61989J0080

++++

1 . De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - efteropkraevning af indfoersels - eller eksportafgifter - fejl fra toldvaesenets side som foelge af dets beregning af afgifterne efter en fejlagtig national brugstarif af rent vejledende karakter - en for den erhvervsdrivende kendelig fejl

( Raadets forordning nr . 1697/79, art . 5, stk . 2 )

2 . De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - efteropkraevning af indfoersels - eller eksportafgifter - fejltagelse beroende paa "oplysninger" fra de kompetente myndigheder selv - begreb

( Raadets forordning nr . 1697/79, art . 5, stk . 1 )

1 . En erhvervsdrivende har ikke krav paa, at efteropkraevning af indfoerselsafgifter undlades i medfoer af artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 i tilfaelde, hvor en fejltagelse fra toldvaesenets side, der er kommet vedkommende til gode, har beroet paa, at toldvaesenet i stedet for at anvende Faellesskabets toldbestemmelser, der er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, har benyttet en fejlagtig national brugstarif, der angav en lavere toldsats end den i faellesskabsbestemmelserne fastsatte, idet der er tale om en fejl, som naevnte erhvervsdrivende selv kunne have opdaget, jfr . naevnte forordning .

De gaeldende faellesskabsretlige tariferingsbestemmelser udgoer nemlig fra datoen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende de eneste positive retsregler paa omraadet, som enhver maa formodes at kende . En brugstarif, der udgives af de nationale myndigheder, er kun en haandbog til brug ved toldekspeditionen . Desuden kan en opmaerksom erhvervsdrivende ved laesning af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvori de relevante bestemmelser er offentliggjort, opdage en fejlagtig afgiftssats .

2 . Artikel 5, stk . 1, foerste led, i forordning nr . 1697/79, hvorefter efteropkraevning af import - eller eksportafgifter ikke kan foretages, naar et for lavt opkraevet beloeb er beregnet "paa grundlag af bindende oplysninger fra de kompetente myndigheder selv" skal fortolkes saaledes, at begrebet "oplysninger" udelukkende omfatter oplysninger, de kompetente myndigheder i et konkret tilfaelde har givet en bestemt erhvervsdrivende, som kan paaberaabe sig retssikkerhedsprincippet, men ikke oplysninger, der gives i en generel beslutning, der henvender sig til en ubestemt personkreds . Denne bestemmelse omfatter derfor ikke en national brugstarif, der indeholder nationale og faellesskabsretlige bestemmelser, herunder navnlig bestemmelser i Den Faelles Toldtarif .

1 Ved kendelse afsagt den 6 . januar 1989, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 13 . marts s.aa . har Finanzgericht Hamburg i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af to spoergsmaal vedroerende henholdsvis gyldigheden af Kommissionens beslutning af 4 . november 1985 - KOM(85 ) 1709 endelig udg . - ( herefter benaevnt "Kommissionens beslutning ") og fortolkningen af artikel 5, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter ( EFT L 197, s . 1, herefter benaevnt "Raadets forordning ").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag, som Erwin Behn Verpackungsbedarf GmbH ( herefter benaevnt "Behn ") har anlagt mod Hauptzollamt Itzehoe ( herefter benaevnt "Hauptzollamt "), med paastand om annullation af tre afgoerelser fra Hauptzollamt om efteropkraevning af told .

3 Disse efteropkraevningsafgoerelser vedroerte indfoersler til Faellesskabet i tidsrummet fra januar-september 1983 af ubleget saekkepapir henhoerende under pos . 48.01 C II a ) i Den Faelles Toldtarif ( i det foelgende ( herefter benaevnt "FTT ") fra Spanien, der dengang endnu ikke havde tiltraadt Faellesskabet, og andre tredjelande . Varerne blev anmeldt til fri omsaetning hver maaned i henhold til en samlet toldprocedure, jfr . artikel 20 i Raadets direktiv 79/695/EOEF af 24 . juli 1979 om harmonisering af fremgangsmaaderne ved varers overgang til fri omsaetning ( EFT L 205, s . 19 ).

