61987J0193

++++

1 . Tjenestemaend - akt der indeholder et klagepunkt - afgoerelser vedroerende udoevelse af fagforeningsrettigheder

( Tjenestemandsvedtaegten, artikel 24 a )

2 . Tjenestemaend - soegsmaal - retlig interesse - annullationssoegsmaal rettet mod en afgoerelse vedroerende sagsoegerens virke som fagforeningsleder - antagelse til realitetsbehandling

( Tjenestemandsvedtaegten, artikel 91 )

3 . Annullationssoegsmaal - soegsmaal rettet mod en bekraeftende afgoerelse - afvisning - betingelse - anvendelse paa soegsmaal rejst af tjenestemaend

( EOEF-Traktaten, artikel 173; tjenestemandsvedtaegten, artikel 91 )

4 . Tjenestemaend - soegsmaal - regler for tjenestemandssager - en fagforenings soegsmaal - afvisning

( Tjenestemandsvedtaegten, artikel 91 )

5 . Procedure - frister - ufravigelig karakter - en juridisk persons soegsmaal - soegsmaal afhaengigt af vedtagelse fra det paagaeldende komptente organ - uden betydning for udgangspunktet for beregningen af soegsmaalsfristen

6 . Annullationssoegsmaal - frister - begyndelsestidspunkt - meddelelse - begreb - bevisbyrden for meddelelsen

( EOEF-Traktaten, artikel 173, stk . 3, og artikel 191 )

1 . Afgoerelser om vilkaarene for tjenestemaends udoevelse af fagforeningsrettigheder vedroerer udoevelsen af de fagforeningsrettigheder, der er anerkendt ved tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a . Saadanne afgoerelser har retsvirkninger, og de kan ikke betragtes som rent interne foranstaltninger vedroerende tjenestens organisation .

2 . En tjenestemand, der er fagforeningsleder, har som saadan en retlig interesse i at anlaegge sag til proevelse af en afgoerelse, der angaar vilkaarene for udoevelsen af hans fagforeningsvirksomhed i institutionen, ogsaa selv om afgoerelsen er rettet til vedkommende fagforening og ikke udelukkende vedroerer ham .

3 . Et annullationssoegsmaal, der i henhold til Traktatens artikel 173 eller tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 rejses til proevelse af en bekraeftende afgoerelse, skal kun afvises, hvis den bekraeftede afgoerelse er blevet endelig i forhold til den paagaeldende, idet der ikke er anlagt sag til proevelse af afgoerelsen inden soegsmaalsfristens udloeb . Hvis afgoerelsen derimod ikke er blevet endelig, har den paagaeldende ret til at faa efterproevet den bekraeftede afgoerelse, den bekraeftende afgoerelse eller begge afgoerelserne .

4 . En fagforening kan ikke anlaegge sag i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikel 91, idet soegsmaalsadgangen i henhold til denne bestemmelse kun kan benyttes af tjenestemaend eller oevrige ansatte ved Faellesskaberne, men ikke af fagforeningerne .

5 . Soegsmaalsfristerne er ufravigelige og kan ikke fastlaegges af parterne . Selv om en juridisk persons adgang til at anlaegge sag bl.a . kan forudsaette, at det organ, der har bemyndigelse hertil efter de gaeldende regler, vedtager at anlaegge sag, kan udgangspunktet for beregningen af soegsmaalsfristen imidlertid ikke afhaenge af den juridiske persons vedtaegter eller gaeldende praksis, hvorfor udgangspunktet for denne beregning ikke kan fastsaettes til den dag, da vedkommende organ traeder sammen under iagttagelse af de gaeldende bestemmelser og gyldigt faar kendskab til den afgoerelse, der skal efterproeves .

6 . En afgoerelse er ganske vist behoerigt meddelt, jfr . Traktatens artikel 191, naar den er fremsendt til adressaten, og denne er i stand til at goere sig bekendt med den, men det paahviler den part, der goer gaeldende, at en staevning er indgivet for sent, jfr . fristerne for anlaeggelse af annullationssoegsmaal i henhold til Traktatens artikel 173, stk . 3, at foere bevis for, hvornaar afgoerelsen er blevet meddelt .

