—

sagsøgeren i hovedsagen, selskabet John Walker & Sons Ltd, under skriftvekslingen ved advokat Peter Alsted, København, og under den mundtlige forhandling ved advokat Alsted og advokat Michel Waelbroeck, Bruxelles,

—

kongeriget Danmarks regering, repræsenteret af udenrigsministeriet ved juridisk konsulent Laurids Mikaelsen og af sagsøgte i hovedsagen, ministeriet for skatter og afgifter, ved advokat Gregers Larsen, København,

—

Den italienske Republiks regering ved Luigi Ferrari Bravo, leder af servizio del contenzioso diplomatico, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato Marcello Conti,

—

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl,

1

Ved beslutning af 27. september 1984, indgået til Domstolen den 5. oktober s.a., har Østre Landsret i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af EØF-traktatens artikel 95 med henblik på at kunne afgøre, om det er foreneligt med denne bestemmelse, at skotsk whisky og frugtvin af hedvinstypen beskattes forskelligt efter den danske afgiftslovgivning.

2

I henhold til lov nr. 98 af 17. marts 1971 om afgift af vin og frugtvin m.m., som senest ændret ved lov nr. 149 af 11. april 1984, skal der af frugtvin af hedvinstypen med et ethanolindhold på højst 20 rumfangsprocent svares en literafgift. I henhold til lov nr. 153 af 6. maj 1980 om afgift af spiritus m.m., som senest ændret ved lov nr. 149 af 11. april 1984, skal der derimod af skotsk whisky ligesom af anden spiritus samt af frugtvin af hedvinstypen med et ethanolindhold på over 20 rumfangsprocent og druevin af hedvinstypen med et ethanolindhold på over 23 rumfangsprocent svares en afgift, som dels består af en afgift pr. liter af 100 pet. ethanolstyrke, dels af en værdiafgift, der beregnes på grundlag af varens højeste engrospris.

3

Den danske afgiftslovgivning indeholder ingen definition af begrebet frugtvin. Ifølge et cirkulære fra direktoratet for toldvæsenet er frugtvin varer fremstillet ved gæring af frugtsaft eller honning, med et indhold af gæringsalkohol på mindst 1 rumfangsprocent, idet det færdige produkts alkoholindhold kan forøges ved tilsætning af neutral destilleret alkohol, men ikke ved tilsætning af alkohol med smagskarakter som f.eks. cognac, rom eller whisky. Det er under sagen blevet oplyst, at der ved naturlig gæring i almindelighed opnås et ethanolindhold på 6-8 rumfangsprocent.

4

Det fremgår af forelæggelsesbeslutningen, at sagsøgeren i hovedsagen, selskabet John Walker & Sons Ltd, fremstiller en skotsk whisky med et alkoholindhold på 40 rumfangsprocent, som selskabet bl.a. forhandler i Danmark. I 1982 anlagde selskabet sag ved Østre Landsret mod Ministeriet for Skatter og Afgifter med påstand om, at ministeriet tilpligtedes at anerkende, at den forskellige beskatning af henholdsvis skotsk whisky og dansk fremstillet frugtvin af hedvinstypen stred mod EØF-traktatens artikel 95. Selskabet gjorde herunder gældende, at det danske produkt i forhold til skotsk whisky er en lignende eller konkurrerende vare.

5

Med henblik på at kunne afgøre, om den danske afgiftsordning strider mod EØF-traktatens artikel 95, har den nationale retsinstans forelagt Domstolen følgende spørgsmål:

6

Der er afgivet skriftlige indlæg af sagsøgeren i hovedsagen, af kongeriget Danmarks regering, af Den italienske Republiks regering og af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber.

7

Ved det første spørgsmål er Domstolen blevet anmodet om en fortolkning af begrebet »lignende varer« i EØF-traktatens artikel 95, stk. 1.

