overskriften "Rappel du prix de cota (sic)" for fire lande indeholder priser, der svarer til konkurrenternes, paa de vigtigste polypropylenkvaliteter, gaeldende i september og oktober, og at repraesentanter for virksomheder ved kontrolundersoegelserne i oktober 1983 bekraeftede, at disse priser var meddelt til salgskontorerne.

c) Rettens vurdering

95 Med hensyn til karakteren af maalpriserne, som sagsoegeren har betegnet som "forudsigelser", bemaerkes, at selskabet i retsmoedet ikke kunne besvare et spoergsmaal fra Retten, som oenskede oplyst, hvorfor producenternes "forudsigelser" konsekvent var udtryk for en prisforhoejelse i forhold til det niveau, der var opnaaet paa markedet paa tidspunktet for forudsigelsen, selv om producenterne stod svagt over for kunderne, da udbuddet var stoerre end efterspoergslen - hvilket sagsoegeren ikke har bestridt - og saaledes maatte forudse prisfald.

96 Under disse omstaendigheder var de maalpriser, der blev fastlagt ved moederne, ikke blot forudsigelser om den forventede pris paa et givet tidspunkt, men der var tale om fastsaettelse af prisniveauer, som producenterne i faellesskab skulle soege at naa paa et bestemt tidspunkt [beslutningen, 21. betragtning, litra a)], og som skulle danne faelles udgangspunkt for prisforhandlinger med deres kunder (beslutningen, 74. betragtning, andet afsnit in fine).

97 Retten finder, at det fremgaar af referaterne af de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, at de producenter, der deltog i moederne, dér blev enige om de prisinitiativer, som er naevnt i beslutningen. Det anfoeres saaledes i referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse):

"everyone felt that there was a very good opportunity to get a price rise through before the holidays + after some debate settled on DM 2.00 from 1st June (UK 14th June). Individual country figures are shown in the attached table".

("Alle mente, at der var meget gode muligheder for at gennemfoere en prisforhoejelse inden ferien + efter nogen debat enighed om 2,00 DM fra den 1. juni (UK den 14. juni). Tallene for de enkelte lande fremgaar af vedlagte tabel").

98 Da der er foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog fast i disse moeder, kan selskabet ikke goere gaeldende, at det ikke tilsluttede sig de prisinitiativer, som blev besluttet, planlagt og kontrolleret dér, uden at fremkomme med indicier til stoette herfor. Da sagsoegerne ikke er fremkommet med saadanne indicier, er der ingen grund til at antage, at selskabet - modsat de andre deltagere - ikke tilsluttede sig initiativerne.

99 Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegeren har henvist til to argumenter til stoette for, at selskabet ved de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter generelt ikke tilsluttede sig de prisinitiativer, som blev aftalt dér. For det foerste har selskabet anfoert, at det ikke deltog i moederne ud fra et oenske om, at konkurrencen skulle begraenses, og at det paa ingen maade tog hensyn til udfaldet af moederne, naar det fastlagde sin prismaessige adfaerd paa markedet.

100 Ingen af disse argumenter kan anses for indicium for, at sagsoegeren - saaledes som selskabet paastaar - ikke tilsluttede sig de aftalte prisinitiativer. Retten henviser i denne forbindelse til, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at der ikke er grundlag for at antage, at sagsoegeren ikke deltog i moederne ud fra et oenske om, at konkurrencen skulle begraenses, saaledes at der ikke i de faktiske omstaendigheder er stoette for sagsoegerens foerste argument. Med hensyn til det andet argument bemaerkes indledningsvis, at selv om der med hensyn til de faktiske omstaendigheder var holdepunkter for dette argument, ville det ikke udelukke, at sagsoegeren havde deltaget i fastsaettelsen af maalpriser ved moederne, men det ville kun indebaere, at sagsoegeren ikke havde gennemfoert resultatet af disse moeder. Det anfoeres i oevrigt ikke i beslutningen, at sagsoegeren anvendte priser, der altid svarede til de maalpriser, som var aftalt paa moederne, og det goeres saaledes heller ikke i den anfaegtede retsakt til stoette for, at sagsoegeren deltog i fastsaettelsen af maalpriser, gaeldende, at selskabet gennemfoerte resultatet af moederne.

101 Dernaest maa de saerlige forhold, som sagsoegeren har paaberaabt sig til stoette for, at selskabet ikke deltog i de forskellige prisinitiativer, undersoeges.

102 For saa vidt angaar sagsoegerens deltagelse i prisinitiativet fra juli til december 1979, bemaerkes, at i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, goeres det i beslutningen (29. betragtning) gaeldende, at der afholdtes producentmoeder i foerste halvaar af 1979, og at Retten har fastslaaet, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for sagsoegerens deltagelse i disse moeder. Det fremgaar endvidere af de overensstemmende prisinstrukser, som sagsoegeren, BASF, Hoechst, ICI, Linz og Shell gav, at initiativet, der gik ud paa at naa 2,05 DM/kg pr. 1. september 1979, blev vedtaget og bebudet i slutningen af juli. Der er foert bevis for, at dette initiativ forelaa og blev udskudt til den 1. december 1979, ved referatet af moedet den 26.-27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres, at "2.05 remains the target. Clearly 2.05 not achievable in Oct., not in Nov. Plan now is 2.05 on 1/12" ("2,05 er stadig maalet. Det er klart, at 2,05 ikke kan opnaas i oktober, heller ikke i november. Planen er nu 2,05 pr. 1.12.").

103 Kommissionen har herefter foert tilstraekkeligt bevis for, at prisforhoejelsen i september 1979 ikke var resultatet af en form for "price leadership", som blev udoevet af en producent, og som sagsoegeren selvstaendigt fulgte, men skyldtes, at sagsoegeren og andre producenter havde fastsat maalpriser for perioden fra juli til december 1979.

104 Det bemaerkes endvidere, at sagsoegeren ved at deltage i de moeder i 1980 og januar 1981, hvor prisinitiativet for begyndelsen af 1981 blev vedtaget, planlagt og kontrolleret, deltog i dette prisinitiativ.

105 Tilsvarende maa det fastslaas, at sagsoegeren ved at deltage i de moeder, hvor prisinitiativet for august til december 1981 blev vedtaget, planlagt og kontrolleret, deltog i dette prisinitiativ.

106 For saa vidt angaar prisinitiativet fra juni til juli 1982, bemaerkes, at det fremgaar af referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse), at initiativet blev vedtaget ved dette moede, som sagsoegeren deltog i. Det er derfor uden betydning, at sagsoegeren foerst gav prisinstrukser som opfoelgning af dette moede, efter at prisinitiativet var offentliggjort i ECN.

107 Med hensyn til initiativet fra september til november 1982 bemaerkes, at det anfaegtede telex i forbindelse med dette initiativ er telexet af 7. september 1982 (bilag ATO G1 til skrivelsen af 29. marts 1985), og telexet af 17. september 1982 (bilag ATO G2 til skrivelsen af 29. marts 1985) er kun en bekraeftelse heraf. I foerstnaevnte telex angives en pris svarende til den, der er anfoert i et notat fra ICI, som er vedlagt referatet af moedet den 2. september 1982 (bilag 29 til den generelle meddelelse). Sagsoegeren deltog i dette moede. Det kan derfor fastslaas, at dette telex er udsendt til gennemfoerelse af det prisinitiativ, som sagsoegeren og andre producenter havde aftalt.

108 Det fremgaar af referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse), som sagsoegeren deltog i - og referatet underbygges af et internt notat, som ICI udarbejdede den 23. maj 1983 efter et moede den 20. maj 1983 (bilag 39 til den generelle meddelelse) - at der ved disse moeder blev vedtaget et prisinitiativ for september 1983, og at sagsoegeren orienterede sine salgskontorer i Storbritannien herom den 14. juni 1983 (bilag ATO H1 til skrivelsen af 29. marts 1985).

109 Sagsoegerens argument om, at de byrder, der paahvilede de forskellige producenter, var de samme, kan ikke forklare, at deres prisinstrukser i forskellige nationale valutaer var overensstemmende. Sammenfaldet i byrderne er begraenset til visse produktionsfaktorer, bl.a. raastofprisen, men omfattede ikke generalomkostningerne, loenomkostningerne og beskatningsprocenten, og producenternes daekningspunkt var derfor vaesentligt forskelligt. Dette viser bl.a. referatet af moedet i European Association for Textile Polyolefins den 22. november 1977 (bilag 6 til den generelle meddelelse), som sagsoegeren ikke deltog i. Ifoelge dette referat oenskede Hoechst en pris paa 1,85 DM/kg, ICI 1,60 DM/kg, Rhône-Poulenc 3,50 FF/kg og Shell 1,50 DM/kg for at naa daekningspunktet.

110 Hvad angaar den afsluttende del af prisinitiativet fra juli til november 1983, bemaerkes, at sagsoegeren ikke kan paaberaabe sig offentliggoerelsen af priser i ECN som begrundelse for, at selskabets priser var de samme som konkurrenternes pr. 28. september 1983, idet det klart fremgaar af referatet af moedet den 1. juni 1983, at naar et prisinitiativ blev vedtaget, blev det paa dette tidspunkt offentliggjort i fagpressen. Det anfoeres saaledes i referatet: "Shell was reported to have committed themselves to the move and would lead publicly in ECN" ("Shell ville angiveligt forpligte sig til dette skridt og ville offentliggoere det i ECN").

111 Endvidere bemaerkes, at da de forskellige producenters prisinstrukser var overensstemmende, maa det anses for bevist, at producenternes gennemfoerte disse prisinitiativer.

112 Det tilfoejes, at Kommissionen med rette har udledt af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) - hvori det anfoeres, at "' Target prices' for the basic grade of each principal category of polypropylene as proposed by producers from time to time since 1 January 1979 are set forth in Schedule ..." ("' Maalpriser' for hver basiskvalitet af alle de vaesentlige former for polypropylen, som blev foreslaaet af producenterne med mellemrum efter den 1. januar 1979, fremgaar af bilaget ...") - at disse prisinitiativer var led i et system med fastsaettelse af maalpriser.

113 Kommissionen har saaledes foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de prisinitiativer, som er naevnt i beslutningen, og at disse initiativer var led i et system.

C - Foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne

a) Den anfaegtede retsakt

114 Det anfoeres i beslutningen [artikel 1, litra c), og 27. betragtning, jf. ogsaa 42. betragtning], at sagsoegeren sammen med de oevrige producenter vedtog forskellige foranstaltninger med det formaal at fremme ivaerksaettelsen af maalpriserne, saasom midlertidige produktionsbegraensninger, udveksling af detaljerede oplysninger om leverancer, afholdelse af lokale moeder og fra slutningen af september 1982 et "kontostyringssystem" med henblik paa gennemfoerelse af prisforhoejelser over for bestemte kunder.

