61989J0073

++++

Tilnaermelse af lovgivningerne ° ansvarsforsikring for motorkoeretoejer ° direktiv 72/166 ° omraade, hvor et koeretoej er hjemmehoerende ° begreb ° koeretoej forsynet med en nummerplade udleveret til et andet koeretoej ° registreringsstaten

(Raadets direktiv 72/166, art. 1, stk. 4, som aendret ved direktiv 84/5)

Artikel 1, stk. 4, i direktiv 72/166 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, som aendret ved direktiv 84/5, skal fortolkes saaledes, at et koeretoej, der, naar det passerer graensen, er forsynet med nummerplader, som er lovligt udleveret af myndighederne i en medlemsstat, men som er falske, fordi de reelt tilhoerer et andet koeretoej, skal anses for at vaere hjemmehoerende i den medlemsstat, der har udleveret de paagaeldende plader.

Denne fortolkning aendres ikke af, at de nationale centrale bureauer i henhold til den mellem dem indgaaede overenskomst skal udrede erstatning til ofret for et uheld, hvor den ansvarlige foerte et koeretoej paa de ovenfor angivne omstaendigheder. Selv om overenskomsten mellem de nationale centrale bureauer indeholder de samme udtryk som direktivets, forbliver overenskomsten en privatretlig aftale, hvis fortolkning alene henhoerer under den nationale rets kompetence.

1 Ved dom af 26. september 1988, indgaaet til Domstolen den 9. marts 1989, har Tribunal de grande instance de Toulon (Frankrig) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af udtrykket "omraade, hvor et koeretoej er hjemmehoerende", der optraeder i artikel 1, stk. 4, i Raadets direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT 1972 II, s. 345), som aendret ved Raadets andet direktiv 84/5/EOEF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer (EFT 1984 L 8, s. 17).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, der verserer mellem paa den ene side Bureau central français des assurances og paa den anden side det centrale nederlandske bureau (Nederlands Bureau des Motorijtuigverkeraars) og det centrale tyske bureau (HUK-Verband), med henblik paa at afgoere, hvem der har det endelige erstatningsansvar over for ofrene for et trafikuheld, der var forvoldt af et privat motorkoeretoej, som var stjaalet og forsynet med falske nummerplader.

3 Det fremgaar af sagsakterne, at familien Fournier den 25. juli 1985 var udsat for et trafikuheld i Toulon. Ulykken var forvoldt af en nederlandsk statsborger, Vaiter van Werven, der foerte en bil med nederlandske nummerplader.

4 Det viste sig efter undersoegelser af den paagaeldende bils registreringsnummer og stelnummer, at bilen var lovligt indregistreret i Forbundsrepublikken Tyskland, hvorefter den i Nederlandene var blevet stjaalet fra sin retmaessige ejer, der var tysk statsborger, og at de tyske myndigheder efter tyveriet havde slettet bilen i registeret. Bilen var paa ulykkestidspunket forsynet med falske nummerplader, som i virkeligheden var identiske med pladerne paa et andet koeretoej, der tilhoerer en nederlandsk statsborger.

5 AEgteparret Fournier sagsoegte Van Werven og Bureau central français des assurances for at opnaa erstatning for det tab, familien havde lidt.

6 Tribunal de grande instance de Toulon, hvor sagen blev anlagt, kendte i sin dom af 26. september 1988 Van Werven og Bureau central français solidarisk ansvarlige for erstatningen af det samlede tab.

7 Bureau central français' begaering om adcitation af det centrale nederlandske bureau og det centrale tyske bureau rejser efter den nationale rets opfattelse spoergsmaalet om fortolkningen af udtrykket "omraade, hvor et koeretoej er hjemmehoerende", i ovennaevnte direktiv 72/166 og 84/5. Den nationale ret har derfor ved samme dom af 26. september 1988 udsat sagens afgoerelse og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Hvor maa et koeretoej anses for at vaere hjemmehoerende, jf. artikel 1, stk. 4, i Raadets direktiv 72/166 af 24. april 1972, som aendret ved Raadets direktiv af 30. december 1983, naar det successivt er blevet registreret i flere forskellige stater, hvad enten der er tale om forskriftsmaessig registrering foretaget af de kompetente myndigheder, eller koeretoejet blot er blevet forsynet med falske nummerplader?"

