61989J0291

++++

Socialpolitik - Den Europaeiske Socialfond - tilskud til en erhvervsuddannelsesforanstaltning - beslutning om nedsaettelse af et oprindeligt bevilget tilskud - den paagaeldende medlemsstats mulighed for at fremkomme med sine bemaerkninger, foer der traeffes en beslutning - vaesentlig formforskrift - tilsidesaettelse - ulovligt

(Raadets forordning nr. 2950/83, art. 6, stk. 1)

I forbindelse med bevilling af tilskud fra Den Europaeiske Socialfond til foranstaltninger vedroerende erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning, der gennemfoeres i en medlemsstat, er den paagaeldende medlemsstat fondens eneste kontaktled, og medlemsstaten paatager sig et ansvar, idet den attesterer den faktiske og regnskabsmaessige rigtighed af de oplysninger, der fremgaar af de af tilskudsmodtagerne indsendte udbetalingsanmodninger, og kan vaere forpligtet til at garantere en forsvarlig gennemfoerelse af de foranstaltninger, der ydes tilskud til. Da den paagaeldende medlemsstat har en central placering og paatager sig et betydeligt ansvar ved indgivelsen af ansoegninger om og kontrollen med tilskud til uddannelsesforanstaltninger, er dens mulighed for i henhold til artikel 6, stk. 1, i fororordning nr. 2950/83 at fremkomme med sine bemaerkninger, foer der traeffes en beslutning om nedsaettelse af det oprindeligt bevilgede tilskud, en vaesentlig formforskrift, hvis tilsidesaettelse medfoerer, at den anfaegtede beslutning er ugyldig.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 21. september 1989 har Interhotel i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 19. juli 1989 om at nedsaette det tilskud, som Den Europaeiske Socialfond (herefter benaevnt "fonden") oprindeligt havde bevilget til et uddannelsesprojekt, der var indsendt til fonden for sagsoegeren.

2 Fonden deltager i henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i Raadets afgoerelse 83/516/EOEF af 17. oktober 1983 om Den Europaeiske Socialfonds opgaver (EFT L 289, s. 38) i finansieringen af foranstaltninger vedroerende erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning.

3 Fondens godkendelse af en ansoegning om finansiering medfoerer i henhold til artikel 5, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2950/83 af 17. oktober 1983 om gennemfoerelse af afgoerelse 83/516/EOEF (EFT L 289, s. 1, herefter benaevnt "forordningen") udbetaling af et forskud paa 50% af det bevilgede tilskud paa den dato, der er anfoert for foranstaltningens begyndelse. Anmodninger om udbetaling af saldobeloeb skal i henhold til artikel 5, stk. 4, indeholde en detaljeret redegoerelse for indholdet, resultaterne og finansieringen af den paagaeldende foranstaltning.

4 Saafremt tilskuddet fra fonden ikke anvendes paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser, kan Kommissionen i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, suspendere, nedsaette eller lade tilskuddet bortfalde efter at have givet den paagaeldende medlemsstat lejlighed til at fremkomme med sine bemaerkninger. I henhold til artikel 6, stk. 2, skal de udbetalte beloeb, som ikke er blevet anvendt paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser, tilbagebetales. Den paagaeldende medlemsstat er subsidiaert ansvarlig for tilbagebetalingen af beloeb, som med urette er udbetalt, naar der er tale om foranstaltninger, for hvilke medlemsstaten ifoelge artikel 2, stk. 2, i afgoerelse 83/516 garanterer en forsvarlig gennemfoerelse.

5 Departamento para os Assuntos do Fundo Social Europeu (Departementet for Anliggender vedroerende Den Europaeiske Socialfond, herefter benaevnt "DAFSE") i Lissabon indgav paa Den Portugisiske Republiks vegne og for sagsoegeren en ansoegning om tilskud fra fonden.

6 Kommissionen godkendte det uddannelsesprojekt, hvortil der var ansoegt om tilskud, under forudsaetning af, at der skete visse aendringer med hensyn til tilskudsbeloebet og deltagerantallet. Beslutningen blev fremsendt til DAFSE og af dette meddelt sagsoegeren.