115 For saa vidt angaar systemet med "kontostyring" ("account management"), som i den seneste og mest udviklede form fra december 1982 er kendt under navnet "kontoledelse" ("account leadership"), blev sagsoegeren paa samme maade som de oevrige producenter udpeget til koordinator ("leader") for mindst én stor kunde, saaledes at selskabet hemmeligt skulle koordinere kundens forbindelser til dens leverandoerer. Som led i systemet fandt man frem til kunder i Belgien, Italien, Tyskland og Det Forenede Kongerige, og for hver af disse blev der udpeget en "koordinator". I december 1982 blev der foreslaaet en mere generel anvendelse af dette system, idet der for hver stoerre kunde blev udpeget en "kundeadministrator" ("account leader"), som skulle lede, droefte og organisere prisaendringer. Andre producenter, der jaevnligt handlede med den paagaeldende kunde, blev betegnet som "participanter" ("contenders") og samarbejdede med "administratoren" ved tilbudsgivning til den paagaeldende kunde. For at beskytte "administratoren" og "participanterne" skulle andre producenter, som kunden rettede henvendelse til, tilbyde priser, der laa over maalprisen. ICI haevder, at systemet broed sammen efter nogle maaneder, hvor det kun havde fungeret delvis og ineffektivt, men i beslutningen anfoeres det, at det fremgaar af det fuldstaendige referat af moedet den 3. maj 1983, at der paa det tidspunkt foregik intensive droeftelser om enkelte kunder og om de priser, hver enkelt producent tilboed eller skulle tilbyde dem, samt om de leverede eller bestilte maengder.

116 I beslutningen (20. betragtning) anfoeres det ligeledes, at ATO deltog i lokale moeder, hvor man paa nationalt plan droeftede ivaerksaettelsen af de ordninger, der var vedtaget paa plenarmoederne.

b) Parternes anbringender

117 Sagsoegeren har bestridt at have truffet foranstaltninger, der skulle sikre, at maalpriserne blev overholdt, idet selskabet ganske enkelt ikke havde prispolitik faelles med de oevrige producenter. I oevrigt har selskabet anfoert, at Kommissionen i beslutningen blot har opstillet en liste med beskyldninger mod ikke-navngivne producenter med hensyn til deres adfaerd paa tidspunkter, der generelt ikke er praecist angivet. Kommissionen har i hvert fald ikke foert bevis for, at ATO deltog i saadanne handlinger.

118 Endvidere har sagsoegeren bestridt, at selskabet gav sine salgskontorer ordre til afstaa fra at saelge givne maengder frem for at gaa ned i pris, at det lagde pres paa andre producenter for, at de skulle foelge en faelles prispolitik, at det omdirigerede forsyninger til oversoeiske markeder, og at det udvekslede oplysninger om lukning af produktionsanlaeg.

119 Med hensyn til, at sagsoegeren skulle have afstaaet fra at saelge bestemte maengder, har selskabet anfoert, at saelgeren paa et nedadgaaende marked altid staar over for valget mellem at fastholde sin pris og dermed saelge mindre eller fastholde maengden og gaa ned i pris, og at Kommissionen ikke paa grund af selskabets valg af en af disse strategier kan slutte, at det deltog i et kartel.

120 Hvad angaar det forhold, at sagsoegeren skulle have deltaget i et system med "kontostyring" og "kontoledelse", har selskabet anfoert, at Kommissionens klagepunkter paa dette punkt ikke er begrundede, dels fordi det ikke ville kunne vaere udpeget som "kundeadministrator" for Bihr, idet dette selskab i flere aar ikke laengere havde vaeret kunde hos sagsoegeren, som saaledes ikke kunne forhandle priser med dette selskab, dels fordi referatet af et moede i foraaret 1983 (bilag 37 til den generelle meddelelse), som Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for, at ATO deltog i et system med "kontoledelse" i Italien, ikke er et afgoerende bevis, fordi der heri kun - a posteriori - omtales to punktuelle salg.

121 Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren ved moedet den 2. september 1982 erkendte, at det for at naa de aftalte maalpriser var noedvendigt at afstaa fra at saelge visse maengder. Kommissionen har i denne forbindelse henvist til referatet fra dette moede (bilag 29 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres:

"The ground rules were restated and the meaning of commitment to the proposals clarified. It was made clear that companies should be prepared to lose business rather than break the prices."

("Grundreglerne blev gentaget, og betydningen af at tilslutte sig forslagene blev praeciseret. Det blev fremhaevet, at selskaberne skal vaere parate til at miste forretninger frem for at bryde priserne").

122 Ifoelge Kommissionen viser referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), at ATO deltog i systemet med "kontoledelse", idet selskabet heri sammen med Shell optraeder som "kundeadministrator" for Bihr. Kommissionen har forklaret, at grunden til, at ATO' s navn er anfoert i parentes, er, at selskabets opgave sikkert var at bistaa Shell paa grund af dets saerlige kendskab til strukturen paa det franske marked og til de franske prisbestemmelser. Dette bekraeftes af referatet af moedet den 3. maj 1983, der er udarbejdet af ICI (bilag 38 til den generelle meddelelse), og hvori ATO' s rolle omtales for at vise, hvilke muligheder der var for at faa systemet med "kontoledelse" til at fungere i forbindelse med det franske priskontrolsystem.

123 Endvidere har Kommissionen anfoert, at referatet af et moede i foraaret 1983 (bilag 37 til den generelle meddelelse) viser, at ATO deltog i systemet med "kontoledelse" og medvirkede hertil i Italien. ATO fik til opgave at levere bestemte maengder til to kunder, som Monte var udpeget til "kundeadministrator" for, til en pris, der var fastlagt for april. Selskabet fungerede saaledes som "participant" i forhold til disse to virksomheder.

124 Endelig har Kommissionen anfoert, at et system med "kontoledelse" som det, polypropylenproducenterne havde udviklet, ikke kunne fungere effektivt, medmindre alle deltog.

c) Rettens vurdering

125 Det bemaerkes, at 27. betragtning til beslutningen, sammenholdt med 26. betragtning, andet afsnit, maa fortolkes saaledes, at det ikke goeres gaeldende, at hver producent enkeltvis paatog sig at traeffe alle de foranstaltninger, der er naevnt dér, men at de enkelte producenter paa forskellige tidspunkter ved moederne sammen med de oevrige producenter vedtog en helhed af foranstaltninger, der er naevnt i beslutningen, og som gik ud paa at skabe gunstige betingelser for en prisforhoejelse, navnlig ved kunstigt at reducere udbuddet af polypropylen. Gennemfoerelsen af de enkelte foranstaltninger i denne helhed blev fordelt i henhold til en aftale mellem de forskellige producenter paa grundlag af deres saerlige situation.

126 Det maa fastslaas, at da sagsoegeren deltog i de moeder, hvor denne helhed af foranstaltninger blev vedtaget [navnlig moedet den 13. maj, den 2. og den 21. september 1982 (bilag 24, 29 og 30 til den generelle meddelelse)], tilsluttede selskabet sig denne, idet det ikke er fremkommet med indicier til stoette for det modsatte. Det fremgaar af foelgende passage i referatet af moedet den 2. september 1982, at systemet med "kontoledelse" blev vedtaget:

"about the dangers of everyone quoting exactly DM 2.00 A.' s point was accepted but rather than go below DM 2.00 it was suggested & generally agreed that others than the major producers at individual accounts should quote a few pfs higher. Whilst customer tourism was clearly to be avoided for the next month or two it was accepted that it would be very difficult for companies to refuse to quote at all when, as was likely, customers tried to avoid paying higher prices to the regular suppliers. In such cases producers would quote but at above the minimum levels for October".

("med hensyn til faren ved, at alle opgav en pris paa 2,00 DM, blev A' s bemaerkning accepteret, men frem for at gaa under 2,00 DM blev det foreslaaet, og der var almindelig enighed om, at producenterne - bortset fra hovedleverandoererne til en bestemt kunde - skal angive en pris, der er faa pfennig hoejere. Mens 'kundeflakkeri' klart skal undgaas i den naeste maaned eller to, var der enighed om, at det vil vaere meget svaert for selskaberne helt at afslaa at give tilbud, naar kunderne sandsynligvis forsoeger at undgaa at betale hoejere priser til de saedvanlige leverandoerer. I saadanne tilfaelde vil producenterne afgive tilbud, men til priser, der ligger over niveauet for oktober").

Tilsvarende blev det paa moedet den 21. september 1982, som sagsoegeren deltog i, udtalt: "In support of the move, BASF, Hercules and Hoechst said they would be taking plant off line temporarily" ("BASF, Hercules and Hoechst sagde, at de for at stoette forhoejelsen midlertidigt ville saette et anlaeg ud af drift"), og ved moedet den 13. maj 1982 udtalte Fina: "Plant will be shut down for 20 days in August" ("Fabrikken vil vaere lukket 20 dage i august").

127 For saa vidt angaar systemet med "kontoledelse", bemaerkes, at ATO er naevnt i tabel 3, der er vedlagt referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), som selskabet deltog i, som "kundeadministrator" for Bihr sammen med Shell, idet dets navn dog er i parentes, og at dets navn naevnes i to moedereferater fra foraaret 1983 (bilag 37 og 38 til den generelle meddelelse), hvis indhold viser, at moederne navnlig drejede sig om en gennemgang af systemet med "kontoledelse".

128 Det forhold, at ATO deltog i disse moeder, og at der i referaterne af disse sammen med selskabets navn er anfoert navne paa andre virksomheder og salgsmaengder, viser, at det spillede en aktiv rolle i systemet med "kontoledelse". Det er ikke noedvendigt at tage stilling til, om selskabet deltog i systemet som "kundeadministrator", "participant", "leverandoer", eller om det blot gav oplysninger om sit salg eller det franske priskontrolsystem.

129 Det bemaerkes endvidere, at sagsoegeren ikke har bestridt, at selskabet deltog i lokale moeder for det franske marked. Formaalet med disse moeder fremgaar af referatet af moedet den 12. august 1982 (bilag 27 til den generelle meddelelse), der viser, at det ved moederne skulle sikres, at et saerligt prisinitiativ blev gennemfoert paa lokalt plan.

130 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, som blev enige om de i beslutningen naevnte foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne.

