61987J0156

++++

1.Annullationssoegsmaal - akter der kan vaere genstand for et soegsmaal - akter der fremkalder retsvirkninger - Kommissionens beslutning om at afslaa et tilsagn i forbindelse med en antidumpingprocedure - midlertidig, forberedende foranstaltning - ikke omfattet

( EOEF-Traktaten, art . 173; Raadets forordning nr . 2176/84, art . 10 )

2.Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning om indfoerelse af antidumpingtold - forskellig told for de forskellige virksomheder - soegsmaalsadgang for den enkelte virksomhed med hensyn til de bestemmelser, der saerskilt vedroerer den

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 2; Raadets forordninger nr . 2176/84 og nr . 535/87 )

3.Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning om indfoerelse af antidumpingtold - producenter og eksportoerer i tredjelande - importoerer og erhvervsdrivende i EF med saerlige forbindelser til producenterne

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 2; Raadets forordninger nr . 2176/84 og nr . 535/87 )

4.Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af eksportprisen - beregning paa grundlag af prisen, der er betalt af den foerste koeber - justeringer af hensyn til omkostningerne i forbindelse med den virksomhed, der inden importen er udoevet af et datterselskab af den eksporterende fabrikant - lovlighed - betingelser

(( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 2, stk . 8, litra b ) ))

5.Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - den beroerte erhvervsgren i Faellesskabet - producenter der ikke henregnes hertil paa grund af deres forbindelser med virksomhederne, der udoever dumping - institutionernes skoen - betingelser for udoevelsen

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 4, stk . 5 )

6.Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - institutionernes bedoemmelse af Faellesskabets interesser - Domstolens proevelse - graenser

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 12, stk . 1 )

7.Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - tilsagn - erhvervsdrivende, der har adgang til at afgive tilsagn - eksportoerer og undtagelsesvis importoerer

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 10 )

1.Et afslag fra Kommissionen paa at acceptere et tilsagn under en antidumpingprocedure er ikke en foranstaltning med bindende virkninger, der paavirker de beroerte erhvervsdrivendes interesser, da Kommissionen kan aendre beslutningen, og Raadet kan beslutte ikke at indfoere en antidumpingtold . Et saadant afslag er en midlertidig foranstaltning, der har til formaal at forberede den endelige beslutning, og er derfor ikke en retsakt, der kan anfaegtes ved et annullationssoegsmaal .

De erhvervsdrivende kan under et soegsmaal om annullation af forordningen om indfoerelse af en endelig antidumpingtold goere ethvert forhold gaeldende, der angiveligt goer afslaget paa deres tilsagn ulovligt .

2.En forordning, der paalaegger en raekke erhvervsdrivende forskellig antidumpingtold, beroerer kun den enkelte erhvervsdrivende individuelt i kraft af netop de bestemmelser, hvorved virksomheden paalaegges en saerlig antidumpingtold, og hvorved dens stoerrelse fastsaettes, og ikke i kraft af de bestemmelser, som paalaegger andre selskaber antidumpingtold .

3.Forordninger om indfoerelse af en antidumpingtold er efter deres art og raekkevidde almengyldige, idet de finder anvendelse paa de erhvervsdrivende i al almindelighed . Det er imidlertid ikke udelukket, at nogle bestemmelser i saadanne forordninger umiddelbart og individuelt beroerer de producenter og eksportoerer af det omhandlede produkt, der haevdes at have gjort sig skyldige i dumping paa grundlag af oplysningerne om deres handelsvirksomhed .

Dette er i almindelighed tilfaeldet for producent - og eksportvirksomheder, der kan godtgoere, at Kommissionens eller Raadets retsakter retter sig til dem, eller som har vaeret inddraget i de forudgaaende undersoegelser .

Det samme gaelder for de importoerer, hvis videresalgspriser er indgaaet i beregningen af eksportprisen, samt for de erhvervsdrivende, der udgoer et begraenset antal og er identificeret af institutionerne, og hvis forretningsforbindelse med producenten af de paagaeldende produkter er karakteriseret ved saerlige omstaendigheder, som er tillagt betydning for beregningen af den normale vaerdi og beregningen af den vejede dumpingmargen, paa grundlag af hvilken antidumpingtolden blev fastsat .

4 . Den omstaendighed, at artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning 2176/84 alene naevner de justeringer, der er noedvendige for at tage hensyn til samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, er ikke til hinder for, at der, naar eksportprisen er beregnet paa grundlag af den pris, der er betalt af den foerste uafhaengige koeber, foretages justeringer for at tage hensyn til omkostningerne i forbindelse med den virksomhed, der inden importen er udoevet af et datterselskab af den eksporterende fabrikant, naar disse omkostninger normalt baeres af importoeren, og de reelt formindsker det beloeb, som den eksporterende fabrikant modtager .

5 . Efter artikel 4, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 tilkommer det institutionerne som led i udoevelsen af deres skoen at tage stilling til, om de i forbindelse med konstateringen af, om der foreligger en skade, der begrunder indfoerelse af en antidumpingtold, for saa vidt angaar Faellesskabets produktion skal holde de producenter uden for, der staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af dumpingvaren . Skoennet skal udoeves konkret under hensyn til alle relevante omstaendigheder og er undergivet Domstolens proevelse .

