61987J0346

++++

1 . Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaal vedroerende klageafvisning - antagelse til realitetsbehandling

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )

2 . Tjenestemaend - soegsmaal - akt der indeholder et klagepunkt - forberedende akt - listen over forfremmelsesvaerdige tjenestemaend - afvisning

( Tjenestemandsvedtaegens, art . 90 og 91 )

3 . Tjenestemaend - soegsmaal - forudgaaende klage - samme genstand og grundlag - anbringender og argumenter, der ikke figurerer i klagen, men som staar i noeje forbindelse hermed - antagelse til realitetsbehandling - erstatningskrav foerst rejst for Domstolen - udvidelse af tvistens genstand - ingen

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )

4 . Tjenestemaend - soegsmaal - ikke rettidigt anlagt annullationssoegsmaal - erstatningssoegsmaal til opnaaelse af samme resultat - afvisning

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )

1 . Det fremgaar af vedtaegtens artikler 90 og 91, at soegsmaal skal anlaegges til proevelse af en akt, der indeholder et klagepunkt, enten en afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden eller denne myndigheds undladelse af at traeffe en i vedtaegten foreskrevet foranstaltning, og at soegsmaalet kun kan admitteres, hvis tjenestemanden forud har klaget til ansaettelsesmyndigheden, og hvis denne klage har vaeret genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning .

Klagen og dens udtrykkelige eller stiltiende afvisning, udgoer altsaa en del af en kompliceret procedure og er kun en forudgaaende betingelse for at anlaegge sag ved Domstolen . Under disse omstaendigheder har det indbragte soegsmaal, selv om det formelt vedroerer klagens afvisning, til foelge, at Domstolen skal proeve den akt, der indeholder det klagepunkt, som klagen omhandlede .

2 . Akter til forberedelse af en afgoerelse kan ikke indeholde et klagepunkt ifoelge vedtaegtens artikel 90, stk . 2, og kan derfor kun anfaegtes under et soegsmaal til proevelse af de retsakter, som kan vaere genstand for annullation .

Dette er tilfaeldet, hvor en tjenestemand ikke optages paa en liste udarbejdet under en forfremmelsesprocedure . Selv om en saadan liste kan paavirke afgoerelsen om forfremmelse, udgoer den ikke en selvstaendig afgoerelse, men en forberedende akt, der er noedvendig for den endelige afgoerelse om forfremmelser, hvis lovlighed kun kan anfaegtes ved et soegsmaal anlagt til proevelse af den afgoerelse, som er det endelige resultat af forfremmelsesproceduren .

3 . De for Domstolen nedlagte paastande i tjenestemandssager kan kun have samme genstand som de i klagen anfoerte, og der kan kun fremsaettes indsigelser, som hviler paa samme grundlag som de i klagen anfoerte . Disse indsigelser kan for Domstolen uddybes ved fremfoerelse af anbringender og argumenter, som ikke noedvendigvis figurerer i klagen, men som staar i noeje forbindelse med den .

Et erstatningskrav, som foerst rejses for Domstolen, kan realitetsbehandles, selv om klagen alene vedroerte annullation af den afgoerelse, der skulle have forvoldt tabet . En saadan annullationspaastand er en opfordring til ansaettelsesmyndigheden om at fjerne den paaberaabte ulovlighed og traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at stille klageren i den situation, han ville have vaeret i, hvis ulovligheden ikke var begaaet . Saadanne foranstaltninger maa noedvendigvis medfoere opretning for det tab, klageren kan have lidt som foelge af den paaklagede ulovlighed, og som vedtagelsen af en ny lovlig retsakt ikke afhjaelper .

4 . En tjenestemand kan ikke ved hjaelp af en erstatningspaastand forsoege at opnaa samme resultat, som han ville have opnaaet, hvis han havde faaet medhold i et annullationssoegsmaal, som han imidlertid har forsoemt at anlaegge rettidigt .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 11 . november 1987, har Giancarlo Bossi, tjenestemand i loenklasse B 2 ved Generaldirektorat IX i Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, nedlagt paastand om dels annullation :

- af Forfremmelsesudvalgets liste over de tjenestemaend, som var mest egnede til forfremmelse til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987, som offentliggjort i "Meddelelser fra Administrationen" nr . 520 af 2 . marts 1987,

- af ansaettelsesmyndighedens liste over de tjenestemaend, der faktisk blev forfremmet i regnskabsaaret 1987, som offentliggjort i "Meddelelser fra Administrationen" nr . 545 af 14 . december 1987,

- af Kommissionens stiltiende afvisning af sagsoegerens administrative klage, hvorved denne begaerede annullation af ansaettelsesmyndighedens afgoerelse om ikke at medtage ham paa ovennaevnte liste over de mest forfremmelsesvaerdige tjenestemaend .

