61989C0291

++++

Hr. afdelingsformand,

De herrer dommere,

1. Sagsoegeren, det portugisiske selskab Interhotel, har under denne sag nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt selskabet den 24. juli 1989, og hvorved Kommissionen paalagde det at tilbagebetale 18 254 440 ESC og afslog at udbetale saldobeloebet vedroerende en uddannelsesforanstaltning (12 672 962 ESC) i forbindelse med gennemfoerelse af Den Europaeiske Socialfonds projekt nr. 870840/P1.

2. Denne paastand skal - paa samme maade som den paastand, Oliveira har nedlagt i sag C-304/89 - ses i sammenhaeng med Den Europaeiske Socialfonds opgaver, som jeg foerst skal behandle. Ifoelge EOEF-Traktatens artikel 123 oprettes der en saadan fond med det formaal "at lette arbejdskraftens adgang til beskaeftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevaegelighed inden for Faellesskabet". I Raadets afgoerelse 83/516/EOEF af 17. oktober 1983 (1) fastlaegges fondens opgaver naermere. Det fremgaar saaledes af artikel 1, stk. 2, at fonden deltager i finansieringen af foranstaltninger vedroerende erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning. I henhold til afgoerelsens artikel 4 kan der ydes tilskud til fremme af beskaeftigelsen af unge under 25 aar, "og i saerdeleshed unge, som har saerlig ringe muligheder for at finde beskaeftigelse navnlig som foelge af manglende eller utilstraekkelig erhvervsuddannelse, samt unge langvarigt ledige". Der kan ogsaa ydes tilskud til fremme af beskaeftigelsen for visse grupper af personer, der er over 25 aar, navnlig arbejdsloese og personer, der er truet af arbejdsloeshed. Fondens tilskud udgoer i henhold til beslutningens artikel 5, stk. 1, 50% af de tilskudsberettigede udgifter.

3. I artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2950/83 af 17. oktober 1983 (2) om gennemfoerelse af afgoerelse 83/516/EOEF (herefter benaevnt "forordningen") opregnes det, hvilke udgifter fonden kan yde tilskud til. Det drejer sig navnlig om indkomst til personer, der deltager i foranstaltningerne, omkostninger ved forberedelse, gennemfoerelse og administration af erhvervsuddannelsesforanstaltninger samt ophold og rejse for deltagerne. Ansoegninger vedroerende udgifter, der skal afholdes i det efterfoelgende aar, indgives i henhold til artikel 4 af medlemsstaterne hvert aar inden den 21. oktober, og Kommissionen traeffer afgoerelse inden den 31. marts det paagaeldende regnskabsaar. Godkendelse af en ansoegning medfoerer i henhold til forordningens artikel 5, at der udbetales et forskud paa 50% af det bevilgede tilskud paa den dato, der er anfoert for foranstaltningernes begyndelse. Medlemsstaterne fremsender foerst ved afslutningen heraf en anmodning om udbetaling af saldobeloeb efter at have kontrolleret den faktiske og regnskabsmaessige rigtighed af oplysningerne i den endelige redegoerelse, som den ansvarlige for den paagaeldende foranstaltning afgiver om indholdet, resultaterne og finansieringen heraf. Endelig foelger det af forordningens artikel 6, at "Saafremt tilskuddet fra fonden ikke anvendes paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser, kan Kommissionen suspendere, nedsaette eller lade tilskuddet bortfalde", og at "De udbetalte beloeb, som ikke er blevet anvendt paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser, skal tilbagebetales".

4. Jeg vil foerst gennemgaa behandlingen af sagsoegerens ansoegning.

5. Interhotel rettede henvendelse til Departamento para os Assuntos do Fundo Social Europeu (Departementet for Anliggender vedroerende Den Europaeiske Socialfond, herefter benaevnt "DAFSE") i Lissabon, der paa Den Portugisiske Republiks vegne og for sagsoegeren indgav en ansoegning om tilskud fra fonden for regnskabsaaret 1987. Projektet blev i det vaesentlige godkendt af Kommissionen ved en godkendelsesbeslutning, der blev fremsendt til sagsoegeren af medlemsstaten, og hvorved der skete en mindre nedsaettelse af deltagerantallet og en nedsaettelse af det ansoegte beloeb (3).

6. DAFSE meddelte efterfoelgende ved en cirkulaereskrivelse alle de beroerte virksomheder (4), at Kommissionen havde til hensigt at nedsaette varigheden af den praktiske uddannelse for personer under 25 aar, saaledes at denne ikke maatte overstige varigheden af den teoretiske uddannelse.