6.Spoergsmaalet om, hvorvidt Faellesskabets interesser, naar der foreligger dumpingsalg fra producenter i tredjelande, goer faellesskabsforanstaltninger paakraevet, forudsaetter en bedoemmelse af en raekke komplicerede oekonomiske omstaendigheder . Domstolens proevelse af denne bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt til, om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning .

7 . Det foelger ikke af artikel 10 i forordning nr . 2176/84, at Kommissionen under en antidumpingprocedure ikke kan acceptere et tilsagn fra en importoer, men det fremgaar af bestemmelsens ordlyd, at en saadan accept boer vaere en undtagelse . Artikel 10, stk . 4 og 6, der omhandler fortsaettelse af undersoegelsen, efter at tilsagnene er accepteret, og en antidumpingtold er blevet indfoert, naar et tilsagn er trukket tilbage, eller det konstateres at vaere overtraadt, naevner kun eksportoerer, dvs . de erhversdrivende, fra hvem tilsagn principielt kan accepteres .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 21 . maj 1987, har selskabet Gestetner Holdings PLC, London ( herefter benaevnt "Gestetner ") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, nedlagt paastand om annullation dels af den beslutning, hvorved Kommissionen afslog Gestetners tilsagn som led i antidumpingproceduren vedroerende import af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan ( herefter benaevnt "den anfaegtede beslutning "), dels af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 535/87 af 23 . februar 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan ( EFT L 54, s . 12, herefter benaevnt "den anfaegtede forordning ").

2 Den anfaegtede forordning paastaas principalt annulleret i det hele, subsidiaert annulleret i det omfang, PPC-fotokopieringsmaskiner fremstillet af Mita Industrial Company Limited ( herefter benaevnt "Mita ") paalaegges en antidumpingtold paa 12,6 %.

3 Gestetner er en Original equipment manufacturer ( herefter benaevnt "OEM-selskab "), dvs . leverandoer under eget maerke af produkter fremstillet af andre virksomheder . Selskabet koeber i Japan PPC-fotokopieringsmaskiner hos Mita, den japanske fabrikant, og saelger dem under maerket Gestetner i Faellesskabet og i en raekke tredjelande .

4 I juli 1985 blev der indgivet klage til Kommissionen over Mita og andre japanske producenter af Udvalget for Europaeiske Fabrikanter af Kopieringsmaskiner, som beskyldte Mita for at saelge sine produkter i Faellesskabet til dumpingpriser .

5 Kommissionen ivaerksatte en antidumpingprocedure i henhold til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 201, s . 1 ), og Mita blev herved foerst paalagt en foreloebig antidumpingtold paa 13,7 %. Ved den anfaegtede forordning, der blev vedtaget efter forslag fra Kommissionen, fastsatte Raadet dernaest den endelige antidumpingtold til 12,6 %.

6 Vedroerende de relevante retsforskrifter, sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Formaliteten

Paastanden om annullation af Kommissionens beslutning om ikke at acceptere Gestetners tilsagn

7 Som anfoert af Domstolen i kendelsen af 11 . november 1987, Nashua mod Raadet og Kommissionen, pkt . 6 ( 150/87, Sml . s . 4421 ), er Kommissionens rolle et led i Raadets beslutningsproces . Det fremgaar saaledes af bestemmelserne i Raadets forordning nr . 2176/84, at det paahviler Kommissionen at foretage undersoegelser og paa grundlag af disse at beslutte at afslutte proceduren eller at fortsaette den og traeffe foreloebige foranstaltninger, hvorefter den kan foreslaa Raadet af traeffe endelige foranstaltninger . Det tilkommer imidlertid Raadet at traeffe den endelige afgoerelse . Raadet kan undlade at traeffe beslutning, hvis det er uenigt med Kommissionen, eller alternativt traeffe en beslutning paa grundlag af dennes forslag .

8 Kommissionens afslag paa et tilsagn er ikke en foranstaltning med bindende retsvirkninger, der kan paavirke sagsoegerens interesser, da Kommissionen kan omgoere sin beslutning, og Raadet kan beslutte ikke at indfoere en antidumpingtold . Et saadant afslag er en midlertidig foranstaltning, hvis formaal at forberede den endelige beslutning, og er derfor ikke en anfaegtelig retsakt .

9 Det fremgaar herved af dommene af 7 . maj 1987, Toyo Bearing mod Raadet ( 240/84, Sml . s . 1809 ), Nachi Fujikoshi mod Raadet ( 255/84, Sml . s . 1861 ) og Koyo Seiko mod Raadet ( 256/84, Sml . s . 1899 ), at de erhvervsdrivende i forbindelse med et soegsmaal, hvorunder de anfaegter forordningen om indfoerelse af den endelige antidumpingtold, kan fremfoere anbringenderne om, at deres tilsagn blev afvist ulovligt .