4 Hauptzollamt beregnede indfoerselstolden for indfoersel af den omhandlede vare fra Spanien og andre tredjelande ved anvendelse af toldsatserne 3 og 7,5% i overensstemmelse de af Behn indgivne angivelser, hvori Behn ved beregningen af indfoerselsafgifterne havde baseret sig paa de toldsatser, der var angivet i den brugstarif, der i Forbundsrepublikken udgives af Forbundsfinansministeriet .

5 Efter de dagaeldende faellesskabsbestemmelser var de rigtige satser for indfoersel af ubleget saekkepapir imidlertid henholdsvis 3,2% for indfoersel af disse varer fra Kongeriget Spanien, jfr . Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1524/70 af 20 . juli 1970 om indgaaelse af en aftale mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Spanien og om fastsaettelse af bestemmelser for dens gennemfoerelse (( EFT specialudg . - Anden Serie - december 1975 - I . Forbindelser udadtil ( I b, s . 3 )) og 8% for indfoersel af disse varer fra andre tredjelande, jfr . Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3000/82 af 19 . oktober 1982 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 950/68 om Den Faelles Toldtarif ( EFT L 318, s . 1 ). Forbundsfinansministeriet berigtigede ved berigtigelse nr . 151/83 af 17 . august 1983, der blev modtaget paa Hauptzollamt den 19 . august 1983, de i brugstariffen angivne satser, der pr . 1 . januar 1983 angaves at vaere henholdsvis 3,2 og 8 %.

6 Hauptzollamt efteropkraevede ved tre afgoerelser af 19 . og 26 . oktober og 2 . november 1983 hos Behn det beloeb, hvormed det efter toldsatserne 3,2 og 8% beregnede skyldige beloeb oversteg det beloeb, der oprindeligt var indbetalt, dvs . i alt 4 866,40 DM, og henviste herved til artikel 2 i naevnte forordning nr . 1697/79 .

7 Behn indgav klage over disse afgoerelser, hvorefter Forbundsrepublikken Tyskland den 3 . juli 1985 i medfoer af artikel 4 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1573/80 af 20 . juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1697/79 ( EFT L 161, s . 1 ) forelagde sagen for Kommissionen . Kommissionen traf den 4 . november 1985 beslutning om, at der skulle ske efteropkraevning af de for lavt fastsatte indfoerselsafgifter .

8 Behn anlagde derefter sag ved Finanzgericht Hamburg og gjorde herved gaeldende, at det ved udfyldelsen af toldangivelserne i henhold til den samlede toldprocedure havde lagt brugstariffens satser til grund og kun havde benyttet disse satser ved beregningen af tolden .

9 Da der efter Finanzgericht Hamburg bestod tvivl om gyldigheden af Kommissionens beslutning og fortolkningen af artikel 5, stk . 1, i Raadets forordning nr . 1697/79, besluttede retten at udsaette sagen og anmode Domstolen om praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :

"1 ) Er Kommissionens beslutning af 4 . november 1985 - KOM(85 ) 1709 endelig udg . - om efteropkraevning af indfoerselsafgifter for varer, som sagsoegeren har indfoert i tidsrummet januar-september 1983, ugyldig? Omfatter en eventuel ugyldighed kun afgiftsfastsaettelserne til den 19 . august 1983 eller ogsaa indfoerslerne til og med september 1983?