7. Interhotel nedsatte herefter det oprindeligt godkendte timetal og anmodede derpaa om udbetaling af et forskud paa 50% af tilskuddet, hvilket blev bevilget. Efter at have anmodet om udbetaling af saldobeloebet blev sagsoegeren orienteret om den anfaegtede beslutning, hvoraf det fremgaar, at en del af udgifterne ikke kunne anses for tilskudsberettigede, "da der ikke er sket en forholdsmaessig nedsaettelse [af udgifterne] svarende til nedsaettelsen i antallet af undervisningstimer, og da visse punkter i den oprindelige henstilling ikke er blevet efterkommet" (5). Beslutningen gik ud paa, at der ikke var yderligere beloeb til udbetaling til sagsoegeren, og at en del af det tilskud, der var udbetalt som foerste forskud, bortfaldt.

8. Jeg skal herefter behandle de to anbringender, som sagsoegeren har fremfoert til stoette for paastanden om annullation af den anfaegtede beslutning.

9. Interhotel har for det foerste gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat den forpligtelse til at begrunde beslutninger, der paahviler den i henhold til Traktatens artikel 190. Sagsoegeren har anfoert, at den anfaegtede beslutning ikke indeholder en udtrykkelig, klar og relevant begrundelse, saaledes som det kraeves, jf. Nold-dommen af 20. marts 1959 (6). Selskabet er saaledes af den opfattelse, at den paastaaede begrundelse, hvorefter "visse punkter i den oprindelige henstilling ikke er blevet fulgt, er aabenbart utilstraekkelig for forstaaelsen af den under denne sag anfaegtede beslutning, idet den er uklar" (7).

10. Kommissionen, der har indroemmet, at beslutningens begrundelse "ikke udmaerker sig ved at vaere saerlig uddybende" (8), har anfoert, at beslutningen angiver, hvorledes de ikke-tilskudsberettigede beloeb fremkommer, idet den henviser til punkterne i det oprindelige ansoegningsskema, der svarer til klart definerede udgiftsarter. Ved en sammenligning af skemaet til ansoegning om tilskud med skemaet til anmodning om udbetaling af saldobeloeb er det ifoelge Kommissionen let at konstatere rigtigheden af den begrundelse, hvorefter visse punkter i den oprindelige henstilling ikke er blevet fulgt (9). Kommissionen har til stoette herfor henvist til Domstolens faste praksis, hvorefter

"forpligtelsen til at begrunde den individuelle beslutning ... har til formaal at goere det muligt for Domstolen at efterproeve beslutningens lovlighed samt at give den beroerte virksomhed de oplysninger, ved hjaelp af hvilke det kan fastslaas, om der er grundlag for beslutningen, eller om der muligt foreligger en saadan fejl, at den kan anfaegtes. Omfanget af begrundelsespligten afhaenger af arten af den paagaeldende retsakt og den sammenhaeng, hvori den er vedtaget" (10).

11. Det kan ved en gennemgang af Domstolens domme om tilsidesaettelse af Traktatens artikel 190 konstateres, at Domstolen soeger at skabe balance mellem den retlige forpligtelse til at begrunde akter og de praktiske problemer, dette skaber for Faellesskabets institutioner. Domstolen har saaledes fastslaaet, at

"Selv om den begrundelse, som kraeves i henhold til Traktatens artikel 190, ifoelge Domstolens faste praksis ganske vist klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret, kraeves det dog ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske eller retlige momenter. Spoergsmaalet, om en beslutningsbegrundelse opfylder disse krav, skal vurderes ikke blot i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade" (11).

12. Sagt paa en anden maade kan begrundelsens omfang - selv om dens formaal er det samme - variere afhaengigt af det behandlede emne, de retlige omstaendigheder og beslutningens adressat (12). Det forekommer mig derfor ikke saerligt relevant i denne sag vedroerende tilskud fra Den Europaeiske Socialfond som Kommissionen (13) at henvise til retspraksis med hensyn til udvaelgelsesproever i Faellesskabets tjeneste (14), der vedroerer et specielt omraade.

