EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61987CJ0388

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. maj 1989.
Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging mod W. F. J. M. Warmerdam-Steggerda.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Centrale Raad van Beroep, Utrecht - Nederlandene.
Betingelser for udbetaling af ydelser ved arbejdsløshed - fortolkning af artiklerne 1 og 67, stk. 1, i forordning nr. 1408/71.
Sag 388/87.

Samling af Afgørelser 1989 -01203

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1989:196

61987J0388

DOMSTOLENS DOM (SJETTE AFDELING) AF 12. MAJ 1989. - BESTUUR VAN DE NIEUWE ALEGEMENE BEDRIJFSVERENIGING MOD W. F. J. M. WARMERDAM-STEGGERDA. - ANMODNING OM PRAEJUDICEL AFGOERELSE INDGIVET AF CENTRALE RAAD VAN BEROEP-UTRECHT. - BETINGELSER FOR UDBETALING AF YDELSER VED ARBEJDSLOESHED - FORTOLKNING AF ARTIKLERNE 1 OG 67, STK. 1, I FORORDNING NR. 1408/71. - SAG 388/87.

Samling af Afgørelser 1989 side 01203


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - arbejdsloeshed - forsikringsperioder og beskaeftigelsesperioder - begreber

( Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, artikel 1, litra r ) og s ), og artikel 67, stk . 1 )

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - arbejdsloeshed - lovgivning hvorefter tildeling af ydelser er betinget af tilbagelaeggelse af forsikringsperioder - sammenlaegning af forsikringsperioder - hensyntagen til beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat - betingelser

( Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, artikel 67, stk . 1 )

Sammendrag


1 . Hvad angaar ret til arbejdsloeshedsydelser, skal begrebet forsikringsperioder i artikel 1, litra r ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 forstaas som omfattende ikke blot de perioder, i hvilke der er betalt bidrag til en arbejdsloeshedsforsikringsordning, men ogsaa de beskaeftigelsesperioder, som i henhold til den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt, anses for ligestillet med forsikringsperioder, dvs . perioder i hvilke der er sikret daekning efter en saadan ordning . Udtrykket beskaeftigelsesperioder, som er defineret i artikel 1, litra s ), i den naevnte forordning, omfatter saaledes kun arbejdsperioder, som i den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt, ikke anses for perioder, der giver ret til tilslutning til en ordning med ydelser ved arbejdsloeshed .

2 . Hvad angaar tildeling af ydelser ved arbejdsloeshed, foreskriver artikel 67, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 ikke som betingelse for, at den kompetente institution i en medlemsstat - hvis lovgivning betinger retten til de naevnte ydelser af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder - sammenlaegger beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat, at disse perioder skal anses for forsikringsperioder for samme sociale sikringsgren i den lovgivning, i henhold til hvilken de er tilbagelagt .

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 8 . december 1987, indgaaet til Domstolen den 30 . december s.aa ., har Centrale Raad van Beroep, Utrecht, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 stillet to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af en raekke bestemmelser i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II, s . 366 ).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem W . F . J . M . Warmerdam-Steggerda ( herefter benaevnt "Warmerdam ") og direktionen for Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging ( herefter benaevnt "direktionen ") vedroerende problemet, om den periode, i hvilken Warmerdam har udoevet loennet beskaeftigelse i Det Forenede Kongerige, skal anerkendes som grundlag for, at hun kan faa udbetalt ydelser ved arbejdsloeshed i Nederlandene .

3 Det fremgaar af sagen, at Warmerdam, der er nederlandsk statsborger, har arbejdet som keramiker i Skotland fra 17 . marts til 8 . august 1975 . Hun udoevede denne virksomhed som loenmodtager og var forsikret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning mod arbejdsulykker . Paa grund af sine beskedne indtaegter var hun derimod ikke forsikret mod andre risici, der er omfattet af den britiske sociale sikringsordning, navnlig ikke mod de oekonomiske foelger af arbejdsloeshed .

4 Warmerdams ophold i Skotland skyldtes, at hendes aegtefaelle tilbagelagde en praktikantperiode dér . Ved denne praktikantperiodes udloeb opsagde Warmerdam sit arbejdsforhold, og efter at have foretaget en ferierejse i Skotland vendte aegtefaellerne tilbage til Nederlandene den 30 . august 1975 . Den 1 . september 1975 ansoegte Warmerdam i denne stat om at blive registreret som arbejdssoegende og ansoegte om arbejdsloeshedsydelse i henhold til "Werkloosheidswet" ( den nederlandske arbejdsloeshedslov ).

5 Ved afgoerelse af 3 . marts 1977 afslog direktionen denne ansoegning med den begrundelse, at Warmerdam under sin virksomhed i Det Forenede Kongerige ikke havde vaeret forsikret mod de oekonomiske foelger af arbejdsloeshed, at hun derfor ikke kunne anses for arbejdstager i henhold til artikel 1, litra a ), og artikel 71 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, og at hun foelgelig ikke havde ret til ydelser i henhold til "Werkloosheidswet ".

