61989J0221

++++

1. Medlemsstater - forpligtelser - udoevelsen af den kompetence, medlemsstaterne har bevaret med hensyn til registrering af fartoejer - overholdelse af faellesskabsretten

2. Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - registrering af et fiskerfartoej i en medlemsstat - krav om, at ejerne, befragterne, bestyrerne og de, der forestaar driften af fartoejet, skal vaere statsborgere i medlemsstaten og have fast ophold og bopael dér - ikke tilladt - de nationale myndigheders befoejelse til at meddele dispensation - ingen betydning - ordningen med fangstkvoter - ingen betydning - betingelse vedroerende driftsstedet, ledelsen af og kontrollen med fartoejet - tilladt

(EOEF-Traktaten, art. 52)

1. Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin tilkommer det medlemsstaterne i overensstemmelse med folkerettens regler at fastsaette betingelserne for, at et fartoej kan optages i deres registre og faa ret til at foere deres flag. Under udoevelsen af denne kompetence skal medlemsstaterne imidlertid overholde faellesskabsrettens regler.

2. Faellesskabsrettens bestemmelser, isaer Traktatens artikel 52, er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, hvorefter det som betingelse for at optage et fiskerfartoej i det nationale register kraeves:

a) At fartoejets ejere, befragtere, bestyrere og de, der forestaar driften af fartoejet, skal vaere statsborgere i medlemsstaten eller selskaber, der er stiftet i denne stat, og - i sidstnaevnte tilfaelde - at mindst 75% af kapitalandelene i et saadant selskab skal vaere ejet af statsborgere i medlemsstaten eller af selskaber, der opfylder de samme betingelser, samt at 75% af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet skal vaere statsborgere i medlemsstaten.

b) At de naevnte ejere, befragtere, bestyrere og personer, der forestaar driften af fartoejet, selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer, alt efter omstaendighederne, skal have fast ophold og bopael i medlemsstaten.

Hverken den omstaendighed, at der gaelder en faellesskabsordning med nationale kvoter, eller den omstaendighed, at vedkommende ministerium kan meddele en person dispensation fra nationalitetskravet under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft fast ophold i medlemsstaten og har haft tilknytning til fiskerierhvervet dér, kan bevirke, at en saadan lovgivning bliver forenelig med faellesskabsretten.

Derimod er faellesskabsretten ikke til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at optage et fiskerfartoej i sit nationale register kraever, at fartoejet bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra medlemsstatens omraade.

1 Ved kendelse af 10. marts 1989, indgaaet til Domstolen den 17. juli 1989, har High Court of Justice of England and Wales i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af faellesskabsrettens bestemmelser, navnlig vedroerende etableringsretten, proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, med henblik paa at kunne afgoere, om den nationale lovgivning om betingelserne for registrering af fiskerfartoejer er forenelig med faellesskabsretten.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt mod Secretary of State for Transport (herefter benaevnt "trafikministeren") af Factortame Ltd og en raekke andre selskaber, der er stiftet i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, samt af bestyrelsesmedlemmer og deltagere i disse selskaber, hvoraf stoerstedelen er spanske statsborgere (herefter benaevnt "sagsoegerne i hovedsagen").

3 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at sagsoegerne i hovedsagen er ejere eller forestaar driften af 95 fiskerfartoejer, som var optaget i det britiske skibsregister i henhold til Merchant Shipping Act 1894. Af disse fartoejer var 53 oprindelig registreret i Spanien og sejlede under spansk flag, men de blev paa forskellige tidspunkter fra 1980 optaget i det britiske register. De resterende 42 fartoejer har altid vaeret registreret i Det Forenede Kongerige, men blev erhvervet af de paagaeldende selskaber paa forskellige tidspunkter, navnlig fra 1983.