13. Er det derimod muligt at finde vejledning i praksis vedroerende tilskud fra Den Europaeiske Socialfond? I en nyligt afsagt dom (15) tog Domstolen stilling til en paastand om annullation af en beslutning fra Kommissionen, hvorved det blev givet afslag paa tilskud fra fonden til et uddannelsesprojekt. Vedroerende sagsoegerens anbringende om manglende begrundelse udtalte Domstolen - efter at have henvist til dommen i sagen Rijksuniversiteit, Groningen (16) - foelgende:

"Den omstaendighed, at den anfaegtede beslutnings begrundelse er kortfattet, er i dette tilfaelde en uundgaaelig foelge af edb-behandlingen af adskillige tusinder ansoegninger om tilskud, som Kommissionen skal tage stilling til inden for en kort frist. En mere detaljeret begrundelse til stoette for hver enkelt individuel beslutning ville derfor kunne vaere en hindring for en rationel og effektiv tildeling af oekonomiske tilskud fra fonden" (17).

14. Man kunne derfor mene, at denne udtalelse er tilstraekkelig til at forkaste sagsoegerens anbringende, men det maa tages i betragtning, at det i naevnte sag drejede sig om den foerste ansoegning om tilskud, som Kommissionen skal tage stilling til inden for en kort frist for at overholde betingelserne i de bestemmelser, jeg tidligere har omtalt (18).

15. Den beslutning, der anfaegtes i denne sag, vedroerer imidlertid en anmodning om udbetaling af saldobeloeb. Der traeffes faerre beslutninger af denne karakter end vedroerende ansoegninger om tilskud, idet en del af disse allerede er afslaaet. Endvidere skal de endelige beslutninger ikke traeffes inden for saa korte tidsfrister som de oprindelige godkendelsesbeslutninger. Ifoelge artikel 6 i Kommissionens beslutning 83/673/EOEF af 22. december 1983 vedroerende forvaltningen af Den Europaeiske Socialfond (19) skal medlemsstaternes anmodninger om udbetaling tilgaa Kommissionen inden for en frist paa ti maaneder efter foranstaltningernes afslutning. Beslutninger om udbetaling traeffes, efter at Kommissionen ved uddannelsesforanstaltningens afslutning har haft lejlighed til at gennemgaa den "detaljere[de] redegoerelse for indholdet, resultaterne og finansieringen af den paagaeldende foranstaltning" (20), og efter at medlemsstaten har attesteret "den faktiske og regnskabsmaessige rigtighed af de i udbetalingsanmodningerne indeholdte oplysninger" (21). Endelig kan jeg naevne, at de godkendte uddannelsesprojekter har forskellig varighed, idet der efter forordningens artikel 4, stk. 1, kan vaere tale om ét- eller fleraarige foranstaltninger.

16. Naar dette er sagt, skal det tilfoejes, at Kommissionen skal traeffe afgoerelse om et stort antal ansoegninger inden for temmelig korte frister, for saa vidt angaar étaarige foranstaltninger. Jeg mener, at Domstolen derfor skal stille mindre vidtgaaende krav til begrundelsens omfang, end naar Faellesskabets institutioner paa andre omraader behandler enkeltstaaende ansoegninger.

17. Kommissionen har endvidere henvist til, at de nationale myndigheder deltager i alle disse procedurer. Den har saaledes understreget, at den anfaegtede beslutning "er rettet direkte til de nationale myndigheder", der kan meddele fonden de bemaerkninger, de finder hensigtsmaessige (22). Kommissionen har i denne forbindelse bemaerket (23), at Domstolen i dom af 15. marts 1984, EISS, har udtalt, at de finansielle forbindelser vedroerende tilskud fra Den Europaeiske Socialfond opstaar

"paa den ene side mellem Kommissionen og den paagaeldende medlemsstat og paa den anden side mellem denne medlemsstat og den institution, der modtager stoetten" (24).

18. Kan der herudfra drages konklusioner med hensyn til begrundelsen? I forbindelse med en sag om anvendelsen af Den Faelles Toldtarif har Domstolen udtalt, at selv om begrundelsen var "noget kortfattet", opfyldte den

"minimumskravene efter Traktatens artikel 190, da beslutningen [var] rettet til de medlemsstater, som var repraesenteret ved ekspertgruppens moeder, og som havde et tilstraekkeligt kendskab til sagens detaljer for at kunne vurdere raekkevidden af beslutningen",

og at den indeholdt de elementer, som var noedvendige, for at den beroerte institution kunne vurdere, om beslutningen var behaeftet med fejl (25).

