61988J0350

++++

1 . Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde - en beslutning som gaar laengere end fast beslutningspraksis

( EOEF-Traktaten, art . 190 )

2 . Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - stoette til smoer og koncentreret smoer til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler - gradvis nedsaettelse af den maksimale stoette paa baggrund af markedsudviklingen - begrundet forvaltningstiltag

( Kommissionens forordning nr . 570/88 )

3 . Faellesskabsret - principper - beskyttelse af den berettigede forventning - graenser - aendring af reglerne for en faelles markedsordning - EF-institutionernes skoen

1 . Selv om en beslutning, som indgaar i en fast beslutningspraksis, kan begrundes kortfattet, navnlig ved henvisning til denne praksis, paahviler det faellesskabsmyndigheden, naar den gaar vaesentligt laengere end de forudgaaende beslutninger, udfoerligt at goere rede for sin argumentation . Det kraeves dog ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter . Spoergsmaalet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter Traktatens artikel 190, skal ikke blot vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade . Desuden maa kravene til en retsakts begrundelse afpasses efter de faktiske muligheder og de tekniske eller tidsmaessige betingelser, hvorunder retsakten bliver til .

2 . I betragtning af at formaalet med forordning nr . 570/88 - om salg af smoer til nedsat pris og ydelse af stoette for smoer og koncentreret smoer til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler - var at afskaffe lagre af smoer, som var umulige at afsaette paa normale vilkaar, kunne Kommissionen fuldt lovligt gradvist saenke den maksimale stoette til opkoeb i henhold til naevnte forordning fra det oejeblik, hvor formindskelsen af lagrene efter Kommissionens opfattelse gjorde det mindre noedvendigt at tilskynde til opkoeb af markedssmoer ved hjaelp af tilskud .

3 . De erhvervsdrivende kan ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelsen af en bestaaende situation, som Faellesskabets institutioner kan aendre ved beslutninger truffet inden for rammerne af deres skoen . Dette gaelder navnlig paa et omraade som de faelles markedsordninger, hvis formaal kraever en konstant tilpasning efter aendringer i den oekonomiske situation . De erhvervsdrivende kan derfor ikke paaberaabe sig en velerhvervet ret til bevarelse af en fordel, som for disse er resultatet af indfoerelsen af den faelles markedsordning, og som de har haft fordel af paa et givet tidspunkt .

Dette gaelder navnlig, naar den omhandlede fordel udspringer af en ordning, der fraviger markedsordningens almindelige regler, som Kommissionen har pligt til at tilpasse fra det oejeblik, hvor markedet normaliseres, og naar en forstandig og velunderrettet erhvervsdrivende kan forudse, at smoerlagrene formindskes .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 2 . december 1988, har Société française des Biscuits Delacre, Etablissements J . Le Scao og Biscuiterie de l' Abbaye ( herefter benaevnt "sagsoegerne ") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 30 . september 1988 for licitation nr . 8 i forbindelse med den loebende licitation i henhold til Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 570/88 af 16 . februar 1988 om salg af smoer til nedsat pris og ydelse af stoette for smoer og koncentreret smoer til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler ( EFT L 55, s . 31 ).

2 Sagsoegerne, som fremstiller konditorvarer, deltog i en loebende licitation med henblik paa at opnaa stoette til smoer i medfoer af forordning nr . 570/88 . I forbindelse med den saerlige licitation nr . 8 for 1988 indgav sagsoegerne den 23 . september 1988 bud til det franske interventionsorgan om koeb af i alt henholdsvis 110, 80 og 10 tons smoer ( 82 %) uden roebestoffer med en stoette paa 1 334,44 FF pr . 100 kg uden afgift .

3 Kommissionen fastsatte den maksimale stoette ved licitation nr . 8 til 154 ECU/100 kg, dvs . 1 151,28 FF/100 kg ved en beslutning af 30 . september 1988 . Beslutningen blev meddelt medlemsstaterne, og et uddrag heraf blev i form af et skema over priser og stoette offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, serie C ( EFT C 259, s . 9 ).

4 Ved skrivelser af 3 . oktober 1988 meddelte det franske interventionsorgan sagsoegerne afslag paa deres bud med den begrundelse, at deres stoetteanmodninger havde oversteget det maksimum, som Kommissionen havde fastsat den 30 . september 1988 .

