61988J0004

++++

Transport - international og national transport - gennemfoerelse af den frie udveksling af tjenesteydelser - Raadets passivitet - retsvirkninger - direkte virkning af Traktatens artikel 75 - ingen

( EOEF-Traktaten, art . 59, 60 og 75 )

Den omstaendighed, at Raadet har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 75 ved ikke at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at udvide den frie udveksling af tjenesteydelser til transportsektoren foer udloebet af overgangsperioden, bevirker ikke, at Traktatens artikler 59 og 60 bliver umiddelbart anvendelige paa transportomraadet .

Endvidere giver Traktatens artikel 75, stk . 1, litra a ) og b ), ikke i sig selv borgerne i medlemsstaterne rettigheder, som de kan paaberaabe sig ved de nationale domstole over for afgoerelser truffet af nationale myndigheder .

1 Ved dom af 1 . december 1987, indgaaet til Domstolen den 8 . januar 1988, har Belgiens Raad van State i henhold til EOEF-Traktatens artikel 177 stillet to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 75, stk . 1 .

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem en vognmandsforretning Lambregts Transportbedrijf ( herefter benaevnt "Lambregts "), og den belgiske stat .

3 Lambregts var indehaver af en raekke tilladelser, som var blevet udstedt til virksomheden af de belgiske myndigheder til gennemfoerelse af national og international transport med koeretoejer indregistreret i virksomhedens navn fra eller til belgisk omraade . Under en administrativ undersoegelse, som blev foretaget i 1981 med henblik paa at fastslaa, om selskabet kunne anses for stadig at vaere etableret i Belgien, konstaterede myndighederne, at Lambregts ikke havde noget faktisk forretningssted i Belgien i den belgiske selskabslovs forstand .

4 Paa grundlag af denne konstatering inddrog det belgiske Ministerium for Trafik, Postvaesen og Telekommunikation den 24 . februar 1982 samtlige de transporttilladelser, der tidligere var udstedt til Lambregts .

5 Lambregts anlagde sag og appellerede den 4 . marts 1982 til Raad van State med paastand om annullation af ministeriets afgoerelse under henvisning til, at inddragelsen af transporttilladelserne var uforenelige med faellesskabsretten . Raad van State besluttede dernaest at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"1 ) Giver EOEF-Traktatens artikel 75, stk . 1, litra a ) og b ), i hvert fald for saa vidt disse bestemmelser paalaegger Raadet en forpligtelse til at indfoere fri udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet, borgerne i medlemsstaterne rettigheder, som de med hensyn til afgoerelser truffet den 24 . februar 1982 kan paaberaabe sig for de nationale domstole?

2 ) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende : Er de naevnte bestemmelser til hinder for, at bevarelse af tilladelser til indenlandsk eller international transport, som er udstedt af en medlemsstats myndigheder til en transportvirksomhed, som er etableret i en anden medlemsstat, goeres betinget af, at den paagaeldende virksomhed har et 'center for sin virksomhed' i den foerstnaevnte stat, eller med andre ord, at virksomheden regelmaessigt udfoerer handlinger i denne stat, som falder ind under dens forretningsvirksomhed, og at den dér er repraesenteret af en fuldmaegtig, som kan forpligte den over for tredjemand?"

6 Med hensyn til de relevante retsregler og de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Det foerste paejudicielle spoergsmaal rejser problemet, om princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser, i betragtning af Raadets forpligtelse til at gennemfoere en faelles transportpolitik i henhold til Traktatens artikler 74 og 75, kan paaberaabes af en privat, som ikke er hjemmehoerende i en bestemt medlemsstat, over for en afgoerelse, som er truffet i 1982 af en myndighed i denne medlemsstat, og som forbyder den paagaeldende at udfoere transportvirksomhed i indlandet, fra eller til denne medlemsstat .

8 Indledningsvis bemaerkes, at artikel 59, som garanterer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Faellesskabet, har vaeret umiddelbart og ubetinget anvendelige siden den i Traktatens artikel 8 naevnte overgangsperiodes udloeb, som Domstolen har udtalt i dommen af 17 . december 1981 ( Webb, 279/80, Sml . s . 3305 ). I denne dom har Domstolen ligeledes udtalt, at denne frihed indebaerer, at enhver forskelsbehandling af tjenesteyderen paa grundlag af dennes nationalitet eller paa grund af, at han er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor tjenesteydelsen skal udfoeres, skal afskaffes .