10 Det foelger af det anfoerte, at paastanden om annullation af den anfaegtede beslutning maa afvises .

Paastanden om annullation af forordning nr . 535/87

11 Raadet har anfoert, at soegsmaalet skal afvises, for saa vidt som den anfaegtede forordning herved paastaas annulleret i sin helhed . Raadet har gjort gaeldnede, at Gestetner ikke kan vaere umiddelbart og individuelt beroert af den anfaegtede forordnings bestemmelser om fastsaettelse af en saerlig antidumpingtold ved indfoerslen af varer fremstillet af eksportvirksomheder, som Gestetner ikke har noget tilhoersforhold til . De eneste bestemmelser, der kan beroere Gestetner individuelt, er, ifoelge Raadet, bestemmelserne om indfoersel af varer, der er fremstillet af Mita .

12 Det bemaerkes, at efter Domstolens praksis, isaer dom af 7 . maj 1987, Nippon Seiko mod Raadet, praemis 7 ( 258/84, Sml . s . 1923 ), angaar en forordning, der paalaegger en raekke erhvervsdrivende forskellig antidumpingtold, kun den enkelte af disse erhvervsdrivende i kraft af netop de bestemmelser, hvorved virksomheden paalaegges en saerlig antidumpingtold, og hvorved dens stoerrelse fastsaettes, og ikke i kraft af de bestemmelser, der paalaegger andre selskaber antidumpingtold .

13 Det foelger af det anfoerte, at den principale paastand om annullation af den anfaegtede forordning i dens helhed maa afvises .

14 For saa vidt angaar den subsidiaere paastand om annullation af den anfaegtede forordning i det omfang, de af Mita fremstillede PPC-maskiner herved paalaegges en antidumpingtold paa 12,6%, har Raadet anfoert, at forordningens bestemmelser herom ikke beroerer Gestetner umiddelbart og individuelt .

15 Raadet har herved for det foerste gjort gaeldende, at Gestetner er en uafhaengig importoer af PPC-maskiner fremstillet af Mita, og at institutionerne ved fastsaettelsen af eksportprisen ikke tog hensyn til Nashuas pris ved videresalg, hvilket efter Domstolens praksis er det eneste tilfaelde, hvor den paagaeldende importoer skal anses for befoejet til at indbringe et annullationssoegsmaal vedroerende en forordning om indfoerelse af en endelig antidumpingtold .

16 Raadet har for det andet gjort gaeldende, at institutionerne ved beregningen af den normale vaerdi for de omhandlede produkter fastsatte eksportoerens fortjenstmargen til 5% paa grundlag af oplysninger, der alene hidroerte fra Mita som producent og eksportoer og ikke fra Gestetner .

17 Det bemaerkes indledningsvis, at forordninger om indfoerelse af en antidumpingtold efter deres art og raekkevidde er almengyldige, idet de finder anvendelse paa de erhvervsdrivende i al almindelighed . Det er dog ikke udelukket, at nogle bestemmelser i saadanne forordninger umiddelbart og individuelt beroerer de producenter og eksportoerer af det omhandlede produkt, der haevdes at have gjort sig skyldige i dumping paa grundlag af oplysningerne om deres virksomhed . Dette er normalt tilfaeldet for de producent - og eksportvirksomheder, der kan godtgoere, at Kommissionens eller Raadets retsakter retter sig til dem, eller som har vaeret inddraget i de forudgaaende undersoegelser ( jfr . domme af 21 . februar 1984, Allied Corporation I, praemisserne 11 og 12, forenede sager 239/82 og 275/82, Sml . s . 1005, og af 23 . maj 1985, Allied Coporation II, praemis 4, 53/83, Sml . s . 1621 ).

18 Det samme gaelder for de importoerer, hvis videresalgspriser blev lagt til grund ved fastsaettelsen af eksportpriserne, og som derfor er beroert af konstateringerne om en foreliggende dumpingpraksis ( jfr . domme af 29 . marts 1979, ISO, 118/77, Sml . s . 1277, praemis 15, og af 21 . februar 1984, Allied Corporation I, praemis 15, jfr . ovenfor ).

19 Det maa herefter undersoeges, om Gestetner konkret var beroert af konstateringerne vedroerende den paatalte dumpingpraksis .

20 Det bemaerkes i denne forbindelse, at Raadet i betragtning af de saerlige omstaendigheder ved Mitas salg til OEM-selskaberne, herunder navnlig forskellene i Mitas omkostninger i forbindelse med salget til OEM-selskaberne i forhold til Mitas omkostninger ved salg af PPC-maskiner under eget maerke, ved beregningen af de paagaeldende produkters normale vaerdi fandt det rimeligt at fastsaette eksportoerernes fortjenstmargen til 5%, dvs . til en lavere sats end den gennemsnitlige fortjenstmargen, der skoennes at vaere 14,6 %.

21 Paa grundlag af den saaledes beregnede normale vaerdi for Mitas salg til OEM-selskaberne naaede institutionerne til en lavere dumpingmargen end den, der var fastsat for salg af PPC-maskiner under Mitas eget maerke, og denne dumpingmargen saavel som de margener, der er fastsat for hele Mitas salgssystem, blev taget i betragtning ved beregningen af en vaegtet dumpingmargen, paa grundlag af hvilken antidumpingtolden blev fastsat .

