61987J0395

++++

1 . Frie varebevaegelser - industriel og kommerciel ejendomsret - ophavsrettigheder - beskyttelse - graenser - lydbaerere, der forhandles i en medlemsstat med ophavsmandens samtykke - indfoersel til en anden medlemsstat - hindring eller begraensning som foelge af opkraevning af en ophavsretsafgift - ulovlig

( EOEF-Traktaten, art . 30 )

2 . Frie varebevaegelser - industriel og kommerciel ejendomsret - ophavsrettigheder - fri udveksling af tjenesteydelser - nationale bestemmelser, hvorefter der i forbindelse med offentlig fremfoerelse af musikvaerker indspillet paa lydbaerere, der indfoeres fra andre medlemsstater, kan opkraeves ophavsretsafgifter - lovlige

( EOEF-Traktaten, art . 30 og 59 )

3 . Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - gensidige repraesentationskontrakter mellem nationale ophavsretsselskaber - lovlige - eneretsklausul - ulovlig

( EOEF-Traktaten, art . 85, stk . 1 )

4 . Konkurrence - aftaler - samordnet praksis - parallel adfaerd - formodning for samordning - graenser - nationale ophavsretsselskaber naegter brugere i en anden medlemsstat direkte adgang til deres repertoire - den nationale rets afgoerelse

( EOEF-Traktaten, art . 85, stk . 1, og 177 )

5 . Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - et nationalt ophavsretsselskab naegter brugere adgang til kun en del af det beskyttede repertoire - lovligt - betingelser

( EOEF-Traktaten, art . 85 )

6 . Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - urimelige forretningsbetingelser - et ophavsretsselskabs afgifter vaesentlig hoejere end de i andre medlemsstater anvendte - eventuelt begrundet

( EOEF-Traktaten, art . 86 )

1 . Et ophavsretsselskab, som handler i indehaverens eller licenshaverens navn, kan ikke under henvisning til den eneret til udnyttelse, som ophavsretten giver, hindre eller begraense indfoersel af lydbaerere, der paa lovlig maade er bragt paa markedet i en anden medlemsstat af indehaveren selv eller med dennes samtykke . Ingen bestemmelse i en national lovgivning kan berettige en virksomhed, som varetager ophavsrettigheder, og som har et faktisk monopol paa en medlemsstats omraade, til at opkraeve en afgift for varer importeret fra en anden medlemsstat, hvor de er bragt i omsaetning af ophavsrettens indehaver eller med dennes samtykke, og derved indfoere en importbelastning for lydbaerere, som allerede befinder sig i fri omsaetning i faellesmarkedet, paa grund af disses overskridelse af en graense .

2 . Traktatens artikler 30 og 59 skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter offentlig fremfoerelse, uden betaling af afgifter, af beskyttede musikvaerker paa grundlag af lydbaerere anses for en kraenkelse af ophavsretten, saafremt der allerede i en anden medlemsstat er betalt afgifter til ophavsmanden for gengivelse af vaerket .

3 . Gensidige repraesentationskontrakter mellem nationale ophavsretsselskaber for musikvaerker, hvorved selskaberne gensidigt giver hinanden ret til inden for deres respektive omraader at meddele de noedvendige tilladelser til enhver offentlig fremfoerelse af musikvaerker, der er beskyttet af ophavsrettigheder, som indehaves af medlemmer af de andre selskaber og, i henhold til gaeldende ret inden for det paagaeldende omraade, at fastsaette de naermere vilkaar for de naevnte tilladelser, begraenser ikke i sig selv konkurrencen paa en saadan maade, at de er omfattet af forbuddet i Traktatens artikel 85, stk . 1, idet de naevnte kontrakter har et dobbelt formaal, nemlig dels at det i henhold til det i gaeldende internationale konventioner om ophavsret fastsatte forbud mod forskelsbehandling soeges sikret, at der for brugere i én og samme medlemsstat gaelder ensartede betingelser med hensyn til samtlige beskyttede musikvaerker, dels at selskaberne med henblik paa at beskytte deres repertoire i en anden medlemsstat kan stoette sig paa det selskab, som driver virksomhed i den paagaeldende stat, uden at vaere tvungne til at indgaa selvstaendige kontrakter med brugerne og selv foretage kontrol paa stedet .

Forholdet kunne vaere et andet, saafremt der ved de naevnte tjenesteydelseskontrakter var indfoert en eneret i den forstand, at ophavsretsselskaberne forpligtede sig til ikke at give brugere af indspillede musikvaerker, der er etableret i udlandet, direkte adgang til deres repertoirer .

4 . Traktatens artikel 85 skal fortolkes saaledes, at den forbyder enhver form for samordnet praksis mellem nationale ophavsretsselskaber i medlemsstaterne, som kan have til formaal eller til foelge, at det enkelte selskab naegter brugere, der er etableret i en anden medlemsstat, direkte adgang til sit repertoire .

Som led i kompetencefordelingen i henhold til Traktatens artikel 177 tilkommer det de nationale retsinstanser at afgoere, om der faktisk har fundet en saadan samordning sted mellem de paagaeldende ophavsretsselskaber .