D - Maengdemaal og kvoter

a) Den anfaegtede retsakt

131 Det anfoeres i beslutningen (31. betragtning, tredje afsnit), at der paa moedet den 26.-27. september 1979 "var enighed om behovet for en fast kvoteordning", og der henvises i referatet af moedet til en ordning, der var blevet foreslaaet eller vedtaget i Zuerich, og som gik ud paa at begraense det maanedlige salg til 80% af det gennemsnitlige salg i aarets foerste otte maaneder.

132 Endvidere anfoeres det i beslutningen (52. betragtning), at der foer august 1982 blev foretaget forskellige former for markedsopdeling. Hver producent fik tildelt en procentvis andel af det anslaaede marked, men der fandt paa dette stadium ingen systematisk, forudgaaende begraensning af den samlede produktion sted. Overslag over det samlede marked maatte derfor loebende revideres, og hver producents salg i absolutte maengder maatte tilpasses den tildelte procentsats.

133 For 1979 blev der for hver enkelt producent fastsat maengdemaal (i ton), der i det mindste delvis var baseret paa deres faktiske salg i de foregaaende tre aar. Tabeller fundet hos ICI viser det "reviderede maal" for hver enkelt producent for 1979 sammenholdt med de paagaeldende producenters faktiske salg i Vesteuropa i denne periode. At der fandtes en markedsopdelingsordning for 1979, bekraeftes af papirer fundet hos ATO, der indeholder maalene ("objectifs") for de fire stoerste franske producenter (ATO, Rhône-Poulenc, Solvay og Hoechst France; 54. betragtning til beslutningen).

134 I slutningen af februar 1980 blev producenterne enige om maal - igen udtrykt i ton - for 1980 paa basis af et anslaaet aarligt marked paa 1 390 000 ton. Ifoelge beslutningen (55. betragtning) blev der hos ATO og ICI fundet en raekke tabeller med de "fastsatte maal" for hver producent for 1980. Det oprindelige overslag paa 1 390 000 ton viste sig at vaere for optimistisk. Hver producents kvote maatte derfor reduceres, saa kvoterne kom til at stemme overens med et samlet forbrug i 1980 paa kun 1 200 000 ton. Bortset fra ICI og DSM svarede producenternes faktiske salg i det vaesentlige til deres maal.

135 Ifoelge beslutningen (56. betragtning) var markedsdelingen for 1981 genstand for lange og komplicerede forhandlinger. Ved moederne i januar 1981 enedes man om, at hver producent som en midlertidig foranstaltning med det formaal at lette ivaerksaettelsen af prisinitiativet for februar til marts skulle begraense sit maanedlige salg til 1/12 af 85% af 1980-maalet. Med henblik paa at faa fastlagt en mere permanent ordning oplyste hver producent paa moederne, hvilken maengde han haabede at kunne saelge i loebet af 1981. Sammenlagt var disse "oenskede maengder" imidlertid langt stoerre end den forventede efterspoergsel. Trods flere kompromisforslag fra Shell og ICI blev der ikke opnaaet enighed om en endelig kvoteaftale for 1981. Som en noedloesning gik producenterne ud fra den enkelte producents kvote i det foregaaende aar som teoretisk grundlag og indberettede deres faktiske salg i hver maaned paa moederne. Det faktiske salg blev saaledes kontrolleret paa grundlag af en teoretisk opdeling af det disponible marked, der var baseret paa 1980-kvoterne (57. betragtning til beslutningen).

136 Det anfoeres i beslutningen (58. betragtning), at der for 1982 blev fremsat komplicerede forslag til kvoteordninger, der gik ud paa at naa frem til en rimelig afvejning af forskellige faktorer, saasom hidtidige salgsresultater, oensker og disponibel kapacitet. Det samlede marked, der skulle deles mellem producenterne, blev anslaaet til 1 450 000 ton. Nogle producenter fremlagde detaljerede planer til markedsdelingsordninger, mens andre noejedes med blot at oplyse, hvad de forventede at kunne saelge. Monte og ICI forsoegte ved moedet den 10. marts 1982 at naa frem til en aftale. Det fremgaar imidlertid af beslutningen (58. betragtning, sidste afsnit), at man som i 1981 ikke naaede frem til nogen endelig aftale. I aarets foerste halvdel aflagde hver producent beretning om sin maanedlige omsaetning paa moederne, og omsaetningen blev sammenholdt med den paagaeldendes procentvise andel af salget i det foregaaende aar. Ifoelge beslutningen (59. betragtning) fortsatte forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteordning for 1983 paa moedet i august 1982, og ICI foerte bilaterale forhandlinger med hver af producenterne om denne nye ordning. Indtil der kunne indfoeres en saadan kvoteordning, blev producenterne opfordret til i anden halvdel af 1982 at begraense deres maanedlige salg til deres faktiske, procentvise andel af det samlede marked i de foerste seks maaneder af 1982. I 1982 havde markedsandelene saaledes for de mellemstore producenters vedkommende naaet en vis balance (af ATO betegnet "quasi-consensus"), og i forhold til de tidligere aar var de stabile for de fleste producenters vedkommende.

137 Ifoelge beslutningen (60. betragtning) opfordrede ICI for 1983 alle producenter til at meddele stoerrelsen af den kvote, de selv oenskede tildelt, og foreslaa, hvilken procentdel de oevrige producenter burde have tildelt. Monte, Anic, ATO, DSM, Linz, Saga og Solvay fremsatte hver isaer detaljerede forslag, ligesom de tre tyske producenter fremsatte et faelles forslag gennem BASF. De forskellige forslag blev behandlet paa edb for at faa beregnet et gennemsnit, der blev sammenholdt med de enkelte producenters oenskede markedsandel. ICI kunne paa grundlag heraf fremsaette forslag til retningslinjerne for en ny rammeaftale for 1983. Disse forslag blev droeftet paa moederne i november og december 1982. Ved moedet den 2. december 1982 blev der diskuteret et forslag, der i foerste omgang kun daekkede aarets foerste kvartal. Det fremgaar af referatet af dette moede, der blev udarbejdet af ICI, at ATO, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Monte og Solvay samt Hercules fandt deres tildelte kvote "acceptabel" (63. betragtning til beslutningen). Oplysningerne underbygges af notater fra en telefonsamtale, ICI foerte med Hercules den 3. december 1982.

138 Endelig anfoeres det i beslutningen (63. betragtning, tredje afsnit), at et dokument, der blev fundet hos Shell, bekraefter, at der blev indgaaet en aftale, idet selskabet forsoegte ikke at overskride sin kvote. Dokumentet bekraefter endvidere, at en maengdekontrolordning blev viderefoert i andet kvartal af 1983. For at holde markedsandelen i andet kvartal oppe i naerheden af 11% gav Shell-koncernen saaledes sine nationale salgsselskaber ordre til at reducere salget. Det bekraeftes af referatet af moedet den 1. juni 1983, at der fandtes en saadan aftale. Selv om der ikke i referatet naevnes kvoter, anfoeres det, at "eksperterne" udvekslede oplysninger om hver enkelt producents salg i den foregaaende maaned, hvilket indicerer, at der fandtes en kvoteordning (64. betragtning til beslutningen).

b) Parternes anbringender

139 Sagsoegeren har indledningsvis anfoert, at selskabets deltagelse i kvoteaftaler afkraeftes af den hurtige og konstante stigning i dets markedsandel, der steg fra 3,27% i 1979 til 3,35% i 1980, 3,36% i 1981, 3,51% i 1982 og 3,59% i 1983, af udnyttelsen af dets produktionskapacitet og af det forhold, at dets produktion altid laa langt over de paastaaede kvoter.

140 Sagsoegeren har henvist til, at Kommissionen som bevis paa, at selskabet deltog i en kvoteordning, stoetter sig paa tabeller, hvis ophavsmand er ukendt, og man ved ikke, efter hvilke retningslinjer de er opstillet, eller hvorfra tallene heri kommer. Kommissionen kan ikke goere gaeldende, at disse tabeller udgoer markedsdelingsaftaler, medmindre den beviser, at alle producenter havde accepteret, at deres markedsandel var begraenset til et vist niveau. Dette niveau kan under ingen omstaendigheder vaere det, der er fastsat i de omhandlede tabeller, idet det tal, der fremkommer ved sammenlaegning af de enkelte producenters maal, ikke svarer til det faktiske marked, men til et idealmarked, hvor alles oensker kan blive opfyldt. Kommissionen forveksler saaledes en statistisk bearbejdning af observationer vedroerende markedsudviklingen, som blev foretaget hos ICI, med beviset for et priskartel.

141 Hvad saerligt angaar 1979, er det sagsoegerens opfattelse, at den tabel, der blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), og hvori de forskellige producenters salg i 1976-1979 er anfoert sammen med "revised targets" for 1979, og angivelsen i et dokument, der blev fundet hos ATO (bilag til skrivelsen af 3. april 1985), af maal, som de franske producenter havde fastsat, paa ingen maade er bevis for en effektiv markedsdeling, idet man ikke ved, hvem der er ophavsmand hertil, hvorfra tallene kommer, og hvortil det foerste af disse dokumenter skulle anvendes, mens det andet dokument kun er en sammenstilling af de maal, som de franske producenter hver isaer havde sat for sig selv for 1979.

142 Med hensyn til 1980 har sagsoegeren anfoert, at de tabeller, Kommissionen har fremlagt, er selvmodsigende, idet de angiver forskellige tal. Dette kan ikke forklares med, at de foerste tal er blevet aendret, idet der kun kan vaere tale om en markedsdelingsaftale, hvis markedet paa forhaand er fastlagt. I dette tilfaelde varierer det totale tal for producenterne fra gang til gang. Tabellerne er derfor kun en sammenstilling af de enkelte producenters individuelle maal.

143 For saa vidt angaar 1981, har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen har erkendt, at der for dette aar ikke findes en endelig kvoteaftale, men den har gjort gaeldende, at producenterne i dette aar meddelte tal, der udgjorde deres "ambitions", og som sammenlagt langt oversteg den samlede forventede efterspoergsel. Naar Kommissionen af det forhold, at ICI sammenlignede hver producents faktiske salg i 1981 med den paagaeldende markedsandel i 1980, udleder, at der positivt var truffet en foranstaltning, hvorefter den enkelte producent blev tildelt en procentdel af markedsandelen i det foregaaende aar som kvote, forveksler den en bearbejdning af observationer vedroerende markedsudviklingen med beviset for et priskartel.

144 Sagsoegeren har fremhaevet, at Kommissionen for 1982 har erkendt, at der ikke forelaa en kvoteaftale, og har gentaget, at de tal, som producenterne meddelte hinanden, blot var deres egne salgsmaal.