Sagsoegeren paastaar endvidere tilkendelse af erstatning for lidt tab :

- 100 000 BFR som erstatning for det oekonomiske tab i 1987, der svarer til forskellen i aarsloen m.m . mellem loenklasse B 2 og loenklasse B 1, herunder anciennitetstabet i loenklasse B 1 for saa vidt angaar de senere anciennitetsbetingede loenstigninger inden for denne loenklasse,

- et yderligere beloeb til erstatning for oekonomiske tab, og som beregnes paa samme maade for 1988 og for de efterfoelgende regnskabsaar, hvorunder sagsoegeren ikke maatte blive forfremmet til loenklasse B 1,

- godtgoerelse for det ideelle tab med et beloeb, som sagsoegeren efter ret og billighed har opgjort til 100 000 BFR .

2 Det fremgaar af sagens akter, at Bossi paa tidspunktet for forfremmelsesproceduren for regnskabsaaret 1987 figurerede paa listen over tjenestemaend, som ville kunne fremmes til loenklasse B 1, idet de i overensstemmelse med artikel 45, stk . 1, i vedtaegten for tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten ") havde mindst to aars anciennitet i deres aktuelle loenklasse .

3 Imidlertid var Bossi ikke blandt de femten tjenestemaend i hans generaldirektorat, der blev optaget paa generaldirektoraternes liste over de tjenestemaend, som blev indstillet til forfremmelse i 1987, som offentliggjort i "Meddelelser fra Administrationen" den 15 . december 1986 .

4 Bossi var heller ikke opfoert paa den liste over de tjenestemaend, som fandtes mest egnede til at blive forfremmet til loenklasse B 1, og som blev fastsat af ansaettelsesmyndigheden efter indstilling fra Forfremmelsesudvalget . Paa denne liste figurerede de ti foerstnaevnte tjenestemaend paa den liste, der var udarbejdet af generaldirektoraterne . I sidste instans blev de otte foerste tjenestemaend i GD IX, som var opfoert paa omhandlede liste, forfremmet til loenklasse B 1 for regnskabsaaret 1987 .

5 Den 14 . april 1987 indgav Bossi i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2, en klage med krav om annullation af ansaettelsesmyndighedens afgoerelse om ikke at medtage ham paa foernaevnte liste over tjenestemaend, som ansaas for mest forfremmelsesvaerdige . Denne klage blev ikke taget til foelge .

6 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Paastandene om annullation af de anfaegtede afgoerelser

7 Med hensyn til den stiltiende afvisning af sagsoegerens klage, som tilsigtede annullation af ansaettelsesmyndighedens beslutning om ikke at medtage ham paa listen over de tjenestemaend, som fandtes mest egnede til at blive forfremmet til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987, har Kommissionen gjort gaeldende, at denne afvisning alene er en bekraeftelse af den forudgaaende udtrykkelige afgoerelse og derfor ikke udgoer en anfaegtelig retsakt .

8 I den forbindelse bemaerkes, at Domstolen i henhold til vedtaegtens artikel 91, stk . 1, kan afgoere enhver tvist vedroerende lovligheden af en akt, der indeholder et klagepunkt imod en af vedtaegten omfattet person . Ifoelge vedtaegtens artikel 90, stk . 2, kan en akt, der indeholder et klagepunkt, vaere enten en afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden eller denne myndigheds undladelse af at traeffe en i vedtaegten foreskrevet foranstaltning . Vedtaegtens artikel 91, stk . 2, bestemmer, at et sagsanlaeg ved Domstolen kun admitteres, hvis tjenestemanden forud har klaget til ansaettelsesmyndigheden, og hvis denne klage har vaeret genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning .

9 Den administrative klage og den udtrykkelige eller stiltiende afvisning heraf er saaledes led i en sammenhaengende procedure og udgoer alene en forudgaaende betingelse for at indbringe sagen for Domstolen .