8 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Faellesskabets bestemmelser

9 Faellesskabet har for at lette samfaerdslen mellem medlemsstaterne i ovennaevnte direktiv 72/166 (herefter benaevnt "direktivet") indfoert en ordning, der bygger paa foelgende principper: at den enkelte medlemsstat forpligter sig til at sikre, at alle motorkoeretoejer er daekket af en ansvarsforsikring (artikel 3), saaledes at det maa formodes, at ethvert motorkoeretoej, der koerer inden for Faellesskabet, er forsikret, samt at der ikke laengere foeres kontrol med det groenne forsikringskort, naar koeretoejer, der er hjemmehoerende i en medlemsstat, passerer Faellesskabets indre graenser (artikel 2, stk. 1).

10 Forudsaetningen for den naevnte ordning var, at hvert nationalt centrale forsikringsbureau, som er en sammenslutning bestaaende af samtlige eller flertallet af forsikringsselskaberne, paatog sig at indestaa for betaling af erstatning for de skader, der forvoldes i det paagaeldende land af forsikrede eller uforsikrede koeretoejer, som er hjemmehoerende i en anden medlemsstat. Med henblik herpaa bestemmer direktivets artikel 2, stk. 2, foelgende:

"For koeretoejer, der er hjemmehoerende paa en af medlemsstaternes omraade, traeder dette direktivs bestemmelser med undtagelse af artikel 3 og 4 i kraft:

° naar der mellem de seks nationale forsikringsbureauer er truffet en overenskomst, hvorefter hvert nationalt bureau forpligter sig til i overensstemmelse med det paagaeldende lands regler om lovpligtig ansvarsforsikring at behandle de skadestilfaelde, der forekommer paa landets omraade foraarsaget af forsikrede eller uforsikrede koeretoejer, der hoerer hjemme i en af de andre medlemsstater

° fra det af Kommissionen bestemte tidspunkt, efter at den i snaevert samarbejde med medlemsstaterne har fastslaaet, at der er truffet en saadan overenskomst

° for denne overenskomsts gyldighedsperiode."

11 Det "omraade, hvor et koeretoej er hjemmehoerende", skal ifoelge direktivets artikel 1, stk. 4, forstaas saaledes:

"° den stats omraade, hvor koeretoejet er registreret, eller

° i tilfaelde af, at der for en bestemt koeretoejsart ikke kraeves registrering, men vedkommende koeretoej dog er forsynet med forsikringsplade eller andet identifikationsmaerke i lighed med nummerplader, den stats omraade, hvor denne plade eller dette maerke er udleveret, eller

° i tilfaelde af, at der for bestemte koeretoejsarter hverken kraeves registrering, forsikringsplade eller andet maerke, den stats omraade, hvor koeretoejets bruger har sin bopael".

12 Foerste led i ovenstaaende bestemmelse blev i ovennaevnte direktiv 84/5 aendret til

"omraadet for den stat, hvis nummerplader koeretoejet er forsynet med, eller".

13 Det skal bemaerkes, at ansvarsforsikringer for motorkoeretoejer i Faellesskabet, foer direktiv 72/166 blev udstedt kun var omfattet af private overenskomster. Den foerste overenskomst af denne type, den saakaldte "overenskomst mellem bureauer", blev indgaaet den 17. december 1953 mellem en raekke nationale forsikringsbureauer. Hensigten var at oprette en samarbejdsordning, kendt som "groent kort-ordningen", der var baseret paa et standardiseret groent forsikringskort.

14 Hvad angaar bestemmelserne i direktivets ovenfor citerede artikel 2, stk. 2, indgik medlemsstaternes centrale bureauer sammen med de centrale bureauer i to tredjelande den 16. oktober 1972 en overenskomst, der supplerede ovennaevnte overenskomst fra 1953. Kommissionen konstaterede i sin henstilling 73/185 af 13. maj 1973 (EFT L 194, s. 13), at denne supplerende overenskomst opfyldte betingelserne i foernaevnte artikel 2, stk. 2, foerste led, og vedtog, at de oprindelige medlemsstater fra den 1. juli 1973 skulle indstille deres kontrol med ansvarsforsikringerne paa koeretoejer, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat.

Det praejudicielle spoergsmaal

15 Det bemaerkes, at formaalet med den nationale rets spoergsmaal, som det fremgaar af forelaeggelseskendelsen og sagsakterne, foerst og fremmest er at faa belyst, hvorvidt et koeretoej, der, naar det passerer graensen, er forsynet med nummerplader, som er lovligt udleveret af myndighederne i en medlemsstat, men som er falske, fordi de reelt tilhoerer et andet koeretoej, i henhold til direktivets ovennaevnte artikel 1, stk. 4, med senere aendringer, kan anses for at vaere hjemmehoerende i den medlemsstat, der har udleveret de paagaeldende plader.