1 Ved staevning, indgaaet til Domstolen den 22 . juni 1987, registreret under nr . 193/87, har tjenestemand ved Revisionsretten Henri Maurissen anlagt sag i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 med paastand om annullation af to afgoerelser, som Revisionsrettens formand traf henholdsvis den 17 . marts 1987 og den 31 . marts 1987 vedroerende udoevelse af fagforeningsvirksomhed i Revisionsretten .

2 I staevningen har Henri Maurissen endvidere anfaegtet en afgoerelse, som Revisionsrettens formand traf den 2 . juni 1987 . Ved denne afgoerelse fik Henri Maurissen afslag paa en anmodning om tjenestefrihed til studieformaal . Under sagens behandling har Henri Maurissen imidlertid frafaldet denne paastand, som der dermed ikke skal tages stilling til .

3 Ved staevning, indgaaet til Domstolen den 22 . juni 1987, registreret under nr . 194/87, har Union Syndicale ( en fagforening for EF-ansatte ), Luxembourg, anlagt sag i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, med paastand om annullation af de to ovenfor naevnte afgoerelser, som Revisionsrettens formand traf henholdsvis den 17 . marts 1987 og den 31 . marts 1987 .

4 Det fremgaar af sagens akter, at forretningsudvalget for Union Syndicales afdeling i Luxembourg i en omdelt meddelelse af 26 . februar 1987 vedroerende Revisionsrettens hensigter i forbindelse med dens budgetoverslag for regnskabsaaret 1988 kritiserede, at antallet af midlertidigt ansatte skulle foroeges . Det hed i meddelelsen, at en saadan foroegelse af antallet af midlertidigt ansatte ikke alene kunne forringe de EF-ansattes stilling, men ogsaa var en trussel mod Revisionsrettens uafhaengighed og kunne vaere en hindring for, at Revisionsretten udfoerte sine opgaver som kontrolinstans for EF' s finanser .

5 Under meddelelsen fra Union Syndicale var anfoert navnene paa medlemmerne af fagforeningens forretningsudvalg, derunder Henri Maurissen som den eneste tjenestemand ved Revisionsretten . Den 17 . marts 1987 sendte Revisionsrettens formand Henri Maurissen et brev, hvori han kritiserede meddelelsens form og indhold, og hvori han meddelte, at han havde besluttet indtil videre at forbyde den interne budtjeneste at omdele meddelelser fra fagforeningerne . I brevet anmodede han Henri Maurissen om for fremtiden at aflevere meddelelserne til personaleudvalget, som kunne faa bistand fra den interne budtjeneste til omdelingen, og han praeciserede, at enhver anden form for omdeling skulle ske paa Henri Maurissens eget initivativ .

6 Den 11 . marts 1987 havde generalsekretaeren for Union Syndicale i Luxembourg givet Revisionsrettens formand meddelelse om, at der var blevet oprettet en fagforeningsdelegation ved Revisionsretten; generalsekretaeren anmodede samtidig om, at der blev indroemmet tjenestefrihed til de medlemmer af fagforeningsdelegationen, som maatte blive udpeget til at deltage i moeder vedroerende personaleanliggender med Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber .

7 I en skrivelse af 31 . marts 1987 til Union Syndicales generalsekretaer tog Revisionsrettens formand oprettelsen af fagforeningsdelegationen til efterretning, men meddelte samtidig, at anmodningen om tjenestefrihed ikke kunne imoedekommes .

8 Naervaerende sager er anlagt til proevelse af afgoerelserne af 17 . marts og 31 . marts 1987 .

9 Revisionsretten har i hver enkelt sag bestridt, at sagen kan antages til realitetsbehandling, og Domstolen har besluttet at traeffe saerskilt, forudgaaende afgoerelse om disse formalitetsindsigelser .

10 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de af parterne fremfoerte anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Formaliteten i den af Henri Maurissen anlagte sag

11 Revisionsretten har gjort gaeldende, at den af Henri Maurissen anlagte sag maa afvises af to grunde, dels fordi de anfaegtede afgoerelser ikke er bebyrdende for sagsoegeren, og dels fordi afgoerelsen af 31 . mars 1987 maa antages at vaere en rent bekraeftende afgoerelse .

12 Med hensyn til den foerste af disse formalitetsindsigelser har Revisionsretten anfoert, at der ved afgoerelserne ikke er gjort indgreb i en rettighed, og at Henri Maurissen ikke har nogen personlig interesse i at anfaegte dem .