145 Med hensyn til 1983 har sagsoegeren anfoert, at de dokumenter, som Kommissionen har paaberaabt sig over for selskabet, ikke har nogen bevisvaerdi. Det forhold, at der hos en tredjemand findes et dokument (bilag 85 til den generelle meddelelse), som er fremkommet ved edb-behandling af oplysninger, hvis oprindelse og betydning for sagen ATO ikke er vidende om, er ikke tilstraekkeligt til at goere gaeldende, at sagsoegeren og andre producenter til ICI fremsendte forslag til kvoter for de enkelte producenter. ATO har benaegtet at have fremsendt saadanne forslag. Den forbindelse, som Kommissionen drager mellem det tal, der er anfoert ud for ATO' s navn i naevnte edb-dokument, og et tal, der findes i et haandskrevet, udateret og vanskeligt laeseligt notat, der blev fundet hos ATO (bilag 17 i meddelelsen til ATO), er ubegrundet.

146 Det forhold, at ATO' s navn naevnes i et internt notat fra ICI af 8. december 1982 (bilag 77 til den generelle meddelelse), hvori koncipisten vurderer, om ATO vil acceptere en bestemt kvote for et kvartal i 1983, er ifoelge sagsoegeren ikke bevis for, at ATO havde accepteret en kvote.

147 Endelig har sagsoegeren anfoert, at ATO' s navn ikke naevnes i det interne dokument fra Shell (bilag 90 til den generelle meddelelse), som Kommissionen paaberaaber sig til stoette for, at der blev indgaaet en kvoteaftale for andet kvartal af 1983, og dokumentet er saaledes ikke bevis for, at sagsoegeren i denne periode deltog i en kvoteordning. Hertil kommer, at Kommissionen ikke af det forhold, at producenterne udvekslede oplysninger om realiseret salg - hvilket bekraeftes af referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse) - kan udlede, at der blev anvendt en kvoteordning.

148 Kommissionen har anfoert, at ATO' s stigning - hvis der overhovedet er tale om en stigning - ikke kan afkraefte, at virksomheden deltog i kartellet, hvis formaal var at fordele markedet rimeligt mellem producenterne. En saadan stigning kan hoejest - men ikke noedvendigvis - vise, at ATO ikke fuldt ud deltog i gennemfoerelsen af dette kartel. Overtraedelsen er imidlertid ikke begaaet ved, at en bestemt kvote er blevet respekteret, men ved, at sagsoegeren deltog i en samordning om opdeling af markedet. Under alle omstaendigheder var ATO' s markedsandel ifoelge de tal, Kommissionen har, stort set stabil fra 1979 til 1983, idet den svingede fra 3,14 til 3,20%.

149 Endvidere har Kommissionen gjort gaeldende, at ATO kun paa grund af en brudstykkevis og partisk fremstilling af beviserne vedroerende tildeling af kvoter kan anfoere, at dokumenterne i virkeligheden alene indeholder den enkelte producents egne maal, der ikke svarer til det faktiske marked, men et idealmarked, hvor alles oenske kan blive opfyldt. I oevrigt er det vanskeligt at se, hvorfor en producent efter at have fastsat salgsmaal for en given periode foelte behov for "uforpligtende" at orientere sine konkurrenter herom.

150 Kommissionen har videre anfoert, at det forhold, at sagsoegerens navn naevnes i flere tabeller, hvori er angivet producenternes tidligere salg og kvoter, viser, at selskabet deltog i fastsaettelsen af kvoter for 1979 og 1980 og de foreloebige foranstaltninger for 1981. Kommissionen har fremhaevet fem af disse dokumenter.

151 Det foerste er en udateret tabel med overskriften "Producers' Sales to West Europe", som blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), hvori der for alle polypropylenproducenter i Vesteuropa er angivet deres omsaetning i kiloton for 1976, 1977 og 1978 samt tal i kolonner med overskrifterne "1979 actual" og "revised target". ATO er heri tildelt et revideret maal paa 38,3 kiloton. Denne tabel viser ifoelge Kommissionen, at ATO deltog i en markedsopdelingsordning for 1979, idet der i tabellen fastlaegges kvoter for hver producent for dette aar.

152 Det andet dokument er referatet af moedet den 26.-27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse), der viser, at der ved dette moede blev indgaaet en aftale om at begraense salget til 80% af de kvoter, der oprindeligt var fastsat i det foerste dokument.

153 Det tredje dokument bestaar af en raekke tabeller, der blev fundet hos ATO (bilag til skrivelsen af 3. april 1985), hvori der for de fire franske producenter (ATO, Rhône-Poulenc, Solvay og Hoechst France) er angivet deres omsaetning i de vesteuropaeiske lande for hver af de fire sidste maaneder i 1979. Under nogle af disse tabeller er der en sammenligning mellem de realiserede tal og kvoterne: "85% af kvoterne" og "84,7% af kvoterne". Dette dokument viser, at ATO ikke blot deltog i en markedsopdelingsordning for 1979, men ogsaa i kontrollen med, at denne plan blev gennemfoert af de fire franske producenter.

154 Disse oplysninger underbygges af et fjerde dokument - en tabel, som blev fundet dels hos ATO, dels hos ICI (bilag 59 og 61 til den generelle meddelelse), hvori producenternes salg udtrykt i maengde og markedsandel sammenlignes i foelgende kolonner: "1979 actual", "1980 target", "(1980) actual" og "1981 aspirations". Kommissionen har henvist til, at ICI i svaret paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) vedroerende dette dokument har oplyst, at "the source of information for actual historic figures in this table would have been the producers themselves" ("kilden til oplysningerne om faktiske historiske tal i denne tabel maa have vaeret producenterne selv").

155 Disse dokumenter viser ifoelge Kommissionen, at producenterne er naaet til enighed om hver enkelt producents salg, idet de ved forhandlingerne har taget udgangspunkt i den enkeltes oenske. Udsvingene i de maengder, der blev tildelt producenterne, skyldes, at man i foerste omgang havde vurderet markedet for optimistisk, og at det derfor var noedvendigt at tilpasse de maengder, der svarede til de kvoter, som var aftalt i form af markedsandele, paa grundlag af den nye vurdering af det samlede marked. Dette underbygges af det sidste dokument, der er referatet af to moeder i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres, at "compared with target tonnages based on a 1.2 million tonne market in Western Europe in 1980 individual companies performances were reported as follows: ... ATO: Target (kt) 37,2/Actual (kt) 38,2" ("de enkelte virksomheders resultater sammenlignet med maengdemaal baseret paa et marked i Vesteuropa i 1980 paa 1,2 million ton blev rapporteret saaledes: ... ATO: Maal 37,2 kt/Faktisk 38,2 kt").

156 Kommissionen har erkendt, at der ikke kunne indgaas en kvoteaftale for 1981. Den mener imidlertid, at der blev truffet midlertidige foranstaltninger. Kommissionen har saaledes anfoert, at det fremgaar af referatet af de ovennaevnte moeder i januar 1981, at producenterne sammenlignede deres faktiske salg med de fastlagte maal. Endvidere fremgaar det af en tabel, der blev fundet hos ICI (bilag 65 til den generelle meddelelse), men som stammer fra en italiensk producent, at producenterne sammenlignede deres salg i 1981 med salget i det foregaaende aar. Kommissionen har heraf udledt, at der blev truffet midlertidige foranstaltninger for 1981, da der ikke kun indgaas en generel aftale om fordeling af salget i dette aar.

157 Kommissionen har med hensyn til 1982 anfoert, at forskellige dokumenter fra Monte og ICI (bilag 69 til 71 til den generelle meddelelse) viser, at disse producenter fremsatte forslag til kvoter, men at der ikke kunne opnaas enighed herom.

158 Ifoelge Kommissionen fremgaar det af de tabeller, der er vedlagt referatet af moederne den 9. juni 1982 og den 20. august 1982 (bilag 25 og 28 til den generelle meddelelse), at producenterne i foerste halvaar af 1982 sammenlignede deres maanedlige salg med salget i 1981. Med hensyn til andet halvaar fremgaar det af det andet af disse referater, at producenterne blev opfordret til at begraense deres maanedlige salg til niveauet i foerste halvaar. Det fremgaar af de tabeller, der er vedlagt referatet af moederne den 6. oktober, den 2. november og den 2. december 1982 (bilag 31-33 til den generelle meddelelse), at producenterne sammenlignede deres salg i andet halvaar med salget i foerste halvaar.

159 Endvidere har Kommissionen anfoert, at den er i besiddelse af oplysninger om "oenskede maengder" og forslag, som producenterne efter anmodning fra ICI fremkom med for dem selv og de andre producenter, og som blev meddelt ICI (bilag 74-76 og 78-84 til den generelle meddelelse) med henblik paa indgaaelse af en kvoteaftale for 1983. Forslagene blev behandlet paa edb for at faa beregnet et gennemsnit, der blev sammenholdt med de enkelte producenters oenskede maengder. Det dokument, der herved fremkom, blev kommenteret i et internt notat fra ICI med overskriften "Polypropylene Framework" (bilag 87 til den generelle meddelelse), og hvori navnlig ATO' s oensker blev betegnet som "ufornuftige". ATO' s oenskede maengder fremgaar ikke kun af edb-dokumenter, men ogsaa af et haandskrevet notat fra ATO (bilag 17 til meddelelsen til ATO). Ud over disse dokumenter har Kommissionen henvist til et internt notat fra ICI med overskriften "Polypropylene framework 1983" (bilag 86 til den generelle meddelelse), hvori ICI beskriver de generelle retningslinjer for en fremtidig kvoteaftale.

160 Referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse) viser ifoelge Kommissionen, at "eksperterne" gennemgik et forslag til kvoter, der var begraenset til foerste kvartal af 1983. Endvidere fremgaar det af et internt notat fra ICI af 8. december 1982 (bilag 77 til den generelle meddelelse), at ATO (bl.a.) fandt den kvote, der var tildelt selskabet, "acceptabel", selv om kvoten efter ATO' s opfattelse var for lille, og selskabet ville modsaette sig den kvartaarlige kvote, hvis den skulle danne udgangspunkt for en aftale for hele aaret.

161 Endelig fremgaar det ifoelge Kommissionen af et internt dokument, der blev fundet hos Shell (bilag 90 til den generelle meddelelse), at der blev indgaaet en aftale for andet kvartal af 1983. Shell gav saaledes i henhold til dette dokument sine nationale salgsselskaber ordre til at reducere deres salg, for at den kvote, der var tildelt Shell, kunne overholdes. Kommissionen har tilfoejet, at referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse) viser, at der blev udvekslet oplysninger om salget i maj ved dette moede.

c) Rettens vurdering

162 Det bemaerkes, at sagsoegeren fra 1978 deltog fast i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, hvorunder producenterne droeftede deres salgsmaengder og udvekslede oplysninger herom.