I den forbindelse maa de naevnte retsinstanser paa den ene side have for oeje, at en parallel adfaerd under visse omstaendigheder kan udgoere et vigtigt indicium for, at der foreligger en samordnet praksis, naar den foerer til konkurrencevilkaar, som ikke svarer til normale konkurrencevilkaar, og paa den anden, at en saadan samordning ikke kan antages at foreligge, saafremt den parallelle adfaerd kan forklares ud fra andre hensyn end en samordning . For saa vidt angaar ophavsretsselskabers praksis kan et saadant hensyn vaere, at de naevnte selskaber - saafremt der var direkte adgang til deres repertoirer i en anden medlemsstat - er forpligtet til at opbygge deres egen forvaltnings - og kontrolordning i udlandet .

5 . Den omstaendighed, at et nationalt selskab, der forvalter ophavsrettigheder vedroerende musikvaerker, alene naegter brugere af indspillede musikvaerker adgang til det udenlandske repertoire, det repraesenterer, har kun til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen paa det faelles marked, saafremt adgangen til en del af det beskyttede repertoire fuldt ud kunne sikre forfatternes, komponisternes og musikforlaeggernes interesser, uden at der derved sker en forhoejelse af udgifterne til forvaltning af kontrakterne og kontrollen med anvendelsen af de beskyttede musikvaerker .

6 . Et nationalt ophavsretsselskab, der indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, paatvinger urimelige forretningsbetingelser, saafremt de afgifter, det opkraever af diskoteker, er vaesentlig hoejere end dem, der anvendes i andre medlemsstater, og sammenligningen af afgiftsniveauet er fortaget paa et ensartet grundlag . Forholdet ville vaere et andet, saafremt det paagaeldende ophavsretsselskab kunne begrunde en saadan hoejere afgift ud fra objektive og relevante forskelle mellem forvaltningen af ophavsrettigheder i den paagaeldende medlemsstat og i de oevrige medlemsstater .

1 Ved dom af 2 . december 1987, indgaaet til Domstolen den 23 . december s.aa ., har cour d' appel d' Aix-en-Provence i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikler 30, 59, 85 og 86 for at kunne tage stilling til, om de forretningsbetingelser, som et nationalt selskab til forvaltning af ophavsrettigheder for forfattere, komponister og forlaeggere af musikvaerker, paatvinger brugerne, er forenelige med de naevnte traktatbestemmelser .

2 Spoergsmaalene er stillet som led i en straffesag mod Jean-Louis Tournier, der er direktoer for SACEM ( Société des auteurs, compositeurs et éditeurs de musique ), der er det franske ophavsretsselskab for musikvaerker, paa grundlag af en klage, hvori en diskoteksindehaver i Juan-les-Pins, der er indtraadt som civil part, har gjort gaeldende, at SACEM tvinger ham til at betale unoedige, urimelige og utilboerlige beloeb for fremfoerelse af beskyttede musikvaerker i hans diskotek, og at SACEM derved begaar en raekke overtraedelser, der er strafbare efter fransk lov .

3 Undersoegelsesdommeren i Grasse, som klagen var indbragt for, meddelte tiltalefrafald, men forundersoegelsesafdelingen ved cour d' appel d' Aix-en-Provence ophaevede afgoerelsen . Den statuerede, at der maatte indhentes nye oplysninger vedroerende tiltalen mod SACEM' s direktoer . Under den derpaa foelgende kontradiktoriske forhandling har den civile part nedlagt paastand om, at der forelaegges praejudicielle spoergsmaal for Domstolen, idet han anfoerte, at den afgiftssats, SACEM anvender, burde undersoeges naermere i relation til EOEF-Traktatens konkurrenceregler .

4 Det af den civile part anfoerte vedroerer SACEM' s generelle praksis over for franske diskoteker . I den forbindelse er det foerst anfoert, at de afgifter, SACEM opkraever, er vilkaarlige og urimelige og foelgelig udgoer et misbrug af den dominerende stilling, selskabet indtager . Afgifterne er saaledes vaesentlig hoejere end dem, der opkraeves i andre medlemsstater, hvortil kommer, at de afgifter, der opkraeves af diskoteker, ikke er rimelige i forhold til de afgifter, der opkraeves af andre brugere af indspillede musikvaerker, som f.eks . TV og radio .

5 Det er endvidere gjort gaeldende, at diskoteker i meget vidt omfang anvender musik af engelsk og amerikansk oprindelse, hvilket der ikke tages hensyn til ved SACEM' s afgiftsberegning, som er baseret paa en fast sats paa 8,25% af diskotekets omsaetning, inkl . moms . Diskoteksindehaverne maa saaledes betale de meget hoeje afgifter for at faa adgang til hele SACEM' s repertoire, selv om de kun er interesserede i en del af det; SACEM har altid naegtet at give dem adgang til en del af repertoiret, ligesom de heller ikke har mulighed for at henvende sig direkte til ophavsretsselskaber i andre lande, idet disse er forbundet med SACEM gennem "gensidige repraesentationskontrakter" og derfor naegter at give direkte adgang til deres repertoirer .