4 Lovbestemmelserne om registrering af britiske fiskerfartoejer blev aendret radikalt ved Part II i Merchant Shipping Act 1988 (herefter benaevnt "1988-loven") og Merchant Shipping (Registration of Fishing Vessels) Regulations 1988 (S.I. 1988, nr. 1926, herefter benaevnt "1988-bekendtgoerelserne"). Det staar fast, at Det Forenede Kongerige aendrede den tidligere lovgivning for at saette en stopper for den saakaldte "quota hopping", en praksis som ifoelge Det Forenede Kongerige foerer til, at dets fiskekvoter bliver "udplyndret" af fartoejer, der sejler under britisk flag, men som ikke har nogen reel tilknytning til Det Forenede Kongerige.

5 I henhold til 1988-loven skulle der etableres et nyt register, hvori alle britiske fiskerfartoejer fra da af skulle optages, herunder fartoejer, der allerede var registreret i det gamle, almindelige register i medfoer af 1894-loven. Imidlertid kan kun fiskerfartoejer, der opfylder betingelserne i 1988-lovens section 14, optages i det nye register.

6 Ifoelge section 14 (1) kan et fiskerfartoej - medmindre trafikministeren giver dispensation - kun optages i det nye register, hvis:

"a) fartoejet er britisk ejet

b) fartoejet bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra Det Forenede Kongerige, og

c) befragteren, bestyreren eller den, der forestaar driften af fartoejet, er en person eller et selskab, der opfylder naermere fastsatte betingelser (' a qualified person or company' )".

Ifoelge section 14 (2) anses et fiskerfartoej for britisk ejet, hvis adkomsten ("the legal title") til fartoejet udelukkende indehaves af en eller flere "qualified persons or companies", og den egentlige ejendomsret ("the beneficial ownership") til fartoejet indehaves af et eller flere "qualified companies", eller - for mindst 75%' s vedkommende - af en eller flere "qualified persons" (1). Ifoelge section 14 (7) forstaas ved "qualified person" en person, som er britisk statsborger og har fast ophold og bopael i Det Forenede Kongerige, og ved "qualified company" forstaas et selskab, som er stiftet i Det Forenede Kongerige og har sit hovedforretningssted dér, idet mindst 75% af kapitalandelene skal vaere ejet af en eller flere "qualified persons or companies", og mindst 75% af bestyrelsesmedlemmerne skal vaere "qualified persons".

7 Endelig kan trafikministeren i medfoer af section 14 (4) give en person dispensation fra nationalitetsbetingelsen under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft fast ophold i Det Forenede Kongerige og haft tilknytning til fiskerierhvervet dér.

8 1988-loven og 1988-bekendtgoerelserne traadte i kraft den 1. december 1988. I medfoer af section 13 i 1988-loven blev gyldigheden af registreringer foretaget i henhold til den tidligere lov dog forlaenget i en overgangsperiode indtil den 31. marts 1989.

9 Paa det tidspunkt, hvor hovedsagen blev anlagt, forholdt det sig saaledes, at sagsoegernes 95 fiskerfartoejer ikke opfyldte en eller flere af betingelserne for registrering i henhold til section 14 i 1988-loven og saaledes ikke kunne optages i det nye register.

10 Eftersom fartoejerne ville blive frataget retten til at drive fiskeri fra den 1. april 1989, anfaegtede sagsoegerne i hovedsagen ved en begaering om domstolsproevelse, som de indgav til High Court of Justice, Queen' s Bench Division, den 16. december 1988, Part II i 1988-loven som vaerende uforenelig med faellesskabsretten.

11 For at kunne afgoere denne tvist har High Court of Justice forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse:

"Spoergsmaal 1

Har faellesskabsretten indvirkning paa de betingelser, i henhold til hvilke en medlemsstat fastsaetter regler for, hvilke fartoejer der kan registreres i medlemsstaten, foere dens flag og have dens nationalitet?

