61988J0337

++++

1.Institutionernes retsakter - forordninger - offentliggoerelse - dato

( EOEF-Traktaten, art . 191, stk . 1 )

2.Institutionernes retsakter - tidsmaessig anvendelse - princip om forbud mod tilbagevirkende gyldighed - undtagelser - betingelser - konkret afvejning

( Kommissionens forordning nr . 57/81, art . 6 )

1.En forordning maa betragtes som offentliggjort i hele Faellesskabet paa den dato, der er angivet paa det nummer af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvori den er gengivet . Saafremt det imidlertid maatte blive bevist, at den dato, da nummeret faktisk var til raadighed, ikke svarer til den dato, som er angivet paa nummeret, er det datoen for den faktiske offentliggoerelse, der skal laegges til grund .

2.Selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed er til hinder for, at en faellesskabsretsakt tillaegges gyldighed fra et tidspunkt, der ligger foer aktens offentliggoerelse, kan dette rent undtagelsesvis tillades, naar det tilstraebte formaal fordrer det, og de beroertes berettigede forventning respekteres behoerigt .

Dette var netop tilfaeldet med hensyn til den tilbagevirkende gyldighed fra den 1 . januar 1981, der blev givet forordning nr . 57/81 om de overgangsforanstaltninger, der paa grund af Graekenlands tiltraedelse skal traeffes med hensyn til samhandelen med landbrugsprodukter, jfr . dens artikel 6 . For det foerste var det generelt noedvendigt at lette overgangen fra den tidligere ordning til EF-ordningen og forhindre spekulationer, og for det andet kunne de erhvervsdrivende ikke forvente, at EF-afgiften ville blive ophaevet for varer, for hvilke der var ydet eksportrestitutioner i Graekenland, naar den naevnte afgift har til formaal at neutralisere virkningen af de restitutioner, der er udbetalt af et tredjeland .

1 Ved kendelse af 29 . september 1988, indgaaet til Domstolen den 22 . november 1988, har Tribunale civile di Genova i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to spoergsmaal vedroerende fortolkningen og gyldigheden af Kommissionens forordning nr . 57/81 af 1 . januar 1981 om de overgangsforanstaltninger, der paa grund af Graekenlands tiltraedelse skal traeffes med hensyn til samhandelen med landbrugsprodukter ( EFT L 4, s . 43 ), og af Kommissionens forordning nr . 49/81 af 1 . januar 1981 om metoderne for det administrative samarbejde, der i overgangsperioden skal sikre de frie varebevaegelser mellem Graekenland og de andre medlemsstater ( EFT L 4, s . 1 ).

2 Spoergsmaalene er stillet under en sag mellem Società agricola fattoria alimentare SpA ( herefter benaevnt "SAFA ") og de italienske toldmyndigheder, som vedroerer opkraevning af en importafgift for olivenolie, som SAFA havde udfoert fra Graekenland, inden Graekenland tiltraadte Faellesskabet, dvs . den 1 . januar 1981, og havde ekspederet til fri omsaetning den 2 . januar 1981 .

3 Akten vedroerende vilkaarene for Den Hellenske Republiks tiltraedelse ( EFT 1979, L 291, s . 17, herefter benaevnt "tiltraedelsesakten ") traadte i kraft den 1 . januar 1981 . I henhold til aktens artikel 41 var det paalagt Kommissionen at fastlaegge metoder for det administrative samarbejde med det formaal at sikre, at varer, der opfylder betingelserne herfor, fra den 1 . januar 1981 nyder fordel ved fjernelsen af told og afgifter med tilsvarende virkning .