19. Jeg mener ikke, at man kan overfoere dette resultat til procedurerne vedroerende tilskud fra Den Europaeiske Socialfond. Som denne sag viser, deltager de nationale myndigheder ikke reelt i Kommissionens beslutninger. De har ganske vist ret til at blive hoert i henhold til forordningens artikel 6, foer der traeffes afgoerelse om nedsaettelse af tilskud, men det maa endvidere kraeves, at der er tale om en dialog, og det er ikke tilfaeldet i denne sag. Jeg mener heller ikke, at det forhold, at beslutningen vedroerende udbetaling af saldobeloeb er rettet til medlemsstaten, i naevnevaerdig grad nedsaetter kravene til begrundelsen.

20. Efter at jeg saaledes har gennemgaaet de to forhold, der kan tages i betragtning ved vurderingen af begrundelsens omfang, skal jeg herefter tage stilling til, om begrundelsen i den anfaegtede beslutning opfylder det formaal, som efter retspraksis altid er det samme, nemlig dels at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan varetage deres interesser, dels at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret (26).

21. I beslutningen naevnes to begrundelser: Der er ikke sket en forholdsmaessig nedsaettelse af udgifterne svarende til nedsaettelsen i antallet af undervisningstimer, og visse punkter i den oprindelige henstilling er ikke blevet efterkommet. Da sagsoegeren har efterkommet cirkulaereskrivelsen, hvorefter den teoretiske og praktiske uddannelse skal have samme omfang, synes den foerste begrundelse kun at kunne vedroere posten "loen eller godtgoerelse til deltagerne" (27), hvor Interhotel oprindeligt havde angivet (28), at selskabet ville foretage en korrektion, da der var tale om - med selskabets eget udtryk - "uddannelse paa stedet", dvs. uddannelse, der foregaar paa bestaaende hoteller. Selv om denne begrundelse kan synes overfloedig, idet der i begrundelsen ogsaa ligger, at "den oprindelige henstilling ikke er blevet efterkommet", hvilket er den anden begrundelse, var selskabet bedre i stand til at vurdere, hvad Kommissionen anfaegtede.

22. Den anden begrundelse er meget bredt formuleret, idet den baade omfatter udgifter, der ikke er godkendt i godkendelsesbeslutningen, og ikke-dokumenterede udgifter. Man kan derfor spoerge sig selv, om det - saaledes som Kommissionen haevder - er tilstraekkeligt at sammenligne de anfoerte punkter i skemaerne for at konstatere, om der er forskelle mellem de beloeb, der er ansoegt om i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb, og de godkendte beloeb. Hvis man foelger denne fremgangsmaade, viser det sig saaledes ved tre punkter, punkt 14.3, 14.6 og 14.8 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb, at de beloeb, der svarer til den vaesentligste del af det afslaaede beloeb, er steget i forhold til den oprindelige ansoegning eller er blevet naevnt, men ikke udtrykkeligt medtaget i den oprindelige ansoegning. Jeg mener derfor, at begrundelsen svarer til de krav, der fremgaar af retspraksis, som jeg tidligere har omtalt (29), idet de beroerte personer "kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning", selv om begrundelsen ikke angiver "alle de forskellige relevante faktiske eller retlige momenter". Det er saaledes min opfattelse, at det af Interhotel fremfoerte anbringende om manglende begrundelse maa forkastes.

23. Sagsoegerens andet anbringende gaar ud paa, at Kommissionen har handlet i strid med forordningen, idet den har ladet en del af det tilskud, der tidligere var godkendt i godkendelsesbeslutningen, bortfalde. Kommissionen har anfoert, at den ikke har anvendt forordningens artikel 6 forkert. Efter denne bestemmelse kan Kommissionen "suspendere, nedsaette eller lade tilskuddet bortfalde", saafremt dette "ikke anvendes paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser". Sagsoegeren mener utvivlsomt hermed, at der er tale om kraenkelse af selskabets velerhvervede rettigheder, hvilket ogsaa fremgaar af hele diskussionen om, hvorvidt der ved godkendelsesbeslutningen er opstaaet rettigheder for virksomheden, som Kommissionen skulle respektere i den endelige beslutning.