Spoergsmaal 2

Er en medlemsstat paa baggrund af faellesskabsretlige bestemmelser og principper og navnlig (men ikke kun) princippet om forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, etableringsretten og proportionalitetsprincippet berettiget til at fastsaette den betingelse for registrering af et fiskerfartoej i medlemsstaten og tildeling af flagret, at:

a) adkomsten (' the legal title' ) til fartoejet for 100%' s vedkommende indehaves af personer, der er statsborgere i medlemsstaten, og som har fast ophold og bopael dér, eller indehaves af et selskab, hvori adkomsten og den egentlige ejendomsret til kapitalandelene for mindst 75%' s vedkommende indehaves af saadanne personer, og hvori mindst 75% af bestyrelsesmedlemmerne er saadanne personer (herefter benaevnt 'qualified company' ), og

b) den egentlige ejendomsret (' the beneficial ownership' ) for mindst 75%' s vedkommende indehaves af personer, der er statsborgere i medlemsstaten, og som har fast ophold og bopael dér, eller for 100%' s vedkommende af et eller flere 'qualified companies' eller til dels af et eller flere 'qualified companies' , forudsat at mindst 75% af den resterende ejendomsret til fartoejet indehaves af personer, der er statsborgere i medlemsstaten, og som har fast ophold og bopael dér, og

c) fartoejet bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra den paagaeldende medlemsstat, og

d) fartoejets befragter eller bestyrer eller den, der forestaar driften af fartoejet, er statsborger i den paagaeldende medlemsstat og har fast ophold og bopael dér eller er 'a qualified company'

under omstaendigheder, hvor der ikke goeres nogen undtagelse, for saa vidt angaar statsborgere fra andre medlemsstater, bortset fra, at medlemsstaten kan give en person dispensation fra nationalitetskravet under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft bopael i medlemsstaten og har haft tilknytning til fiskerierhvervet dér?

Spoergsmaal 3

Har de gaeldende nationale fangstkvoter, der tildeles medlemsstaterne i henhold til den faelles fiskeripolitik, betydning for besvarelsen af spoergsmaal 2?

Spoergsmaal 4

Har det betydning for besvarelsen af spoergsmaal 2 og 3, at den omhandlede foranstaltning er blevet indfoert med det formaal og har haft den virkning, at en raekke fiskerfartoejer - som, umiddelbart inden denne foranstaltning traadte i kraft, var behoerigt registreret i den paagaeldende medlemsstat og af denne havde faaet meddelt licens til fiskeri, og hvortil den egentlige ejendomsret i vaesentligt omfang indehaves af statsborgere i en anden medlemsstat, som har fast ophold og bopael i denne anden medlemsstat - ikke opfylder betingelserne for at foere den foerstnaevnte medlemsstats flag med det resultat, at de ikke laengere kan fiske paa de kvoter, der er tildelt den foerstnaevnte medlemsstat i medfoer af den faelles fiskeripolitik, medmindre ejendomsretten til og driften af fartoejerne overfoeres til statsborgere i den foerstnaevnte medlemsstat, som har fast ophold og bopael i medlemsstaten i overensstemmelse med bestemmelserne i de naevnte forskrifter?"

12 For en naermere redegoerelse for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang ,det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Spoergsmaal 1

13 For det foerste bemaerkes, at det paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin er medlemsstaterne, der har kompetencen til at fastsaette betingelserne for registrering af fartoejer. For saa vidt angaar fiskerfartoejer, udtalte Domstolen i dom af 19. januar 1988 (sag 223/86, Pesca Valentia, Sml. s. 83, praemis 13), at bestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 101/76 af 19. januar 1976 om etablering af en faelles strukturpolitik for fiskerisektoren (EFT L 20, s. 19) refererer til fiskerfartoejer, der "foerer en medlemsstats flag" eller er "registreret" dér, samtidig med, at de overlader det til medlemsstaternes lovgivning at definere disse begreber.

14 Ikke desto mindre skal medlemsstaterne overholde faellesskabsretten under udoevelsen af deres kompetence (jf. senest dom af 7.6.1988 i sag 57/86, Den Hellenske Republik mod Kommissionen, Sml. s. 2855, praemis 9, og af 21.6.1988 i sag 127/87, Kommissionen mod Den Hellenske Republik, Sml. s. 3333, praemis 7).