6 Warmerdam indbragte denne afgoerelse for Raad van Beroep, Arnhem, som ved dom af 8 . september 1977 gav hende medhold med den begrundelse, dels at den eneste betingelse for at kunne anses for arbejdstager i henhold til artikel 1, litra a ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 er, at den paagaeldende er forsikret mod en eller flere risici i denne bestemmelses forstand, dels, at forordningens artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), kun kraever, at den paagaeldende har den generelle egenskab af arbejdstager og ikke egenskab af arbejdstager forsikret mod arbejdsloeshed, saaledes at Warmerdam, som var forsikret mod arbejdsulykker i en anden medlemsstat, maatte betragtes som arbejdstager i forordningens forstand og havde ret til arbejdsloeshedsydelser i Nederlandene i henhold til artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 .

7 Under ankesagen for Centrale Raad van Beroep, Utrecht, gjorde direktionen gaeldende, dels at en person, som kun er forsikret inden for en enkelt social sikringsgren, ikke paa dette grundlag kan anses for arbejdstager i forordningens forstand for alle de oevrige sociale sikringsgrene, dels at Warmerdam, som ikke havde tilbagelagt nogen forsikringsperiode i Det Forenede Kongerige, ikke opfyldte betingelserne i artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), sammenholdt med artikel 67 og artikel 1, litra r ) og s ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, hvorefter de beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, kun kan sammenlaegges, for saa vidt disse perioder i denne anden medlemsstat anses for forsikringsperioder .

8 Centrale Raad van Beroep, Utrecht, fandt, at sagen rejste et spoergsmaal om fortolkningen af de relevante faellesskabsbestemmelser, udsatte sagen og stillede Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"1 ) Erhverver den, der i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71' s forstand, saaledes som forordningen var affattet paa det paagaeldende tidspunkt, udelukkende er forsikret mod en eller flere risici, som kun henhoerer under én gren i en social sikringsordning (( i dette tilfaelde den i artikel 4, stk . 1, litra e ), naevnte gren )), paa grundlag heraf ogsaa den status som arbejdstager, der kraeves for at faa ret til de fordele, som denne forordning giver med hensyn til en anden social sikringsgren (( i dette tilfaelde den i artikel 4, stk . 1, litra g ), naevnte gren ))?

2 ) Kan den kompetente institution i en medlemsstat, som naevnt i artikel 67, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, saaledes som forordningen var affattet paa det paagaeldende tidspunkt, ved anvendelsen af lovgivningen i denne medlemsstat kun tage hensyn til 'beskaeftigelsesperioder' tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning - som opfylder betingelsen om, at de ville vaere blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde vaeret tilbagelagt efter den foerstnaevnte lovgivning - saafremt disse beskaeftigelsesperioder ogsaa ifoelge den lovgivning, ifoelge hvilken de er tilbagelagt, defineres eller anses som forsikringsperioder for samme sociale sikringsgren?"

9 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

10 Indledningsvis bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis ( senest dom af 28 . februar 1989, Schmitt, 29/88, Sml . s . 0000 ), omhandler forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 i henhold til EOEF-Traktatens artikel 51, som den skal gennemfoere, med henblik paa erhvervelse og bevarelse af retten til ydelser, samt med henblik paa beregningen af disse, alene sammenlaegning af alle de perioder, der tages i betragtning i henhold til de forskellige nationale lovgivninger, og at den ikke omfatter betingelserne for tilvejebringelsen af disse perioder .

11 I overensstemmelse med formaalet med EOEF-Traktatens artikel 51 indfoeres der ved forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 en ordning, hvorefter perioder, som vandrende arbejdstagere har tilbagelagt i henhold til medlemsstaternes forskellige lovgivninger, tages i betragtning, saaledes at disse arbejdstagere kan oppebaere sociale sikringsydelser, uanset hvor de har haft deres beskaeftigelse eller deres bopael . Denne ordning goer det saaledes muligt at undgaa, at de arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, og som under udoevelse af retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet har udoevet virksomhed, som er omfattet af en social sikringsordning i flere medlemsstater, ikke behandles ringere paa omraadet for social sikring, end hvis de havde udoevet samme virksomhed i en enkelt medlemsstat .

12 Hvad naermere angaar retten til arbejdsloeshedsydelser, er dette formaal gennemfoert ved artikel 67 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, hvis stykke 1 oenskes fortolket med den forelaeggende rets andet spoergsmaal, og som derfor vil vaere at behandle foerst .

13 Artikel 67 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, som omfatter reglerne om sammenlaegning af de perioder, der tages i betragtning med henblik paa ydelser ved arbejdsloeshed, indeholder en sondring mellem det tilfaelde, hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor den kompetente institution er beliggende, betinger retten til de naevnte ydelser af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder ( artikel 67, stk . 1 ), og det tilfaelde, hvor denne lovgivning betinger retten af, at der er tilbagelagt beskaeftigelsesperioder ( artikel 67, stk . 2 ).