6 Cour d' appel har for det foerste fastslaaet, at SACEM' s virksomhed omfattede hele det franske omraade, som udgoer en vaesentlig del af det faelles marked, og at den paatalte adfaerd kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne . Retsinstansen bemaerkede dernaest, at SACEM i Frankrig indtager en dominerende stilling, idet selskabet ikke blot faktisk, men ogsaa retligt, har absolut monopol paa forvaltningen af sine medlemmers rettigheder, og at selskabet af de tilsvarende udenlandske selskaber er bemyndiget til i Frankrig at forvalte deres repertoirer af musikvaerker paa samme vilkaar som sit eget repertoire . Ifoelge cour d' appel stod det endelig fast, at selv om den naevnte bemyndigelse ikke er en eneret, kan intet fransk diskotek eller anden virksomhed indgaa kontrakter direkte med et udenlandsk ophavsretsselskab .

7 Cour d' appel har herefter forelagt foelgende fem praejudicielle spoergsmaal for Domstolen :

"1 ) Er stoerrelsen af den afgift, som fastsaettes af SACEM, der indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, idet selskabet i Frankrig har faktisk monopol paa forvaltning af ophavsrettigheder og opkraevning af hermed forbundne afgifter, forenelig med Rom-Traktatens artikel 86, eller er der tale om en praksis, der er udtryk for misbrug og i strid med gaeldende konkurrencebestemmelser, idet der paatvinges ensidige og urimelige forretningsbetingelser?

2 ) Er der tale om en samordnet praksis, der er i strid med Rom-Traktatens artikel 85, stk . 1, idet der herved lettere kan ske misbrug af en dominerende stilling i henhold til Traktatens artikel 86, naar der ved hjaelp af en raekke saakaldte aftaler om gensidig repraesentation opnaas en faktisk eneret i de fleste EF-stater, saaledes at et selskab, som varetager kontrollen med og opkraevningen af afgifter i forbindelse med ophavsrettigheder, og som udoever sin virksomhed paa en medlemsstats omraade, paa vilkaarlig maade og under udoevelse af forskelsbehandling fastsaetter en afgiftssats, som indebaerer, at brugerne afskaeres fra at foretage en udvaelgelse blandt udenlandske ophavsmaends repertoire, uden at vaere tvunget til at betale en afgift vedroerende repertoiret til den paagaeldende medlemsstats ophavsretsselskab?

3 ) Skal Rom-Traktatens artikel 86 fortolkes saaledes, at der er tale om en 'urimelig forretningsbetingelse' , saafremt en virksomhed - som varetager kontrollen med og opkraevningen af afgifter i forbindelse med ophavsrettigheder, som indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, og som ved gensidige repraesentationskontrakter er forbundet med lignende selskaber i andre EF-stater - fastsaetter et afgiftsgrundlag og en afgiftssats, der er flere gange hoejere end dem, der anvendes af alle oevrige ophavsretsselskaber i EF' s medlemsstater, naar den naevnte forskel ikke er begrundet i objektive hensyn og ikke staar i rimeligt forhold til de beloeb, der fordeles til ophavsmaendene, hvorved afgiften er uden sammenhaeng med den oekonomiske vaerdi af den leverede tjenesteydelse?

4 ) Maa den omstaendighed, at et selskab, som bestaar af ophavsmaend og forlaeggere, og som har et faktisk monopol paa en medlemsstats omraade, alene naegter brugere af lydbaerere adgang til det udenlandske repertoire, som selskabet repraesenterer, og der herved sker en opdeling af markedet, antages at have til formaal eller i det mindste til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen i henhold til Traktatens artikel 85, stk . 1?

5 ) Henset til, at Domstolen allerede har fastslaaet, at den omstaendighed, at en grammofonplade eller en bog goeres tilgaengelige for offentligheden, er det samme som en udbredelse af vaerkets materielle baerer, og medfoerer, at retten til afgift er udtoemt, uanset at koeberen til forlaeggeren har betalt en pris for grammofonpladen, som omfatter betaling for den ophavsret, der svarer til en tilladelse til at anvende vaerket, er da anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter der er tale om en ulovlig spredning af lydbaerere, saafremt der ikke til den nationale virksomhed, der varetager kontrol, forvaltning og opkraevning, og som har en faktisk monopolstilling, betales de afgifter, selskabet fastsaetter for offentlig spredning, forenelig med Traktatens artikler 30 og 59, naar de naevnte afgifter er udtryk for misbrug og forskelsbehandling, og satsen ikke fastsaettes af ophavsmaendene selv og/eller ikke svarer til, hvad der maatte blive aftalt direkte med de udenlandske ophavsretsselskaber, der repraesenterer dem?"

8 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb, fransk lovgivning om ophavsret samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

9 Det femte spoergsmaal, som vedroerer Traktatens artikler 30 og 59, vil blive behandlet foerst, derefter det andet og fjerde spoergsmaal, som vedroerer artikel 85, og endelig det foerste og tredje spoergsmaal, som vedroerer fortolkningen af artikel 86 .

Det femte spoergsmaal ( artiklerne 30 og 59 )

10 Det femte spoergsmaal rejser to forskellige problemer : for det foerste, om Traktatens artikler 30 og 59 er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter offentlig fremfoerelse, uden betaling af afgifter, af beskyttede musikvaerker paa grundlag af lydbaerere anses for en kraenkelse af ophavsretten, saafremt der allerede i en anden medlemsstat er betalt afgifter til ophavsmanden for gengivelse af vaerket, og dernaest, hvilken betydning for besvarelsen, afgifternes stoerrelse har .

11 Foerst bemaerkes, at ifoelge Domstolens dom af 20 . januar 1989 ( Musik-Vertrieb membran, 55 og 57/80, Sml . s . 147 ) kan et ophavsretsselskab, som handler i indehaverens eller licenshaverens navn, ikke under henvisning til den eneret til udnyttelse, som ophavsretten giver, hindre eller begraense indfoersel af lydbaerere, der paa lovlig maade er bragt paa markedet i en anden medlemsstat af indehaveren selv eller med dennes samtykke . Ingen bestemmelse i en national lovgivning kan berettige en virksomhed, som varetager ophavsrettigheder, og som har et faktisk monopol paa en medlemsstats omraade, til at opkraeve en afgift for varer importeret fra en anden medlemsstat, hvor de er bragt i omsaetning af ophavsrettens indehaver eller med dennes samtykke, og derved indfoere en importbelastning for lydbaerere, som allerede befinder sig i fri omsaetning i faellesmarkedet, paa grund af disses overskridelse af en graense .

12 Endvidere bemaerkes, at de problemer, som overholdelsen af ophavsretten til musikvaerker, der goeres tilgaengelige for offentligheden ved fremfoerelser, indebaerer i forhold til Traktatens krav, ikke er de samme som dem, der vedroerer de tilfaelde, hvor vaerket goeres tilgaengeligt for offentligheden ganske samtidig med udbredelsen af vaerkets materielle baerer . I foerstnaevnte tilfaelde har indehaveren af ophavsretten og hans retssuccessorer en legitim interesse i at kunne beregne honoraret for tilladelsen til at fremfoere vaerket paa grundlag af det virkelige eller sandsynlige antal fremfoerelser, jfr . Domstolens dom af 18 . marts 1980 ( Coditel, 62/79, Sml . s . 881 ).

13 Den foreliggende sag giver dog anledning til saerlige overvejelser med hensyn til sondringen mellem ovennaevnte to ordninger, idet lydbaerere dels er varer, som er omfattet af bestemmelserne om frie varebevaegelser i Traktatens artikel 30 ff ., dels kan anvendes med henblik paa offentlig fremfoerelse af det paagaeldende musikvaerk . I en saadan situation maa en afvejning af hensynene til de frie varebevaegelser, den frie udveksling af tjenesteydelser paa den ene side og hensynet til beskyttelsen af ophavsrettighederne paa den anden side bevirke, at indehavere af ophavsrettigheder eller de selskaber, der er bemyndiget til at varetage deres interesser, kan goere deres eneret gaeldende og saaledes opkraeve afgift for offentlig spredning af musikvaerker, der er indspillet paa lydbaerere, ogsaa selv om markedsfoering af en saadan lydbaerer ikke i det land, hvor den offentlige spredning finder sted, kan medfoere nogen opkraevning af afgifter .

14 Spoergsmaalet om, hvorvidt den afgift, SACEM egenhaendigt har fastsat, er udtryk for misbrug eller forskelsbehandling, skal vurderes i relation til konkurrencereglerne i artiklerne 85 og 86 . Afgiftens stoerrelse er uden betydning ved afgoerelsen af, om de paagaeldende nationale bestemmelser er forenelige med Traktatens artikler 30 og 59 .

15 Det femte spoergsmaal maa derfor besvares med, at Traktatens artikler 30 og 59 skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter offentlig fremfoerelse, uden betaling af afgifter, af beskyttede musikvaerker paa grundlag af lydbaerere anses for en kraenkelse af ophavsretten, saafremt der allerede i en anden medlemsstat er betalt afgifter til ophavsmanden for gengivelse af vaerket .

Det andet og fjerde spoergsmaal ( artikel 85 )

16 Det andet spoergsmaal vedroerer den praksis, de forskellige medlemsstaters nationale ophavsretsselskaber foelger i deres indbyrdes forretningsforhold . Det vedroerer dels selskabernes opbygning af et net af gensidige repraesentationskontrakter, dels den praksis, selskaberne foelger ved kollektivt at naegte brugere, der er etableret i andre medlemsstater, adgang til selskabernes respektive repertoirer .

17 Til det foerste punkt bemaerkes foerst, saaledes som det er oplyst under sagen, at der ved en "gensidig repraesentationskontrakt" som den af den nationale retsinstans omtalte maa forstaas en kontrakt mellem to nationale ophavsretsselskaber for musikvaerker, hvorved selskaberne gensidigt giver hinanden ret til inden for deres respektive omraader at meddele de noedvendige tilladelser til enhver offentlig fremfoerelse af musikvaerker, der er beskyttet af ophavsrettigheder, som indehaves af medlemmer af de andre selskaber og, i henhold til gaeldende ret inden for det paagaeldende omraade, at fastsaette de naermere vilkaar for de naevnte tilladelser . Vilkaarene omfatter blandt andet betaling af afgifter, som opkraeves af det befuldmaegtigede selskab for det andet selskabs regning . I henhold til kontrakten skal hvert enkelt selskab med hensyn til de vaerker, der indgaar i det andet selskabs repertoire, anvende de samme tariffer, metoder og midler i forbindelse med opkraevning og fordeling af afgifterne som dem, det anvender med hensyn til vaerker, der indgaar i dets eget repertoire .