5 Det fremgaar af sagen, at den maksimale stoette for smoer siden licitation nr . 4 for 1988, hvor den androg 167 ECU/100 kg smoer ( EFT 1988, C 204, s . 12 ), konstant er faldet paa grund af en vaesentlig formindskelse af smoerlagrene, som har medfoert en vaesentlig stigning i prisen paa markedssmoer . Efter at vaere faldet til 166 ECU ved licitation nr . 5 ( EFT 1988, C 217, s . 20 ), blev stoetten fastsat til 163 ECU ( licitation nr . 6 : EFT 1988, C 226, s . 4 ), derefter til 159 ECU ( licitation nr . 7 : EFT 1988, C 249, s . 4 ). Efter at vaere blevet fastsat til 154 ECU ved licitation nr . 8, er stoetten faldet yderligere til 150 ECU ved licitation nr . 9 ( EFT 1988, C 273, s . 2 ).

6 Til stoette for deres paastand har sagsoegerne dels paaberaabt sig, at der er sket tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, idet beslutningen mangler begrundelse, dels at der er sket tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og forbuddet mod forskelsbehandling .

7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Begrundelsen

8 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning ikke opfylder begrundelsespligten i henhold til EOEF-Traktatens artikel 190, dels fordi den ikke angiver, at den er truffet efter hoering af forvaltningskomitéen, dels ikke angiver de grunde, der foerte til at nedsaette stoetten i forhold til de tidligere licitationer .

9 Med henblik paa at vurdere, om det foerste anbringende kan tages til foelge, bemaerkes, at i medfoer af artikel 18, stk . 1, foerste afsnit, i forordning nr . 570/88 fastsaettes mindstesalgsprisen for smoer og maksimumstoettebeloebet for smoer og koncentreret smoer efter den saakaldte forvaltningskomitéprocedure i artikel 30 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 804/68 af 27 . juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter ( EFT 1968 I, s . 169 ).

10 Det bemaerkes, at sagsoegernes anbringende vedroerer det forhold, at der i offentliggoerelsen af Kommissionens beslutning i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, serie C, ikke var nogen henvisning til, at forvaltningskomitéen var blevet hoert .

11 I overensstemmelse med en meddelelse fra Kommisonen ( EFT 1982, L 360, s . 43 ) er beslutningen ikke blevet offentliggjort in extenso, men alene med de oplysninger, der er noedvendige for at informere de erhvervsdrivende om resultatet af den paagaeldende licitation, da Kommissionens beslutning bliver meddelt medlemsstaterne i dens fulde ordlyd og faar virkning ved meddelelsen .

12 Det fremgaar imidlertid af sagen, at beslutningen, saadan som den er blevet meddelt Frankrigs faste repraesentation, udtrykkeligt henviser til hoeringen af forvaltningskomitéen . Det hedder i beslutningens anden betragtning, at "forvaltningskomitéen for maelk og mejeriprodukter ikke har afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist ".

13 Anbringendet om, at der ikke er nogen henvisning til, at forvaltningskomitéen er hoert, boer derfor forkastes .

14 Med hensyn til det andet anbringende om, at der mangler en begrundelse for at nedsaette den maksimale stoette i forhold til de tidligere saerlige licitationer, anfaegter sagsoegerne beslutningen, for saa vidt som den kun henviser til de relevante bestemmelser . Navnlig anfoerer sagsoegerne, at Kommissionen udtrykkeligt burde have redegjort for sin argumentation, naar den som i den foreliggende sag fraveg fast praksis .

15 Det er korrekt, at den begrundelse, som kraeves i henhold til Traktatens artikel 190, ifoelge Domstolens praksis klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret ( jfr . dom af 30 . september 1982, Amylum, praemis 19, 108/81, Sml . s . 3107, dom af 8 . november 1983, IAZ m.fl ., praemis 37, 96/82-102/82, 104/82, 105/82, 108/82 og 110/82, Sml . s . 3369, dom af 25 . oktober 1984, Rijksuniversiteit te Groningen, praemis 38, 185/83, Sml . s . 3623 ). Det gaelder endvidere, at selv om en beslutning, som indgaar i en fast beslutningspraksis, kan begrundes kortfattet, navnlig ved henvisning til denne praksis, paahviler det faellesskabsmyndigheden, naar den gaar vaesentligt laengere end de forudgaaende beslutninger, udfoerligt at goere rede for sin argumentation ( jfr . dom af 26 . november 1975, Groupement des fabricants de papier peints de Belgique m.fl ., praemis 31, 73/74, Sml . s . 1491 ).