4 I henhold til tiltraedelsesaktens afsnit IV skulle den ordning, som var indfoert ved associeringsaftalen mellem De Ni og Graekenland, og hvorefter der opkraevedes afgifter, erstattes af en ordning om saakaldte "tiltraedelsesudligningsbeloeb ". Imidlertid kunne der i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 73 traeffes overgangsforanstaltninger, idet det i naevnte bestemmelse hedder :

"Dersom overgangsforanstaltninger er noedvendige for at lette overgangen fra den ordning, der bestaar i Graekenland, til den ordning, der foelger af anvendelsen af de faelles markedsordninger paa de betingelser, der er fastsat i dette afsnit, i saerdeleshed dersom ivaerksaettelsen af den nye ordning paa den fastsatte dato stoeder paa vaesentlige vanskeligheder for bestemte produkter, vedtages saadanne foranstaltninger i henhold til den fremgangsmaade, der er fastsat i artikel 38 i forordning nr . 136/66/EOEF, eller, alt efter tilfaeldet, i de tilsvarende artikler i de andre forordninger vedroerende faelles markedsordninger for landbrugsvarer . Disse foranstaltninger kan traeffes i en periode, der udloeber den 31 . december 1982, idet deres anvendelse er begraenset til denne dato ".

5 Den 12 . september 1980 havde Kommissionen forpligtet sig til pr . 1 . januar 1981 at udstede en raekke forordninger i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 41 . For at medlemsstaternes toldmyndigheder kunne faa kendskab til udkastet til de paagaeldende retsforskrifter, blev de offentliggjort i EFT 1980, C 259, s . 1 .

6 Den foerste af de naevnte retsforskrifter blev siden forordning nr . 49/81 . Forordningens artikel 1, sammenholdt med dens artikel 18, bestemmer, at varer, for hvilke der er udstedt AG1 og AG3 varecertifikater som fastsat i associeringsaftalen mellem Graekenland og De Ni, og som den 1 . januar 1981 er under forsendelse eller er omfattet af ordningen for midlertidigt oplag, toldoplag eller frizoner i Faellesskabet, nyder godt af fjernelsen af told og afgifter med tilsvarende virkning . I henhold til dens artikel 20 traadte forordning nr . 49/81 i kraft den 1 . januar 1981 .

7 Artikel 2 i forordning nr . 57/81, som udstedtes under henvisning til tiltraedelsesaktens artikel 73, men som ikke var blandt de retsforskrifter, Kommissionen offentliggjorde i EFT 1980, C 259, bestemmer :

"Landbrugsprodukter, der inden den 1 . januar 1981 udfoeres fra Graekenland og indfoeres til De Ni fra denne dato, omfattes i De Ni, som undtagelse fra bestemmelserne i forordning ( EOEF ) nr . 49/81 :

- af den ordning, som gaelder i samhandelen mellem de Ni og Graekenland den 31 . december 1980, hvis de ledsages af et varecertifikat AG1 eller AG3,

- ..."

I henhold til dens artikel 6 traadte forordning nr . 57/81 ogsaa i kraft den 1 . januar 1981 .

8 De to forordninger blev offentliggjort i EFT L 4, som er dateret den 1 . januar 1981, men som, hvilket er ubestridt, faktisk foerst var til raadighed paa Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer den 23 . januar 1981 .

9 I medfoer af forordning nr . 57/81 havde de italienske toldmyndigheder opkraevet og SAFA betalt de afgifter, der var gaeldende pr . 31 . december 1980 . SAFA anlagde herefter sag ved Tribunale civile di Genova med paastand om tilbagebetaling af beloebene . SAFA gjorde i den forbindelse gaeldende, at forordning nr . 57/81 var ugyldig, idet den var tillagt tilbagevirkende gyldighed, og nedlagde paastand om, at forordning nr . 49/81 blev anvendt paa selskabet .