8

Sagsøgeren har gjort gældende, at skotsk whisky og frugtvin af hedvinstypen er varer, der er sammenlignelige, som frembyder ensartede egenskaber, og som ud fra et forbrugersynspunkt tjener samme behov. Ved vurderingen af, om to varer må anses som lignende, er det afgørende kriterium, i hvor høj grad varerne er substituerbare, og ikke om råvaren eller fremstillingsmetoden er den samme, eller hvorledes varerne skal tariferes i henhold til den fælles toldtarif. Sagsøgeren har i denne forbindelse navnlig fremhævet, at alkoholindholdet i hedvin for 95%'s vedkommende kan bestå af tilsat destilleret ethanol, at hedvines smag og farve ændres ved tilsætning af essenser eller aromatiserende stoffer, og at skotsk whisky i almindelighed nydes som »long drink«, hvorved alkoholstyrken i forhold til hedvin bliver den samme eller endog lavere.

9

Den danske regering, støttet af den italienske regering, har gjort gældende, at skotsk whisky og frugtvin af hedvinstypen som produkter adskiller sig fra hinanden. Således er råvarerne forskellige, og med hensyn til fremstillingsmetoden er whisky en destilleret spiritus, hvorimod frugtvin er fremstillet ved naturlig gæring. Endelig har produkterne forskellige kendetegn og smagsegenskaber. Dette er årsagen til, at de henhører under forskellige positioner i den fælles toldtarif. Den omstændighed, at der tilsættes smagsneutral alkohol, forvandler ikke frugtvin til spiritus.

10

Kommissionen har tilsluttet sig, at de omtvistede varer ikke frembyder ensartede egenskaber eller anvendes på en måde, der kan sammenlignes, hvorfor der ikke er tale om lignende varer, jfr. artikel 95, stk. 1.

11

Som Domstolen har fastslået i dommen af 17. februar 1976 (Rewe, 45/75, Sml. s. 181), må det ved vurderingen af, om visse varer er lignende og derfor omfattet af forbudet i artikel 95, stk. 1, undersøges, om de frembyder ensartede egenskaber og ud fra et forbrugersynspunkt tjener samme behov. Domstolen har i dommene af 27. februar 1980 (Kommissionen mod Frankrig, 168/78, Sml. s. 347) og 15. juli 1982 (Cogis, 216/81, Sml. s. 2701) anlagt en vid fortolkning af begrebet lignende varer og fastslået, at den konkrete vurdering ikke skal ske efter et strengt identitetskriterium, men ud fra varernes beslægtethed og sammenlignelighed, set i forhold til anvendelsen. Ved vurderingen af, om to former for drikkevarer er omfattet af begrebet lignende varer, må der derfor på den ene side tages hensyn til samtlige de objektive kendetegn, som de har, f.eks. oprindelse, den anvendte fremstillingsmetode og deres organoleptiske egenskaber, herunder navnlig smag og alkoholindhold, og på den anden side til, om de pågældende to former for drikkevarer ud fra et forbrugersynspunkt må antages at tjene samme behov.

12

De to i sagen omhandlede former for drikkevarer har kendetegn, der er klart forskellige. Frugtvin af hedvinstypen fremstilles af frugt og ved naturlig gæring, hvorimod skotsk whisky er en destilleret spiritus, der fremstilles af korn. De to produkter har ligeledes forskellige organoleptiske egenskaber. Som Domstolen har fastslået i (den førnævnte) dom i sagen Rewe, er en afgiftsdifferentiering ikke omfattet af forbudet i artikel 95, stk. 1, blot fordi et bestemt stof som f.eks. alkohol optræder i begge de pågældende to varer. For at varerne må anses som lignende, er det endvidere en betingelse, at indholdet af stoffet i de to varer er nogenlunde lige stort. Det bemærkes i denne forbindelse, at skotsk whisky har et alkoholindhold på 40 rumfangsprocent, hvorimod den form for frugtvin af hedvinstypen, der er omfattet af den pågældende danske lovgivning, har et alkoholindhold på højst 20 rumfangsprocent.

13

Selv om det måtte lægges til grund, at skotsk whisky, når den som aperitif fortyndes med vand eller frugtsaft, kan nydes på samme måde som frugtvin af hedvinstypen, ville dette ikke være tilstrækkeligt til at anse den som en lignende vare i forhold til frugtvin af hedvinstypen, hvis naturlige egenskaber er ganske anderledes.