10 Under disse omstaendigheder har det til Domstolen indbragte soegsmaal, selv om det formelt vedroerer afvisningen af tjenestemandens klage, til foelge, at Domstolen skal proeve den akt, der indeholder det klagepunkt, og som klagen omhandlede . I den foreliggende sag maa soegsmaalet altsaa betragtes som rettet mod ansaettelsesmyndighedens afgoerelse om ikke at opfoere sagsoegeren paa listen over tjenestemaend, som fandtes mest egnede til at blive forfremmet til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987 .

11 Herefter kan Kommissionens paastand om afvisning af den del af sagsoegerens soegsmaal ikke tages til foelge .

12 Vedroerende ansaettelsesmyndighedens "afgoerelse" om oprettelse af listen over de tjenestemaend, som faktisk blev forfremmet til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987, maa det indledningsvis bemaerkes, som fremhaevet af Kommissionen, at denne liste foerst blev offentliggjort den 14 . december 1987, altsaa efter indleveringen af staevningen i sagen .

13 Sagsoegerens paastand om annullation af denne liste maa derfor betragtes som nye, idet de ikke var indeholdt i den administrative klage, indbragt i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2 . Det foelger heraf, at soegsmaalet maa afvises, for saa vidt det angaar annullation af ansaettelsesmyndighedens "afgoerelse" om oprettelse af listen over de tjenestemaend, som faktisk blev forfremmet til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987 .

14 Vedroerende sagsoegerens paastand om annullation af Forfremmelsesudvalgets "afgoerelse" om oprettelse af listen over tjenestemaend, som var mest egnede til forfremmelse til loenklasse B 1 i 1987, bemaerkes, at den retsakt, hvorved Forfremmelsesudvalget oprettede denne liste, ikke er en afgoerelse, der kan indeholde et klagepunkt, idet naevnte udvalg ifoelge Kommissionens beslutning af 21 . december 1970 som aendret ved beslutning af 14 . juli 1971 (" Meddelelser fra Administrationen" nr . 42 af 13 . maj 1975 ) kun har en rent raadgivende funktion bestaaende i at forelaegge et forslag til en liste for ansaettelsesmyndigheden, som alene er befoejet til fastsaette den endelige liste .

15 Det kan imidlertid udledes af staevningens ordlyd, at sagsoegeren i virkeligheden har villet anfaegte, ikke Forfremmelsesudvalgets liste, men ansaettelsesmyndighedens oprettelse af listen over de mest forfremmelsesvaerdige tjenestemaend .

16 Sagsoegeren henviser nemlig i staevningen for at praecisere den anfaegtede afgoerelse til "Administrative meddelelser" nr . 520 af 2 . marts 1987, som indeholder den af ansaettelsesmyndigheden vedtagne liste .

17 I oevrigt har sagsoegeren i sin administrative klage af 14 . april 1987 udtrykkeligt naevnt ansaettelsesmyndighedens retsakt .

18 Da der saaledes ikke kan vaere nogen tvivl med hensyn til den virkelige genstand for sagsoegerens paastand, maa det antages, at staevningen trods den anvendte formulering omhandler annullation af ansaettelsesmyndighedens "afgoerelse" om oprettelse af listen over tjenestemaend, der blev fundet mest egnede til at blive forfremmet til loenklasse B 1 i 1987 . Det er i oevrigt ogsaa saaledes, Kommissionen har fortolket staevningen .

19 Kommissionen har imidlertid betvivlet, hvilken interesse sagsoegeren kan have i annullation af en saadan "afgoerelse" henset til, at han ikke rettidigt har anfaegtet afgoerelserne om forfremmelse, som dermed er blevet endelige .

20 Det forholder sig saaledes, at listen over de tjenestemaend, som blev fundet mest egnede til at modtage forfremmelse, kun - hvilket fremgaar af "Meddelelser fra Administrationen" nr . 520 af 2 . marts 1987 - gaelder for regnskabsaaret 1987, og forfremmelserne i henhold til denne liste har ifoelge Kommissionens udsagn, som ikke er blevet bestridt, udtoemt stillingskvoten for regnskabsaaret 1987 .