15 Det Forenede Kongerige samt Kongeriget Belgiens og Den Hellenske Republiks regeringer har imidlertid gjort gaeldende, at situationen er en anden, naar der er tale om den enkelte stats kompetence til efter folkeretten suveraent at fastsaette betingelserne for tildeling af flagret. De har i den forbindelse henvist til artikel 5, stk. 1, i Genève-konventionen af 29. april 1958 om det aabne hav (United Nations Treaty Series 450, nr. 6465), som lyder saaledes:

"Enhver stat skal fastsaette betingelserne for at tilstaa skibe sin nationalitet, for registrering af skibe paa sit territorium samt for retten til at foere dens flag. Skibe har den stats nationalitet, hvis flag de er berettiget til at foere. Der skal bestaa en aegte forbindelse mellem staten og skibet, og navnlig skal flagstaten effektivt udoeve sin retsmyndighed og kontrol over skibet i administrative, tekniske og sociale spoergsmaal."

16 Dette argument ville kun kunne tillaegges betydning, hvis faellesskabsrettens krav til medlemsstaternes udoevelse af deres kompetence med hensyn til registrering af fartoejer var i strid med folkerettens regler.

17 Foelgelig maa det foerste spoergsmaal besvares med, at det paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin tilkommer medlemsstaterne i overensstemmelse med folkerettens almindelige regler at fastsaette de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at et fartoej kan optages i deres registre og faa ret til at foere deres flag, men at medlemsstaterne under udoevelsen af denne kompetence skal overholde faellesskabsrettens regler.

Spoergsmaal 2

18 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om de tre betingelser, 1988-loven opstiller for registrering af fiskerfartoejer i Det Forenede Kongerige, er forenelige med faellesskabsretten. Spoergsmaalet maa derfor skulle forstaas saaledes:

"1) Skal faellesskabsretten, navnlig principperne om etableringsfrihed og forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet samt proportionalitetsprincippet, fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at optage et fiskerfartoej i sit nationale register kraever:

a) at fartoejets ejere (' legal owners' og 'beneficial owners' ), befragtere, bestyrere og de, der forestaar driften af fartoejet, skal vaere statsborgere i medlemsstaten eller selskaber, der er stiftet i denne stat, og - i sidstnaevnte tilfaelde - at mindst 75% af kapitalandelene i et saadant selskab skal vaere ejet af statsborgere i medlemsstaten eller af selskaber, der opfylder de samme betingelser, samt at 75% af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet skal vaere statsborgere i medlemsstaten,

b) at de naevnte ejere (' legal owners' og 'beneficial owners' ), befragtere, bestyrere og personer, der forestaar driften af fartoejet, selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer, alt efter omstaendighederne, skal have fast ophold og bopael i medlemsstaten,

c) at det paagaeldende fartoej skal bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra medlemsstatens omraade?

2) Skal spoergsmaalet ovenfor under 1 besvares anderledes, naar der kan meddeles en person dispensation fra nationalitetskravet under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft fast ophold i medlemsstaten og haft tilknytning til fiskerierhvervet dér?"

Nationalitetskravet og kravene om fast ophold og bopael [punkt 1 a) og b) i spoergsmaal 2 som omformuleret ovenfor]

19 Under retsmoedet har Kommissionen gjort gaeldende, at registrering af et fartoej i sig selv er ensbetydende med en etablering som omhandlet i Traktatens artikel 52 ff., og at reglerne om etableringsfriheden derfor finder anvendelse.

20 I denne forbindelse bemaerkes, at begrebet etablering som omhandlet i Traktatens artikel 52 ff. omfatter den faktiske udoevelse af en oekonomisk aktivitet ved hjaelp af en fast indretning i en anden medlemsstat i et ikke naermere angivet tidsrum.

21 Foelgelig indebaerer registrering af et fartoej ikke noedvendigvis en etablering i Traktatens forstand, navnlig ikke, naar fartoejet ikke anvendes til udoevelse af en oekonomisk aktivitet, eller naar begaeringen om registrering fremsaettes af eller paa vegne af en person, som ikke er etableret i den paagaeldende medlemsstat og ikke vil etablere sig dér.