16 Det kraeves dog ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter . Ifoelge fast praksis skal spoergsmaalet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter Traktatens artikel 190, ikke blot vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade ( jfr . naevnte dom Rijksuniversiteit te Groningen, praemis 38; dom af 23 . februar 1978, An Bord Bainne, praemis 36 og 37, 92/77, Sml . s . 497; dom af 25 . oktober 1978, Scholten-Honig, praemis 18-22, 125/77, Sml . s . 1991 ). Desuden maa kravene til en retsakts begrundelse afpasses efter de faktiske muligheder og de tekniske eller tidsmaessige betingelser, hvorunder retsakten bliver til ( jfr . dom af 1 . december 1965, Schwarze, 16/65, Sml . 1965-1968, s . 131 ).

17 I denne sag indgaar den anfaegtede beslutning i en sammenhaeng af bestemmelser, der alle har til formaal at formindske smoerlagrene . Navnlig udgoer fastsaettelsen af mindstesalgspriserne for smoer og maksimumsstoettebeloeb for smoer og koncentreret smoer i medfoer af forordning nr . 570/88 en ensartet procedure, der gentages ca . hver fjortende dag, og i den forbindelse traeffes beslutningerne paa grundlag af udtrykkelige kriterier i en forordning, som de beroerte erhvervsgrupper i oevrigt er fuldt ud bekendt med, og beslutningerne adskiller sig ikke vaesentligt fra hinanden, hverken med hensyn til vedtagelsesmaade eller indhold .

18 Endvidere skal det understreges, at det er forbundet med ordningen i forordning nr . 570/88, at der sker aendringer i mindstesalgsprisen og maksimumsstoettebeloebet . De beslutninger, der traeffes loebende i forbindelse med de saerlige licitationer, skal goere det muligt smidigt at tilpasse ordningen til saadanne faktiske omstaendigheder, som faellesskabsmyndigheden ikke har indflydelse paa . Derfor traeffer Kommissionen foerst beslutningerne efter at have modtaget de indgivne bud under hensyn til lagrenes stoerrelse og prisen paa markedssmoer . I sagen er det i oevrigt ubestridt, at smoerlagrene er formindsket betragteligt fra udgangen af 1986 .

19 Paa den baggrund opfylder henvisningen i den anfaegtede beslutning til de gaeldende bestemmelser om fastsaettelsen af den maksimale stoette til smoer kravet om begrundelse i EOEF-Traktatens artikel 190, og aendringen af stoettebeloebet i forhold til tidligere licitationer kraever derfor ikke en saerlig begrundelse .

20 Derfor maa ogsaa sagsoegernes andet anbringende forkastes .

21 Det fremgaar af ovenstaaende, at beslutningen er tilstraekkeligt begrundet . Den foerste soegsmaalsgrund boer derfor forkastes .

Proportionalitetsprincippet

22 Til stoette for denne soegsmaalsgrund har sagsoegerne gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning har tilsidesat proportionalitetsprincippet, for saa vidt som den er i strid med maalsaetningerne for EOEF-Traktatens artikel 39, stk . 1, litra c ), d ) og e ), samt forordning nr . 578/88, som er at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser . Dette er naermere sket ved, at maksimumsstoettebeloebet for smoer til fremstilling af konditorvarer i beslutningen er fastsat til 154 ECU/100 kg, hvilket brutalt og uforudseligt har bevirket en omkostningsstigning for smoer i stoerrelsesordenen 55% siden begyndelsen af 1988 .

23 Det fremgaar af den anden betragtning til forordning nr . 570/88, at den havde til formaal at fremme salget og anvendelsen af smoer ved at forbedre markedssituationen for smoer i Faellesskabet, som var karakteriseret ved store lagre, der var umulige at afsaette paa normale vilkaar .

24 Det fremgaar imidlertid af det af Kommissionen fremlagte talmateriale, som sagsoegerne ikke har bestridt, at smoerlagrene i Faellesskabet var formindsket betragteligt i loebet af 1988, en udvikling som i oevrigt var begyndt i slutningen af 1986 . Saaledes var smoerlagrene i Faellesskabet i september 1988 formindsket til under en tredjedel af de maengder, som fandtes i september 1986 ( fra 1 473 000 tons til 439.000 tons, kilde : Eurostat ).

25 Med hensyn til de offentlige smoerlagre har udviklingen vaeret endnu tydeligere . Ifoelge oplysningerne fra Kommissionens generaldirektorat for landbrug, er disse lagre faldet fra 1 323 000 tons i september 1986 til 206 000 tons i september 1988, dvs . til under en sjettedel . Det konstante fald i smoerlagrene er i oevrigt fortsat efter september 1988 . Modsvarende denne formindskelse af lagrene har prisen paa smoer og koncentreret smoer vaeret konstant stigende siden begyndelsen af 1988 .