21 Heraf foelger, at sagsoegeren, selv om han efter en dom om annullation af listen blev optaget paa den nye liste over de mest forfremmelsesvaerdige tjenestemaend, alligevel ikke kan forfremmes fra loenklasse B 2 til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987, idet han ikke rettidigt har anfaegtet de forfremmelser, som er de eneste afgoerelser, der indeholder klagepunkter imod ham .

22 Det forholder sig endvidere saaledes, at oprettelsen af listen over de mest forfremmelsesvaerdige tjenestemaend i henhold til Kommissionens aendrede beslutning af 21 . december 1970 ( se ovenfor ) kun er én af flere paa hinanden foelgende etaper i proceduren til udvaelgelse af forfremmelsesvaerdige tjenestemaend, som afsluttes med afgoerelsen af de tjenestemaend, som skal forfremmes .

23 Domstolen har imidlertid allerede vedroerende EOEF-Traktatens artikel 173 fastslaaet, at kun foranstaltninger med bindende retsvirkninger, som kan beroere sagsoegerens interesser ved vaesentligt at aendre hans retsstilling, udgoer akter eller afgoerelser, som kan vaere genstand for et annullationssoegsmaal ( se dom af 11 . november 1981, IBM mod Kommissionen, 60/81, Sml . s . 2639 ). Naar det drejer sig om akter eller afgoerelser, hvis udfaerdigelse omfatter flere faser, f.eks . flere interne procedurer, foelger af naevnte retspraksis, at det principielt kun er de foranstaltninger, som endeligt fastlaegger institutionens stillingtagen efter disse procedurer, og ikke mellemliggende foranstaltninger, som alene skal forberede den endelige afgoerelse, der udgoer en anfaegtelig retsakt . Med hensyn til tjenestemandsklager er det fast retspraksis, at akter til forberedelse af en afgoerelse ikke kan indeholde klagepunkter ifoelge vedtaegtens artikel 90, stk . 2, og derfor kun kan anfaegtes under et soegsmaal til proevelse af de retsakter, som kan vaere genstand for annullation ( dom af 7 . april 1965, Weighardt mod Kommissionen, 11/64, Sml . 1965-1968, s . 55; org . ref . Rec . s . 366 ).

24 Det foelger heraf, at selv om det forhold, at en tjenestemand ikke figurerer paa de lister, som successivt oprettes i loebet af en forfremmelsesprocedure, kan paavirke afgoerelsen om forfremmelse, udgoer dette ikke en selvstaendig afgoerelse, navnlig ikke hvor, som i det foreliggende tilfaelde, listerne kun oprettes med henblik paa forfremmelser i et bestemt regnskabsaar . Disse lister er tvaertimod forberedende akter, som er noedvendige for den endelige afgoerelse om forfremmelse . Lovligheden af saadanne forberedende akter kan kun anfaegtes under et soegsmaal anlagt til proevelse af den afgoerelse, som er det endelige resultat af forfremmelsesproceduren .

25 Derfor maa soegsmaalet ogsaa afvises, for saa vidt det er rettet mod ansaettelsesmyndighedens "afgoerelse" om ikke at optage sagsoegeren paa listen over de tjenestemaend, der fandtes mest egnede til forfremmelse til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987 .

Erstatningspaastandene

26 Kommissionen har paastaaet disse paastande afvist med den begrundelse, at de ikke var naevnt i den administrative klage .

27 Det foelger af fast retspraksis, at de for Domstolen nedlagte paastande i tjenestemandssager kun kan have samme genstand, som de i klagen anfoerte, og der kun kan fremsaettes indsigelser, som hviler paa samme grundlag som de i klagen anfoerte . Disse indsigelser kan for Domstolen uddybes ved fremfoerelse af anbringender og argumenter, som ikke noedvendigvis figurerer i klagen, men som staar i noeje forbindelse med den ( dom af 20 . maj 1987, Geist mod Kommissionen, 242/85, Sml . s . 2181 ).

28 En tjenestemands klage over ikke at vaere optaget paa en liste, der er udarbejdet som led i en ansaettelsesprocedure, er en opfordring til ansaettelsesmyndigheden om at fjerne den paaberaabte ulovlighed og traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at stille klageren i den situation, han ville have vaeret i, hvis ulovligheden ikke var begaaet . Saadanne foranstaltninger maa noedvendigvis medfoere opretning for det tab, klageren kan have lidt som foelge af den paaklagede ulovlighed, og som vedtagelsen af en ny lovlig retsakt ikke afhjaelper .