24. Kommissionen har anerkendt (30), at beslutningen om ydelse af tilskud, der traeffes paa grundlag af tilskudsansoegningen, skaber rettigheder for den enkelte og "medfoerer, at der opstaar et krav paa tilskuddet". Jeg goer i denne forbindelse opmaerksom paa, at Kommissionen ved den foerste gennemgang af tilskudsansoegningen har et meget vidt skoen, idet den - ud over de bestemmelser, som jeg tidligere har naevnt - som retlig ramme i praksis kun har bestemmelserne i forordning nr. 2950/83. I denne forordnings artikel 1 opregnes udtoemmende, hvilke udgifter der kan ydes tilskud til (31). Ved den endelige gennemgang af anmodningen om udbetaling af saldobeloeb indgaar godkendelsesbeslutningen ogsaa i den retlige ramme. Kommissionens skoen bliver saaledes meget mere begraenset, idet den ikke kan afslaa udgifter, som den tidligere klart har godkendt, naar tilskuddet er blevet anvendt "paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser". Det maa derfor undersoeges, om Interhotel er gaaet ud over den fastsatte ramme, for at vurdere, om Kommissionens afslag var gyldigt.

25. Kommissionen har i flere tilfaelde anfoert, at Interhotel i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb har angivet udgifter, der ikke var godkendt, eller angivet udgifter med et hoejere beloeb end det godkendte. Hvordan forholder det sig?

26. For saa vidt angaar udgifter til loen eller godtgoerelse til deltagerne (32), har Kommissionen anfoert (33), at sagsoegeren ikke har reduceret udgifterne ved den praktiske uddannelse med 50%, fordi der var tale om uddannelse af deltagerne "paa stedet", saaledes som selskabet havde angivet i den oprindelige ansoegning (34). Det kan saaledes fastslaas, at Interhotel ikke har foretaget en nedsaettelse af den i den oprindelige ansoegning anfoerte grund. Kommissionen har derfor lovligt kunnet foretage en nedsaettelse, som sagsoegeren ikke i oevrigt har bestridt, idet selskabet alene har anfoert, at "de praktiske kurser er gennemfoert som simuleret praktisk uddannelse, saaledes at de giver ret til loen eller vederlag paa 100% som ved de teoretiske kurser" (35).

27. Det kan ogsaa konstateres, at der i flere poster i punktet "Gennemfoerelse og administration af kurser", svarende til punkt 14.3 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb, er foretaget aendringer i forhold til den oprindelige ansoegning (36), som Kommissionen med rette ikke har kunnet acceptere. Posten "Laerere" er saaledes paa flere punkter blevet forhoejet. For det foerste er der en overskridelse paa 1 000 ESC i timeloennen ved den teoretiske uddannelse af hotelledere (37), hvilket ganget med antallet af timer giver en stigning paa 384 000 ESC. Tilsvarende er de individuelle daglige omkostninger til kost og logi foroeget vaesentligt, idet de er steget fra 700 ESC (38) til 4 500 ESC, hvilket har medfoert en stigning paa 2 508 000 ESC, naar henses til antallet af dage og undervisere (39).

28. Hvad angaar posten "teknisk personale, der ikke underviser", bemaerkes, at af de seks personer, der ansoeges om i den endelige anmodning, er de fire overordnede teknikere ikke med i den oprindelige ansoegning (40). Med hensyn til de to teknikere, der oprindeligt var ansoegt om, kan sagsoegeren ikke blot henvise til, at selskabet "ikke var blevet informeret om afslaget [herpaa] i godkendelsesbeslutningen" (41), idet det paahvilede det - foer det paatog sig nogen udgift paa dette punkt - at sikre, at Kommissionen var indforstaaet.

29. Ogsaa med hensyn til posten "administrativt personale" er der sket en vaesentlig stigning, som det fremgaar af en sammenligning mellem den oprindelige ansoegning og den endelige anmodning. I den oprindelige ansoegning er der kun anfoert to sekretaerer (42). I anmodningen om udbetaling af saldobeloeb er der imidlertid medtaget et beloeb svarende til fire sekretaerer og fem teknikere, ligesom der er medtaget udgifter til teknisk og administrativ assistance samt benyttelse af edb-udstyr og -programmel. Kommissionen har accepteret en del af anmodningen vedroerende ansaettelse af en tekniker og to sekretaerer samt benyttelse af edb-udstyr og -programmel, men har afslaaet beloebene vedroerende fire teknikere og de to yderligere sekretaerer samt udgifterne til teknisk og administrativ assistance. Denne nedsaettelse (43) forekommer mig derfor fuldt ud berettiget.