22 Naar fartoejet er et middel til at udoeve en oekonomisk aktivitet, som omfatter en fast indretning i den paagaeldende stat, kan fartoejets registrering imidlertid ikke holdes adskilt fra udoevelsen af etableringsfriheden.

23 Heraf foelger, at de betingelser, der opstilles for registrering af fartoejer, ikke maa udgoere en hindring for etableringsfriheden som omhandlet i Traktatens artikel 52 ff.

24 Det Forenede Kongerige og den belgiske regering har imidlertid gjort gaeldende, at registrering af et fartoej i en medlemsstat ikke er en noedvendig forudsaetning for etablering i denne stat, eftersom fysiske personer eller selskaber ikke er afskaaret fra at lade fartoejer, selv fiskerfartoejer, operere - f.eks. fra Det Forenede Kongerige - i forbindelse med virksomhed, der har tilknytning til dets omraade; en saadan etablering i Det Forenede Kongerige ville kunne finde sted, for saa vidt angaar ethvert fartoej, der er registreret i en af de andre medlemsstater.

25 Dette kan ikke tiltraedes. Ifoelge Traktatens artikel 52, stk. 2, indebaerer etableringsfriheden, at statsborgere i en medlemsstat har "adgang til at optage og udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed ... paa de vilkaar, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere".

26 Det Forenede Kongerige og den belgiske, den danske og den hellenske regering er af den opfattelse, at Traktaten ikke er til hinder for et nationalitetskrav af den art, der er tale om i hovedsagen, fordi der kun kan vaere tale om forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, naar retssubjekter efter en medlemsstats lovgivning forskelsbehandles paa grund af, at de har forskellig nationalitet. I denne sag er der imidlertid ikke tale om forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, men om en betingelse for tildeling af nationalitet, og paa dette omraade kan medlemsstaterne frit afgoere, hvem de vil tildele eller naegte deres nationalitet, hvad enten det drejer sig om fysiske personer eller skibe.

27 I denne forbindelse bemaerkes, at naar der er tale om skibe, som ikke er retssubjekter, har begrebet "nationalitet" et andet indhold, end naar der er tale om fysiske personers "nationalitet".

28 Forbuddet mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, som med hensyn til etableringsretten navnlig er opstillet i Traktatens artikel 52, vedroerer forskelle i behandlingen af fysiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne, og selskaber, som i medfoer af artikel 58 ligestilles med fysiske personer.

29 Foelgelig skal enhver medlemsstat under udoevelsen af sin kompetence til at fastsaette betingelserne for at tildele et skib sin "nationalitet", overholde forbuddet mod forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere paa grundlag af deres nationalitet.

30 Heraf foelger, at Traktatens artikel 52 er til hinder for en betingelse af den i hovedsagen omhandlede art, hvorefter fysiske personer, som er ejere eller befragtere af et fartoej, og - saafremt der er tale om et selskab - selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer skal have en bestemt nationalitet.

31 Det samme gaelder Traktatens artikel 221, hvorefter medlemsstaterne skal indroemme de oevrige medlemsstaters statsborgere national behandling, for saa vidt angaar kapitalanbringelser i de i artikel 58 naevnte selskaber.

32 Hvad angaar betingelsen om, at fartoejets ejere, befragtere, bestyrere og de, der forestaar driften af fartoejet, samt for selskabers vedkommende selskabsdeltagerne og bestyrelsesmedlemmerne, skal have fast ophold og bopael i registreringsstaten, maa det fastslaas, at en saadan betingelse, som ikke er begrundet i de rettigheder og forpligtelser, der opstaar i forbindelse med tildelingen af flagret, foerer til forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet. De fleste statsborgere i den paagaeldende stat vil nemlig have fast ophold og bopael i denne stat, saaledes at de automatisk opfylder betingelsen, mens statsborgere i andre medlemsstater i de fleste tilfaelde maa flytte til denne stat eller tage fast ophold dér for at opfylde lovgivningens krav. Heraf foelger, at artikel 52 er til hinder for at stille en saadan betingelse.