22 Ved beregningen af PPC-maskinernes normale vaerdi blev fortjenstmargenen paa 5% ganske vist anvendt uden nogen sondring mellem de forskellige erhvervsdrivende . De paagaeldende erhvervsdrivende, hvis antal er begraenset, var imidlertid identificeret af institutionerne, og det var netop for at tage hensyn til de saerlige omstaendigheder ved deres forretningsforbindelser med producenterne, at den anvendte fortjenstmargen blev fastsat til 5 %.

23 Det foelger af det anfoerte, at Gestetner - hvis karakter af enten importoer eller eksportoer herved er uden betydning - i betragtning af selskabets forretningsforbindelser med Mita er beroert af konstateringerne vedroerende den paatalte dumping, og at selskabet foelgelig er umiddelbart og individuelt beroert af den anfaegtede forordnings bestemmelser vedroerende Mitas dumping .

24 Den subsidiaere paastand om annullation af forordning nr . 535/87 i det omfang, de af Mita fremstillede PPC-maskiner herved paalaegges en antidumpingtold paa 12,6%, kan foelgelig antages til paadoemmelse .

Realiteten

25 Gestetner har anfoert fem anbringender, nemlig 1 ) at eksportprisen blev beregnet forkert, 2 ) at sammenligningen af den normale vaerdi og eksportprisen er forkert, 3 ) at begrebet erhvervsgren i Faellesskabet er defineret forkert, 4 ) at Faellesskabets interesser blev fejlbedoemt, og 5 ) at afslaget paa Gestetners tilsagn er utilstraekkeligt begrundet .

Anbringendet om forkert beregning af eksportprisen

26 Gestetner har anfoert, at Raadet i betragtning af selskabets uafhaengige stilling i forhold til Mita skulle have lagt den pris, som selskabet betalte Mita via Mita Europe, til grund som eksportpris, jfr . artikel 2, stk . 8, litra a ), i stedet for at benytte denne pris til at beregne en eksportpris i henhold til artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84 .

27 Det bemaerkes, at PPC-maskiner, der er fremstillet af Mita, saelges gennem Mita Europe, der modtager ordrerne fra kunderne, tilsender dem fakturaerne og modtager fakturabetalingerne . Den pris, som koeberne betaler til Mita Europe, er imidlertid ikke den samme som fakturaprisen fra Mita Japan til Mita Europe .

28 Raadet besluttede foelgelig at beregne eksportprisen paa grundlag af Mita Europe' s fakturapris til Gestetner og foretog herved justeringerne i henhold til forordning nr . 2176/84, nemlig ved i denne pris at fratraekke generalomkostninger og fortjeneste inden for en rimelig margen, der fastsattes til 5 %.

29 Raadet findes herved at have foretaget en korrekt anvendelse af artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84, der er saalydende :

"Findes der ingen eksportpris, eller viser det sig, at der eksisterer en forretningsforbindelse eller kompensationsaftale mellem eksportoer eller importoer eller en tredjemand, eller hvis den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales for varen, der er solgt til eksport til Faellesskabet, af andre grunde ikke kan anvendes, kan eksportprisen beregnes paa grundlag af den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber, eller hvis varen ikke videresaelges til en uafhaengig koeber eller ikke videresaelges i den tilstand, hvori den er indfoert, paa et hvilket som helst rimeligt grundlag . I saa fald foretages der justeringer under hensyn til samtlig omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, herunder samtlige skatter og afgifter, samt til en rimelig fortjenstmargen ."

30 Det fremgaar saaledes af denne bestemmelse, at eksportprisen skal beregnes, naar den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, der er solgt til eksport til Faellesskabet, af en eller anden grund ikke kan anvendes .

31 I det foreliggende tilfaelde kunne hverken den pris, som Mita Europe havde betalt til Mita Japan, eller den pris, som Gestetner havde betalt til Mita Europe, laegges til grund, hvilket skyldes forbindelsen mellem den eksporterende fabrikant og dennes datterselskab samt datterselskabets virksomhed med henblik paa salg . Omkostningerne ved en saadan virksomhed formindsker reelt det beloeb, som den eksporterende fabrikant modtager, i det omfang hvori de normalt baeres af importoeren .

32 Det bemaerkes, at artikel 2, stk . 8, litra b ), in fine, ganske vist kun naevner justeringer, der paakraeves under hensyn til samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, og at Mita Europe' s aktivitetsfase ligger foer indfoerslen, og at Mita Europe' s videresalg - hvis Mita Europe antages at videresaelge PPC-maskinerne til Gestetner - sker foer importen .

33 Det skal imidlertid bemaerkes, at de naevnte justeringer indgaar som et led i beregningen af eksportprisen i de mest almindeligt forekommende tilfaelde, hvor der eksisterer en forretningsforbindelse eller kompensationsaftale mellem eksportoer og importoer eller en tredjemand . Heraf foelger ikke, at artikel 2, stk . 8, litra b ), er til hinder for, at de fornoedne justeringer foretages, saafremt eksportprisen skal beregnes af andre grunde .

34 Det tiltraedes herefter, at det var korrekt at beregne eksportprisen paa grundlag af den pris, der var betalt af den foerste uafhaengige koeber, og at justere denne pris under hensyn til de omkostninger og fortjenstmargener, der foelger af Mita Europe' s funktioner .

35 Det fremgaar hverken af sagens akter eller af forhandlingerne for Domstolen, at fradraget herved var for stort . Anbringendet om, at eksportprisen blev beregnet forkert, maa herefter forkastes .

Anbringendet om forkert sammenligning af den normale vaerdi og eksportprisen

36 Gestetner har anfoert, at i betragtning af forskellen i henseende til handelsled mellem de produkter, som Mita solgte til Gestetner, og dem, som Mita solgte til forhandlere og detailhandlere i Japan, skulle der i henhold til forordning nr . 2176/84' s artikel 2, stk . 10, vaere foretaget justeringer, som institutionen imidlertid ikke foretog . I forbindelse med salgene paa det japanske marked baerer Mita omkostninger, som OEM-selskaberne afholder, naar de saelger varer, der afsaettes gennem dem, saaledes isaer reklame - og salgsfremmeomkostninger saavel som omkostninger ved beskaeftigelsen af salgspersonale .

37 Hertil bemaerkes for det foerste, at det fremgaar af sagen, at institutionerne tog hensyn til forskellen mellem omkostningerne og fortjenesten ved salg til OEM-selskaberne og ved andre salg . Det var netop med det formaal for oeje og under hensyntagen til, at det var umuligt for institutionerne at opgoere denne forskel praecist, at de som led i beregningen af den normale vaerdi fastsatte fortjenstmargenen til 5% og ikke til den anslaaede gennemsnitsstoerrelse paa 14,6 %.

38 Det bemaerkes endvidere, at det paahviler den part, der kraever justering som omhandlet i artikel 2, stk . 10, foerste afsnit, i forordning nr . 2176/84, at bevise, at justeringen er noedvendig, og at det fremgaar af artikel 2, stk . 10, litra c ), at justeringen for forskelle i handelsleddet kun kan foretages, for saa vidt der ikke i oevrigt er taget hensyn hertil . Endelig vil der efter den naevnte bestemmelse almindeligvis ikke blive foretaget justeringer for forskelle i administrations - og generalomkostninger, herunder forsknings - og udviklingsomkostninger eller omkostninger til reklame .

39 Gestetner har ikke leveret bevis for, at den foretagne justering ikke daekkede de paastaaede forskelle . Selskabet har heller ikke paavist, at der ikke blev taget hensyn til forskellene i handelsled i forbindelse med de andre justeringer, der blev foretaget paa grund af forskellene i salgsvilkaarene, og heller ikke, at der forelaa saadanne saerlige omstaendigheder, der kunne danne grundlag for, at administrations - og generalomkostninger skulle vaere taget i betragtning .

40 Anbringendet om, at den normale vaerdi og eksportprisen blev sammenlignet forkert, maa herefter forkastes .

Anbringendet om den forkerte definition af begrebet erhvervsgren i Faellesskabet

41 Gestetner har foerst anfoert, at institutionerne har fraveget deres tidligere praksis, hvorefter en producent, der har forbindelser med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoer af det produkt, der haevdes solgt paa dumping - eller subsidievilkaar, automatisk skal holdes uden for den producentgruppe, der udgoer den paagaeldende "erhvervsgren i Faellesskabet", jfr . artikel 4, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 .

42 Det hedder i artikel 4, stk . 1, i forordning nr . 2176/84, at "en konstatering af, om der foreligger skade, foretages kun, saafremt dumpingimporten eller den subsidierede import gennem virkningerne af dumping eller subsidier forvolder skade, dvs . faktisk forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet eller i vaesentlig grad forsinker oprettelsen af en saadan erhvervsgren ...". I henhold til artikel 4, stk . 5, forstaas ved udtrykket erhvervsgren i Faellesskabet "samtlige faellesskabsproducenter af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de paagaeldende varer udgoer en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion af saadanne varer, med undtagelse af foelgende tilfaelde :

- naar producenterne staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af den vare, der paastaas at vaere en dumpingvare eller en subsidieret vare, kan der ved 'erhvervsgren i Faellesskabet' forstaas de oevrige producenter ...".

43 Det fremgaar af disse bestemmelser, at det tilkommer institutionerne inden for deres skoen at tage stilling til, om begrebet "faellesskabsproducenter" ikke skal omfatte producenter, der staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af dumpingvaren . Skoennet skal herved udoeves konkret og under hensyn til alle relevante omstaendigheder .

