61988J0128

++++

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - ydelser - nationale antikumulationsregler - ret udelukkende erhvervet i henhold til national lovgivning - anvendelse - begraensninger - faellesskabsordningen gunstigere for arbejdstageren

( Raadets forordning nr . 1408/71, artikel 12, stk . 2, og 46, stk . 3 )

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - ydelser - nationale antikumulationsregler - finder ikke anvendelse paa modtagere af ydelser af samme art der beregnes i henhold til bestemmelserne i forordning nr . 1408/71 - foertidspension og invalidepension - ligestilling med ydelser af samme art

( Raadets forordning nr . 1408/71, artikel 12, stk . 2, og 46 )

1 . Naar en arbejdstager oppebaerer en pension udelukkende i henhold til national lovgivning, er bestemmelserne i forordning nr . 1408/71 ikke til hinder for, at den nationale lovgivning finder anvendelse paa ham i sin helhed, herunder de nationale antikumulationsregler . Saafremt anvendelsen af denne nationale lovgivning imidlertid er mindre fordelagtig for arbejdstageren end en anvendelse af ordningen i henhold til artikel 46 i forordning nr . 1408/71, er det bestemmelserne heri, der skal anvendes . I saa fald finder artikel 46, stk . 3, som opstiller begraensninger med hensyn til kumulation af ydelser, jfr . naermere reglerne i artikel 46, stk . 1 og 2, anvendelse, saaledes at antikumulationsreglerne i national lovgivning ikke kan bringes i anvendelse .

2 . En foertidspension, hvortil der er opnaaet ret i henhold til lovgivningen i én medlemsstat, og en invalidepension, hvortil der er opnaaet ret i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, skal anses som ydelser af samme art efter artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71, der bestemmer, at indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde i tilfaelde af kumulation med andre sociale sikringsydelser, hvortil der er opnaaet ret i denne medlemsstat eller i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, finder disse bestemmelser ikke anvendelse, saafremt den paagaeldende modtager ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, doedsfald ( pensioner ) eller erhvervssygdom, der fastsaettes af institutionerne i de forskellige beroerte medlemsstater, bl.a . i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningens artikel 46 .

1 Ved dom af 21 . april 1988, indgaaet til Domstolen den 27 . april 1988, har tribunal du travail de Bruxelles i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikel 7, stk . 1, artikel 52, stk . 2, og artikel 53 samt af artikel 12, stk . 1 og 2, artikel 44, stk . 1 og 2, og artikel 46 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2001/83 af 2 . juni 1983 ( EFT L 230, s . 8 ).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, som Olandino Di Felice, der er italiensk statsborger og bor i Italien, har anlagt mod Institut national d' assurances sociales pour travailleurs indépendants ( Direktoratet for Social Sikring af Selvstaendige Erhvervsdrivende ) ( herefter benaevnt "INASTI ").

3 Di Felice var selvstaendig erhvervsdrivende i Belgien fra 1950-1964 . Sagsoegeren, der siden 1969 har oppebaaret en invalidepension i henhold til italiensk lovgivning, ansoegte den 24 . november 1983 INASTI om paa grundlag af bidragsperioder tilbagelagt i Belgien at maatte blive tilkendt en foertidspension med virkning fra den 28 . april 1984, da han ville fylde 60 aar . INASTI fandt, at Di Felice som udgangspunkt havde ret til den paagaeldende pension, naermere bestemt 36 568 BFR om aaret, idet dette beloeb blev fastsat paa grundlag af en tilbagelagt forsikringsperiode paa 16/45 af den maksimale periode, med et fradrag paa 5% for hvert aar foer det fyldte 65 . aar, men sagsoegte traf under henvisning til antikumulationsreglerne i belgisk lovgivning afgoerelse om, at pensionen ikke kunne komme til udbetaling .

4 Denne afgoerelse blev naermere bestemt truffet paa grundlag af artikel 30a i kongelig anordning nr . 72, hvorefter alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende kun kommer til udbetaling, "saafremt den ydelsesberettigede ikke udoever nogen erhvervsmaessig beskaeftigelse og ikke oppebaerer ydelser som foelge af sygdom, invaliditet eller ufrivillig arbejdsloeshed i henhold til belgisk eller udenlandsk lovgivning om social sikring eller en ordning, der finder anvendelse paa ansatte i en international organisation ".