33 Heraf foelger, at faellesskabsrettens bestemmelser, isaer EOEF-Traktatens artikel 52, er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at optage et fiskerfartoej i sit nationale register kraever, a) at fartoejets ejere ("legal owners" og "beneficial owners"), befragtere, bestyrere og de, der forestaar driften af fartoejet, skal vaere statsborgere i medlemsstaten eller selskaber, der er stiftet i denne stat, og - i sidstnaevnte tilfaelde - at mindst 75% af kapitalandelene i et saadant selskab skal vaere ejet af statsborgere i medlemsstaten eller af selskaber, der opfylder de samme betingelser, samt at 75% af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet skal vaere statsborgere i medlemsstaten, og b) at de naevnte ejere ("legal owners" og "beneficial owners"), befragtere, bestyrere og personer, der forestaar driften af fartoejet, selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer, alt efter omstaendighederne, skal have fast ophold og bopael i medlemsstaten.

Betingelsen vedroerende driftsstedet, ledelsen af og kontrollen med fartoejet [punkt 1 c) i spoergsmaal 2, som omformuleret ovenfor]

34 Med hensyn hertil er det tilstraekkeligt at bemaerke, at en betingelse for registrering af et fartoej, der gaar ud paa, at fartoejet skal bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra den medlemsstat, hvor registreringen skal finde sted, i det vaesentlige er sammenfaldende med selve etableringsbegrebet, jf. Traktatens artikel 52 ff., som forudsaetter en fast indretning. Heraf foelger, at disse artikler, som netop fastslaar indholdet af etableringsfriheden, ikke kan fortolkes saaledes, at de er til hinder for at stille en saadan betingelse.

35 Betingelsen vil dog ikke vaere forenelig med de naevnte bestemmelser, hvis den maa fortolkes saaledes, at den udelukker registrering i tilfaelde af en sekundaer etablering, hvor det sted i registreringsstaten, hvorfra fartoejets drift ledes, handler efter instrukser fra et beslutningscenter i den medlemsstat, hvor den primaere etablering har fundet sted.

36 Foelgelig maa den nationale rets spoergsmaal besvares med, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at optage et fiskerfartoej i sit nationale register kraever, at fartoejet bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra medlemsstatens omraade.

Muligheden for at meddele dispensation fra nationalitetskravet (punkt 2 i spoergsmaal 2, som omformuleret ovenfor)

37 Med denne del af spoergsmaalet oenskes det i det vaesentlige oplyst, om den omstaendighed, at vedkommende minister i en medlemsstat kan meddele en person dispensation fra nationalitetskravet under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft fast ophold i medlemsstaten og haft tilknytning til fiskerierhvervet dér, i forhold til faellesskabsretten kan begrunde reglen om, at registrering af et fiskerfartoej er betinget af, at et nationalitetskrav og et krav om fast ophold og bopael er opfyldt.

38 I denne forbindelse bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis kan den blotte omstaendighed, at vedkommende myndighed kan meddele dispensation eller fravige reglen, ikke berettige en national foranstaltning, som er i strid med Traktaten, selv om adgangen hertil rent faktisk benyttes liberalt (jf. navnlig dom af 24.1.1978 i sag 82/77, Van Tiggele, Sml. s. 25, og af 16.12.1980 i sag 27/80, Fietje, Sml. s. 3839).

39 Foelgelig maa den nationale rets spoergsmaal besvares med, at den omstaendighed, at vedkommende ministerium i en medlemsstat kan meddele en person dispensation fra nationalitetskravet under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft fast ophold i medlemsstaten og haft tilknytning til fiskerierhvervet dér, ikke i forhold til faellesskabsretten kan begrunde reglen om, at registrering af et fiskerfartoej er betinget af, at et nationalitetskrav og et krav om fast ophold og bopael er opfyldt.