29 Under disse omstaendigheder kan Kommissionens paastand om afvisning af soegsmaalet paa dette punkt ikke tages til foelge .

30 Derimod findes der anledning til at undersoege, om paastandene om erstatning for oekonomisk tab kan admitteres, naar henses til, at sagsoegeren ikke rettidigt har kraevet annullation af afgoerelserne om forfremmelse fra loenklasse B 2 til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987 .

31 Det bemaerkes herom, at det er fast retspraksis, at en tjenestemand ikke ved hjaelp af en paastand om tilkendelse af skadeserstatning kan omgaa afvisningen af en paastand, som vedroerer lovligheden af den samme retsakt og har samme oekonomiske maal ( dom af 15 . december 1966, Schreckenberg mod Kommissionen, 59/65, Sml . 1965-1968, s . 327, org . ref . Rec . s . 786 ). Domstolen har endvidere statueret, at afvisningen af en annullationspaastand ogsaa indebaerer afvisning af en erstatningspaastand, der er naert forbundet med annullationspaastanden ( dom af 12 . december 1967, Collignon mod Kommissionen, 4/67, Sml . 1965-1968, s . 415 ). Domstolen har ligeledes statueret, at en tjenestemand, som ikke rettidigt har anfaegtet en afgoerelse fra ansaettelsesmyndigheden, som indeholder et klagepunkt imod ham, ikke kan paaberaabe sig den paastaaede ulovlighed af naevnte afgoerelse under et erstatningssoegsmaal ( dom af 7 . oktober 1987, Schina mod Kommissionen, 401/85, Sml . s . 3911 ).

32 Det foelger heraf, at en tjenestemand ikke ved hjaelp af en erstatningspaastand kan forsoege at opnaa samme resultat, han ville have opnaaet, hvis han havde faaet medhold i et annullationssoegsmaal, som han imidlertid har forsoemt at anlaegge rettidigt .

33 I den foreliggende sag har sagsoegeren, for alle regnskabsaar efter de i 1987 besluttede forfremmelser til B 1 og indtil han selv bliver forfremmet til B 1, nedlagt paastand om erstatning for det oekonomiske tab han har lidt, fordi han ikke blev forfremmet . Dette tab bestaar i loenforskellen mellem loenklasse B 1 og sagsoegerens aktuelle loenklasse samt i tabet af ancienniteten i loenklasse B 1, som paavirker oprykningen i loentrin .

34 Hvis disse paastande blev taget til foelge, ville sagsoegeren opnaa et resultat, som ganske svarede til resultatet af en forfremmelse til loenklasse B 1 i regnskabsaaret 1987 . Imidlertid har sagsoegeren ikke anfaegtet forfremmelserne for regnskabsaaret 1987 tidligt nok til at kunne goere gaeldende, at han med urette er blevet forbigaaet .

35 Det foelger heraf, at paastandene om erstatning for det oekonomiske tab, som sagsoegeren haevder at have lidt paa grund af den manglende forfremmelse fra loenklasse B 2 til loenklasse B 1 i 1987, maa afvises .

36 Vedroerende paastanden om domfaeldelse af Kommissionen til betaling af et efter ret og billighed fastsat beloeb af 100 000 BFR som godtgoerelse for ideelt tab, har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen har begaaet en tjenstlig fejl, idet den ikke inden for en rimelig frist har udfaerdiget Bossis bedoemmelser for perioderne 1981-1983 og 1983-1985 .

37 Det bemaerkes hertil, at sagsoegeren ikke naermere har kunnet praecisere karakteren af det paastaaede ideelle tab .

38 I oevrigt er der ikke noget i sagsakterne, som tyder paa, at sagsoegeren ville have haft en chance for at blive forfremmet i regnskabsaaret 1987 eller i det mindste blive optaget paa listen over de mest forfremmelsesvaerdige tjenestemaend, selv om hans personlige aktmappe havde indeholdt bedoemmelserne for 1981-1983 og 1983-1985 .

39 Det foelger heraf, at paastanden om domfaeldelse af Kommissionen til betaling af et efter en rimelighedsvurdering fastsat beloeb paa 100 000 BFR som godtgoerelse for ideelt tab ikke kan tages til foelge .

Sagens omkostninger

40 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . I henhold til samme reglements artikel 70 baerer institutionerne dog selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Anden Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .