61987J0323

++++

Afgiftsbestemmelser - interne afgifter - Traktatens bestemmelser - formaal - afgifter der indirekte beskytter andre produktioner - konkurrerende varer - rom og spiritus af vin og druekvas - afgiftsordning der favoriserer indenlandske varer til skade for indfoerte konkurrerende varer - ulovlig

( EOEF-Traktatens art . 95 )

Traktatens artikel 95 har i sin helhed til formaal dels at sikre frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne paa normale konkurrencevilkaar ved fjernelse af enhver form for beskyttelse via interne afgifter, som diskriminerer varer fra andre medlemsstater, og dels at sikre, at de interne afgifter er konkurrencemaessigt neutrale i forholdet mellem indenlandsk fremstillede og importerede varer .

Ved anvendelsen af bestemmelsen maa det antages, at rom og spiritus af vin og druekvas som destillerede produkter har tilstraekkelig mange faelles traek til at udgoere konkurrerende varer . Disse varer maa derfor ikke beskattes saaledes, at den indenlandske produktion favoriseres .

Det forhold, at en medlemsstat indfoerer en afgiftsordning, hvorefter rom med oprindelse i andre medlemsstater paalaegges hoejere afgifter end andre alkoholholdige varer udvundet af landbrugsvarer, f.eks . varer, der fremstilles af vin og druekvas, udgoer en tilsidesaettelse af medlemsstatens forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 95, idet de afgiftsmaessige forskelle paavirker markedet for de paagaeldende varer ved at begraense forbruget af indfoerte varer .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 16 . oktober 1987, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Italienske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til EOEF-Traktatens artikel 95, idet den har indfoert en afgiftsordning, hvorefter alkohol udvundet af sukkerroer og varer, der indeholder alkohol udvundet af sukkerroer, paalaegges hoejere afgifter end alkohol udvundet af andre landbrugsvarer og varer med indhold af alkohol udvundet af andre landbrugsvarer .

2 Det fremgaar af sagen, at Den Italienske Republik har aendret sin afgiftslovgivning for spiritus som foelge af Domstolens domme af 15 . juli 1982 og af 15 . marts 1983 ( Cogis, sag 216/81, Sml . s . 2701 og Kommissionen mod Italien, sag 319/81, Sml . s . 601 ). Ved lovdekret nr . 232 af 15 . juni 1984 ( GURI af 18.6.1984, nr . 166 ) ophaevedes statsafgiften, der kun var paalagt spiritus, der ikke var fremstillet ved destillation af druevin eller druekvas . Produktionsafgiften paa indenlandsk fremstillet alkohol og den tilsvarende importtillaegsafgift blev fastsat til en faelles afgift paa 350 000 LIT pr . hl ren alkohol . Da lovdekretetet blev vedtaget som lov nr . 408 af 28 . juli 1984 ( GURI af 2.8.1984, nr . 212 ), blev produktionsafgiften og importtillaegsafgiften forhoejet til 420 000 LIT . Ved samme lejlighed blev der indsat en undtagelse i loven, hvorefter afgiften og importtillaegsafgiften paa alkohol fremstillet ved destillation af vin og druekvas, af kartofler, frugt, sorgho, figner, johannesbroed og korn indtil 31 . december 1988 fastsattes til 340 000 LIT pr . hl ren alkohol . Under skriftvekslingen har Den Italienske Republik oplyst, at de naevnte fulde og nedsatte afgifter henholdsvis er blevet forhoejet til 546 000 og 442 000 LIT pr . hl ren alkohol, og at gyldighedsperioden for den nedsatte afgift er forlaenget til den 31 . december 1992 .

3 Kommissionen har navnlig gjort gaeldende, at den differentierede afgiftsordning ifoelge italiensk lov nr . 408 medfoerer en kunstig afgiftsklassificering, der ikke er objektiv, af spiritus med det formaal indirekte at beskytte indenlandske varer, der paalaegges lavere afgifter end ethylalkohol udvundet af sukkerroer og varer, som indeholder alkohol udvundet af sukkerroer, f.eks . rom, der, fordi de ikke fremstilles i Italien og ikke kan blive omfattet af afgiftsnedsaettelsen, beskattes fuldt ud under anvendelse af den for alkohol gaeldende afgiftsordning . Som svar paa Domstolens skriftlige spoergsmaal har Kommissionen praeciseret, at soegsmaalet ikke kun omfatter afgiftsordningen for rom, men ogsaa ordningen for alkohol af uforarbejdet sukkerroer, aromatiseret alkohol, saasom gin og vodka, samt likoerer og andre alkoholholdige drikkevarer, for saa vidt disse er fremstillet af alkohol udvundet af sukkerroer .