2 ) Saafremt Kommissionens beslutning af 4 . november 1985 er gyldig :

Hvorledes skal artikel 5, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 i den sidstgaeldende udgave fortolkes :

a ) Skal ogsaa almindelige administrative instrukser fra ministerier, der ikke direkte varetager opkraevningen af afgifter, anses for oplysninger fra de kompetente myndigheder?

b ) Saafremt det under 2 a ) anfoerte spoergsmaal besvares bekraeftende :

Er administrative instrukser vedroerende toldsatserne bindende for de myndigheder, der varetager toldopkraevningen, i det omfang disse myndigheder ved afgiftsopkraevningen har anvendt toldsatserne"

10 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og indlaeggene for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Gyldigheden af Kommissionens beslutning

11 Det fremgaar af grundene til forelaeggelseskendelsen, at den tvivl, Finanzgericht Hamburg har ytret om gyldigheden af Kommissionens beslutning, hvorefter der skulle ske efteropkraevning, kun gaelder spoergsmaalet om, hvorvidt naevnte institution med foeje naaede til det resultat, at det kompetente toldkontors fejl med rimelighed kunne antages at blive opdaget af debitor, jfr . artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1697/79 . Efter Finanzgerichts opfattelse er det navnlig tvivlsomt, om kravene til den afgiftspligtiges agtpaagivenhed ikke er sat for hoejt, eftersom det ikke kan forventes, at den afgiftspligtige er bedre underrettet end Hauptzollamt om de gaeldende toldsatser . Finanzgericht anfoerer i den forbindelse, at Hauptzollamt ikke raader over EFT og selv foelger oplysningerne i Forbundsfinansministeriets brugstarif .

12 Kommissionen har herom anfoert, at den tyske brugstarif kun er vejledende, og at der derfor ikke kan stoettes ret paa brugstariffen i strid med, hvad der er bekendtgjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, der indeholder de gaeldende faellesskabsretlige bestemmelser; i modsat fald vil der opstaa tvivl om Den Faelles Toldtarif' s direkte og ensartede anvendelse, og en national brugstarif tillaegges forrang for Faellesskabets gaeldende toldbestemmelser . En erhvervsdrivende, der stoetter sig paa en saadan uforbindende tekst, maa saaledes baere den risiko, der kan opstaa som foelge af en uoverensstemmelse mellem denne og gaeldende faellesskabsretlige regler .

13 Indledningsvis bemaerkes, at Domstolen i dom af 12 . juli 1989, Binder mod Hauptzollamt Bad Reichenhall ( 161/88, Sml . 1989, s . 2415 ) har fastslaaet, at de gaeldende faellesskabsretlige tariferingsbestemmelser fra datoen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende udgoer de eneste positive retsregler paa omraadet, som enhver maa formodes at kende . En brugstarif som den tyske, der udgives af de nationale myndigheder, er saaledes, jfr . ogsaa bemaerkningerne i indledningen til brugstariffen, kun en haandbog til brug for toldekspeditionen .

14 Heraf foelger, at en erhvervsdrivende, der hovedsaglig beskaeftiger sig med import og eksport, og som allerede besidder en vis erfaring paa dette omraade, ved laesning af de relevante officielle publikationer maa erkyndige sig om de faellesskabsbestemmelser, der gaelder for de af ham udfoerte forretninger . En saadan erhvervsdrivende kan foelgelig ikke, for at finde frem til de gaeldende toldsatser, henholde sig til oplysninger om satser, der gives i en national brugstarif .

15 En opmaerksom erhvervsdrivende havde i oevrigt kunnet opdage den i hovedsagen omhandlede fejlagtige afgiftssats ved laesning af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvori saavel Raadets forordning nr . 1524/70 som Raadets forordning nr . 3000/82 var blevet offentliggjort . Faktisk havde reduktionssatsen for tolden paa varer hidroerende fra Kongeriget Spanien ( 60 %) vaeret gaeldende fra 1973, og den indfoerte vare var udtrykkelig naevnt i den i 1983 gaeldende FTT . Heraf foelger, at det kunne forventes, at en importoer var i stand til at opdage uoverensstemmelsen mellem FTT og den tyske brugstarif .

16 Det maa fastslaas, at selskabet Behn er en erhvervsdrivende, hvis speciale er emballage, og som derfor regelmaessigt indfoerer papir . Selskabet benytter sig desuden af ordningen for angivelser i henhold til en samlet toldprocedure, der kun staar aaben for kvalificerede og erfarne importoerer .