Spoergsmaal 3

40 For det foerste bemaerkes, at Domstolen i dommene af 14. december 1989 i sag C-3/87, Agegate, Sml. s. 4459, og i sag C-216/87, Jaderow, Sml. s. 4509, har udtalt, at medlemsstaterne under udoevelsen af deres befoejelse til at fastsaette de naermere regler for udnyttelsen af kvoterne kan bestemme, hvilke fartoejer i deres fiskerflaade der skal have adgang til at fiske paa deres kvoter, paa betingelse af, at de kriterier, der anvendes, er forenelige med faellesskabsretten. I sidstnaevnte dom kendte Domstolen bl.a. for ret, at en medlemsstat kan fastsaette betingelser, der skal sikre, at fartoejet har en reel oekonomisk tilknytning til medlemsstaten, for saa vidt som tilknytningen kun vedroerer forbindelsen mellem fiskeriet fra fartoejet og den befolkning, der er afhaengig af fiskeriet og de dertil knyttede industrier.

41 For det andet bemaerkes, at formaalet med en national lovgivning vedroerende registrering af fartoejer som den, der er omtvistet i hovedsagen, ikke er at fastsaette de naermere regler for udnyttelsen af kvoterne. Uanset hvilke formaal den nationale lovgiver har haft for oeje, kan en saadan lovgivning derfor ikke begrundes med, at der gaelder en faellesskabsordning med nationale kvoter.

42 Det tredje spoergsmaal maa derfor besvares med, at den gaeldende ordning med nationale kvoter ikke kan foere til en anden besvarelse af spoergsmaal 2.

Spoergsmaal 4

43 Dette spoergsmaal er forelagt for det tilfaelde, at Domstolen maatte finde, at faellesskabsretten ikke er til hinder for nationalitetskrav og krav om fast ophold og bopael som dem, der er hovedsagens genstand. Da det ikke er tilfaeldet, er det ufornoedent at traeffe afgoerelse vedroerende spoergsmaal 4.

Sagens omkostninger

44 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige, den belgiske, den danske, den tyske, den hellenske og den spanske regering, Irland samt Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice of England and Wales ved kendelse af 10. marts 1989, for ret:

1) Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin tilkommer det medlemsstaterne i overensstemmelse med folkerettens almindelige regler at fastsaette de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at et fartoej kan optages i deres registre og faa ret til at foere deres flag, men medlemsstaterne skal under udoevelsen af denne kompetence overholde faellesskabsrettens regler.

2) Faellesskabsrettens bestemmelser, isaer EOEF-Traktatens artikel 52, er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at optage et fiskerfartoej i sit nationale register kraever: a) at fartoejets ejere ("legal owners" og "beneficial owners"), befragtere, bestyrere og de, der forestaar driften af fartoejet, skal vaere statsborgere i medlemsstaten eller selskaber, der er stiftet i denne stat, og - i sidstnaevnte tilfaelde - at mindst 75% af kapitalandelene i et saadant selskab skal vaere ejet af statsborgere i medlemsstaten eller af selskaber, der opfylder de samme betingelser, samt at 75% af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet skal vaere statsborgere i medlemsstaten, og b) at de naevnte ejere ("legal owners" og "beneficial owners"), befragtere, bestyrere og personer, der forestaar driften af fartoejet, selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer, alt efter omstaendighederne, skal have fast ophold og bopael i medlemsstaten.

3) Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for at optage et fiskerfartoej i sit nationale register kraever, at fartoejet bestyres, og dets drift ledes og kontrolleres fra medlemsstatens omraade.

4) Den omstaendighed, at vedkommende ministerium i en medlemsstat kan meddele en person dispensation fra nationalitetskravet under hensyn til den tid, den paagaeldende har haft fast ophold i medlemsstaten og haft tilknytning til fiskerierhvervet dér, kan ikke i forhold til faellesskabsretten begrunde reglen om, at registrering af et fiskerfartoej er betinget af, at et nationalitetskrav og et krav om fast ophold og bopael er opfyldt.

5) Den gaeldende ordning med nationale kvoter kan ikke foere til en anden besvarelse af spoergsmaal 2.