4 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes soegsmaalsgrunde og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Afgiftsordningen for rom

5 Kommissionen har gjort gaeldende, at rom og anden spiritus er lignende varer i henhold til Traktatens artikel 95, stk . 1 . Subsidiaert har Kommissionen gjort gaeldende, at rom og anden spiritus er konkurrerende varer i henhold til artikel 95, stk . 2 .

6 Den Italienske Republik har bestridt, at rom kan betragtes som en lignende vare i forhold til spiritus fremstillet paa basis af vin eller korn under henvisning til disses respektive organoleptiske kendetegn . Italien har dog erkendt, at rom og anden spiritus er konkurrerende varer i henhold til artikel 95, stk . 2 .

7 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at artikel 95 i sin helhed har til formaal dels at sikre frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne paa normale konkurrencevilkaar ved fjernelse af enhver form for beskyttelse via interne afgifter, som diskriminerer varer fra andre medlemsstater, og dels at sikre, at de interne afgifter er konkurrencemaessigt neutrale i forholdet mellem indenlandsk fremstillede og importerede varer ( jfr . dom af 9 . juli 1987, Kommissionen mod Kongeriget Belgien, sag 356/85, Sml . s . 3299 ).

8 Med hensyn til alkohol til drikkebrug har Domstolen i dommene af 27 . februar 1980 ( Kommissionen mod Italien, sag 169/78, Sml . s . 385 ) og af 15 . juli 1982 ( ovennaevnte sag 216/81 ) allerede praeciseret, at spiritus paa basis af korn og rom som destillerede produkter har tilstraekkelig mange faelles traek med spiritus paa basis af vin og druekvas til i al fald under visse omstaendigheder at udgoere et alternativt valg for forbrugeren . Dette er tilstraekkeligt til at fastslaa, at disse varer konkurrerer indbyrdes og ikke maa beskattes saaledes, at den indenlandske produktion favoriseres .

9 Hertil har Kommissionen anfoert, at den italienske afgiftsordning for spiritus har til formaal at udligne ved fremstilling af alkohol af vin, druekvas og frugt og omkostningerne ved fremstilling af alkohol af melasse . Kommissionen har gjort gaeldende, at formaalet med den afgiftsmaessige sondring i sig selv beviser, at ordningen ikke er neutral, idet den oekonomiske virksomhed forbundet med vindyrkning er af langt stoerre betydning for den italienske oekonomi end fremstillingen af alkohol af melasse .

10 Den Italienske Republik har gjort gaeldende, at det for at godtgoere en tilsidesaettelse af Traktatens artikel 95, stk . 2, ikke er tilstraekkeligt blot at sammenligne de afgifter, som de omhandlede varer respektivt er paalagt, men at det konkret skal bevises, at forskellen mellem afgifterne kan medfoere beskyttelsesvirkninger . Kommissionen har ikke foert dette bevis .

11 Den Italienske Republik har endvidere anfoert, at den omtvistede afgiftsordning opfylder de kriterier, hvorefter medlemsstaterne i henhold til Domstolens praksis kan indfoere en differentieret afgiftsordning . Italien har navnlig henvist til Domstolens dom af 4 . marts 1986 ( Walker, sag 243/84, Sml . s . 875 ) og haevdet, at en vaesentlig del af den indenlandske produktion af alkohol ogsaa er paalagt den omhandlede hoejere afgift, bl.a . alkohol udvundet af roemelasse og indfoerte sukkerroer .

12 Det skal bemaerkes, at foer vedtagelsen af lov nr . 408 var den italienske afgiftsordning karakteriseret ved, at de mest typiske indenlandske varer, nemlig spiritus paa basis af vin og druekvas, var omfattet af den laveste afgiftskategori, mens to varetyper, som naesten udelukkende indfoertes fra de oevrige medlemsstater, nemlig spiritus paa basis af korn og rom, var paalagt hoejere afgifter . Domstolen fastslog i domme af 27 . februar 1980 og 15 . juli 1982 ( ovennaevnte sag 169/78 og sag 216/81 ), at disse afgiftsmaessige forskelle paavirkede markedet for de paagaeldende varer ved at begraense forbruget af indfoerte varer .