14 Den forelaeggende ret er af den opfattelse, at "Werkloosheidswet" skal anses for en ordning, hvorefter erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af retten til arbejdsloeshedsydelser er betinget af, at der tilbagelaegges forsikringsperioder . Foelgelig har den stillet Domstolen et spoergsmaal om fortolkningen af artikel 67, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 .

15 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om det ifoelge artikel 67, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 er en betingelse for, at en medlemsstats kompetente institution kan sammenlaegge beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat, at disse perioder ifoelge den lovgivning, i henhold til hvilken de er tilbagelagt, anses for forsikringsperioder for samme sociale sikringsgren .

16 Ved besvarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes foerst, at artikel 67, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 bestemmer, at den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, i fornoedent omfang skal medregne forsikrings - eller beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning, dog forudsat at beskaeftigelsesperioderne ville vaere blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde vaeret tilbagelagt efter denne lovgivning .

17 Det fremgaar af denne bestemmelses ordlyd, at saafremt lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den kompetente institution er beliggende, betinger retten til arbejdsloeshedsydelser af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i enhver anden medlemsstat, tages i betragtning i den medlemsstat, hvor der ansoeges om ydelserne, som om disse forsikringsperioder var tilbagelagt i henhold til sidstnaevte medlemsstats lovgivning . I samme tilfaelde skal simple beskaeftigelsesperioder uden tilslutning til en arbejdsloeshedsforsikringsordning, som er tilbagelagt i henhold til enhver anden medlemsstats lovgivning, tages i betragtning i den medlemsstat, hvor der ansoeges om ydelserne, som om disse beskaeftigelsesperioder var blevet tilbagelagt i henhold til den sidstnaevnte medlemsstats lovgivning, forudsat at disse beskaeftigelsesperioder ifoelge dennes lovgivning ogsaa ansaas for forsikringsperioder .

18 Artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, som giver de paagaeldende arbejdstagere mulighed for at stille sig til raadighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat, og dér ansoege om arbejdsloeshedsydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde vaeret beskaeftiget dér, er fortsat, naar betingelserne for dens anvendelse er opfyldt, uden betydning for de foernaevnte regler om sammenlaegning, som er bestemmende for, paa hvilke betingelser der skal tages hensyn til de perioder, som en vandrende arbejdstager har tilbagelagt i andre medlemsstater end den kompetente institutions medlemsstat, der skal traeffe afgoerelse om udbetaling af ydelser .

19 I denne forbindelse bemaerkes, at begrebet "forsikringsperioder" er defineret i artikel 1, litra r ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 som bidrags - eller beskaeftigelsesperioder, der i den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt eller anses for at vaere tilbagelagt, anses for ligestillede med forsikringsperioder . Det foelger heraf, at begrebet "forsikringsperioder" med hensyn til ret til arbejdsloeshedsydelser skal forstaas som omfattende ikke blot de perioder, i hvilke der er betalt bidrag til en arbejdsloeshedsforsikringsordning, men ogsaa de beskaeftigelsesperioder, som i henhold til den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt, anses for ligestillet med forsikringsperioder, dvs . perioder, i hvilke der er sikret daekning efter en saadan ordning .

20 Udtrykket "beskaeftigelsesperioder", som er defineret i artikel 1, litra s ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, omfatter saaledes kun arbejdsperioder, som i den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt, ikke anses for perioder, der giver ret til tilslutning til en ordning med ydelser ved arbejdsloeshed .

21 Saafremt artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 skal anvendes, som det synes at vaere tilfaeldet i hovedsagen, skal den kompetente institution i henhold til forordningens artikel 67, stk . 1, kun tage saadanne beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat i betragtning, saafremt disse perioder ifoelge den lovgivning, som den anvender, anses for medlemskabsperioder, dvs . perioder, der er daekket af arbejdsloeshedsforsikringsordningen .

22 Foelgelig boer den forelaeggende rets andet spoergsmaal besvares med, at artikel 67, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 ikke foreskriver som betingelse for, at den kompetente institution i en medlemsstat sammenlaegger beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat, at disse perioder skal anses for forsikringsperioder for samme sociale sikringsgren i den lovgivning, i henhold til hvilken de er tilbagelagt .

23 I betragtning af svaret paa det andet spoergsmaal er den forelaeggende rets foerste spoergsmaal blevet uden genstand .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af Kongeriget Nederlandenes regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Centrale Raad van Beroep, Utrecht, ved kendelse af 8 . december 1987, for ret :

Artikel 67, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, foreskriver ikke som betingelse for, at den kompetente institution i en medlemsstat sammenlaegger beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat, at disse perioder skal anses for forsikringsperioder for samme sociale sikringsgren i den lovgivning, i henhold til hvilken de er tilbagelagt .

Top