13 Hertil bemaerkes, at i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 kan akter, der indeholder et klagepunkt, indbringes for Domstolen, og at akter, der beroerer en bestemt retsstilling, efter fast retspraksis maa antages at indeholde et klagepunkt .

14 Dette findes at vaere tilfaeldet for saa vidt angaar de to afgoerelser .

15 Dels fremgaar det af tjenestemandsvedtaegtens artikel 24 a, at "tjenestemaendene har foreningsfrihed; de kan isaer vaere medlemmer af fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger af europaeiske tjenestemaend ".

16 Det findes ikke noedvendigt at tage stilling til, om der ved de omtvistede afgoerelser retmaessigt eller uretmaessigt er gjort indgreb i de fagforeningsrettigheder, der er anerkendt ved de citerede bestemmelser i artikel 24 a, hvilket spoergsmaal henhoerer under behandlingen af sagens realitet, idet det er tilstraekkeligt at fastslaa, at afgoerelserne angaar udoevelsen af disse rettigheder, eftersom de vedroerer vilkaarene for tjenestemaendenes udoevelse af fagforeningsrettighederne .

17 Afgoerelserne har saaledes retsvirkninger, og de kan ikke betragtes som rent interne foranstaltninger vedroerende tjenestens organisation .

18 Dels har Henri Maurissen under alle omstaendigheder som fagforeningsleder en retlig interesse i at anfaegte begge afgoerelserne .

19 I afgoerelsen af 17 . marts 1987, der er indeholdt i et brev til ham, gives der anvisning paa, hvordan han personligt skal forholde sig med hensyn til omdeling af fagforeningsmeddelelser, og i denne forstand angaar afgoerelsen saaledes hans personlige situation .

20 Det samme gaelder afgoerelsen af 31 . marts 1987 . Henri Maurissen var udtrykkeligt naevnt blandt de fagforeningsrepraesentanter, der blev anmodet om tjenestefrihed for med henblik paa deltagelse i moeder med Kommissionen . Han har derfor en retlig interesse i at faa efterproevet det afslag, Revisionsrettens formand gav paa anmodningen, selv om afslaget var rettet til Union Syndicale og ikke udelukkende gjaldt ham .

21 Med hensyn til indsigelsen om, at afgoerelsen af 31 . marts 1987 var en bekraeftende retsakt, findes Revisionsrettens argumentation heller ikke at kunne tiltraedes .

22 Sagsoegte har gjort gaeldende, at afgoerelsen af 31 . marts 1987 kun var en bekraeftelse af den af Revisionsretten fulgte praksis om ikke at indroemme sine ansatte tjenestefrihed, naar der ikke er fornoeden hjemmel eller bevilling hertil .

23 Selv om dette var tilfaeldet, kan det ikke begrunde en afvisning fra realitetsbehandling, idet en afgoerelse kun kan vaere bekraeftende i forhold til en anden afgoerelse, der paa sin side kan goeres til genstand for en retlig proevelse .

24 Revisionsretten har ganske vist gjort gaeldende, at den den 25 . marts 1987 havde meddelt Henri Maurissen en afgoerelse, hvorved han fik afslag paa tjenestefrihed til deltagelse i et bestemt moede i Bruxelles .

25 Selv om det antages, at afgoerelsen af 31 . marts 1987 trods sin generelle karakter kan betragtes som en bekraeftelse af afgoerelsen af 25 . marts 1987, kan paastandene dog ikke afvises fra realitetsbehandling med denne begrundelse .

26 En sag, der anlaegges til proevelse af en bekraeftende afgoerelse, skal nemlig kun afvises, hvis den bekraeftede afgoerelse er blevet endelig i forhold til den paagaeldende, idet der ikke er anlagt sag til proevelse af afgoerelsen inden soegsmaalsfristens udloeb . Hvis afgoerelsen derimod ikke er blevet endelig, har den paagaeldende ret til at faa efterproevet den bekraeftede afgoerelse, den bekraeftende afgoerelse eller begge afgoerelserne .

27 I den foreliggende sag fremgaar det af sagens akter, at afgoerelsen af 25 . marts 1987 endnu ikke var blevet endelig for Henri Maurissens vedkommende paa det tidspunkt, da han anlagde sag til proevelse af afgoerelsen af 31 . marts 1987 .