7 Efter at uddannelsesprojektet var afsluttet, indsendte sagsoegeren til DAFSE dokumentation for, at foranstaltningen var gennemfoert, sammen med den endelige anmodning om udbetaling af saldobeloeb og den i forordningens artikel 5, stk. 4, omhandlede redegoerelse for indholdet, resultatet og finansieringen.

8 Den Portugisiske Republik attesterede i medfoer af denne bestemmelse den faktiske og regnskabsmaessige rigtighed af de i udbetalingsanmodningen indeholdte oplysninger og fremsendte den til Kommissionen.

9 Efter at Kommissionen havde gennemgaaet anmodningen om udbetaling af saldobeloeb, fandt den, at en del af udgifterne ikke kunne anses for tilskudsberettigede. Kommissionen traf derfor ved den anfaegtede beslutning, der blev fremsendt til DAFSE og af dette meddelt sagsoegeren, afgoerelse om, at der ikke var yderligere beloeb til udbetaling til sagsoegeren, at en del af de tilskud, der var udbetalt som foerste forskud, bortfaldt, og at et vist beloeb skulle tilbagebetales.

10 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand om annullation af denne beslutning fremfoert to anbringender, nemlig dels at den anfaegtede beslutning ikke er begrundet, dels at bestemmelserne om fonden er blevet tilsidesat.

11 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

12 Det fremgaar, at Kommissionen har underrettet de kompetente portugisiske myndigheder om den anfaegtede beslutning ved en begrundet akt, der i det vaesentlige orienterede disse om, at fondens tilskud i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, var blevet nedsat til et beloeb, som var lavere end det oprindeligt godkendte.

13 Selv om den anfaegtede beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik, beroerer den under disse omstaendigheder sagsoegeren umiddelbart og individuelt, jf. Traktatens artikel 173, stk. 2, idet selskabet herved fratages en del af det tilskud, der oprindeligt var bevilget, og medlemsstaten har ikke i denne forbindelse en selvstaendig skoensmaessig befoejelse.

14 Det fremgaar af Domstolens praksis, at den af egen drift kan proeve, om der foreligger vaesentlige formelle mangler (jf. dom af 21.12.1954, sag 1/54, Frankrig mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 1, sag 2/54, Italien mod Den Hoeje Myndighed, a.st., s. 5, og dom af 20.3.1959, sag 18/57, Nold mod Den Hoeje Myndighed, a.st., s. 131).

15 Det er ikke bestridt, at Kommissionen ikke har givet Den Portugisiske Republik lejlighed til at fremkomme med sine bemaerkninger foer vedtagelsen af den anfaegtede beslutning, hvilket klart er i strid med forordningens artikel 6, stk. 1.

16 Det bemaerkes endvidere, at medlemsstaten er fondens eneste kontaktled (jf. dom af 15.3.1984, sag 310/81, EISS mod Kommissionen, Sml. s. 1341, praemis 15), og at denne paatager sig et ansvar, idet den attesterer den faktiske og regnskabsmaessige rigtighed af de i udbetalingsanmodningerne indeholdte oplysninger og kan vaere forpligtet til at garantere en forsvarlig gennemfoerelse af uddannelsesforanstaltninger.

17 Da den paagaeldende medlemsstat har en central placering og paatager sig et betydeligt ansvar ved indgivelsen af ansoegninger om og kontrollen med tilskud til uddannelsesforanstaltninger, er dens mulighed for at fremkomme med sine bemaerkninger, foer der traeffes en endelig beslutning om nedsaettelse, en vaesentlig formforskrift, hvis tilsidesaettelse medfoerer, at den anfaegtede beslutning er ugyldig.

18 Den anfaegtede beslutning om nedsaettelse findes herefter at burde annulleres, uden at det er noedvendigt at undersoege sagsoegerens anbringender.

Sagens omkostninger

19 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har tabt sagen og tilpligtes derfor at afholde omkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

1) Beslutningen af 19. juli 1989, hvorved udgifter paa 62 479 600 ESC vedroerende den til Den Europaeiske Socialfond indgivne ansoegning om tilskud nr. 870840/P1 ikke fandtes tilskudsberettigede, annulleres.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.