30. Der kan ogsaa konstateres en klar stigning i posten "lokaleomkostninger og leje" i forhold til den oprindelige ansoegning (44), idet der i den endelige anmodning er medtaget udgifter til lokaleindretning med edb- og A/V-materiel paa 4 373 600 ESC og en stigning i lejen med 468 369 ESC (45), hvilket - som paapeget af Kommissionen - i alt giver en stigning paa 4 841 969 ESC.

31. Hvis man gennemgaar posten "ikke-varige forbrugsgoder", er der en aendring i angivelsen af udgifterne. Interhotel havde forudsat en gennemsnitlig udgift pr. deltager paa 2 500 ESC pr. uge (46), mens der i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb er angivet en udgift pr. time paa 131,64 ESC. Da dette materiale er anvendt i den praktiske uddannelse - som det fremgaar af Interhotel' s endelige anmodning - er det blevet brugt i loebet af otte uger. Hvis man beregner udgiften paa grundlag af den ugentlige udgift, der oprindeligt var ansoegt om, kommer man frem til et beloeb paa 5 540 000 ESC (47), og hermed fremkommer den overskridelse, som Kommissionen har angivet til 3 430 324 ESC.

32. Punktet "normale afskrivninger" (48) er lettere at behandle, idet dette beloeb er blevet afslaaet i sin helhed. Det er klart, at dette tilskud ikke kunne vaere godkendt, da det ikke var medtaget i dette punkt. Der var ganske vist ansoegt om et beloeb under punktet "hurtige afskrivninger" (49), men Kommissionen havde ikke godkendt dette.

33. Endelig bemaerker jeg med hensyn til punktet "kost og logi" (50), at Kommissionen har vaeret berettiget til afslaa hele beloebet vedroerende logi for deltagerne, idet det var anfoert i ansoegningen om tilskud (51), at der ikke skulle tages hensyn hertil.

34. Det er disse forskelle mellem den oprindelige ansoegning og den endelige anmodning, der har medfoert, at Kommissionen med rette fandt, at de beloeb, der ikke var godkendt eller oversteg det godkendte, ikke var tilskudsberettigede. Interhotel har anfoert, at selskabet har maattet afholde uforudsete omkostninger, og der har vaeret stigninger, selskabet ikke har haft indflydelse paa. Sagsoegeren har i retsmoedet indroemmet, at den meget hoeje inflation i Portugal fik "omkostningerne ved afholdelse af kurserne ... prisen for det noedvendige materiale, for ledere, leje ... til at stige eksplosivt", saaledes at "selve grundlaget" for det oprindelige budget blev aendret. Kommissionen har med rette anfoert (52), at denne nyvurdering og aendringerne skulle have vaeret meddelt til Kommissionen i henhold til artikel 5 i beslutning 83/673, saaledes at den i rette tid kunne have vurderet, om aendringerne var berettiget, og eventuelt gennem de nationale myndigheder kunne have diskuteret disse med de ansvarlige.

35. Selv om jeg saaledes kan tiltraede, at det maa kontrolleres, om den ramme, der er fastsat ved godkendelsesbeslutningen, er overskredet, maa det alligevel undersoeges, om Kommissionen kan afslaa at yde tilskud til udgifter, der er godkendt i foerste omfang, fordi de ikke er tilstraekkeligt dokumenterede, uden derved at kraenke sagsoegerens velerhvervede rettigheder. Kommissionen har i denne forbindelse henvist til (53), at Domstolen har udtalt, at det er "ubestrideligt",

"at det foerst er muligt at beregne det noejagtige beloeb for de udgifter, der kan ydes tilskud til, naar [Kommissionen] har modtaget en detaljeret rapport vedroerende de paagaeldende projekter, efter at de er foert ud i livet" (54).

36. Det er efter min opfattelse vigtigt, at Kommissionen har et saadant skoen ved undersoegelsen af den endelige anmodning, der er ledsaget af en "detaljeret redegoerelse for indholdet, resultaterne og finansieringen af den paagaeldende foranstaltning" (55). Det er foerst paa dette tidspunkt, at Kommissionen konkret kan vurdere den dokumentation, der fremlaegges af virksomheden, og noedvendigheden af bestemte udgifter. Kommissionen har paa dette punkt paapeget visse undladelser fra Interhotel' s side.

37. Kommissionen har saaledes anfoert, at Interhotel ikke i tilstraekkeligt omfang har dokumenteret punkterne "Gennemfoerelse og administration af kurser" (56), udgifterne vedroerende kost og logi og rejseudgifterne, udgifterne vedroerende administration og budgetkontrol, saerlige opgaver (57) samt andre leverancer og tjenesteydelser (58), idet selskabet ofte blot "har angivet beloeb uden paa nogen maade at give oplysninger, der goer det muligt at kontrollere disse" (59). Det er det samme med hensyn til beloebene i punktet "Forberedelse af kurser" (60).