18 Endvidere bemaerkes, at i henhold til gaeldende internationale konventioner om ophavsret nyder indehavere af ophavsrettigheder, der er anerkendt efter en kontraherende stats lovgivning, paa enhver anden kontraherende stats omraade samme beskyttelse mod kraenkelse af saadanne rettigheder og har adgang til de samme retsmidler som statens egne statsborgere .

19 Gensidige repraesentationskontrakter mellem ophavsretsselskaber ses saaledes at tjene et dobbelt formaal : dels soeges det sikret, at der for brugere i én og samme medlemsstat gaelder ensartede betingelser med hensyn til samtlige beskyttede musikvaerker, uanset oprindelse, saaledes som det principielt er fastlagt paa internationalt plan, dels kan selskaberne med henblik paa at beskytte deres repertoire i en anden stat i kraft af kontrakterne stoette sig paa det selskab, som driver virksomhed i den paagaeldende stat, uden at vaere tvunget til at indgaa selvstaendige kontrakter med brugerne og selv foretage kontrol paa stedet .

20 De omtvistede gensidige repraesentationskontrakter maa herefter betragtes som tjenesteydelseskontrakter, som ikke i sig selv begraenser konkurrencen paa en saadan maade, at de er omfattet af forbuddet i Traktatens artikel 85, stk . 1 . Forholdet kunne vaere et andet, saafremt der ved kontrakterne var indfoert en eneret i den forstand, at ophavsretsselskaberne forpligtede sig til ikke at give brugere af indspillede musikvaerker, der er etableret i udlandet, direkte adgang til deres repertoirer; det er imidlertid under sagen oplyst, at denne form for eneretsklausuler, der tidligere fandtes i de gensidige repraesentationskontrakter, paa Kommissionens anmodning er ophaevet .

21 Kommissionen har dog paapeget, at ophaevelsen af den naevnte eneretsklausul i kontrakterne ikke har medfoert en aendring af ophavsretsselskabernes praksis, idet de fortsat naegter at give licens eller overlade deres repertoirer til et andet udenlandsk selskab end det, der er etableret paa det paagaeldende omraade . Denne bemaerkning foerer til en behandling af det andet problem, der er beroert med det praejudicielle spoergsmaal, nemlig om ophavsretsselskaberne ikke reelt har opretholdt deres eneret gennem en samordnet praksis .

22 Kommissionen og SACEM har hertil anfoert, at ophavsretsselskaberne ikke har interesse i at anvende andre fremgangsmaader end at give fuldmagt til det selskab, der er etableret paa det paagaeldende omraade, og at det under de omstaendigheder ikke er realistisk at antage, at den omstaendighed, at ophavsretsselskaberne naegter at give udenlandske brugere direkte adgang til deres repertoirer, er udtryk for en samordnet praksis . Diskoteksindehaverne, som ganske vist kan se det rimelige i, at de udenlandske selskaber overlader forvaltningen af deres repertoirer til SACEM, idet det ville vaere for dyrt at indfoere en ordning, hvorefter de i Frankrig skulle opkraeve afgifterne selv, er dog af den opfattelse, at selskaberne har samordnet deres praksis paa det punkt . Til stoette herfor har de paaberaabt sig skrivelser, som franske brugere har modtaget fra forskellige udenlandske ophavsretsselskaber, og hvorefter de med stort set samme begrundelse naegtes direkte adgang til repertoiret .

23 Hertil bemaerkes, at en samordning mellem nationale ophavsretsselskaber, som maatte have til foelge, at udenlandske brugere konsekvent naegtes direkte adgang til repertoirerne, maa antages at vaere en konkurrencebegraensende samordnet praksis, som kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne .

24 Som Domstolen har fastslaaet i dommen af 14 . juli 1972 ( Imperial Chemical Industries, sag 48/69, Sml . 1972, s . 151 ), kan en parallel adfaerd under visse omstaendigheder udgoere et vigtigt indicium for, at der foreligger en samordnet praksis, naar den foerer til konkurrencevilkaar, som ikke svarer til normale konkurrencevilkaar . En saadan samordning kan imidlertid ikke antages at foreligge, saafremt den parallelle adfaerd kan forklares ud fra andre hensyn end en samordning . Dette kunne vaere tilfaeldet, hvis ophavsretsselskaberne i de oevrige medlemsstater - saafremt der var direkte adgang til deres repertoirer - var forpligtet til at opbygge deres egen forvaltnings - og kontrolordning paa en anden medlemsstats omraade .

25 Spoergsmaalet om, hvorvidt der faktisk har fundet en ifoelge Traktaten forbudt samordning sted, maa foelgelig afhaenge af en vurdering af visse naermere formodninger og en bedoemmelse af en raekke dokumenter og andre bevismidler . Som led i den i Traktatens artikel 177 fastsatte kompetencefordeling paahviler det de nationale retsinstanser at foretage en saadan vurdering .

26 Det andet praejudicielle spoergsmaal maa derfor besvares med, at Traktatens artikel 85 skal fortolkes saaledes, at den forbyder enhver form for samordnet praksis mellem nationale ophavsretsselskaber i medlemsstaterne, som kan have til formaal eller til foelge, at det enkelte selskab naegter brugere, der er etableret i en anden medlemsstat, direkte adgang til sit repertoire . Det tilkommer de nationale retsinstanser at afgoere, om der faktisk har fundet en saadan samordning sted mellem de paagaeldende ophavsretsselskaber .