13 Det fremgaar af naervaerende sag, at afgiftsforskellene for saa vidt angaar whisky, blev ophaevet med den nye lov nr . 408, mens rom stadig er paalagt en hoejere afgift . Det findes saaledes tilstraekkeligt at henvise til Domstolens afgoerelser i de naevnte domme, saaledes at den italienske afgiftsordnings beskyttelsesvirkning i henseende til rom ikke igen behoever bevises ved en sammenligning af de forskellige afgifters paavirkning af konkurrenceforholdet mellem de omhandlede varer .

14 Den Italienske Republik kan saaledes ikke med foeje paaberaabe sig dommen af 4 . marts 1986 ( den ovennaevnte Walker-dom ). Det fremgaar nemlig af dommen, at en differentieret afgiftsordning ikke indebaerer nogen beskyttelse af indenlandsk fremstillede varer, saafremt der inden for hver afgiftskategori er en vaesentlig indenlandsk produktion af de paagaeldende alkoholholdige drikkevarer .

15 Hertil har Den Italienske Republik anfoert, at den gruppe varer, der er paalagt den hoejere afgift, omfatter hele den indenlandske produktion af alkohol, bortset fra alkohol af vin, frugt eller korn, altsaa isaer alkohol af melasse . Det skal dog hertil bemaerkes, at denne alkohol er ren alkohol, som, da den ikke er bestemt til drikkebrug i denne tilstand, ikke kan anses for at staa i konkurrenceforhold til spiritus . Den Italienske Republik har saaledes ikke godtgjort, at en vaesentlig del af den indenlandske produktion af alkoholholdige drikkevarer er optaget i samme afgiftskategori som rom .

16 Det maa derfor statueres, at Den Italienske Republik har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 95, idet den har indfoert en afgiftsordning, hvorefter rom med oprindelse i andre medlemsstater paalaegges hoejere afgifter end andre alkoholholdige varer udvundet af landbrugsvarer .

Afgiftsordningen for andre alkoholholdige varer

17 For saa vidt angaar afgiftsordningen for de andre alkoholholdige varer end rom, der ogsaa er paalagt den hoeje afgift, har Kommissionen erkendt, at der i de importstatistikker, den raader over, ikke sondres mellem paa den ene side, aromatiseret alkohol og likoerer fremstillet paa basis af alkohol af sukkerroer og, paa den anden side, varer fremstillet paa basis af alkohol af andre landbrugsvarer .

18 Med hensyn til indfoerslerne af alkohol af uforarbejdet sukkerroer har Kommissionen anfoert, at de samme tal omfatter alkohol af industriel oprindelse ( syntetisk alkohol ) og alkohol udvundet af landbrugsvarer, og at der ikke sondres efter de landbrugsvarer, som alkoholen er udvundet af . Over et vist alkoholindhold og en vis renhedsgrad er det nemlig ikke muligt at fastslaa alkoholens praecise oprindelse .

19 Det fremgaar af Domstolens faste praksis ( se senest Domstolens domme af 25 . april 1989 og af 30 . maj 1989, Kommissionen mod Italien, sag 141/87 og sag 340/87, Sml . s . 0000 ), at naar der anlaegges traktatbrudssag ved Domstolen i henhold til Traktatens artikel 169, paahviler det Kommissionen at godtgoere, at der som paastaaet foreligger et traktatbrud .

20 I denne sag har Kommissionen ikke godtgjort, om, og i bekraeftende fald, i hvilket omfang indfoerte varer var fremstillet paa basis af alkohol af sukkerroer og derfor paalagt den hoejeste afgift . Uden beviser i saa henseende kan Domstolen hverken tage stilling til det indbyrdes konkurrenceforhold mellem indenlandske og indfoerte produkter, eller til, om den omtvistede afgiftsordning udgoer en beskyttelsesforanstaltning . Foelgeligt maa sagsoegte frifindes for paastanden vedroerende afgiftsordningen for andre alkoholholdige varer end rom .

Sagens omkostninger

21 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger . I henhold til samme bestemmelses stk . 3, 1 . afsnit, kan Domstolen dog ophaeve sagsomkostningerne helt eller delvis, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter .

22 Da Kommissionen delvis har tabt sagen, ophaeves omkostningerne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den Italienske Republik har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 95, idet den har indfoert en afgiftsordning, hvorefter rom med oprindelse i andre medlemsstater er paalagt hoejere afgifter end andre alkoholholdige varer udvundet af landbrugsvarer .

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Hver part baerer sine omkostninger .