38. Sagsoegeren burde have redegjort for, hvad disse udgifter daekker, og vaere fremkommet med fyldestgoerende dokumentation. Selskabet har anfoert (61), at de nationale myndigheder indstillede, at de afholdte udgifter blev godkendt uden aendringer. For det foerste maa det understreges, at de nationale myndigheders hurtige gennemgang ikke kan bestyrke de rettigheder, som sagsoegeren foerst erhverver endeligt ved afslutningen af den dybtgaaende undersoegelse, der gennemfoeres af Kommissionen, eventuelt i samarbejde med de nationale myndigheder. For det andet er det klart, at de nationale myndigheders gennemgang, der ligger forud for fremsendelsen af anmodningen om udbetaling af saldobeloeb til Kommissionen, ikke foregriber dennes afgoerelse (62).

39. Interhotel har endvidere anfoert (63), at Kommissionen i henhold til forordningen (64) kunne foretage revision paa stedet. Jeg mener imidlertid ikke, at den forpligtelse, der paahviler selskabet til at dokumentere udgifterne, paavirkes af denne ret for Kommissionen. Interhotel synes ikke at have forsoegt konkret at gendrive Kommissionens anbringende om, at de udgifter, som jeg har behandlet ovenfor i punkt 37, ikke var tilstraekkeligt dokumenteret.

40. Alt i alt mener jeg saaledes, at det var berettiget at lade den del af tilskuddet, som jeg har behandlet her, bortfalde, for det foerste fordi flere punkter i den oprindelige henstilling ikke var blevet fulgt, og fordi udgifterne ikke var tilstraekkeligt dokumenteret. Sagsoegerens andet anbringende maa saaledes paa nuvaerende tidspunkt forkastes.

41. Jeg skal imidlertid undersoege, om Kommissionen har kraenket sagsoegerens velerhvervede rettigheder, da den afslog at betale et beloeb paa 3 321 000 ESC vedroerende posten "faguddannede" (65), idet den fandt, at den teoretiske uddannelse skulle reduceres paa grund af karakteren af de stillinger, uddannelsen var rettet mod - koekken, bar, tilsynsfoerende og vedligeholdelse. Disse udgifter blev godkendt uden forbehold i godkendelsesbeslutningen paa et tidspunkt, hvor Kommissionen var i stand til at afslaa disse, idet Interhotel havde vedlagt ansoegningen om tilskud en opstilling, der klart viste uddannelsesprogrammerne (66), og hvori var anfoert antallet af timer til teoretisk og praktisk uddannelse for hver faggruppe og en beskrivelse af de paagaeldende stillinger. Der er derfor ved godkendelsesbeslutningen skabt rettigheder for Interhotel med hensyn til disse udgifter, og Kommissionen kunne derfor ikke efterfoelgende afslaa at yde tilskud til disse, medmindre der var tale om en overskridelse af beloebene eller manglende dokumentation. Da der ikke er fremfoert saadanne indsigelser mod denne del af tilskuddet, maa der paa dette punkt gives Interhotel medhold i det andet anbringende.

42. Jeg foreslaar herefter, at Domstolen

- delvis annullerer Kommissionens beslutning af 19. juli 1989 vedroerende Den Europaeiske Socialfonds projekt nr. 870840/P1, for saa vidt Kommissionen har afslaaet at yde Interhotel et tilskud paa 3 321 000 ESC vedroerende faguddannede

- lader hver part baere sine omkostninger.

(*) Originalsprog: fransk.

(1) EFT L 289, s. 38.

(2) EFT L 289, s. 1.

(3) Bilag 4 til staevningen.

(4) Bilag 5 til staevningen.

(5) Bilag 12 til staevningen.

(6) Sag 18/57, Sml. 1954-1964, s. 131.

(7) Staevningen, s. 9 i den franske oversaettelse.

(8) Duplikken, punkt 15.

(9) Svarskriftet, punkt 14.

(10) Dom af 7.4.1987 (sag 32/86, SISMA mod Kommissionen, Sml. s. 1645, praemis 8), der henviser til dom af 28.3.1984 (sag 8/83, Bertoli mod Kommissionen, Sml. s. 1649), min fremhaevelse.