17 Paa baggrund heraf kan det af Finanzgericht Hamburg fremfoerte synspunkt om, at man ikke kan forlange, at en erhvervsdrivende som Behn er bedre underrettet end den kompetente nationale myndighed, ikke anerkendes .

18 Det maa derfor fastslaas, at Kommissionen med foeje naaede til det resultat, at Behn med rimelighed kunne forventes at opdage den fejl, toldkontoret havde begaaet, jfr . artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning .

19 Det foelger af det anfoerte, at den nationale rets foerste spoergsmaal maa besvares med, at gennemgangen af det foerste praejudicielle spoergsmaal intet har frembragt, der kan aendre gyldigheden af Kommissionens beslutning af 4 . november 1985 - KOM(85 ) 1709, endelig udg ., der er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland .

Fortolkningen af artikel 5, stk . 1, i Raadets forordning

20 Den nationale rets andet spoergsmaal er, om forordningens artikel 5, stk . 1, omfatter en national brugstarif, der er udgivet af et ministerium i en medlemsstat, og som indeholder nationale bestemmelser ved siden af faellesskabsretlige bestemmelser, bl.a . bestemmelserne i Den Faelles Toldtarif .

21 Det bemaerkes, at formaalet med artikel 5, stk . 1, i Raadets forordning er at begraense adgangen til at foretage efteropkraevning i tilfaelde, hvor en fejl skyldes enten "oplysninger" fra de kompetente myndigheder selv, eller "generelle bestemmelser, som senere er fundet ugyldige ved en retsafgoerelse ".

22 Det maa i den forbindelse fastslaas, at faellesskabslovgiver med sondringen i denne bestemmelse mellem "oplysninger", jfr . artikel 5, stk . 1, foerste led, og "generelle bestemmelser", jfr . samme stykkes andet led, klart har angivet, at begrebet "oplysninger" udelukkende omfatter oplysninger, de kompetente myndigheder har givet en bestemt erhvervsdrivende i et konkret tilfaelde, men ikke oplysninger, der gives i en generel vejledning, der henvender sig til en ubestemt personkreds .

23 Denne fortolkning af begrebet "oplysninger" foelger desuden af formaalet med artikel 5, stk . 1, i Raadets forordning . Ifoelge anden betragtning til forordningen skal denne bestemmelse bidrage til at oege "den sikkerhed, som debitorerne med rette kan forvente i forbindelse med administrative handlinger, der har oekonomiske konsekvenser ".

24 Det omhandlede retssikkerhedsprincip kan imidlertid kun goeres gaeldende af en afgiftspligtig, der kan henvise til oplysninger, han konkret har modtaget fra de myndigheder, han har henvendt sig til i et konkret tilfaelde, men ikke af en afgiftspligtig, der henholder sig til en administrativ meddelelse af generel karakter, saasom den i hovedsagen omhandlede brugstarif, der kun har rent vejledende betydning .

25 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 5, stk . 1, foerste led, i Raadets forordning nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter, skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse ikke omfatter en national brugstarif, der indeholder nationale og faellesskabsretlige bestemmelser, herunder navnlig bestemmelser i Den Faelles Toldtarif .

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, som verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Tredje Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Finanzgericht Hamburg ved kendelse af 6 . januar 1989, for ret :

1 ) Gennemgangen af det foerste praejudicielle spoergsmaal har intet frembragt, der kan aendre gyldigheden af Kommissionens beslutning af 4 . november 1985 - KOM(85 ) 1709 endelig udg ., der er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland .

2 ) Artikel 5, stk . 1, foerste led, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter, skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse ikke omfatter en national brugstarif, der indeholder nationale og faellesskabsretlige bestemmelser, herunder navnlig bestemmelserne i Den Faelles Toldtarif .