27 Det fjerde spoergsmaal vedroerer et andet problem, nemlig at et ophavsretsselskab naegter brugere, der er etableret paa det omraade, selskabet er ansvarlig for, tilladelse til offentlig spredning af musikvaerker, naar tilladelsen kun ville omfatte det udenlandske repertoire, som selskabet repraesenterer paa det paagaeldende omraade .

28 Det fremgaar af sagen, at franske diskoteker tidligere forsoegte at faa adgang til visse udenlandske repertoirer, som SACEM forvalter, navnlig det amerikanske og britiske, eller i det mindste at faa adgang til visse former for musikvaerker, som er saerligt egnede til anvendelse i diskoteker, og som i det vaesentlige stammer fra udlandet . Da SACEM altid har afvist at give tilladelse til en delvis anvendelse af repertoiret, har diskotekerne maattet betale de hoejere afgifter, der opkraeves ved anvendelse af repertoiret i dets helhed, uanset at de kun anvender en del af det .

29 Den franske regering og Kommissionen har gjort Domstolen opmaerksom paa de praktiske problemer, der ville vaere forbundet med en opdeling af det samlede repertoire i enkelte dele, som kunne markedsfoeres hver for sig . For det foerste vil diskotekerne miste den fordel, det er, at de frit kan vaelge, hvilke musikvaerker de vil anvende, og for det andet kan en differentiering mellem beskyttede musikvaerker, hvoraf nogen kan anvendes, andre ikke, medfoere en foroeget kontrol og dermed hoejere udgifter for brugerne .

30 Det bemaerkes, at Domstolen allerede, nemlig i dommen af 21 . marts 1974 ( BRT II, sag 127/73, Sml . s . 313 ), har udtalt sig om karakteren, set under ét, af de kontrakter, et nationalt ophavsretsselskab indgaar med sine medlemmer, og om, hvorvidt en saadan praksis er forenelig med Traktatens artikel 86 . I den foreliggende sag er problemet imidlertid, hvilken karakter, set under ét, de kontrakter har, et selskab indgaar med en bestemt gruppe brugere af indspillede musikvaerker, og om saadanne kontrakter er forenelige med artikel 85 .

31 Det maa i den forbindelse foerst fastslaas, at ophavsretsselskaberne forfoelger et lovligt formaal, naar de soeger at varetage deres medlemmers rettigheder og interesser over for brugere af indspillede musikvaerker . Kontrakter, der indgaas med brugerne i et saadant oejemed, kan kun betragtes som konkurrencebegraensende i henhold til artikel 85, saafremt den omtvistede praksis overskrider graenserne for, hvad der er noedvendigt for at naa dette formaal . Dette kunne vaere tilfaeldet, saafremt direkte adgang til en del af repertoiret, saaledes som diskoteksindehaverne har anfoert, fuldt ud kunne sikre forfatternes, komponisternes og musikforlaeggernes interesser, uden at der derved sker en forhoejelse af udgifterne til forvaltning af kontrakterne og kontrollen med anvendelsen af de beskyttede musikvaerker .

32 Resultatet af en saadan vurdering kan vaere forskellig i de enkelte medlemsstater . Det tilkommer den nationale retsinstans i hvert enkelt tilfaelde at fastslaa de fornoedne faktiske omstaendigheder .

33 Det fjerde spoergsmaal maa foelgelig besvares med, at den omstaendighed, at et nationalt selskab, der forvalter ophavsrettigheder vedroerende musikvaerker, alene naegter brugere af indspillede musikvaerker adgang til det udenlandske repertoire, det repraesenterer, har kun til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen paa det faelles marked, saafremt adgangen til en del af det beskyttede repertoire fuldt ud kunne sikre forfatternes, komponisternes og musikforlaeggernes interesser, uden at der derved sker en forhoejelse af udgifterne til forvaltning af kontrakterne og kontrollen med anvendelsen af de beskyttede musikvaerker .

Det foerste og tredje spoergsmaal ( artikel 86 )

34 Indledningsvis bemaerkes, at i henhold til selve ordlyden af artikel 86 er der tale om misbrug af en dominerende stilling, saafremt en virksomhed paatvinger urimelige forretningsbetingelser .

35 Det foerste spoergsmaal drejer sig om, hvilke kriterier der skal laegges til grund ved afgoerelsen af, om et nationalt ophavsretsselskab, der indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, paatvinger urimelige forretningsbetingelser, idet der navnlig laegges vaegt paa, at de paatvungne betingelser er ensidige og urimelige . Med det tredje spoergsmaal oenskes det navnlig oplyst, om det foerste spoergsmaal kan besvares ud fra det kriterium, som er fremhaevet af diskoteksindehaverne og gentaget i spoergsmaalet, nemlig forholdet mellem den fastsatte afgiftssats og den, der anvendes af ophavsretsselskaber i andre medlemsstater .

36 SACEM har i den forbindelse bemaerket, at de metoder, som i de forskellige medlemsstater anvendes ved fastlaeggelsen af afgiftens beregningsgrundlag, er uensartede, hvorfor der ikke kan drages sammenligninger mellem afgifter, der beregnes paa grundlag af et diskoteks omsaetning, saaledes som det sker i Frankrig, og afgifter, der fastsaettes paa grundlag af det paagaeldende etablissements gulvareal, saaledes som det sker i andre medlemsstater . Hvis man kunne udligne disse forskelle og i stedet foretage en sammenligning baseret paa ensartede kriterier, vil forskellene mellem afgiftsniveauet i medlemsstaterne vise sig at vaere beskedne .