44 Det kan paa grundlag af sagens akter og forhandlingerne for Domstolens fastslaas, at der i alle de af sagsoegeren naevnte sager blev udoevet et saadant skoen, hvilket i hvert enkelt tilfaelde foerte til, at en faellesskabsproducent blev holdt uden for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet . Den praksis i institutionerne, som Gestetner har paaberaabt sig, eksisterer foelgelig ikke .

45 Gestetner har dernaest gjort gaeldende, at selv hvis det laegges til grund, at institutionerne ikke er forpligtet til at holde visse producenter uden for faellesskabsproduktionen, naar de konstaterer forbindelser af naevnte art, havde det i dette tilfaelde vaeret berettiget at udelukke saavel Olivetti, Océ og Tetras som Rank Xerox .

46 For saa vidt angaar Olivetti og Océ, har Gestetner anfoert, at disse selskabers import af PPC-maskiner med oprindelse i Japan skete som led i en strategi, der skulle styrke deres stilling paa markedet og foroege deres fortjeneste . I betragtning af den betydelige andel af disse to virksomheders samlede salg, som udgoeres af salg og udlejning inden for EOEF af deres importerede PPC-maskiner, ville man ved at anse dem for omfattet af definitionen af "erhvervsgren i Faellesskabet" reelt have gjort undtagelsesbestemmelsen i artikel 4, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 helt betydningsloes . For saa vidt angaar Tetras, har Gestetner anfoert, at Canon har 19% af aktierne i denne virksomhed og har option paa koeb af yderligere 30 %.

47 Det skal hertil bemaerkes, at ifoelge Raadet og Kommissionen importerede Olivetti og Océ PPC-fotokopieringsmaskiner fra Japan for at kunne tilbyde deres kunder et fuldstaendigt modelprogram . PPC-maskinerne i segmenterne 1 og 2 blev solgt til hoejere priser, end leverandoererne af disse maskiner tog, og udgjorde mellem 35 og 40% af markedet for salg og leje af disse nye maskiner i perioden fra 1981 til juli 1985 . De to naevnte producenters bestraebelser paa at udvikle og markedsfoere et fuldstaendigt modelprogram mislykkededes imidlertid som foelge af de trykkede markedspriser paa grund af indfoerslerne fra Japan .

48 Under hensyn til de naevnte omstaendigheder - hvis rigtighed ikke ses anfaegtet paa grundlag af oplysningerne i sagens akter eller under forhandlingerne for Domstolen - findes de naevnte producenter ved deres indfoersler ikke at have paafoert sig selv tab ved den mindre udnyttelse af deres produktionskapacitet, ved nedsaettelsen deres egne priser eller ved deres opgivelse af planer om en produktionsforoegelse eller om fremstilling af nye produkter .

49 Det foelger af det anfoerte, at institutionene ved at medregne Olivetti og Océ i faellesskabsproduktionen ikke overskred graenserne for deres frie skoen .

50 Med hensyn til Tetras skal det blot bemaerkes, at denne producent - som det fremgaar af betragtningerne 81 og 107 til den anfaegtede forordning - hverken blev inddraget ved vurderingen af skaden eller ved fastsaettelsen af antidumpingtoldens stoerrelse .

51 Ifoelge Gestetner burde Rank Xerox heller ikke have vaeret betragtet som faellesskabsproducent . Gestetner har herved i foerste raekke anfoert, at Rank Xerox har en andel paa 50% af aktierne i det japanske selskab Fuji Xerox, og at begge disse selskaber kontrolleres af Xerox Corporation ( USA ). De forretningsmaessige dispositioner, som Rank Xerox traeffer, indgaar foelgelig i koncernens verdensomspaendende forretningsstrategi .

52 Gestetner har endvidere anfoert, at Rank Xerox for saa vidt angaar segmenterne 1 og 2 praktisk taget blot samler komponenter, der importeres fra Japan, og at vaerditilvaeksten inden for Faellesskabet kun bliver paa 20%, saafremt arbejdskraften medregnes, og 35%, saafremt fabrikationsfortjenesten ogsaa medregnes . Den mervaerdi, som institutionerne henviser til, er ene og alene et vejet gennemsnit for alle Rank Xerox-fotokopieringsmaskiner i segmenterne 1-4 . I betragtning af Rank Xerox' afhaengighed af importerede PPC-maskiner fra Japan kan selskabet ikke henregnes til de producenter, der udgoer denne "erhvervsgren i Faellesskabet ".

53 Gestetner har endvidere anfoert, at Rank Xerox' beslutning om at koebe fotokopieringsmaskiner med lille kapacitet fra Fuji Xerox ikke hvilede paa et selvbeskyttelsesmotiv . Det var en erhvervsmaessig disposition, hvilket Raadet selv har erkendt i betragtning 64 til den anfaegtede forordning .

54 Gestetner har endelig henvist til det tab, som Rank Xerox paafoerer andre faellesskabsproducenter, naar det videresaelger PPC-maskiner, der leveres af Fuji Xerox til dumpingpriser, et tab, som Raadet i oevrigt har taget ad notam i betragtning 63 til den anfaegtede forordning .