163 Samtidig med, at ATO deltog i moederne, fremgaar selskabets navn ogsaa af forskellige tabeller (bilag 55 ff. til den generelle meddelelse), hvis indhold klart viser, at de skulle anvendes til at fastlaegge salgsmaal. De fleste sagsoegere har i deres svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten indroemmet, at det ikke havde vaeret muligt at opstille de tabeller, der blev fundet hos ICI, ATO og Hercules, paa grundlag af statistikker fra Fides-systemet. ICI har i oevrigt i sit svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) vedroerende en af disse tabeller oplyst, at "the source of information for actual historic figures in this table would have been the producers themselves" ("kilden til oplysningerne om faktiske historiske tal i denne tabel maa have vaeret producenterne selv"). Kommissionen lagde derfor med rette til grund, at oplysningerne i tabellerne var givet af ATO i forbindelse med de moeder, selskabet deltog i.

164 Med det ordvalg, der er anvendt i tabellerne vedroerende 1979 og 1980, som Kommissionen har fremlagt (som f.eks. "revised target", "opening suggestions", "proposed adjustments" og "agreed targets"), kan det laegges til grund, at der blev opnaaet enighed mellem producenterne.

165 Hvad naermere angaar 1979, finder Retten det paa grundlag af referatet af moedet den 26.-27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse) og den udaterede tabel med overskriften "Producers' Sales to West Europe", der blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), og hvori der for alle de vesteuropaeiske polypropylenproducenter er angivet deres omsaetning i kiloton for 1976, 1977 og 1978 samt tal i kolonnerne "1979 actual", "revised target" og "79", at der ved moedet var enighed om, at kvoteordningen i aarets tre sidste maaneder maatte strammes op. Det fremgaar saaledes af ordet "tight" sammenholdt med begraensningen af salget til 80% af 1/12 af det fastsatte aarlige salg, at den oprindeligt fastlagte ordning for 1979 maatte strammes op i de tre sidste maaneder. Denne fortolkning af referatet underbygges af den naevnte tabel, fordi denne tabel under overskriften "79" i sidste kolonne til hoejre for kolonnen "revised target" indeholder tal, der maa svare til de oprindeligt fastsatte kvoter. Kvoterne maatte begraenses, fordi de var fastlagt paa grundlag af en for optimistisk vurdering af markedet, saaledes som det ogsaa var tilfaeldet for 1980. Disse konstateringer paavirkes ikke af, at ICI - som naevnt i beslutningens 31. betragtning, tredje afsnit - henviste til en ordning, "der var blevet foreslaaet eller vedtaget i Zuerich, og som gik ud paa at begraense det maanedlige salg til 80% af det gennemsnitlige salg i aarets foerste otte maaneder". Denne henvisning sammenholdt med 54. betragtning til beslutningen maa netop forstaas saaledes, at der tidligere var fastsat salgsmaal for det maanedlige salg i de foerste otte maaneder af 1979.

166 Hertil kommer, at de franske producenter, herunder sagsoegeren, systematisk maaned for maaned udvekslede oplysninger om deres omsaetning i de fire sidste maaneder af 1979 og sammenlignede dem med "kvoter" (bilag til skrivelsen af 3. april 1985). Det kan heraf udledes, at de franske producenter i hvert fald har forsoegt at sikre overholdelsen af de aftalte maal.

167 Hvad angaar 1980, finder Retten, at det af den tabel af 26. februar 1980, der blev fundet hos ATO (bilag 60 til den generelle meddelelse), og som indeholder en kolonne med overskriften "agreed targets 1980", samt af referaterne af moederne i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), hvorunder producenterne, herunder sagsoegeren, sammenlignede de faktisk solgte maengder ("Actual kt") med de fastlagte maal ("Target kt"), fremgaar, at der for hele aaret var fastsat salgsmaal. Endvidere bekraeftes disse dokumenter af en tabel af 8. oktober 1980 (bilag 57 til den generelle meddelelse), hvori to kolonner sammenlignes, den ene med oplysninger om "1980 Nameplate Capacity" og den anden med "1980 Quota" for de forskellige producenter.

168 Med hensyn til 1981 bemaerkes, at det over for producenterne er gjort gaeldende, at de deltog i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteaftale for dette aar, at de i forbindelse hermed gav meddelelse om deres oenskede salgsmaengder, og at de som en midlertidig foranstaltning, indtil der blev indgaaet en saadan aftale, blev enige om i februar og marts 1981 at reducere deres maanedlige salg til 1/12 af 85% af det "maal", der var aftalt for 1980, at de for resten af aaret paatog sig den samme teoretiske kvote som i det foregaaende aar, at de hver maaned gav oplysninger om deres salg ved moederne, og at de kontrollerede, at deres salg laa inden for den tildelte teoretiske kvote.

169 At der fandt forhandlinger sted mellem producenterne med henblik paa at indfoere en kvoteordning, og at de under disse forhandlinger meddelte deres "oenskede maengder", bekraeftes af forskellige dele af bevismaterialet, bl.a. tabeller, hvori der for hver producent angives faktisk omsaetning ("actual") og "targets" for 1979 og 1980 samt "aspirations" for 1981 (bilag 59-61 til den generelle meddelelse), en tabel, der er affattet paa italiensk, og hvori der for hver producent angives vedkommendes kvote for 1980, andre producenters forslag med hensyn til, hvilken kvote vedkommende skulle tildeles for 1981, og producentens egne "ambitions" for 1981 (bilag 62 til den generelle meddelelse) samt et internt notat fra ICI (bilag 63 til den generelle meddelelse), hvori der er en beskrivelse af udviklingen i forhandlingerne, og det anfoeres:

"Taking the various alternatives discussed at yesterday' s meeting we would prefer to limit the volume to be shared to no more than the market is expected to reach in 1981, say 1.35 million tonnes. Although there has been no further discussion with Shell, the four majors could set the lead by accepting a reduction in their 1980 target market share of about 0.35% provided the more ambitious smaller producers such as Solvay, Saga, DSM, Chemie Linz, Anic/SIR also tempered their demands. Provided the majors are in agreement the anomalies could probably be best handled by individual discussions at Senior level, if possible before the meeting in Zurich."

("Af de forskellige alternativer, der blev droeftet paa moedet i gaar, vil vi foretraekke, at den maengde, der skal fordeles, begraenses til det forventede marked i 1981, dvs. 1,35 mill. ton. Selv om der ikke har vaeret yderligere forhandlinger med Shell, kunne de fire store gaa foran og acceptere en reduktion i deres maal for markedsandelen i 1980 paa ca. 0,35% under forudsaetning af, at de mere ambitioese blandt de mindre producenter saasom Solvay, Saga, DSM, Chemie Linz og Anic/SIR ogsaa nedsaetter deres krav. Saafremt de store er enige, kan problemerne sikkert bedst loeses ved individuelle droeftelser paa chef-niveau, helst inden moedet i Zuerich.")

Dette dokument er vedlagt en opstilling med forslag til kompromis, hvori den enkelte producents resultat sammenlignes med 1980 ("% of 1980 target").

170 Det fremgaar af referatet af moederne i januar 1981, at det som en midlertidig foranstaltning blev vedtaget, at det maanedlige salg i februar og marts 1981 skulle reduceres til 1/12 af 85% af det maal, der var aftalt for det foregaaende aar. Det anfoeres saaledes i referatet:

"In the meantime (February-March) monthly volume would be restricted to 1/12 of 85% af the 1980 target with a freeze on customers."

("I mellemtiden (februar-marts) reduceres det maanedlige salg til 1/12 af 85% af maalet for 1980, og der lukkes for tilgang af kunder.")

171 Det forhold, at producenterne for resten af aaret paatog sig den samme teoretiske kvote som i det foregaaende aar og kontrollerede, at deres salg laa inden for denne kvote, ved hver maaned at udveksle oplysninger om deres salg, er bevist ved tre dokumenter i sammenhaeng. Det drejer sig for det foerste om en tabel af 21. december 1981 (bilag 67 til den generelle meddelelse), hvori der for hver producent er angivet salget opdelt paa maaneder, og de sidste tre kolonner vedroerende november og december samt aarets samlede salg er tilfoejet i haanden. Endvidere drejer det sig om en udateret tabel, der er affattet paa italiensk, med overskriften "Scarti per società" ("Fravigelser opdelt paa selskaber") (bilag 65 til den generelle meddelelse). I tabellen, der blev fundet hos ICI, sammenlignes for hver producent for perioden januar - december 1981 tallene for faktisk salg ("actual") med de teoretiske tal ("theoretic"). Endelig drejer det sig om en udateret tabel, der blev fundet hos ICI (bilag 68 til den generelle meddelelse). Heri sammenlignes den enkelte producents omsaetning og markedsandel i perioden januar - november 1981 med de tilsvarende tal for 1979 og 1980, og paa grundlag heraf er der udarbejdet en prognose for slutningen af aaret.

172 Den foerste tabel viser saaledes, at producenterne udvekslede oplysninger om deres maanedlige salg. Naar dette sammenholdes med sammenligningerne mellem disse tal og de faktiske tal for 1980 - som foretages i de to andre tabeller, der vedroerer samme periode - underbygger det forhold, at producenterne paa denne maade udvekslede oplysninger, som en erhvervsdrivende normalt behandler strengt fortroligt, beslutningens konklusioner.

173 At sagsoegeren deltog i disse forskellige handlinger fremgaar dels af, at selskabet deltog i moeder, hvorunder disse handlinger blev foretaget, navnlig moederne i januar 1981, dels af, at selskabets navn naevnes i de ovennaevnte dokumenter. Det bemaerkes i oevrigt, at ICI i sit svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten - som andre sagsoegere har henvist til i deres svar - om nogle af tallene i disse tabeller har oplyst, at det ikke havde vaeret muligt at udlede dem af statistikkerne fra Fides-systemet.

174 For saa vidt angaar 1982, bemaerkes, at det over for producenterne er gjort gaeldende, at de deltog i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteaftale for dette aar, at de i forbindelse hermed gav meddelelse om deres oenskede salgsmaengder, at de - da der ikke blev indgaaet en endelig aftale - ved moederne orienterede om deres maanedlige omsaetning i foerste halvaar, som blev sammenlignet med den procentvise andel af salget i det foregaaende aar, og at de i andet halvaar bestraebte sig paa at begraense deres maanedlige salg til den procentvise markedsandel i aarets foerste halvdel.