9 Det maa dog bemaerkes, at i henhold til Traktatens artikel 61, stk . 1, er den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet omfattet af bestemmelserne i afsnittet vedroerende transport, dvs . af Traktatens artikler 74 ff . Ifoelge Traktatens artikel 75, stk . 1, paahviler det Raadet at fastsaette faelles regler for international transport til eller fra en medlemsstats omraade eller gennem én eller flere medlemsstaters omraader, og de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udfoere interne transporter i en medlemsstat samt alle andre formaalstjenlige bestemmelser .

10 Hvad angaar de faelles regler for international transport i den periode, som tvisten i hovedsagen drejer sig om, bemaerkes, at enhver transport paa dette omraade var, og i oevrigt stadigvaek er, betinget af en tilladelse og af, at den paagaeldende virksomhed er etableret i den medlemsstat, som udsteder denne tilladelse . Disse tilladelser udstedes enten paa grundlag af en ordning med bilaterale kontingenter, som kun gaelder for transporter mellem to medlemsstater eller i henhold til en ordning med faellesskabskontingenter, som bemyndiger indehaverne af en tilladelse til at foretage transporter paa alle transportforbindelser mellem medlemsstaterne . Denne sidstnaevnte ordning er blevet indfoert ved Raadets forordning nr . 3164/76 af 16 . december 1976 om faellesskabskontingentet for vejgodstransport mellem medlemsstaterne ( EFT L 357, s . 1 ).

11 De boer tilfoejes, at denne ordning er blevet opretholdt ved Raadets forordning nr . 1841/88 af 21 . juni 1988 om aendring af faellesskabskontingentet ( EFT L 163, s . 1 ), idet det dog bestemmes, at faellesskabskontingentet og de bilaterale kontingenter mellem medlemsstaterne ophaeves fra den 1 . januar 1993 for transportvirksomheder i Faellesskabet, og at adgangen til markedet for graenseoverskridende vejgodstransport i Faellesskabet fra denne dato vil blive undergivet en ordning med faellesskabslicenser, der udstedes paa grundlag af kvalitative kriterier .

12 Det fremgaar af det foregaaende, at faellesskabsbestemmelserne for internationale transporter i den relevante periode, dvs . i 1982, ikke tillod en virksomhed, som var etableret i en anden medlemsstat end den, fra hvilken eller til hvilken den oenskede at udfoere transporter, at paaberaabe sig reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser .

13 Det samme gjaldt en virksomheds mulighed for at foretage transporter i indlandet i en anden medlemsstat, hvor den ikke var etableret, eftersom Raadet ikke havde fastsat nogen betingelser for adgang til indenlandsk transport for transportvirksomheder, som ikke var etableret i indlandet .

14 Med hensyn til retsfoelgerne af denne manglende gennemfoerelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser paa omraadet for international og national transport bemaerkes, at Domstolen i dommen af 22 . maj 1985 ( Parlamentet mod Raadet, 13/83, Sml . s . 1513 ) har statueret, at Raadet havde undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 75, men dog praeciseret, at denne omstaendighed ikke kunne bevirke, at Traktatens artikler 59 og 60 bliver umiddelbart anvendelige paa transportomraadet . I den omtvistede periode, dvs . i 1982, var den frie udveksling af tjenesteydelser paa omraadet for international transport foelgelig kun garanteret i indlandet samt fra eller til den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, og med den noedvendige transporttilladelse i overensstemmelse med de i denne medlemsstat gaeldende bilaterale kontingenter eller faellesskabskontingenter .

15 Det foerste spoergsmaal vil derfor vaere at besvare saaledes, at Traktatens artikel 75, stk . 1, litra a ) og b ), ikke giver borgerne i medlemsstaterne rettigheder, som de kan paaberaabe sig ved de nationale domstole over for afgoerelser truffet af nationale myndigheder i 1982 .

16 I betragtning af besvarelsen af det foerste praejudicielle spoergsmaal er det ikke fornoedent at traeffe afgoerelse om den nationale rets andet spoergsmaal .

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af Kongeriget Belgiens og Kongeriget Nederlandenes regeringer samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til parterne i hovedsagen udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt den af Belgiens Raad van State ved dom af 1 . december 1987, for ret :

Traktatens artikel 75, stk . 1, litra a ) og b ), giver ikke borgerne i medlemsstaterne rettigheder, som de kan paaberaabe sig ved de nationale domstole over for afgoerelser truffet af nationale myndigheder i 1982 .