10 Tribunale fandt, at spoergsmaalet om tilbagevirkende gyldighed ogsaa opstod i relation til forordning nr . 49/81, og udsatte sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"a ) Kunne Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 57/81 af 1 . januar 1981 om de overgangsforanstaltninger, der paa grund af Graekenlands tiltraedelse skal traeffes med hensyn til samhandelen med landbrugsprodukter, lovligt tillaegges tilbagevirkende gyldighed fra den 1 . januar 1981, jfr . forordningens artikel 6, naar henses til, at det nummer af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, som er paatrykt datoen den 1 . januar 1981, og hvori forordning nr . 57/81 blev offentliggjort, faktisk foerst den 23 . januar 1981 var til raadighed hos Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer?

b ) Saafremt det statueres, at artikel 6 i ovennaevnte forordning er retsstridig, for saa vidt det heri er fastsat, at forordningen har tilbagevirkende gyldighed fra den 1 . januar 1981, kunne da Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 49/81 af 1 . januar 1981 om metoderne for det administrative samarbejde, der i overgangsperioden skal sikre de frie varebevaegelser mellem Graekenland og de andre medlemsstater, lovligt tillaegges tilbagevirkende gyldighed fra den 1 . januar 1981, jfr . forordningens artikel 20, naar henses til, at det nummer af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, som er paatrykt datoen den 1 . januar 1981, og hvori forordning nr . 49/81 blev offentliggjort, faktisk foerst den 23 . januar 1981 var til raadighed hos Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer?"

11 Med hensyn til de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

12 Indledningsvis bemaerkes, at Kommissionen ikke har bestridt, at de paagaeldende forordninger er tillagt tilbagevirkende gyldighed . Det bemaerkes endvidere, at en forordning maa betragtes som offentliggjort i hele Faellesskabet paa den dato, der er angivet paa det nummer af EFT, der indeholder den paagaeldende forordning . Saafremt det imidlertid maatte blive bevist, at den dato, da nummeret faktisk var til raadighed, ikke svarer til den dato, som er angivet paa nummeret, er det datoen for den faktiske offentliggoerelse, der skal laegges til grund ( jfr . domme af 25 . januar 1979, Racke mod Hauptzollamt Mainz, sag 98/78, Sml . s . 69, og Decker mod Hauptzollamt Landau, sag 99/78, Sml . s . 101 ). De to forordninger maa derfor betragtes som offentliggjort den 23 . januar 1981, altsaa mere end tre uger efter den dato, da de traadte i kraft .

13 Domstolen har allerede fastslaaet, bl.a . i ovennaevnte domme, at selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed er til hinder for, at en faellesskabsretsakt tillaegges gyldighed fra et tidspunkt, der ligger foer aktens offentliggoerelse, kan dette rent undtagelsesvis tillades, naar det tilstraebte formaal fordrer det, og de beroertes berettigede forventning respekteres behoerigt . Det maa herefter undersoeges, om disse betingelser er opfyldt i den foreliggende sag .

Forordning nr . 57/81

14 Som Kommissionen har bemaerket i de skriftlige indlaeg, var situationen i slutningen af 1980 helt usaedvanlig . For det foerste var det i tiltraedelsesakten fastsat, at medmindre andet er bestemt, finder EF' s landbrugsordning straks anvendelse paa Graekenland, og for det andet kunne Kommissionen ikke traeffe saadanne foranstaltninger inden tiltraedelsesaktens ikrafttraeden, dvs . den 1 . januar 1981 . Under de omstaendigheder var det derfor i realiteten umuligt, at de paagaeldende forordninger baade kunne udstedes, offentliggoeres og vaere til raadighed den 1 . januar 1981 . Desuden bevirkede offentliggoerelsen af de retsforskrifter, der var noedvendige paa grund af Graekenlands tiltraedelse, at det store antal EFT, der normalt udkommer paa det tidspunkt af aaret, var betydeligt stoerre .