175 Det forhold, at der fandt forhandlinger sted mellem producenterne med henblik paa at indfoere en kvoteordning, og at de i forbindelse hermed udvekslede oplysninger om deres oensker, bekraeftes for det foerste af et dokument med overskriften "Scheme for discussions 'quota system 1982' " (bilag 69 til den generelle meddelelse), hvori der for alle de virksomheder, beslutningen er rettet til, med undtagelse af Hercules, er angivet den maengde, som de hver isaer mente at have ret til, og for nogle producenter (alle med undtagelse af Anic, Linz, Petrofina, Shell og Solvay) den maengde, der efter deres opfattelse skulle tildeles de andre producenter. For det andet drejer det sig om et notat fra ICI med overskriften "Polypropylene 1982, Guidelines" [bilag 70, litra a), til den generelle meddelelse], hvori ICI analyserer de igangvaerende forhandlinger. For det tredje er der tale om en tabel af 17. februar 1982 [bilag 70, litra b), til den generelle meddelelse], hvori de forskellige forslag til fordeling af salget sammenlignes - i det ene af disse forslag, der har overskriften "ICI Original Scheme", foretages der af Monte i en anden, haandskrevet tabel mindre aendringer i en kolonne med overskriften "Milliavacca 27/1/82" [det er navnet paa en medarbejder hos Monte; bilag 70, litra c), til den generelle meddelelse]. Endelig er der tale om en tabel, der er affattet paa italiensk (bilag 71 til den generelle meddelelse), og som indeholder et komplekst forslag (beskrevet i beslutningen, 58. betragtning, tredje afsnit in fine).

176 Der er foert bevis for de foranstaltninger, der blev truffet i foerste halvaar, ved referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres:

"To support the move a number of other actions are needed a) limit sales volume to some agreed prop. of normal sales."

["For at stoette prisforhoejelsen maa der traeffes en raekke andre foranstaltninger a) begraense salget til en vis aftalt del af det normale salg."]

At disse foranstaltninger blev gennemfoert, bekraeftes af referatet af moedet den 9. juni 1982 (bilag 25 til den generelle meddelelse), der er vedlagt en tabel, hvori der for hver producent er angivet det faktiske tal ("actual") for salget i januar - april 1982 sammenlignet med et teoretisk tal "based on 1981 av(erage) market share", af referatet af moedet den 20.-21. juli 1982 (bilag 26 til den generelle meddelelse), for saa vidt angaar perioden fra januar til maj 1982, og af referatet af moedet den 20. august 1982 (bilag 28 til den generelle meddelelse), for saa vidt angaar perioden fra januar - juli 1982.

177 De foranstaltninger, der blev truffet for andet halvaar af 1982, er bevist ved referatet af moedet den 6. oktober 1982 (bilag 31 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres: "In October this would also mean restraining sales to the Jan/June achieved market share of a market estimated at 100 kt" og "Performance against target in September was reviewed" ("I oktober vil dette indebaere, at salget begraenses til den markedsandel, der blev opnaaet fra januar - juli, paa grundlag af et forventet marked paa 100 kt" og "De resultater, der var opnaaet i september, blev vurderet i forhold til maalet"). Dette referat er vedlagt en tabel med overskriften "September provisional sales versus target (based on Jan-June market share applied to demand est(imated) at 120 Kt)" - ("Foreloebigt salg i september i forhold til maalet (beregnet paa grundlag af markedsandelen i januar til juni ud fra en forventet efterspoergsel paa 120 kt)"). Det bekraeftes af referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), at disse foranstaltninger blev opretholdt. Referatet er vedlagt en tabel, hvori det faktiske salg i november 1982 ("Actual") sammenlignes med teoretiske tal ("Theoretical") beregnet paa grundlag af "J-June% of 125 Kt".

178 For saa vidt angaar 1981 og de to halvaar af 1982, finder Retten, at Kommissionen af det forhold, at der ved de regelmaessige moeder var en gensidig kontrol af, at der blev gennemfoert et system med begraensning af det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, med rette har udledt, at dette system var vedtaget af moededeltagerne.

179 For saa vidt angaar 1983, bemaerkes, at det fremgaar af de dokumenter, Kommissionen har fremlagt (bilag 33, 77, 85 og 87 til den generelle meddelelse), at polypropylenproducenterne i slutningen af 1982 og begyndelsen af 1983 droeftede en kvoteordning for 1983, at sagsoegeren deltog i de moeder, hvor disse droeftelser fandt sted, at selskabet i denne forbindelse gav oplysninger om sit salg, at der i den tabel, der er vedlagt referatet af moedet den 2. december 1982, ved den kvote, som er naevnt ud for sagsoegerens navn, er anfoert "acceptabel", og at ICI i et internt notat har anfoert, at sagsoegeren "feels that the proposed figure is too low. If the intention is to drift from the first quarter into an agreement for the whole year, ATO will not accept" (bilag 77 til den generelle meddelelse; "finder, at den tildelte kvote er for lav. Hvis det er meningen ud fra kvoterne for foerste kvartal at indgaa en aftale for hele aaret, kan ATO ikke acceptere kvoten").

180 Sagsoegeren deltog saaledes i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteordning for 1983.

181 Hvad angaar spoergsmaalet om, hvorvidt forhandlingerne faktisk foerte til et resultat med hensyn til de to foerste kvartaler af 1983, saaledes som det anfoeres i beslutningen (63. betragtning, tredje afsnit, og 64. betragtning), bemaerkes, at det fremgaar af referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse), at sagsoegeren ved moedet oplyste sin omsaetning i maj maaned paa samme maade som ni andre virksomheder. Endvidere anfoeres foelgende i referatet af et internt moede i Shell-koncernen den 17. marts 1983 (bilag 90 til den generelle meddelelse):

"... and would lead to a market share of approaching 12% and well above the agreed Shell target of 11%. Accordingly the following reduced sales targets were set and agreed by the integrated companies".

("... og ville foere til en markedsandel, der naermer sig 12% og ligger langt over Shell' s aftalte maal paa 11%. Foelgende reducerede salgsmaal blev fastsat af og aftalt med selskaberne i koncernen").

De nye maengder er angivet og herefter anfoeres foelgende:

"this would be 11.2 Pct of a market of 395 kt. The situation will be monitored carefully and any change from this agreed plan would need to be discussed beforehand with the other PIMS members".

("dette vil svare til 11,2% af et marked paa 395 kt. Situationen foelges noeje, og enhver aendring i den aftale plan skal foerst droeftes med de andre PIMS-medlemmer").

182 Retten finder, at Kommissionen ved at sammenholde disse to dokumenter med rette har udledt, at forhandlingerne mellem producenterne foerte til indfoerelse af en kvoteordning. Det interne notat fra Shell-koncernen viser saaledes, at virksomheden anmodede sine nationale salgsselskaber om at begraense deres salg, ikke for at begraense Shell-koncernens samlede salgsmaengde, men for at begraense koncernens samlede markedsandel til 11%. En saadan begraensning, der er udtrykt i form af markedsandel, kan kun forklares med, at der fandtes en kvoteordning. Endvidere indeholder referatet af moedet den 1. juni 1983 et yderligere indicium for en saadan ordning, idet formaalet med udveksling af oplysninger om producenternes maanedlige salg foerst og fremmest maa vaere at kontrollere, at de paatagne forpligtelser overholdes.

183 Endelig bemaerkes, at de 11% ikke kun optraeder som Shell' s markedsandel i selskabets interne notat, men ogsaa i to andre dokumenter: et internt notat fra ICI, hvori dette selskab anfoerer, at Shell foreslaar denne andel for sig selv, Hoechst og ICI (bilag 87 til den generelle meddelelse), og et af ICI udarbejdet referat af et moede den 29. november 1982 mellem ICI og Shell, hvorunder naevnte forslag blev omtalt paa ny (bilag 99 til den generelle meddelelse).

184 Det tilfoejes, at Kommissionen med rette kunne antage, at de forskellige foranstaltninger til begraensning af salget var led i en kvoteordning, idet disse havde samme formaal, nemlig at begraense presset paa priserne som foelge af udbudsoverskuddet.

185 De argumenter, sagsoegeren har fremfoert, kan ikke svaekke Kommissionens bevismaessige konstateringer.

186 For det foerste kan sagsoegerens argument vedroerende stigningen i selskabets markedsandel, udnyttelsen af dets produktionskapacitet og overskridelsen af de paastaaede kvoter ikke afkraefte det i beslutningen anfoerte, hvorefter det goeres gaeldende, at der blev aftalt kvoter, men ikke, at disse blev overholdt. Endvidere var de aftalte kvoter salgskvoter og ikke produktionskvoter. Det er derfor uden betydning, at sagsoegeren maatte have udnyttet sin produktionskapacitet.

187 For det andet bemaerkes med hensyn til udsvingene i tallene i de forskellige tabeller vedroerende 1980, at disse er ubetydelige og ikke afkraefter, at der fandtes en kvoteordning. Det maa anses for et normalt led i en kvoteordning, at de maengder, der svarer til de markedsandele, som er tildelt de forskellige producenter, tilpasses udviklingen paa det samlede marked, naar deltagerne i ordningen har vurderet den samlede efterspoergsel forkert, saaledes som det var tilfaeldet for 1980.

188 For det tredje er det ikke noedvendigt, at det er oplyst, hvem der har affattet de forskellige dokumenter, eller at det er beskrevet, hvorledes hvert enkelt dokument er udarbejdet, for at Kommissionen kan anvende dokumenterne over for en given virksomhed, i hvert fald ikke, naar disse indgaar i en sammenhaeng med moeder, og det er bevist, at formaalet med disse navnlig var at fastsatte maalpriser og salgsmaal.

189 For det fjerde bemaerkes med hensyn til det af sagsoegeren anfoerte, hvorefter Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af bevismaterialet har forvekslet en statistisk bearbejdning af observationer vedroerende markedsudviklingen med beviset for et kartel, at det ikke er underbygget med nogen argumentation eller faktiske omstaendigheder og i oevrigt ikke er sandsynligt.

190 Endelig bemaerkes for det femte, at det forhold, at de markedsandele eller kvoter, der i nogle af tabellerne er tildelt producenterne, sammenlagt overstiger 100% eller det samlede forventede marked, ikke fratager disse tabeller deres bevisvaerdi. Denne overskridelse foreligger saaledes ikke i de tabeller, hvoraf Kommissionen mener at kunne udlede en enighed ("revised" eller "agreed target"; bilag 55 og 60 til den generelle meddelelse), og det er helt normalt, at det forekommer i de tabeller, der udgoer mellemstadier i forhandlingerne, idet producenterne dér udtrykte deres "ambitions".

