61987J0359

++++

Social sikring af vandrende arbejdstagere - familieydelser - artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 om en ordning saerligt gaeldende for arbejdstagere omfattet af lovgivningen i en bestemt medlemsstat - afgoerelse fra Domstolen om ugyldighed - retsvirkninger - anvendelse i alle tilfaelde af den for de oevrige medlemsstater gaeldende ordning i mangel af nye bestemmelser

( EOEF-Traktaten, art . 48 og 51; Raadets forordning nr . 1408/71, art . 73 )

Domstolens afgoerelse om ugyldigheden af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 - hvorved det blev statueret, at denne bestemmelse ved at indfoere en ordning, der saerligt gaelder for anvendelse paa arbejdstagere omfattet af lovgivningen i en bestemt medlemsstat, ikke opfylder kravet om ligebehandling i Traktatens artikel 48 og derfor savner hjemmel i forbindelse med gennemfoerelsen af den i Traktatens artikel 51 omhandlede samordning af de nationale lovgivninger med henblik paa at fremme arbejdskraftens frie bevaegelighed - bevirker, saa laenge Raadet ikke har udstedt nye bestemmelser, der er i overensstemmelse med artikel 51, at den i forordningens artikel 73, stk . 1, fastlagte ordning vedroerende udbetaling af familieydelser finder anvendelse i alle tilfaelde .

1 Ved dom af 19 . november 1987, indgaaet til Domstolen den 1 . december 1987, har Frankrigs Cour de cassation i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 73 i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II, s . 366 ).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist vedroerende det forhold, at Caisse d' allocations familiales de la Savoie har afslaaet at udbetale Pietro Pinna boernetilskud for nogle perioder i 1977 og 1978 .

3 Pinna, der er italiensk statsborger, bor i Frankrig sammen med sin hustru og deres to boern Sandro og Rosetta . I 1977 opholdt boernene sig sammen med deres mor i laengere tid i Italien . Caisse d' allocations familiales de la Savoie afslog at udbetale Pinna boernetilskud for Sandro, for saa vidt angaar perioden 1 . oktober - 31 . december 1977, og for Rosetta, for saa vidt angaar perioden 1 . oktober 1977 - 31 . marts 1978, hvilket blev begrundet med, at dette maatte paahvile Istituto Nazionale della Previdenza Sociale i Aquila, som var det sted i Italien, hvor boernene opholdt sig i de paagaeldende perioder . Afgoerelsen blev antagelig truffet paa grundlag af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 .

4 Artikel 73, stk . 1 og 2, i forordning nr . 1408/71 lyder saaledes :

"1 . En arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end Frankrig, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, ret til familieydelser efter lovgivningen i den foerstnaevnte stat, som om de paagaeldende var bosat paa dennes omraade .

2 . En arbejdstager, der er omfattet af fransk lovgivning, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end Frankrig, ret til boernetilskud efter lovgivningen i den stat, hvor disse familiemedlemmer er bosat; arbedstageren skal opfylde de betingelser med hensyn til beskaeftigelse, der i fransk lovgivning er fastsat for opnaaelse af ret til ydelser ."

5 Pinna anlagde sag til proevelse af den naevnte afgoerelse . Cour de cassation, for hvem Pinna indbragte sagen, anmodede Domstolen om en praejudiciel afgoerelse vedroerende :

1 ) gyldigheden og den fortsatte forbliven i kraft af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971;

2 ) den betydning, der skal tillaegges udtrykket "bosat i ..." i denne bestemmelse .

6 Ved sin dom af 15 . januar 1986, Pinna ( 41/84, Sml . s . 1 ) kendte Domstolen i anledning af denne anmodning om praejudiciel afgoerelse for ret :

"1 ) Artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 er ugyldig, for saa vidt arbejdstagere, der er omfattet af fransk lovgivning, ikke er berettiget til franske boernetilskud for de af deres familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade .

2 ) Bortset fra tilfaelde, hvor arbejdstagere har anlagt retssag eller indgivet en hermed sidestillet klage inden dagen for afsigelsen af denne dom, kan det forhold, at artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 er ugyldig, ikke paaberaabes til stoette for krav vedroerende boernetilskud for perioder forud for denne dag ."

7 Efter denne dom fandt Cour de cassation, at det, navnlig naar henses til de i EOEF-Traktatens artikel 51 indeholdte institutionelle bestemmelser, maatte anses for usikkert, hvilke bestemmelser der herefter regulerer spoergsmaalet om udbetaling af familieydelser til vandrende arbejdstagere, der er omfattet af fransk lovgivning .

8 Cour de cassation har paa denne baggrund paa ny udsat hovedsagen og anmodet Domstolen om praejudicielt at afgoere :

"1 ) om ugyldigheden af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 bevirker, at den i artikel 73, stk . 1, fastlagte ordning vedroerende udbetaling af familieydelser finder anvendelse i alle tilfaelde, eller om ugyldigheden i stedet bevirker, at der maa vedtages nye bestemmelser efter proceduren i Rom-Traktatens artikel 51,

2 ) idet det i sidstnaevnte tilfaelde oenskes oplyst, hvilken ordning der i mellemtiden finder anvendelse paa vandrende arbejdstagere, der er omfattet af fransk lovgivning ."