26 I betragtning heraf maatte Kommissionen, der var forpligtet til at forvalte smoerlagrene effektivt og afsaette dem paa de bedst mulige vilkaar, tilpasse sin politik med hensyn til at stoette konditorvarefabrikanternes anvendelse af smoer i forhold til udviklingen paa markedet .

27 Kommissionen kunne derfor lovligt skoenne, at smoerlagrenes formindskelse gjorde det mindre noedvendigt at tilskynde til opkoeb af markedssmoer ved hjaelp af tilskud . Den anfaegtede beslutning forekommer derfor ikke at fravige forordningens maalsaetninger, som Kommissionen skal foere ud i livet .

28 Desuden har sagsoegerne ikke grund til at betegne nedsaettelsen af den maksimale stoette som brutal og uforudselig . Dels er stoetten faldet konstant siden licitation nr . 5 ( Kommissionens beslutning af 12 . august 1988 ), hvilket er fortsat med licitation nr . 9 ( Kommissionens beslutning af 17 . oktober 1988 ). Dels har nedsaettelsen hver gang andraget mellem 1 og 5 ECU/100 kg smoer .

29 I oevrigt udgjorde stoetten til opkoeb af markedssmoer stadig efter nedsaettelsen i 1988, som fulgte af formindskelsen af smoerlagrene, 50% af interventionsprisen, hvorfor sagsoegerne ikke blev paafoert et tab, men kunne alene drage mindre fordel af den meget favorable ordning, som var indfoert med forordning nr . 570/88 .

30 Foelgeligt boer soegsmaalsgrunden, som stoettes paa tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet, forkastes .

Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

31 Ifoelge sagsoegerne har den anfaegtede beslutning tilsidesat princippet om den berettigede forventning ved brutalt og uforudseligt at vende op og ned paa en tidligere fast praksis, som har vaeret bestemmende for deres produktion . Hertil goer sagsoegerne gaeldende, at de har baseret deres udviklingspolitik paa fremstilling af smoerbaserede produkter takket vaere ordningen med salg af smoer til nedsat pris og stoette fra Faellesskabet, idet de har taget Kommissionens holdning til indtaegt for, at EF-ordningen om stoette til smoer til fremstilling af konditorvarer ville blive forlaenget uden brutale forandringer .

32 Ved vurderingen af, om anbringendet kan tages til foelge, bemaerkes indledningsvis, at ifoelge Domstolens praksis har faellesskabsinstitutionerne en vidtgaaende skoensfrihed i forbindelse med den faelles landbrugspolitik under hensyn til de opgaver, der er overladt institutionerne ved Traktaten ( dom af 11 . marts 1987, Rau m.fl ., praemis 34, 279/84, 280/84, 285/84 og 286/84, Sml . s . 1069 ). I sin egenskab af ansvarlig for smoerlagrenes forvaltning maa Kommissionen tilkendes en tilsvarende skoensfrihed ved valget af midler til gennemfoerelsen af sin politik; Kommissionen har herved tilpasset stoettepolitikken mht . forbruget af dette produkt efter de svingende markedsforhold .

33 Selv om princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ifoelge Domstolens praksis er et af Faellesskabets grundlaeggende principper, kan de erhvervsdrivende dog ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestaaende situation, som Faellesskabets institutioner kan aendre ved beslutninger truffet inden for rammerne af deres skoen ( jfr . dom af 15 . juli 1982, Edeka, praemis 27, 245/81, Sml . s . 2745; dom af 28 . oktober 1982, Faust, praemis 27, 52/81, Sml . s . 3745; dom af 17 . juni 1987, Frico, praemis 33, 424/85 og 425/86, Sml . s . 2755 ). Dette gaelder navnlig paa et omraade som de faelles markedsordninger, hvis formaal netop kraever en konstant tilpasning efter aendringer i den oekonomiske situation ( jfr . dom af 16 . maj 1979, Tomadini, praemis 22, 84/78, Sml . s . 1801; dom af 5 . maj 1981, Duerbeck, praemis 48, 112/80, Sml . s . 1095; naevnte dom i Frico-sagen, praemis 33 ).

34 Det foelger heraf, at de erhvervsdrivende ikke kan paaberaabe sig en velerhvervet ret til bevarelse af en fordel, som for disse virksomheder er resultatet af indfoerelsen af den faelles markedsordning, og som de har haft fordel af paa et givet tidspunkt ( jfr . dom af 27 . september 1979, Eridania, praemis 22, 230/78, Sml . s . 2749; dom af 21 . maj 1987, Rau m.fl ., praemis 18, 133/85-136/85, Sml . s . 2289 ).

