61989J0358

++++

Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning om indfoerelse af antidumpingtold - importoer og bruger af produktet

Selv om forordninger om antidumpingtold bedoemt i forhold til Traktatens artikel 173, stk. 2, efter deres art og raekkevidde er almengyldige, idet de finder anvendelse paa de paagaeldende erhvervsdrivende i al almindelighed, kan det ikke udelukkes, at bestemmelserne beroerer visse erhvervsdrivende individuelt.

Det fremgaar saaledes, at retsakter om indfoerelse af antidumpingtold under visse omstaendigheder, uden at miste deres karakter af forordning, kan beroere visse erhvervsdrivende individuelt, hvorved de paagaeldende kan anlaegge sag om annullation af disse retsakter.

Dette er generelt tilfaeldet, for saa vidt angaar de producent- og eksportvirksomheder, der kan godtgoere, at det er dem selv, der er tale om i Kommissionens eller Raadets retsakter, eller som har vaeret inddraget i de forudgaaende undersoegelser, samt de importoerer, hvis videresalgspriser har dannet grundlag for beregning af eksportprisen.

En erhvervsdrivende, der er den vigtigste importoer af og samtidig endelig bruger af det produkt, som er genstand for antidumpingforanstaltningen, skal ogsaa anses for individuelt beroert, naar det godtgoeres, at virksomhedens erhvervsmaessige aktiviteter i meget vidt omfang afhaenger af denne import, og at de i vaesentlig grad er paavirket af den anfaegtede forordning paa grund af det begraensede antal producenter af det paagaeldende produkt og det forhold, at virksomheden har vanskeligheder ved at opnaa forsyninger hos den eneste faellesskabsproducent, som ydermere er dens hovedkonkurrent, for saa vidt angaar det forarbejdede produkt.

Denne raekke omstaendigheder skaber tilsammen en saadan saerlig situation, at sagsoegeren i forhold til den paagaeldende foranstaltning adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende.

1 Ved staevning, indleveret den 27. november 1989, har den franske virksomhed Extramet Industrie SA (herefter benaevnt "Extramet") i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets forordning (EOEF) nr. 2808/89 af 18. september 1989 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af calciummetal med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import (EFT L 271, s. 1).

2 Extramet er den stoerste importoer af calciummetal, som hovedsagelig indkoebes i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen, og importen af calciummetal er Extramet' s hovedforsyningskilde. Virksomheden fremstiller af dette produkt, og ved hjaelp af en af virksomheden selv udviklet og patenteret redestillationsproces, granulat af rent calcium, der foerst og fremmest anvendes i metalindustrien.

3 Som foelge af en klage, indgivet af Chambre syndicale de l' électrométallurgie et de l' électrochimie (herefter benaevnt "Chambre syndicale") paa vegne af Péchiney Électrométallurgie SA (herefter benaevnt "Péchiney"), der er eneste producent af calciummetal i Faellesskabet, og som fremstiller rent calciummetal ved hjaelp af egen destillationsproces, udstedte Kommissionen forordning (EOEF) nr. 707/89 af 17. marts 1989 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af calciummetal med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen (EFT L 78, s. 10).

4 Efter at forordningen om den foreloebige told var blevet forlaenget, vedtog Raadet i den anfaegtede forordning og med virkning fra 21. september 1989 en endelig antidumpingtold paa 21,8 og 22% paa importen af calciummetal med oprindelse i henholdsvis Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen.

5 Ifoelge betragtningerne til forordning nr. 2808/89 anmodede faellesskabsproducenten, Péchiney, og en uafhaengig importoer (som ogsaa forarbejder varen), Extramet, efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold om at blive hoert af Kommissionen; denne anmodning blev imoedekommet, og begge har fremlagt skriftlige redegoerelser for Kommissionen.

6 Det fremgaar endvidere af betragtningerne til forordning nr. 2808/89, at faellesskabsproducenten ifoelge importoeren har forvoldt sig selv skade ved at naegte at levere calciummetal til den paagaeldende importoer, hvilket har faaet denne til at indgive klage til de franske myndigheder om misbrug af dominerende stilling.

7 Ved dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 11. december 1989 fremsatte Extramet en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af forordning nr. 2808/89. Begaeringen om foreloebige forholdsregler blev ikke taget til foelge, jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 14. februar 1990.

8 Ved kendelser af 17. januar og 22. maj 1990 har Domstolen givet Kommissionen, Péchiney og Chambre syndicale tilladelse til at intervenere til stoette for Raadets paastande.