5 Den nationale retsinstans lagde til grund, at Di Felice principielt har krav paa alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende, og fastsatte dennes stoerrelse til 39 007 BFR aarligt . Inden afgoerelsen om, hvorvidt denne pension skal komme til udbetaling, har retten udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal :

"- Belgisk national lovgivning indeholder fortsat ingen bestemmelser, der regulerer spoergsmaalet om kumulation af pensionsydelser ( her personlig alderspension ) i form af pension for selvstaendige erhvervsdrivende med andre ydelser i form af 'alders - ... pensionsydelser eller ydelser, der traeder i stedet herfor ( her invalidepension ), tilkendt i henhold til en ... udenlandsk alderspensionsordning' , idet vedkommende nationale myndighed, der udbetaler pensionsydelser, paa dette grundlag finder at burde foelge en bestemt praksis .

- Det oenskes oplyst, om dette indebaerer eller vil kunne indebaere en 'forskelsbehandling ... paa grundlag af nationalitet' , jfr . Traktatens artikel 7, stk . 1, det vaere sig direkte eller indirekte eller udoevet paa grundlag af nationalitet ved anvendelse af kriterier, der formelt er neutrale, men som rent faktisk medfoerer en forskelsbehandling derved, at udenlandske statsborgere stilles ringere paa grund af krav, der er uforholdsmaessigt vanskelige at opfylde .

- Det oenskes endvidere oplyst, om forholdet falder eller vil kunne falde ind under bestemmelserne i artikel 52, stk . 2, og artikel 53 i Traktaten og i artikel 12, stk . 1 og 2, og artikel 43, henholdsvis i kapitel 3, jfr . navnlig artikel 44, stk . 1 og 2, og artikel 46, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet .

- Endelig oenskes det oplyst, om italienske invalidepensionsydelser ( her i egentlig forstand, dvs . at ydelserne endnu ikke er blevet afloest af alderspensionsydelser ) og belgiske ( foertids )- alderspensionsydelser i form af pension for selvstaendige erhvervsdrivende skal anses som 'ydelser af samme art' ."

6 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen og de for denne relevante retsregler samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

De to foerste spoergsmaal

7 Naar henses til affattelsen af de to foerste praejudicielle spoergsmaal, bemaerkes indledningsvis, at Domstolen ikke under en procedure i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 har kompetence til at anvende de faellesskabsretlige regler paa et konkret tilfaelde eller til at traeffe afgoerelse om, hvorvidt bestemmelser i national ret er forenelige med disse . Domstolen kan dog forsyne den nationale retsinstans med alle de kriterier til fortolkning af faellesskabsretten, som vil kunne vaere nyttige for denne retsinstans ved vurderingen af retsvirkningerne af de paagaeldende faellesskabsretlige bestemmelser .

8 Det fremgaar af praemisserne til forelaeggelsesdommen, at de to foerste spoergsmaal maa forstaas saaledes, at der i det vaesentlige oenskes en afgoerelse fra Domstolen om, hvorvidt bestemmelserne i forordning nr . 1408/71, hvis anvendelsesomraade ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1390/81 af 12 . maj 1981 ( EFT L 143, s . 1 ) blev udvidet til ogsaa at omfatte selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, er til hinder for at anvende en national lovgivning, hvorefter en alderspension ikke kan udbetales, naar den paagaeldende oppebaerer en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, saafremt anvendelsen af denne lovgivning er mindre fordelagtig for vedkommende end en anvendelse bestemmelserne i forordning nr . 1408/71 .