35 Dette resultat er saa meget mere naerliggende i en sag som den foreliggende .

36 For det foerste maa det konstateres, at forordning nr . 570/88 er en saerlig foranstaltning til afsaetning af smoer paa saerlig favorable vilkaar for at imoedegaa en ekstraordinaer markedssituation, som er karakteriseret ved store lagre, som er umulige at afsaette paa normale vilkaar . Fra det oejeblik, hvor markedet normaliseres, skal Kommissionen imidlertid tage hoejde for den nye situation i sin forvaltning og har pligt til at tilpasse den ordning, som fraviger markedsordningens almindelige regler . Foelgelig er tilpasningen af stoettens niveau til markedssituationen forbundet med ordningen i forordning nr . 570/88, og sagsoegerne har ikke krav paa, at fordelene opretholdes under paaberaabelse af en velerhvervet ret, som de i en periode har draget fordel af som foelge af en ordning, der var indfoert for at fremme salget af overskudssmoer . Dette er saa meget mere tilfaeldet i denne sag, hvor stoetteordningen er blevet opretholdt, og alene stoettebeloebet er blevet aendret .

37 For det andet skal det understreges, at i betragtning af lagrenes formindskelse siden udgangen af 1986, som var tiltaget vaesentligt i loebet af 1988, burde sagsoegerne, som forstandige og velunderrettede erhvervsdrivende, have forudset den gradvise stigning i salgprisen paa smoer og den tilsvarende nedsaettelse af stoetten, som uundgaaeligt foelger af lagrenes formindskelse . Sagsoegerne kan derfor ikke have en berettiget forventning om opretholdelse af stoettebeloebet ( jfr . dom af 1 . februar 1978, Luehrs, praemis 6, sag 78/77, Sml . s . 169, naevnte Amylum-dom, praemis 13 ).

38 Det foelger af ovenstaaende, at soegsmaalsgrunden stoettet paa tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, ogsaa boer forkastes .

Forbuddet mod forskelsbehandling

39 Sagsoegerne har endelig gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning paa to punkter har tilsidesat forbuddet mod forskelsbehandling . Dels foreskriver den franske lovgivning, at der kun maa anvendes smoer til fremstilling af produkter, som markedsfoeres under betegnelsen "au beurre", mens bestemmelserne i de oevrige medlemsstater ogsaa tillader brugen af andre fedtstoffer . Dels ser sagsoegerne et udslag af forskelsbehandling i det forhold, at de - som virksomheder med hjemsted i Frankrig - kun er blevet informeret om de franske smoerlagres stoerrelse . De haevder, at idet de ikke er blevet tilstraekkeligt informerede, har de ikke rettidigt kunne opkoebe smoer til en nedsat pris i de oevrige medlemsstater, hvilke de dér etablerede virksomheder har gjort .

40 Med hensyn til det foerste anbringende skal det blot konstateres, at de franske smaakagefabrikanters saerlige situation ikke kan tilskrives den anfaegtede beslutning, men foelger af de forskelle, der er mellem medlemsstaternes lovkrav mht . betegnelser for levnedsmidler . Faellesskabsretten er imidlertid ikke paa sit nuvaerende udviklingstrin til hinder for, at en medlemsstat paalaegger sine erhvervsdrivende at opfylde strengere krav end dem, der gaelder i de oevrige medlemsstater .

41 For saa vidt angaar det andet anbringende, bemaerkes det, at artikel 13, stk . 2, og artikel 15 i forordning nr . 570/88 paalaegger alle interventionsorganerne i licitationsbekendtgoerelsen at angive de maengder smoer, der udbydes til salg fra hvert lager og stille den forskriftsmaessigt ajourfoerte og offentliggjorte liste over lagrene til raadighed for interesserede .

42 Derfor havde sagsoegerne haft mulighed for at informere sig hos interventionsorganerne i de oevrige medlemsstater om omfanget af de smoerlagre, der var til raadighed, og havde i givet fald dér kunnet opkoebe lagersmoer .

43 For saa vidt angaar de hermed eventuelt forbundne udgifter, skal det bemaerkes, at de opstaar for enhver erhvervsdrivende inden for Faellesskabet, der indgiver bud i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er etableret, hvorfor forbuddet mod forskelsbehandling ikke er tilsidesat .

44 Derfor kan sagsoegernes fjerde soegsmaalsgrund heller ikke tages til foelge .

45 Da sagsoegerne ikke har faaet medhold i nogen af deres soegsmaalsgrunde, maa Kommissionen frifindes i det hele .

Sagens omkostninger

46 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegerne har tabt sagen og paalaegges derfor sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Anden Afdeling )

1 ) Kommissionen frifindes .

2 ) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger in solidum .