28 Af det anfoerte foelger, at formalitetsindsigelserne mod Henri Maurissens soegsmaal ikke kan tages til foelge .

Formaliteten i den af Union Syndicale anlagte sag

29 Indledningsvis bemaerkes, som det ogsaa er anfoert af Union Syndicale i staevningen, at sagen er anlagt i medfoer af Traktatens artikel 173, stk . 2 . Sagen kunne i oevrigt ikke med rette have vaeret anlagt i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikel 91, idet kun tjenestemaend og andre ansatte, men ikke fagforeninger, kan benytte soegsmaalsadgangen i henhold til artikel 91, jfr . Domstolens praksis ( domme af 8 . oktober 1974, Union Syndicale, 175/73, Sml . s . 917, og Syndicat général du personnel, 18/74, Sml . s . 933 ).

30 Til stoette for sin paastand om, at den af Union Syndicale anlagte sag maa afvises, har Revisionsretten dels gjort gaeldende, at formkravene ikke er iagttaget, dels fremfoert en raekke specielle indsigelser mod, at paastandene vedroerende hver enkelt af de to afgoerelser antages til realitetsbehandling .

Formkravene

31 Revisionsretten har anfoert, at Union Syndicale ikke har iagttaget formkravene i henhold til artikel 38, stk . 5, i Domstolens procesreglement, idet foreningens vedtaegter ikke er vedlagt staevningen i deres helhed, og idet Union Syndicale ikke har fremlagt "bevis for, at advokatens fuldmagt paa behoerig maade er udstedt af en person, der er befoejet hertil ".

32 Det foerste af disse argumenter er urigtigt, idet Union Syndicale som bilag til replikken har fremlagt en fuldstaendig, bekraeftet genpart af foreningens vedtaegter .

33 Det andet af disse argumenter kan heller ikke tiltraedes . For det foerste var Union Syndicales advokat, J.-N . Louis, da han anlagde sagen paa fagforeningens vegne, i besiddelse af en fuldmagt, der var udstedt af Union Syndicales generalsekretaer Adam Buick . For det andet maa det under alle omstaendigheder fastslaas, at selv om Domstolen, naar der ikke er fremlagt bevis for, at Union Syndicales forretningsudvalg forinden havde vedtaget at anlaegge denne sag, ikke kan laegge til grund, at Adam Buick paa davaerende tidspunkt havde bemyndigelse til at give fuldmagt til sagsanlaeg paa foreningens vegne, vedtog forretningsudvalget den 19 . december 1988 at bekraefte, at "Adam Buick havde bemyndigelse til at give advokat Jean-Noël Louis fuldmagt til at anlaegge sag til proevelse af de to afgoerelser ".

34 Heraf foelger, at Revisionsrettens formalitetsindsigelser vedroerende de her behandlede forhold ikke kan tages til foelge .

Formalitetsindsigelserne mod paastandene vedroerende afgoerelsen af 17 . marts 1987

35 Det bemaerkes, uden at det findes paakraevet at tage stilling til de oevrige formalitetsindsigelser, Revisionsretten har fremfoert mod disse paastande, at paastandene er fremsat for sent og derfor ikke kan tages under realitetspaakendelse .

36 Det maa nemlig konstateres, at afgoerelsen af 17 . marts 1987 kom til Union Syndicales kundskab senest den 26 . marts 1987, idet Union Syndicales formand i et brev af denne dato til Revisionsrettens formand udtalte, at "forretningsudvalget har faaet kendskab til et brev - dateret den 17 . marts 1987 - til Henri Maurissen ...".

37 Afgoerelsen blev indbragt for Domstolen den 22 . juni 1987, hvorfor sagen blev anlagt efter udloebet af soegsmaalsfristen i Traktatens artikel 173, stk . 3 .

38 Som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen har Union Syndicale ganske vist gjort gaeldende, at sagen er rettidigt anlagt, idet soegsmaalsfristen for fagforeningens vedkommende i sager, der anlaegges til proevelse af afgoerelser, som vedroerer Union Syndicale, foerst kan regnes fra det tidspunkt, da enten foreningens generalforsamling eller dens forretningsudvalg under iagttagelse af kvorumbetingelserne i vedtaegterne gyldigt har kunnet faa kendskab til afgoerelsen .