(11) Dom af 25.10.1984 (sag 185/83, Rijksuniversiteit, Groningen, mod Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen, Sml. s. 3623, praemis 38), min fremhaevelse.

(12) Jf. i denne retning i den juridiske teori, G. Le Tallec og C. D. Ehlermann: La motivation des actes des Communautés européennes, RMC, 1966, s. 179 ff., paa s. 179-182, C. Hen: La motivation des actes des institutions communautaires, CDE, 1977, nr. 1, s. 49 ff., paa s. 74-78.

(13) Duplikken, punkt 15.

(14) Bl.a. dom af 16.12.1987 (sag 206/85, Beiten mod Kommissionen, Sml. s. 5301, praemis 13).

(15) Dom af 7.2.1990 (sag C-213/87, Amsterdam Kommune m.fl. mod Kommissionen, summarisk offentliggoerelse, Sml. I, s. 221).

(16) Sag 185/83 (naevnt ovenfor i note 11).

(17) Praemis 28.

(18) Ovenfor punkt 3.

(19) EFT L 377, s. 1.

(20) Artikel 5, stk. 4, i forordning nr. 2950/83.

(21) Samme sted.

(22) Svarskriftet, punkt 15.

(23) Duplikken, punkt 12.

(24) Sag 310/81, Sml. s. 1341, praemis 15.

(25) Sag 185/83 (naevnt ovenfor i note 11), praemis 39.

(26) Dom af 4.7.1963 (sag 24/62, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 1954-1964, s. 407); sag C-213/87, anfoert ovenfor, praemis 27.

(27) Punkt 14.1 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb; bilag III til svarskriftet.

(28) Punkt 15.1 i ansoegningen om tilskud; bilag II til svarskriftet.

(29) Sag C-185/83 (naevnt ovenfor i note 11), praemis 38.

(30) Svarskriftet, punkt 27.

(31) Jf. ovenfor punkt 3.

(32) Punkt 14.1 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb, bilag III til svarskriftet.

(33) Punkt 29 i svarskriftet.

(34) Punkt 15.1 i den oprindelige ansoegning, bilag II til svarskriftet.

(35) Replikken, s. 9 i den franske oversaettelse.

(36) Punkt 15.3 i ansoegningen om tilskud.

(37) Smh. med post a i punkt 15.3 i den oprindelige ansoegning.

(38) Post f og h i punkt 15.3. i den oprindelige ansoegning.

(39) 6 undervisere i 5 maaneder à 22 dage.

(40) Punkt 15.3 i ansoegningen om tilskud.

(41) Replik, s. 11 i den franske oversaettelse.

(42) Post e i punkt 15.3 i den oprindelige ansoegning.

(43) Nedsaettelsen andrager i alt 2 912 955 ESC.

(44) Post j i punkt 15.3 i den oprindelige ansoegning.

(45) 5 668 369 - (8 000 x 10 x 65), idet der var ansoegt om en daglig leje paa 8 000 ESC og benyttelse af 10 lokaler i 65 dage.

(46) Post k i punkt 15.3 i den oprindelige ansoegning.

(47) 277 (deltagere) x 8 (uger) x 2 500 (ESC).

(48) Punkt 14.6 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb.

(49) Punkt 15.7 i den oprindelige ansoegning.

(50) Punkt 14.8 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb.

(51) Punkt 15.8 i ansoegningen om tilskud.

(52) Punkt 22 i duplikken og yderligere uddybet i retsmoedet.

(53) Duplikken, punkt 26.

(54) Dom af 1.10.1987 (sag 84/85, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, Sml. s. 3765, praemis 23).

(55) Omtalt ovenfor ved note 20.

(56) Punkt 14.3 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb.

(57) Svarskriftet, punkt 30.

(58) Svarskriftet, s. 6 i den franske oversaettelse.

(59) Svarskriftet, punkt 32.

(60) Punkt 14.2 i anmodningen om udbetaling af saldobeloeb, Kommissionens bemaerkninger i svarskriftet, punkt 30.

(61) Replikken, afsnittet "Retlige bemaerkninger", punkt 10.

(62) Jf. bilag 11 til staevningen.

(63) Replikken, afsnittet "Retlige bemaerkninger", punkt 12.

(64) Jf. artikel 7.

(65) Med det ordvalg, Kommissionen har anvendt i duplikken, s. 4 i den franske oversaettelse.

(66) Bilag 3 til staevningen.