9 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

10 Ved sit foerste spoergsmaal oensker Cour de cassation oplyst, om afgoerelsen om ugyldigheden af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 bevirker, at den i artikel 73, stk . 1, fastlagte ordning vedroerende udbetaling af familieydelser finder anvendelse i alle tilfaelde, eller om afgoerelsen bevirker, at der maa vedtages nye bestemmelser paa omraadet .

11 Det bemaerkes indledningsvis, at Domstolen i dommen af 15 . januar 1986 fastslog, at der ved artikel 73 i forordning nr . 1408/71 blev indfoert forskellige regler for henholdsvis arbejdstagere, der er beskaeftiget i Frankrig, og arbejdstagere, der er beskaeftiget i andre medlemsstater .

12 Domstolen fastslog i dommen, at for saa vidt der ved artikel 73 i forordning nr . 1408/71 blev indfoert to forskellige ordninger for vandrende arbejdstagere, alt efter om de er omfattet af fransk lovgivning eller af lovgivningen i en anden medlemsstat, skaber denne bestemmelse yderligere forskelle ud over dem, der allerede er en foelge af de nationale lovgivningers forskellige indhold, hvorfor bestemmelsen laegger hindringer i vejen for virkeliggoerelsen af de i Traktatens artikler 48-51 opstillede maal . Hvad naermere angaar spoergsmaalet om gyldigheden af artikel 73, stk . 2, udtalte Domstolen, at det i denne bestemmelse opstillede kriterium ikke kan anses for at bidrage til virkeliggoerelsen af det i Traktatens artikel 48 fastlagte ligebehandlingsprincip, hvorfor det savner hjemmel, at kriteriet er blevet opstillet i forbindelse med gennemfoerelsen af den i Traktatens artikel 51 omhandlede samordning af de nationale lovgivninger med henblik paa at fremme arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet i overensstemmelse med Traktatens artikel 48 .

13 Saa laenge Raadet ikke efter Domstolens dom har fastlagt nye bestemmelser paa omraadet, der er i overensstemmelse med Traktatens artikel 51, er denne bestemmelse til hinder for, at de nationale myndigheder fortsat anvender en ordning vedroerende familieydelser, der strider mod faellesskabsretten . Det paahviler saaledes medlemsstaterne i deres nationale retsordener at indfoere saadanne bestemmelser, der foelger af en afgoerelse om ugyldighed indeholdt i en dom afsagt efter proceduren i Traktatens artikel 177 .

14 Dette indebaerer en pligt for de nationale myndigheder til ogsaa over for arbejdstagere, der er omfattet af fransk lovgivning, at anvende ordningen i artikel 73, stk . 1, som indtil videre er den eneste ordning, der retsgyldigt kan anvendes .

15 Ved indlaeggene for Domstolen er det, navnlig af den franske regering, blevet gjort gaeldende, at denne fortolkning af artikel 73, stk . 1, maatte anses for uantagelig, da ordene "anden ... end Frankrig" sigter til arbejdstagere omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end Frankrig, saaledes at fransk lovgivning dermed udtrykkeligt ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for denne bestemmelse .

16 Dette kan ikke laegges til grund . Ordene "anden ... end Frankrig" i den omtvistede forordnings artikel 73, stk . 1, kan kun fortolkes i sammenhaeng med den saerlige ordning, der er fastlagt i forordningens artikel 73, stk . 2, saaledes at afgoerelsen i Domstolens dom af 15 . januar 1986 om ugyldigheden af sidstnaevnte bestemmelse maa bevirke, at grundlaget for de naevnte ord er bortfaldet, og at de har mistet deres praktiske betydning . Ordene maa derfor forudsaetningsvis anses for underkendt allerede ved den naevnte dom . Det bemaerkes herved, at denne fortolkning er den eneste mulige, da dommen af 15 . januar 1986 ved en anden fortolkning ville miste enhver praktisk betydning .

17 Det foerste spoergsmaal maa herefter besvares saaledes, at saa laenge Raadet ikke har udstedt nye bestemmelser, der er i overensstemmelse med Traktatens artikel 51, bevirker afgoerelsen om ugyldigheden af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71, at den i forordningens artikel 73, stk . 1, fastlagte ordning vedroerende udbetaling af familieydelser finder anvendelse i alle tilfaelde .

18 Naar henses til besvarelsen af det foerste spoergsmaal, er det ufornoedent at tage stilling til det andet praejudicielle spoergsmaal .

Sagens omkostninger

19 De udgifter, der er afholdt Den Franske Republiks regering, Den Italienske Republiks regering, Den Hellenske Republiks regering og Republikken Portugals regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Frankrigs Cour de cassation ved dom af 19 . november 1987, for ret :

Saa laenge Raadet ikke har udstedt nye bestemmelser, der er i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 51, bevirker afgoerelsen om ugyldigheden af artikel 73, stk . 2, i forordning nr . 1408/71, at den i forordningens artikel 73, stk . 1, fastlagte ordning vedroerende udbetaling af familieydelser finder anvendelse i alle tilfaelde .