9 Ved saerskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 15. februar 1990 har Raadet i henhold til procesreglementets artikel 91, stk. 1, fremsat en formalitetsindsigelse mod Extramet' s soegsmaal. I henhold til procesreglementets artikel 91, stk. 3, har Domstolen besluttet at forhandle mundtligt om indsigelsen.

10 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

11 Til stoette for formalitetsindsigelsen har Raadet, stoettet af intervenienterne, gjort gaeldende, at Extramet ifoelge Domstolens faste praksis ikke kan anlaegge sag med paastand om annullation af den anfaegtede forordning, da virksomheden er en uafhaengig importoer, hvis salgspriser ikke blev taget i betragtning ved fastlaeggelsen af eksportprisen, hvorfor den ikke er individuelt beroert.

12 Extramet har derimod gjort gaeldende, at virksomheden er individuelt beroert af den anfaegtede forordning, idet den er den stoerste importoer, at den har vaeret inddraget i antidumpingproceduren, og at den utvivlsomt kan identificeres i den anfaegtede forordning.

13 Med henblik paa afgoerelsen af, om Raadets formalitetsindsigelse kan tages til foelge, bemaerkes, at selv om forordninger om antidumpingtold bedoemt i forhold til Traktatens artikel 173, stk. 2, efter deres art og raekkevidde er almengyldige, idet de finder anvendelse paa de paagaeldende erhvervsdrivende i al almindelighed, kan det ikke udelukkes, at bestemmelserne beroerer visse erhvervsdrivende individuelt (jf. dom af 21.2.1984 (de forenede sager 239/82 og 275/82, Allied Corporation I, Sml. s. 1005, praemis 11) og dom af 23.5. 1985 (sag 53/83, Allied Corporation II, Sml. s. 1621, praemis 4) ).

14 Det fremgaar saaledes, at retsakter om indfoerelse af antidumpingtold under visse omstaendigheder, uden at miste deres karakter af forordning kan beroere visse erhvervsdrivende individuelt, hvorved de paagaeldende kan anlaegge sag om annullation af disse retsakter.

15 Domstolen har antaget, at dette generelt var tilfaeldet, for saa vidt angaar de producent- og eksportvirksomheder, der kan godtgoere, at det er dem selv, der er tale om i Kommissionens eller Raadets retsakter, eller som har vaeret inddraget i de forudgaaende undersoegelser (jf. dommene af 21.2.1984 og 23.5.1985, Allied Corporation I og II; dommene af 14.3.1990, (de forenede sager C-133/87 og C-150/87, Nashua, Sml. I, s. 719, og sag C-156/87, Gestetner, Sml. I, s. 781) ), f.eks. de importoerer, hvis videresalgspriser har dannet grundlag for beregning af eksportprisen (jf. senest dommene af 11.7.1990, (sag C-304/86, Enital, Sml. I, s. 2939, sag C-305/86, Neotype Techmashexport, Sml. I, s. 2945, og sag C-157/87, Electroimpex, Sml. I, s. 3021) ).

16 Denne anerkendelse af visse erhvervsdrivendes ret til at anlaegge sag om annullation af en antidumpingforordning er imidlertid ikke til hinder for, at ogsaa andre erhvervsdrivende kan vaere individuelt beroert af en saadan forordning paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, og som adskiller dem fra alle andre (jf. dom af 15.7.1963 (sag 25/62, Plauman, Sml. 1954-1964, s. 411) ).

17 Sagsoegeren har godtgjort, at der foreligger en raekke omstaendigheder, der tilsammen skaber en saadan saerlig situation, at sagsoegeren i forhold til den paagaeldende foranstaltning adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende. Virksomheden er nemlig den vigtigste importoer af det produkt, som er genstand for antidumpingforanstaltningen, og samtidig endelig bruger af produktet. Dernaest afhaenger virksomhedens erhvervsmaessige aktiviteter i meget vidt omfang af denne import, og de er i vaesentlig grad paavirket af den anfaegtede forordning paa grund af det begraensede antal producenter af det paagaeldende produkt og det forhold, at virksomheden har vanskeligheder ved at opnaa forsyninger hos den eneste faellesskabsproducent, som ydermere er dens hovedkonkurrent, for saa vidt angaar det forarbejdede produkt.

18 Det foelger heraf, at Raadets formalitetsindsigelse ikke kan tages til foelge.

Sagens omkostninger

19 Afgoerelsen om sagens omkostninger boer udsaettes.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Formalitetsindsigelsen tages ikke til foelge.

2) Sagen fremmes til realitetsbehandling.

3) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.