191 Kommissionen findes herefter at have foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de salgsmaal for 1979, 1980 og foerste halvaar af 1983 og i 1981 og 1982 om den begraensning af deres maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, som er naevnt i beslutningen, og som var led i en kvoteordning.

2. Anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1

A - Den anfaegtede retsakt

192 Det anfoeres i beslutningen (89. betragtning, foerste afsnit), at artikel 85, stk. 1, blandt konkurrencebegraensende aftaler udtrykkeligt naevner aftaler, der gaar ud paa direkte eller indirekte at fastsaette salgspriser eller opdele markeder mellem producenter, hvilket netop er de vaesentligste kendetegn ved de her omhandlede aftaler.

193 Ifoelge beslutningen (89. betragtning, andet, tredje og fjerde afsnit) var hovedformaalet med indfoerelsen af systemet med regelmaessige moeder og den uafbrudte samordning mellem producenterne at opnaa prisforhoejelser gennem et kompleks af aftaler og ordninger. Ved at planlaegge faelles foranstaltninger i form af prisinitiativer med fastsaettelse af maalpriser for hver kvalitet i de enkelte nationale valutaer, der skulle traede i kraft paa et fastsat tidspunkt, soegte producenterne at eliminere den risiko, der ville have vaeret forbundet med forsoeg paa ensidige prisforhoejelser. De forskellige kvoteordninger og andre mekanismer, der havde til formaal at forlige de etablerede og de nye producenters indbyrdes afvigende interesser, havde i sidste ende til formaal kunstigt at skabe en "stabil" situation, der kunne danne grundlag for prisforhoejelser.

194 Producenterne soegte i deres bestraebelser paa at naa disse maal at organisere polypropylenmarkedet saaledes, at markedskraefternes frie spil blev erstattet af et institutionaliseret og systematisk samarbejde mellem producenterne, som kan sidestilles med et kartel (beslutningen, 89. betragtning, femte afsnit).

195 Det anfoeres videre i beslutningen (90. betragtning, foerste og andet afsnit), at det i betragtning af aftalens aabenlyst konkurrencebegraensende formaal ikke er strengt noedvendigt, at der kan paavises en negativ virkning paa konkurrencen, for at artikel 85, stk. 1, kan anvendes. I den foreliggende sag tyder det imidlertid paa, at aftalen rent faktisk havde maerkbare virkninger for konkurrencevilkaarene.

196 Ifoelge beslutningen (90. betragtning, tredje og fjerde afsnit) blev de maalpriser, der blev aftalt paa moederne for hver kvalitet og i de enkelte valutaer, gennemfoert ved, at alle producenterne udsendte prisinstrukser til deres nationale salgskontorer eller agenter, som derefter skulle underrette kunderne om de nye priser. Der blev saaledes over for kunderne anvendt en ensartet basispris for de forskellige kvaliteter i den paagaeldende valuta. Enkelte kunder kunne maaske opnaa saerlige vilkaar eller rabatter, og nogle producenter udsatte maaske den planlagte forhoejelse eller gjorde andre indroemmelser. I praksis anvendte nogle producenter maaske for nogle kvaliteter eller i nogle lande priser, der laa lidt under maalpriserne, dog saaledes at disse stadig blev fastsat paa grundlag af de andre producenters generelle prisforhoejelse. Men fastsaettelsen af et bestemt prisniveau, der derefter blev lanceret som "listeprisen" eller "den officielle pris", betoed, at kundernes muligheder for at forhandle med producenterne allerede var begraensede, og at de mistede mange af de fordele, markedskraefternes frie spil ellers ville have givet dem.

197 Det understreges i beslutningen (90. betragtning, sidste afsnit), at de dokumenter, der foreligger - herunder producenternes egne markedsrapporter - viser, at der paa markedet fandtes samordnede prisinitiativer, som omfattede samtlige producenter, og at der var en snaever sammenhaeng mellem disse initiativer og systemet med regelmaessige moeder.

198 Selv om det anfoeres i beslutningen (91. betragtning, foerste afsnit), at de faktisk opnaaede priser generelt laa under "maalene", og at der var tendens til, at prisinitiativerne loeb ud i sandet, undertiden i sidste instans med et kraftigt prisfald til foelge, viser de diagrammer, som producenterne selv har henvist til, at der i aarenes loeb var et fast moenster med en helt parallel udvikling mellem maalpriser og faktiske priser. I den periode, hvor der vides at vaere truffet prisinitiativer, bevaegede den faktiske pris sig hver maaned op i naerheden af det fastlagte maal. Et eventuelt prissammenbrud (f.eks. naar polypropylenpriserne faldt) blev standset ved at fastsaette en ny og meget lavere maalpris, hvorefter de opadgaaende tendenser blev genoprettet. Det kom navnlig til udtryk i juli - november 1983, at denne taktik virkede efter hensigten.

199 De fleste producenters leverancer i de aar, hvor der fandtes en ordning, svarede ifoelge beslutningen (91. betragtning, andet afsnit) generelt til den kvote eller det maal, de havde faaet tildelt.

200 Sagsoegeren har peget paa forskelle mellem det oprindelige maengdemaal og de faktiske leverancer i det paagaeldende aar (navnlig 1980) og har anfoert, at disse forskelle modbeviser, at der fandtes en kvoteordning. I besvarelse heraf anfoeres det i beslutningen (91. betragtning, tredje afsnit), at netop i dette aar blev maengdemaalene adskillige gange revideret, og den fastlagte markedsopdeling blev generelt gennemfoert i procentvise andele. Sagsoegeren har f.eks. fremhaevet den progressive stigning i den maengde, selskabet hvert aar solgte i Vesteuropa (fra 39 000 tons i 1979 til 45 000 i 1982). Maalt i procent holdt selskabets markedsandel sig i virkeligheden konstant i hele perioden (mellem 3,1% og 3,2%) og svarede naesten noejagtigt til det tildelte maal for hvert aar. Paa samme maade viser aendringerne i nogle af producenternes markedsandele siden 1977 ikke, at der herskede ubegraenset konkurrence, idet kvoter eller maal blev fastlagt under hensyntagen til de nye producenters oensker, og de stoerre virksomheder var rede til at acceptere en vis reduktion af deres egen markedsandel for derved at fremme hoejere priser (beslutningen, 91. betragtning, sidste afsnit).

201 Det konkluderes i beslutningen (92. betragtning, foerste afsnit), at det forhold, at denne regulering af markedet i praksis ikke var fuldstaendig og ikke helt udelukkede konkurrence, ikke er ensbetydende med, at artikel 85 ikke kan bringes i anvendelse. Naar der er tale om et stort antal producenter med divergerende kommercielle interesser, og der ikke findes lovmaessige tvangsforanstaltninger i tilfaelde af en producents tilsidesaettelse af de vedtagne ordninger, er intet kartel i stand til fuldstaendigt at kontrollere deltagernes aktiviteter. Endvidere afvises i beslutningen (92. betragtning, sidste afsnit) det argument, at udviklingen paa markedet ville vaere forloebet paa samme maade ogsaa uden disse ordninger. Det anfoeres saaledes, at det er ren spekulation at overveje, hvad der ville vaere sket, hvis der ikke havde eksisteret nogen aftale, men at det i hvert fald er meget slaaende, at producenterne selv gav udtryk for den betydning, de tillagde moederne, ved at forkaste det forslag, der blev fremsat i maj 1982, om at ophoere med at moedes, da de foretrak - hvis der var balance mellem udbud og efterspoergsel - at tage "aktive skridt" til at haeve prisniveauet i stedet for blot at overlade det til markedskraefterne.

202 Endelig anfoeres det i beslutningen (73. betragtning), at Kommissionen i hvert fald aldrig har haevdet, at systemet med regelmaessige moeder indebar fuld kontrol med producenternes produktion og salg, eller at det var den eneste faktor, der paavirkede priserne paa polypropylen. Det bevismateriale, Kommissionen har lagt til grund, viser tvaertimod, at producenterne erkendte, at markedet blev paavirket af faktorer - saasom aendringer i efterspoergslen eller prisstigninger paa raastoffer - som de ikke havde indflydelse paa. Producenterne maatte ved vedtagelsen af stoerrelsen af, tidspunktet og de naermere vilkaar for samt vurderingen af mulighederne for at gennemfoere et prisinitiativ, ogsaa tage hensyn til saadanne markedsfaktorer. Et af hovedformaalene med moederne var imidlertid at soege at koordinere producenternes reaktioner paa saadanne faktorer. Det er ogsaa muligt, at prisen i vid udstraekning blev bestemt af forholdet mellem udbud og efterspoergsel, men det foreliggende bevismateriale viser, at producenterne gennem deres maengdekontrol eller kvoteordninger soegte at manipulere markedsvilkaarene.

B - Parternes anbringender

203 Sagsoegeren har anfoert, at "karteller og samordnet praksis" er forbudt efter EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ikke blot naar de paavirker handelen mellem medlemsstater, men ogsaa naar de har et konkurrencebegraensende formaal eller en konkurrencebegraensende virkning. Det er sagsoegerens opfattelse, at ingen af disse to forhold foreligger med hensyn til ATO, idet selskabets uafhaengige forretningspolitik udelukker, at dets adfaerd kunne have til formaal at hindre den frie konkurrence.

204 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen ikke har kunnet paavise en virkning paa markedet, idet dens paavisning heraf alene bestaar i en henvisning til principper (90.-92. betragtning til beslutningen), mens Kommissionen i oevrigt i beslutningen (73. betragtning) har anerkendt, at prisen kunne vaere bestemt af udbud og efterspoergsel. Det goeres saaledes gaeldende over for producenterne, at de "soegte at manipulere" markedsvilkaarene ved at kontrollere maengderne og indfoere kvoteordninger.

205 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ikke kan finde anvendelse paa selskabet, idet et saadant forsoeg - saafremt det maatte have foreligget - ikke har haft nogen virkning paa markedet, og ATO deltog ikke heri og underkastede sig ikke maengdekontrollen, kvoteordningerne eller prisfastsaettelsen.

206 Endelig har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen staar over en selvmodsigelse, som den ikke kan forklare. Kommissionen mener saaledes, at den i de dokumenter, den er i besiddelse af - og navnlig i en af deltagernes papirer - har fundet et absolut bevis for, at aftalen, saaledes som den i oevrigt beskriver den, fandtes, men denne teoretiske beskrivelse svarer slet ikke til sagsoegerens faktisk konstaterede adfaerd eller til polypropylenmarkedets funktion.