16 Hovedformaalet med det omhandlede direktiv er som allerede naevnt at afskaffe graensekontrollen med den lovpligtige ansvarsforsikring for private koeretoejer med henblik paa at lette samfaerdslen mellem medlemsstaterne. Kontrollen afskaffes for koeretoejer, der er hjemmehoerende i en medlemsstat.

17 Dette er aarsagen til, at der i direktivet stilles den betingelse for kontrollens afskaffelse, at de nationale forsikringsbureauer indgaar en overenskomst, hvori hvert enkelt nationalt bureau forpligter sig til at udrede erstatning til ofre for ulykker, der finder sted i den paagaeldende medlemsstat.

18 Dette maal kan kun naas, hvis det, naar et koeretoej passerer graensen, udelukkende kontrolleres, om koeretoejet er forsynet med nummerplader, der tilsyneladende er lovligt udleveret af myndighederne i en af medlemsstaterne, og registreringsbeviset kun skal forevises, saafremt pladerne er synligt falske.

19 Dette er aarsagen til, at artikel 1, stk. 4, foerste led, i direktiv 72/166 praeciseres naermere i direktiv 84/5, hvor udtrykket "den stats omraade, hvor koeretoejet er registreret", aendres til "omraadet for den stat, hvis nummerplader koeretoejet er forsynet med".

20 Artikel 1, stk. 4, i direktiv 72/166, med senere aendringer, skal derfor fortolkes saaledes, at et koeretoej, der, naar det passerer graensen, er forsynet med nummerplader, som er lovligt udleveret af myndighederne i en medlemsstat, men som er falske, fordi de reelt tilhoerer et andet koeretoej, skal anses for at vaere hjemmehoerende i den medlemsstat, der har udleveret de paagaeldende plader.

21 Det er for Domstolen blevet fremfoert, at en saadan fortolkning ville have den uheldige virkning, at det nationale bureau i den stat, hvor skaden er sket, efter at have betalt erstatning til ofrene, vil kunne kraeve beloebet refunderet hos det nationale bureau i den stat, hvor de stjaalne eller falske plader er udleveret, selv om dette bureau ikke har nogen tilknytning til det koeretoej, der har foraarsaget ulykken.

22 Det skal herved bemaerkes, at selv om den nationale ret har stillet sit praejudicielle spoergsmaal af hensyn til fortolkningen af overenskomsten mellem de nationale bureauer for saaledes at faa klarlagt, hvilket bureau der har det endelige erstatningsansvar over for ofret, er denne argumentation irrelevant. Dette beror paa, at overenskomstens regler for, hvilket bureau der er erstatningspligtigt, hoerer under et omraade, der ikke er omfattet af direktivet, hvorfor de udtryk, der benyttes i overenskomsten, ikke noedvendigvis skal tillaegges samme betydning som de udtryk, der anvendes i direktivet.

23 Det tilkommer foelgelig den nationale ret, der alene har kompetence til at fortolke overenskomsten mellem de nationale bureauer, at tillaegge de udtryk, der anvendes heri, den betydning, retsinstansen finder passende, hvorved den ikke er bundet af betydningen af det tilsvarende udtryk i direktivet.

24 Det foelger af det anfoerte, at den nationale rets spoergsmaal boer besvares med, at direktivets artikel 1, stk. 4, med senere aendringer, skal fortolkes saaledes, at et koeretoej, der, naar det passerer graensen, er forsynet med nummerplader, som er lovligt udleveret af myndighederne i en medlemsstat, men som er falske, fordi de reelt tilhoerer et andet koeretoej, skal anses for at vaere hjemmehoerende i den medlemsstat, der har udleveret de paagaeldende plader.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, af Det Forenede Kongerige, af Forbundsrepublikken Tysklands regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de grande instance de Toulon ved dom af 26. september 1988, for ret:

Artikel 1, stk. 4, i Raadets direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes saaledes, at et koeretoej, der, naar det passerer graensen, er forsynet med nummerplader, som er lovligt udleveret af myndighederne i en medlemsstat, men som er falske, fordi de reelt tilhoerer et andet koeretoej, skal anses for at vaere hjemmehoerende i den medlemsstat, der har udleveret de paagaeldende plader.