9 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens faste praksis ( jfr . navnlig dom af 5 . maj 1983, Van der Bunt-Craig, 238/81, Sml . s . 1385 ), at naar en arbejdstager oppebaerer en pension udelukkende i henhold til national lovgivning, er bestemmelserne i forordning 1408/71 ikke til hinder for, at den nationale lovgivning finder anvendelse paa ham i sin helhed, herunder de nationale antikumulationsregler . Saafremt anvendelsen af denne nationale lovgivning imidlertid er mindre fordelagtig for arbejdstageren end en anvendelse af ordningen i henhold til artikel 46 i forordning nr . 1408/71, er det bestemmelserne heri, der skal anvendes . I saa fald finder artikel 46, stk . 3, som opstiller begraensninger med hensyn til kumulation af ydelser, jfr . naermere reglerne i artikel 46, stk . 1 og 2, anvendelse, saaledes at antikumulationsreglerne i national lovgivning ikke kan bringes i anvendelse .

10 Ved anvendelsen af de faellesskabsretlige bestemmelser skal den nationale retsinstans navnlig tage i betragtning, at artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 bestemmer, at indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde i tilfaelde af kumulation med andre sociale sikringsydelser, hvortil der er opnaaet ret i denne medlemsstat eller i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, finder disse bestemmelser ikke anvendelse, saafremt den paagaeldende modtager ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, doedsfald ( pensioner ) eller erhvervssygdom, der fastsaettes af institutionerne i de forskellige beroerte medlemsstater, bl.a . i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningens artikel 46 .

11 Foelgelig, og idet bemaerkes, at det er ufornoedent at inddrage de oevrige faellesskabsretlige bestemmelser, som den nationale retsinstans har henvist til, maa de to foerste praejudicielle spoergsmaal besvares med, at bestemmelserne i forordning nr . 1408/71, hvis anvendelsesomraade ved forordning nr . 1390/81 blev udvidet til ogsaa at omfatte selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for at anvende en national lovgivning, hvorefter en alderspension ikke kan udbetales, naar den paagaeldende oppebaerer en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, saafremt anvendelsen af den nationale lovgivning er mindre fordelagtig for vedkommende end en anvendelse af bestemmelserne i artikel 46 i forordning nr . 1408/71 .

Det tredje spoergsmaal

12 Ved det tredje spoergsmaal oensker den nationale retsinstans oplyst, om henholdsvis en foertidspension i henhold til lovgivningen i én medlemsstat og en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat skal anses som "ydelser af samme art", jfr . artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 .

13 Det bemaerkes herom, at det fremgaar af Domstolens praksis, at har en arbejdstager i henhold til lovgivningen i én medlemsstat ret til ydelser i anledning af invaliditet, der er blevet afloest af en ret til alderspensionsydelser, og i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat ret til ydelser i anledning af invaliditet, der endnu ikke er blevet afloest af en ret til alderspensionsydelser, skal alderspensionsydelserne og ydelserne i anledning af invaliditet anses som ydelser af samme art ( jfr . senest dom af 2 . juli 1981, Celestre, 116, 117, 119, 120 og 121/80, Sml . s . 1737 ).

14 Denne praksis gaelder ogsaa, for saa vidt angaar alderspensionsydelser i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, som ikke har afloest ydelser i anledning af invaliditet, idet alderspensionsydelser, uanset om der er tale om en saadan afloesning, er ydelser af samme art som invalidepensionsydelser .

15 Denne fortolkning af artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 gaelder ogsaa i tilfaelde af udbetaling af en foertidspension, for saa vidt som den foertidige udbetaling kun bevirker en nedsaettelse af pensionens stoerrelse .

16 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares med, at en foertidspension i henhold til lovgivningen i én medlemsstat og en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat skal anses som ydelser af samme art, jfr . artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 .

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Tredje Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af tribunal du travail de Bruxelles ved dom af 21 . april 1988, for ret :

1 ) Bestemmelserne i forordning nr . 1408/71, hvis anvendelsesomraade ved forordning nr . 1390/81 blev udvidet til ogsaa at omfatte selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for at anvende en national lovgivning, hvorefter en alderspension ikke kan udbetales, naar den paagaeldende oppebaerer en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, saafremt anvendelsen af den nationale lovgivning er mindre fordelagtig for vedkommende end en anvendelse af bestemmelserne i artikel 46 i forordning nr . 1408/71 .

2 ) En foertidspension i henhold til lovgivningen i én medlemsstat og en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat skal anses som ydelser af samme art, jfr . artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 .