207 Kommissionen har henvist til de betragtninger til beslutningen, som sagsoegeren har naevnt, til stoette for, at sagsoegerens argumenter - hvorefter der ikke har vaeret nogen virkning paa markedet, og hvorefter det forhold, at der ikke har vaeret nogen virkning paa markedet, udelukker anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1 - maa forkastes.

C - Rettens vurdering

208 Det bemaerkes, at sagsoegerens argumentation alene gaar ud paa at paavise, at selskabets deltagelse i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter ikke er omfattet af Traktatens artikel 85, stk. 1, idet selskabets konkurrencemaessige adfaerd paa markedet viser, at deltagelsen i moederne hverken havde et konkurrencebegraensende formaal eller en konkurrencebegraensende virkning.

209 Ifoelge EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, er alle aftaler mellem virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for det faelles marked, uforenelige med dette og forbudt, navnlig saadanne som bestaar i direkte eller indirekte fastsaettelse af koebs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser og i opdeling af markeder eller forsyningskilder.

210 Retten henviser i denne forbindelse til, at det fremgaar af dens vurdering vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer, at de moeder, sagsoegeren deltog i sammen med konkurrenter, havde til formaal at begraense konkurrencen paa det faelles marked, navnlig ved fastsaettelse af maalpriser og salgsmaal, og sagsoegerens deltagelse i disse moeder var saaledes ikke uden et konkurrencebegraensende formaal i den i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, forudsatte betydning.

211 Kommissionen fandt derfor med rette, at sagsoegeren ved at deltage i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter fra 1978 til september 1983 var indgaaet i et samarbejde med de polypropylenproducenter, der blev enige om prisinitiativer, foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativer, salgsmaal for 1979, 1980 og foerste halvaar af 1983 og foranstaltninger med henblik paa i 1981 og 1982 at begraense deres maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, og at selskabet saaledes havde tilsidesat EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ved at deltage i en aftale og samordnet praksis.

212 Det foelger af det anfoerte, at sagsoegerens anbringender vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer og anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, i den anfaegtede retsakt i deres helhed maa forkastes.

Begrundelsen

1. Vedtagelsen af en enkelt beslutning

213 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen ikke paa korrekt maade har foert bevis for, at selskabet deltog i et kartel. Da de virksomheder, beslutningen er rettet til, befandt sig i forskellige oekonomiske situationer, er det baade vanskeligt, risikabelt og unaturligt at anbringe dem paa samme niveau i et "horisontalt kartel". Det er imidlertid det, Kommissionen gjorde, da den i ofte meget generelle vendinger anfaegtede polypropylenproducenternes adfaerd, hvorved klagepunkter, der beroede paa enkelte producenters adfaerd, under ét blev udstrakt til at omfatte alle eller et stort antal af dem. Ved paa denne maade samlet at beskrive de handlinger, der goeres gaeldende over for polypropylenproducenterne, goer Kommissionen det vanskeligt praecist at fastlaegge, hvilke faktiske omstaendigheder og handlinger der paaberaabes over for den enkelte, og det er paa grundlag heraf, at den har fastlagt omfanget af den enkelte producents ansvar. Beslutningen er derfor ikke tilstraekkelig individualiseret og er i for hoej grad generel, saaledes som det fremgaar af, at de handlinger, der specielt goeres gaeldende over for ATO, kun er beskrevet saerskilt i meget faa passager, og at der ikke er taget stilling til ATO' s saerlige argumenter.

214 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen anvender en generel skyldformodning. I beslutningen fortolkes de faktiske omstaendigheder og dokumenter fast paa den maade, at der findes et kartel, men det overvejes ikke, at de samme faktiske omstaendigheder kan forklares med andre grunde. ATO er paa denne maade flettet ind i et net af beviser, ved hjaelp af hvilket den enkelte producent antages at medvirke til andre producenters adfaerd, og denne adfaerd fortolkes - uanset hvor uskyldig den maatte vaere - fast i en konkurrencebegraensende forstand.

215 Kommissionen har anfoert, at den del af beslutningen, der vedroerer sagsoegeren, er tilstraekkelig praecis til, at selskabet kan forstaa omfanget af de klagepunkter, der goeres gaeldende over for dette. Kommissionen har tilfoejet, at beslutningen ikke kun er baseret paa den generelle meddelelse om klagepunkter, men ogsaa paa specifikke meddelelser til de enkelte virksomheder, herunder én specielt rettet til sagsoegeren. Endvidere optraeder sagsoegeren mange gange i beslutningen og i de tabeller, der er vedlagt denne.

216 Retten finder, at dens vurderinger vedroerende beviset for overtraedelsen viser, at sagsoegeren - paa samme maade som Retten - med den fornoedne sikkerhed har kunnet udlede, hvilke klagepunkter der vedroerer selskabet.

217 Endvidere bemaerkes, at det forhold, at der er vedtaget én beslutning, ikke har medfoert, at klagepunkter vedroerende andre producenters adfaerd er udstrakt til ogsaa at omfatte sagsoegeren, idet Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for alle de klagepunkter, der i beslutningen er gjort gaeldende over for selskabet.

218 Endelig bemaerkes, at det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende beviset for overtraedelsen, at denne udgoer et "horisontalt" kartel, som de forskellige polypropylenproducenter deltog i ud fra den enkeltes saerlige oekonomiske situation, og at sagsoegeren ikke har paavist, hvorved denne situation er til hinder for, at Kommissionen anbringer producenterne paa samme niveau i et "horisontalt" kartel.

219 Anbringendet maa herefter forkastes.

2. Utilstraekkelig begrundelse

220 Sagsoegeren har anfoert, at selskabet ikke ud fra beslutningen har kunnet vurdere, i hvilken udstraekning Kommissionen har taget hensyn til de forklaringer, som det fremkom med i svaret paa den meddelelse om klagepunkter, der blev fremsendt til det. Kommissionen har saaledes i beslutningen gentaget de fleste af disse klagepunkter uden at henvise til de forhold, som sagsoegeren havde paapeget, ikke engang med henblik paa at forkaste disse. Det drejer sig navnlig om oplysningerne vedroerende stigningen i markedsandel, saaledes at produktionsanlaegget var fuldt udnyttet, og de oplysninger, der skulle vise, at selskabets prisinstrukser fulgte efter meddelelsen i fagpressen, saaledes at det blot fulgte udviklingen paa markedet.

221 Kommissionen har anfoert, at den har imoedegaaet alle sagsoegerens anbringender, for saa vidt der var anledning hertil.

222 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. dom af 29.10.1980, forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, Van Landewyck mod Kommissionen, Sml. s. 3125, praemis 66, og dom af 10.12.1985, forenede sager 240/82-242/82, 261/82, 262/82, 268/82 og 269/82, Stichting Sigarettenindustrie mod Kommissionen, Sml. s. 3831, praemis 88), at selv om Kommissionen i henhold til EOEF-Traktatens artikel 190 er forpligtet til at begrunde sine beslutninger og herved anfoere de faktiske og retlige omstaendigheder, som er afgoerende for foranstaltningens lovlighed, samt de betragtninger, der har foert til dens beslutning, kraeves det ikke, at den imoedegaar samtlige faktiske og retlige indsigelser, der er rejst af hver enkelt beroert under den administrative procedure. Kommissionen er derfor ikke forpligtet til at tage stilling til de punkter, den anser for at vaere helt uden betydning.

223 I denne forbindelse bemaerkes, at der er taget stilling til det foerste argument, sagsoegeren har naevnt, i beslutningens 91. betragtning, tredje afsnit. Dette svar var specielt rettet til sagsoegeren, idet det udtrykkeligt vedroerer stigningen i selskabets salg. Som Retten har fastslaaet ved vurderingen af beviset for overtraedelsen, er det foerste argument irrelevant, idet det vedroerer udnyttelsen af selskabets produktionskapacitet. Det andet argument er behandlet i beslutningen (30. betragtning), men Kommissionen har ikke kunnet tiltraede dette. Endvidere fremgaar det af Rettens vurdering vedroerende beviset for overtraedelsen, at dette argument er ubegrundet.

224 Anbringendet maa herefter forkastes.

Boeden

225 Sagsoegeren har anfoert, at selv om selskabet maatte have vaeret uforsigtig ved at deltage i moederne for polypropylenproducenter uden klart at tage forbehold vedroerende moedernes indhold, kan denne mulige uforsigtighed ikke begrunde den alt for hoeje boede, som Kommissionen har paalagt selskabet. Sagsoegeren har henvist til, at selskabet i disse moeder saa en mulighed for at faa oplysninger om et marked, som det skulle ind paa. Selskabet har i denne forbindelse tilfoejet, at udveksling af oplysninger er en af betingelserne for konkurrence.

226 Kommissionen har anfoert, at grovheden af den overtraedelse, som der er foert bevis for, fuldt ud begrunder den boede, der er paalagt sagsoegeren. Sagsoegerens argument, hvorefter udveksling af oplysninger skulle have en positiv indflydelse paa konkurrencen, kan ikke tiltraedes, idet konkurrencen kraever, at markedet er gennemskueligt i forhold til alle virksomheder, baade paa udbuds- og efterspoergselssiden, men den anfaegtede udveksling af oplysninger var begraenset til udbyderne.

227 Retten finder, at de faktiske omstaendigheder, der er foert bevis for - navnlig vedroerende fastsaettelsen af maalpriser og salgsmaal - er saerdeles belastende, og at dette viser, at sagsoegeren ikke handlede uforsigtigt eller uagtsomt, men forsaetligt. Der henvises i denne forbindelse specielt til, at overtraedelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, navnlig litra a), b) og c), var aabenbar, hvilket polypropylenproducenterne ikke var uvidende om.

228 Endvidere maa sagsoegerens argument vedroerende udveksling af oplysninger klart forkastes, dels af de grunde, Kommissionen har anfoert, dels fordi det - saafremt dette synspunkt tiltraadtes - ville foere til, at Traktatens konkurrencebestemmelser fratages deres tilsigtede virkning.

229 Den boede, der er paalagt sagsoegeren, findes herefter at vaere rimelig under hensyn til grovheden af den overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler, som det kan fastslaas, at sagsoegeren har begaaet.

Sagens omkostninger

230 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da sagsoegeren har tabt sagen, og Kommissionen har nedlagt paastand om, at sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, paalaegges det selskabet at betale disse.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.