39 En saadan argumentation kan ikke tiltraedes . Soegsmaalsfristerne er ufravigelige og kan ikke fastlaegges af parterne . Selv om en juridisk persons adgang til at anlaegge sag bl . a . kan forudsaette, at det organ, der har bemyndigelse hertil efter de gaeldende regler, vedtager at anlaegge sag, kan udgangspunktet for beregningen af soegsmaalsfristen imidlertid ikke afhaenge af den juridiske persons vedtaegter eller gaeldende praksis, hvorfor udgangspunktet for denne beregning ikke kan fastsaettes til den dag, da vedkommende organ traeder sammen under iagttagelse af de gaeldende bestemmelser og gyldigt faar kendskab til den afgoerelse, der skal efterproeves .

40 Soegsmaalet maa derfor afvises, for saa vidt det angaar afgoerelsen af 17 . marts 1987 .

Formalitetsindsigelserne mod paastandene vedroerende afgoerelsen af 31 . marts 1987

41 Revisionsretten har for det foerste gjort gaeldende, at denne afgoerelse ikke beroerer Union Syndicale umiddelbart og individuelt .

42 Denne argumentation kan ikke tiltraedes . Naar afgoerelsen er rettet til Union Syndicale, og indeholder et afslag paa en anmodning fra Union Syndicale, har foreningen ogsaa ret til at anlaegge sag til proevelse af afgoerelsen i medfoer af Traktatens artikel 173, stk . 2, uden at den skal paavise, at den beroeres umiddelbart og indviduelt af afgoerelsen .

43 Revisionsretten har for det andet gjort gaeldende, at afgoerelsen ikke er bebyrdende, idet den blot var en bekraeftelse af den af Revisionsrettens fulgte praksis om ikke at indroemme sine ansatte tjenestefrihed, naar der ikke er fornoeden hjemmel eller bevilling hertil .

44 Som det er anfoert tidligere i denne dom under behandlingen af Henri Maurissens sagsanlaeg, kan en saadan fast praksis, selv om den eksisterer, ikke i sig selv begrunde, at indsigelsen tages til foelge, idet sagsoegte i naervaerende sag hverken har godtgjort eller endog haevdet, at denne praksis allerede har fundet udtryk i en afgoerelse, som Union Syndicale kunne have anlagt sag til efterproevelse af .

45 Revisionsretten har endelig gjort gaeldende, at paastandene i sagen er fremsat for sent, idet skrivelsen af 31 . marts, som afgoerelsen var indeholdt i, maa vaere modtaget af Union Syndicale dagen efter afsendelsen gennem postvaesenet, dvs . mere end to maaneder foer sagsanlaegget .

46 Hertil bemaerkes, at selv om en afgoerelse er behoerigt meddelt i Traktatens forstand, naar den er fremsendt til adressaten, og denne er i stand til at goere sig bekendt med afgoerelsen ( dom af 21 . februar 1973, Europemballage og Continental, 6/72, Sml . s . 215 ), paahviler det dog den part, der goer gaeldende, at en staevning er indgivet for sent, at foere bevis for, hvornaar afgoerelsen er blevet meddelt ( dom af 5 . juni 1980, Belfiore, 108/79, Sml . s . 1769 ).

47 I denne sag har Revisionsretten ikke foert det bevis, det paahviler den at foere . Den har udelukkende fremfoert argumenter, som den betegner som "formodninger", men som ikke kan betragtes som bevis .

48 Denne indsigelse kan saaledes heller ikke tages til foelge .

49 Heraf foelger, at Union Syndicales sagsanlaeg maa antages til realitetsbehandling, for saa vidt det angaar afgoerelsen af 31 . marts 1987 .

50 Da Henri Maurissens soegsmaal kan antages til realitetsbehandling, og da Union Syndicales soegsmaal til dels kan antages til realitetsbehandling, maa sagerne i overensstemelse hermed fremmes til behandling og afgoerelse i realiteten .

Sagens omkostninger

51 Afgoerelsen vedroerende sagsomkostningerne udsaettes .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den af H . Maurissen anlagte sag antages til realitetsbehandling .

2 ) Den af Union Syndicale anlagte sag antages til realitetsbehandling, for saa vidt den angaar afgoerelsen af 31 . marts 1987 .

3 ) Den af Union Syndicale anlagte sag afvises, for saa vidt den angaar afgoerelsen af 17 . marts 1987 .

4 ) I overensstemmelse hermed fremmes sagerne til behandling og afgoerelse i realiteten .

5 ) Afgoerelsen vedroerende sagsomkostningerne udsaettes .