37 Disse anbringender bestrides ikke blot af diskoteksindehaverne, men ogsaa af Kommissionen . Kommissionen har oplyst, at som led i en undersoegelse, den gennemfoerer ved at foretage vedroerende de afgifter, SACEM opkraever af franske diskoteker, har den anmodet alle nationale ophavsretsselskaber for musikvaerker inden for Faellesskabet om at fremsende oplysninger om, hvilke afgifter der opkraeves af et standard-diskotek, som opfylder visse naermere betingelser med hensyn til antal pladser, gulvareal, aabningstider, beliggenhed, entrebeloeb, prisen paa den mest efterspurgte drink og indtaegt paa aarsbasis, inkl . afgifter . Kommissionen har indroemmet, at der ved en saadan sammenligning ikke tages hensyn til de betydelige forskelle, der kan vaere mellem forskellige medlemsstater for saa vidt angaar diskoteksbesoeg, og som afhaenger af en raekke forskellige forhold som f.eks . klima og sociale og historiske traditioner . En afgift, som er flere gange hoejere end den afgift, der opkraeves i andre medlemsstater, maa imidlertid antages at vaere bevis for, at afgiften er urimelig; den undersoegelse, Kommissionen foretager, vil foere til et saadant resultat .

38 Det bemaerkes, at saafremt en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, paatvinger priser for de ydelser, den leverer, som er betydelig hoejere end dem, der anvendes i andre medlemsstater, og sammenligningen af prisniveauerne er foretaget paa ensartet grundlag, maa forskellen antages at vaere et indicium for, at der foreligger misbrug af den dominerende stilling . Det tilkommer i saa fald den paagaeldende virksomhed at godtgoere, at forskellen skyldes objektive afvigelser mellem forholdene i den paagaeldende medlemsstat og i alle oevrige medlemsstater .

39 I den forbindelse har SACEM fremfoert en raekke omstaendigheder som begrundelse for, at der er en saadan forskel . Den har saaledes anfoert, at prisniveauet i franske diskoteker er meget hoejt, at ophavsrettighederne i Frankrig traditionelt nyder en hoej grad af beskyttelse, og at fransk lovgivning indeholder den saerlige regel, at der ved spredning af et indspillet musikalsk vaerk ikke alene opkraeves en afgift for fremfoerelse, men ogsaa en tillaegsafgift for mekanisk gengivelse .

40 Hertil bemaerkes dog, at saadanne omstaendigheder ikke kan forklare en meget betydelig forskel mellem de afgiftssatser, der anvendes i forskellige medlemsstater . Saafremt prisniveauet i diskoteker i en given medlemsstat bevisligt er hoejt, kan dette vaere resultatet af en raekke faktiske forhold, herunder de afgifter, der skal betales for spredning af et indspillet musikvaerk . For saa vidt angaar den grad af beskyttelse, der er sikret efter national lovgivning, skal det fremhaeves, at ophavsretsafgiften for musikvaerker i almindelighed omfatter en afgift for fremfoerelse og en afgift for gengivelse, og at den omstaendighed, at der i enkelte medlemsstater, herunder Frankrig, opkraeves en "tillaegsafgift for mekanisk gengivelse", saafremt et vaerk spredes til offentligheden, ikke noedvendigvis indebaerer, at beskyttelsesniveauet er et andet . Som Domstolen fastslog i dommen af 9 . april 1987 ( Basset, 402/85, Sml . s . 1747 ), er tillaegsafgiften for mekanisk gengivelse - uanset de begreber, der anvendes i fransk lovgivning og praksis - egentlig en del af vederlaget for ophavsrettighederne ved offentlig fremfoerelse af et indspillet musikalsk vaerk og har saaledes samme funktion som den afgift for fremfoerelse, der i en anden medlemsstat opkraeves ved en saadan lejlighed .

41 SACEM har endvidere anfoert, at der ikke overalt foelges samme opkraevningspraksis, idet visse ophavsretsselskaber i medlemsstaterne ikke opkraever beskedne afgiftsbeloeb af mindre brugere, der er spredt ud over landet, som f.eks . diskoteksindehavere, arrangoerer af baller og cafévaerter . I Frankrig har der ifoelge SACEM udviklet sig en modsat tradition, hvilket skyldes, at ophavsmaendene oensker deres rettigheder respekteret fuldt ud .

42 Denne argumentation kan ikke tiltraedes . Det fremgaar saaledes af sagen, at en af de mest markante forskelle mellem ophavsretsselskaberne i de forskellige medlemsstater er driftsomkostningsniveauet . Naar forholdet er det - hvilket visse oplysninger, der er fremkommet under behandlingen af hovedsagerne lader formode - at antallet af ansatte i et saadant selskab er langt hoejere end i lignende selskaber i andre medlemsstater, og den del af afgiftsprovenuet, der medgaar til daekning af opkraevnings -, administrations - og fordelingsomkostninger, men ikke den del, der tilflyder indehaverne af ophavsrettighederne, er vaesentligt hoejere, kan det ikke udelukkes, at det netop er den manglende konkurrence paa det paagaeldende marked, som er forklaringen paa det omfattende administrationsapparat og dermed ogsaa det hoeje afgiftsniveau .