15 Det bemaerkes endvidere, at det formaal, der tilstraebtes med forordning nr . 57/81, begrundede, at forordningen fandt anvendelse med virkning fra den 1 . januar 1981 . Saaledes fremgaar det af den foerste betragtning til forordning nr . 57/81, at de overgangsbestemmelser, der er fastsat i forordning nr . 49/81, for de produkter, der, inden akten vedroerende Graekenlands tiltraedelse traeder i kraft, sendes fra Graekenland til De Ni, volder visse problemer i forbindelse med de landbrugsprodukter, for hvilke der er ydet eksportrestitutioner . Tilsvarende fremgaar det af tredje betragtning, at da der for visse produkters vedkommende har kunnet forekomme spekulation, burde der traeffes foranstaltninger til undgaaelse af, at disse produkter opnaar en dobbelt fordel, nemlig at de graeske myndigheder udbetaler eksportrestitution, og at EF-afgiften blev ophaevet . Forordning nr . 57/81 vedroerte saaledes en helt speciel situation for de landbrugsprodukter, der befandt sig mellem graesk toldomraade og De Ni' s toldomraade paa det tidspunkt, da ordningen i henhold til associeringsaftalen veg pladsen for EF' s landbrugsordninger . For at undgaa, at importoerer af saadanne produkter opnaaede en uberettiget fordel i kraft af denne forbigaaende situation, var det noedvendigt, at den omtvistede forordning fandt anvendelse med virkning fra den 1 . januar 1981 .

16 Under de omstaendigheder har Kommissionen med foeje kunnet antage, at hensynet til det generelle maal, der tilstraebtes, nemlig at lette overgangen fra den tidligere ordning til EF-ordningen og forhindre spekulation med hensyn til landbrugsprodukter, tilsagde, at forordning nr . 57/81 blev tillagt tilbagevirkende gyldighed .

17 Endelig skal der tages stilling til, om den omstaendighed, at forordning nr . 57/81 er tillagt tilbagevirkende gyldighed, har tilsidesat de erhvervsdrivendes berettigede forventning . Hertil bemaerkes blot, at de erhvervsdrivende ikke med rimelighed kunne forvente, at EF-afgiften ville blive ophaevet for varer, for hvilke der var ydet eksportrestitutioner i Graekenland, naar afgiften navnlig har til formaal at neutralisere virkningen af de restitutioner, der er udbetalt i et tredjeland .

18 Det foerste af de spoergsmaal, Tribunale civile har forelagt, maa derfor besvares med, at gennemgangen af de praejudicielle spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 6 i forordning nr . 57/81 om de overgangsforanstaltninger, der paa grund af Graekenlands tiltraedelse skal traeffes med hensyn til samhandelen med landbrugsprodukter, hvorved forordningen blev tillagt tilbagevirkende gyldighed fra den 1 . januar 1981 .

19 Naar henses til besvarelsen af det foerste spoergsmaal, er det ufornoedent at besvare det andet praejudicielle spoergsmaal .

20 For saa vidt angaar SAFA' s paastand om, at Domstolen subsidiaert behandler spoergsmaalet om tilbagebetaling af afgifterne, jfr . artikel 13 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1430/79 af 2 . juli 1979 om godtgoerelse af eller fritagelse for import - eller eksportafgifter ( EFT L 175, s . 1 ), bemaerkes blot, at ifoelge kompetencefordelingen i henhold til Traktatens artikel 177 tilkommer det alene den nationale retsinstans at fastlaegge indholdet af de spoergsmaal, den vil forelaegge for Domstolen . Domstolen kan saaledes ikke paa begaering af en af parterne i hovedsagen tage stilling til spoergsmaal, der ikke er forelagt af den nationale retsinstans ( jfr . bl.a . dom af 3 . oktober 1985 i sagen CBEM mod CLT og IPB, sag 311/84, Sml . s . 3261 ).

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt den af Tribunale civile di Genova ved kendelse af 29 . september 1988, for ret :

Gennemgangen af de praejudicielle spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 6 i forordning ( EOEF ) nr . 57/81 - om de overgangsforanstaltninger, der paa grund af Graekenlands tiltraedelse skal traeffes med hensyn til samhandelen med landbrugsprodukter - hvorved forordningen blev tillagt tilbagevirkende gyldighed fra den 1 . januar 1981 .