55 Paa grundlag af disse argumenter finder Gestetner, at institutionerne har tilsidesat artikel 4, stk . 1 og 5, i forordning nr . 2176/84 ved at behandle de ovennaevnte virksomheder som EF-producenter med henblik paa fastsaettelsen af det tab, som denne erhvervsgren er paafoert som foelge af den paastaaede dumping . Gestetner har yderligere anfoert, at der var saa meget mindre grundlag for at indfoere en antidumpingtold, som de oevrige producenter ikke kunne antages at udgoere "en betydelig del af den samlede erhvervsgren i Faellesskabet", jfr . artikel 4, stk . 5, og der kunne derfor ikke paavises nogen skade for deres produktion .

56 For saa vidt angaar bedoemmelsen af, om det i det konkrete tilfaelde fulgte af alle de relevante faktiske omstaendigheder, at Rank Xerox skulle holdes uden for faellesskabsproduktionen, skal det foerst bemaerkes, at i referenceperioden udgjorde vaerditilvaeksten for PPC-maskinerne, som Rank Xerox fremstillede i Faellesskabet, 50% for maskinerne i segmenterne 1-4 . For PPC-maskiner med lille kapacitet, der blev fremstillet i Det Forenede Kongerige, var vaerditilvaeksten ganske vist meget mindre; Raadet har imidlertid i betragtning 58 til den anfaegtede forordning med rette anfoert, at "eftersom samme vare i forbindelse med proceduren er blevet defineret som vaerende samtlige fotokopieringsmaskiner fra og med personlige kopieringsmaskiner til og med maskiner klassificeret i Dataquest-undersoegelsens segment 5, vil det under alle omstaendigheder vaere urimeligt at undersoege, om en faellesskabsproducent boer anses for en del af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet blot paa grundlag af produktionen af en enkelt eller et begraenset antal modeller ".

57 For det andet bemaerkes, at for saa vidt angaar importen fra Japan af PPC-maskiner, der blev leveret af Fuji Xerox, fandt institutionerne, at Rank Xerox ikke havde foert bevis for, at selskabet havde maattet koebe disse maskiner for at beskytte sig selv . I henhold til visse oplysninger var dette en forretningsmaessig beslutning, der blev truffet for hele Xerox-koncernen . Importen af disse maskiner var imidlertid af ubetydeligt omfang i forhold til hele det program af PPC-maskiner, som Rank Xerox fremstiller i Faellesskabet, saavel som i forhold til hele markedet i EF ( 1 %), og videresalgspriserne var de samme som priserne for de tilsvarende maskiner, som Rank Xerox fremstillede .

58 Det bemaerkes endvidere, at selv om Rank Xerox ved at videresaelge PPC-fotokopieringsmaskiner, der importeredes fra Japan, til dumpingpriser, der var lavere end andre faellesskabsproducenters priser, havde paafoert faellesskabsproducenterne et tab, maatte Rank Xerox ikke af denne grund udskilles fra kategorien faellesskabsproducenter og dermed fratages den beskyttelse, som faellesskabsbestemmelserne giver med hensyn til det tab, som selskabet selv maatte have lidt .

59 Endelig bemaerkes, at Rank Xerox ifoelge Raadet havde forpligtet sig til selv at fremstille, henholdsvis fra andre faellesskabsproducenter at faa leveret en raekke komponenter, der skulle bruges i stedet for de japanske . Det ville have vaeret langt vanskeligere at opfylde denne forpligtelse uden antidumpingforanstaltninger .

60 Ganske vist har Rank Xerox 50% af kapitalen i selskabets japanske leverandoer, Fuji Xerox, men det maa alligevel - naar henses til samtlige ovenfor anfoerte omstaendigheder, hvis rigtighed ikke har kunnet anfaegtes paa grundlag af oplysningerne i sagen eller paa grundlag af forhandlingerne for Domstolen - konkluderes, at institutionerne ikke overskred graenserne for deres frie skoen ved at placere Rank Xerox blandt faellesskabsproducenterne .

61 Det fremgaar af det anfoerte, at anbringendet om, at begrebet erhvervsgren i Faellesskabet blev defineret forkert, maa forkastes .

Anbringendet om forkert bedoemmelse af Faellesskabets interesser

62 Gestetner har anfoert, at naar henses til markedets struktur og navnlig koncentrationen paa markedet, var det ikke noedvendigt at indfoere en antidumpingtold af hensyn til Faellesskabets interesser . Selskabet har endvidere anfoert, at Rank Xerox efter indfoerelsen af antidumpingtolden har faaet en endnu mere dominerende stilling, og at konkurrencen er blevet begraenset, samt at markedet herefter har udviklet sig til skade for forbrugerne . Efter Gestetners opfattelse har institutionerne ved at indfoere antidumpingtolden foelgelig tilsidesat artikel 12, stk . 1, i forordning nr . 2176/84 .

63 Det bemaerkes, at vurderingen af, om Faellesskabets interesser goer faellesskabsforanstaltninger paakraevet, forudsaetter en bedoemmelse af en raekke komplicerede oekonomiske omstaendigheder . Domstolen har, bl.a . i dom af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet, praemis 21 ( 225/84, Sml . s . 1861 ), fastslaaet, at Domstolens proevelse vedroerende en saadan bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt til, om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning .

64 Det bemaerkes, at det ifoelge Raadet og Kommissionen er tvivlsomt, om en uafhaengig produktion af PPC-maskiner vil kunne opretholdes inden for EF uden antidumpingtold; en saadan produktion er imidlertid noedvendig for at bevare og udvikle den teknologi, der skal bruges ved fremstillingen af reprografiske produkter, samt for at bevare et stort antal arbejdspladser . Denne frygt blev navnlig fremkaldt af, at en af faellesskabsproducenterne blev overtaget af en japansk fabrikant, mens undersoegelsen loeb . Raadet og Kommissionen skoennede endvidere, at hensynet til at beskytte virksomhederne i Faellesskabet var vigtigere end beskyttelsen af forbrugernes interesser paa kort sigt .

65 Ud fra dette hensyn kan det endvidere accepteres, at en af faellesskabsproducenterne fik en staerkere stilling paa markedet med indfoerelsen af antidumpingtolden, saa meget mere som institutionerne ikke havde grund til at frygte misbrug . Det skal bemaerkes, at ingen af de seks japanske fabrikanter, der havde en andel af markedet i EF, har trukket sig ud af dette marked efter indfoerelsen af antidumpingtolden .

66 Det maa herefter fastslaas, at institutionerne ikke anlagde en aabenbar fejlbedoemmelse, da de skoennede, at det af hensyn til Faellesskabets interesser var noedvendigt at indfoere en antidumpingtold .

67 Anbringendet om fejlagtig bedoemmelse af Faellesskabets interesser maa foelgelig afvises .

Anbringendet om, at afslaget paa Gestetners tilsagn var utilstraekkeligt begrundet

68 Gestetner har anfoert, at begrundelsen for afslaget paa selskabets tilsagn er utilstraekkelig og foelgelig ikke opfylder kravene i Traktatens artikel 190 . Kommissionen har blot henvist til sin saedvanlige praksis, hvorefter den ikke kan godtage tilsagn fra importoerer ( betragtning 100 til den anfaegtede forordning ), men har ikke forklaret begrundelsen for denne praksis, eller hvorledes den blev anvendt i den konkrete sag, selv om sagsoegeren burde vaere behandlet som eksportoer .

69 Det bemaerkes i denne forbindelse, at ifoelge Domstolens faste praksis ( jfr . navnlig dom af 26 . juni 1986, Nicolet Instrument, praemis 10, 203/85, Sml . s . 2049 ) skal den begrundelse, som kraeves i henhold til Traktatens artikel 190, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret .

70 Dette krav blev opfyldt i den foreliggende sag . Kommissionens praksis, hvorefter tilsagn fra importoerer ikke kan godtages - en praksis som Raadet har tiltraadt i betragtning 100 til den anfaegtede forordning - har hjemmel i saavel GATT' s antidumpingkodeks, hvis artikel 7 alene naevner godtagelse af tilsagn fra eksportoerer, som i artikel 10 i forordning nr . 2176/84 . Sidstnaevnte bestemmelse forbyder ganske vist ikke Kommissionen at godtage et importoertilsagn, men efter bestemmelsens ordlyd skal dette vaere en undtagelse . Artikel 10, stk . 4 og 6, der vedroerer fortsaettelse af undersoegelsen, efter at tilsagnene er accepteret, og antidumpingtolden er indfoert, naar et tilsagn er blevet trukket tilbage, eller det fastslaas, at det er overtraadt, naevner kun eksportoerer, dvs . de erhvervsdrivende, fra hvem tilsagn principielt kan accepteres .

71 Denne ordning hviler paa en dobbelt begrundelse . For det foerste ville en accept af et tilsagn fra en importoer virke som en tilskyndelse for importoeren til fortsat at koebe fra lande uden for Faellesskabet til dumpingpriser . For det andet maatte de andre importoerer behandles paa samme maade, hvilket, naar henses til det store antal beroerte virksomheder, ville goere kontrollen med overholdelsen af tilsagnene yderst vanskelig .

72 Det bemaerkes, at spoergsmaalet, om Gestetner fysisk er den, der eksporterer eller importerer PPC-maskinerne, er uden betydning . Da PPC-maskinerne koebes med henblik paa import til Faellesskabet, og de hensyn foelgelig foreligger, der begrunder afvisning af importoertilsagn, kunne Gestetner ikke betragtes som eksportoer i denne sammenhaeng ( betragtning 100, fjerde afsnit, til den anfaegtede forordning ).

73 Det foelger af det anfoerte, at anbringendet om, at afslaget paa Gestetners tilsagn var utilstraekkeligt begrundet, maa forkastes, og at de sagsoegte derefter vil vaere at frifinde i det hele .

Sagens omkostninger

74 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne for de intervenienter, der har nedlagt paastand herom . Selskabet Mita, der har interveneret til stoette for sagsoegerens paastande, boer baere sine egne omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) De sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder intervenienternes . Mita baerer sine egne omkostninger .