43 En sammenligning med forholdene i de oevrige medlemsstater kan saaledes give brugbare indicier for, at et nationalt ophavsretsselskab eventuelt misbruger sin dominerende stilling . Det tredje praejudicielle spoergsmaal boer derfor besvares bekraeftende .

44 Retsforhandlingerne for Domstolen mellem diskoteksindehaverne og SACEM har ligeledes beroert andre kriterier, som ikke er naevnt i de praejudicielle spoergsmaal, men som eventuelt kan tjene som bevis for, at den omtvistede afgift er urimelig . Saaledes har diskoteksindehaverne fremhaevet forskellen mellem den sats, der anvendes over for diskoteker, og den, der anvendes over for andre stoerre brugere af indspillede musikvaerker, som f.eks . radio og TV . De findes imidlertid ikke at have fremfoert omstaendigheder, paa grundlag af hvilke der kan fastlaegges en metode, hvorefter der kan foretages en paalidelig sammenligning paa ensartet grundlag, og Kommissionen og de regeringer, der har indgivet indlaeg, har ikke udtalt sig om spoergsmaalet . Herefter kan Domstolen ikke tage stilling til kriteriet inden for rammerne af den foreliggende praejudicielle anmodning .

45 Der er endvidere rejst det problem, om den omstaendighed, at afgiften er fast, ikke boer tages i betragtning ved afgoerelsen af, om afgiften er rimelig i den i artikel 86 forudsatte betydning . I den forbindelse henvises blot til bemaerkningerne omkring besvarelsen af det fjerde spoergsmaal . Den omstaendighed, at afgiften er en samlet afgift, vil saaledes kun kunne anfaegtes i relation til forbuddet i artikel 86, saafremt der ved andre metoder vil kunne naas det samme lovlige formaal, nemlig at sikre forfatternes, komponisternes og musikforlaeggernes interesser, uden at der derved sker en forhoejelse af udgifterne til forvaltning af kontrakterne og kontrollen med anvendelsen af de beskyttede musikvaerker .

46 Det foelger af det anfoerte, at det foerste og tredje spoergsmaal maa besvares med, at Traktatens artikel 86 skal fortolkes saaledes, at et nationalt ophavsretsselskab, der indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, paatvinger urimelige forretningsbetingelser, saafremt de afgifter, det opkraever af diskoteker, er vaesentlig hoejere end dem, der anvendes i andre medlemsstater, og sammenligningen af afgiftsniveauet er foretaget paa et ensartet grundlag . Forholdet ville vaere et andet, saafremt det paagaeldende ophavsretsselskab kunne begrunde en saadan hoejere afgift ud fra objektive og relevante forskelle mellem forvaltningen af ophavsrettigheder i den paagaeldende medlemsstat og i de oevrige medlemsstater .

Sagens omkostninger

47 De udgifter, der er afholdt af den franske, den italienske og den graeske regering samt af Kommissionen, som alle har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af cour d' appel d' Aix-en-Provence ved dom af 2 . december 1987, for ret :

1 ) EOEF-Traktatens artikler 30 og 59 skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter offentlig fremfoerelse, uden betaling af afgifter, af beskyttede musikvaerker paa grundlag af lydbaerere anses for en kraenkelse af ophavsretten, saafremt der allerede i en anden medlemsstat er betalt afgifter til ophavsmanden for gengivelse af vaerket .

2 ) EOEF-Traktatens artikel 85 skal fortolkes saaledes, at den forbyder enhver form for samordnet praksis mellem nationale ophavsretsselskaber i medlemsstaterne, som kan have til formaal eller til foelge, at det enkelte selskab naegter brugere, der er etableret i en anden medlemsstat, direkte adgang til sit repertoire . Det tilkommer de nationale retsinstanser at afgoere, om der faktisk har fundet en saadan samordning sted mellem de paagaeldende ophavsretsselskaber .

3 ) Den omstaendighed, at et nationalt selskab, der forvalter ophavsrettigheder vedroerende musikvaerker, alene naegter brugere af indspillede musikvaerker adgang til det udenlandske repertoire, det repraesenterer, har kun til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen paa det faelles marked, saafremt adgangen til en del af det beskyttede repertoire fuldt ud kunne sikre forfatternes, komponisternes og musikforlaeggernes interesser, uden at der derved sker en forhoejelse af udgifterne til forvaltning af kontrakterne og kontrollen med anvendelsen af de beskyttede musikvaerker .

4 ) EOEF-Traktatens artikel 86 skal fortolkes saaledes, at et nationalt ophavsretsselskab, der indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, paatvinger urimelige forretningsbetingelser, saafremt de afgifter, det opkraever af diskoteker, er vaesentlig hoejere end dem, der anvendes i andre medlemsstater, og sammenligningen af afgiftsniveauet er foretaget paa et ensartet grundlag . Forholdet ville vaere et andet, saafremt det paagaeldende ophavsretsselskab kunne begrunde en saadan hoejere afgift ud fra objektive og relevante forskelle mellem forvaltningen af ophavsrettigheder i den paagaeldende medlemsstat og i de oevrige medlemsstater .