14

Det første spørgsmål må herefter besvares med, at EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, skal fortolkes således, at varer som henholdsvis skotsk whisky og frugtvin af hedvinstypen ikke kan anses som lignende varer.

15

Ved det andet spørgsmål, der er stillet for det tilfælde, at skotsk whisky og frugtvin af hedvinstypen ikke skal anses som lignende varer, ønskes det afgjort, om de to former for drikkevarer må anses som konkurrerende varer, og i bekræftende fald, om en afgiftsmæssig forskelsbehandling af disse to produkter som den, der følger af den danske lovgivning, må anses som uforenelig med EØF-traktatens artikel 95, stk. 2.

16

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ved vurderingen af, om der består et konkurrenceforhold, ifølge Domstolens praksis skal tages hensyn til udviklingsmulighederne på markedet og til de substitutionsforhold, der vil kunne indtræde mellem de pågældende varer. Skotsk whisky er for gennemsnitsforbrugeren i England og Skotland, hvad frugtvin er for gennemsnitsforbrugeren i Danmark. Hvad angår afgiftsbyrden i forhold til varens mængde, alkoholindhold og pris — sammenligningskriterier, som Domstolen har henvist til — sker der en betydelig overbeskatning af skotsk whisky i forhold til den konkurrerende danske vare.

17

Den danske regering og Den italienske Republiks regering har gjort gældende, at skotsk whisky og hedvin ikke er konkurrerende varer, idet de to produkter har hver deres eget særpræg, forskellige smagsegenskaber og navnlig et forskelligt alkoholindhold. Medlemsstaterne kan lovligt beskatte spiritus højere end vin, og de danske regler har hverken til formål eller virkning at beskytte bestemte former for drikkevarer. Den danske regering anfører endvidere, at den danske afgiftsordning ikke har medført nogen nedgang i importen. Det fremgår således af statistiske oplysninger, at der i perioden fra 1980 — da den nugældende afgiftsordning blev indført efter Domstolens dom af 27. februar 1980 (Kommissionen mod Danmark, 171/78, Sml. s. 447), hvorved den tidligere lovgivning, der indebar en gunstigere afgiftsmæssig stilling for akvavit, blev kendt ulovlig — og til 1985 er sket en stigning på mere end 30% i imponen af whisky, selv om det er rigtigt, at der er indtruffet et fald i sagsøgerens afsætning.

18

Ifølge Kommissionen må det nærmere undersøges, om den danske afgiftsordning beskytter den indenlandske produktion. Den anfører i denne forbindelse, at størstedelen af den højt beskattede spiritus er indenlandsk fremstillet, og at det er foreneligt med artikel 95, stk. 2, at opretholde en afgiftsordning, hvorefter whisky og indenlandsk fremstillet spiritus beskattes dels på grundlag af varens alkoholindhold, dels på grundlag af dens pris, mens der af indenlandsk fremstillet og importeret hedvin alene skal svares en mængdeafgift, såfremt der inden for begge afgiftskategorier er en væsentlig indenlandsk produktion af de pågældende varer.

19

Det bemærkes, at EØF-traktatens artikel 95, stk. 2, forbyder en medlemsstat at pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter, der fremstilles i medlemsstaten.

20

Bestemmelsen forfølger således det generelle formål at sikre en afgiftsmæssig neutralitet og har til hensigt at opnå, at en medlemsstat ikke udøver forskelsbehandling over for varer fra andre medlemsstater ved hjælp af bestemmelser i den nationale afgiftslovgivning, hvorved indenlandsk fremstillede varer stilles bedre, således at der lægges hindringer i vejen for de frie varebevægelser mellem medlemsstaterne.

21

Det fremgår af forelæggelsesbeslutningen og af de indlæg, der er afgivet for Domstolen, at forbruget af den lavere beskattede vare næsten udelukkende består af indenlandsk fremstillede produkter, og at whisky, der udelukkende er en importvare, ikke beskattes i denne egenskab, men som alkoholholdig drikkevare, der henhører under den afgiftsmæssige kategori spiritus, dvs. drikkevarer med et højt alkoholindhold. Denne afgiftskategori omfatter andre varer, hvoraf størstedelen er indenlandsk fremstillet.

22

Med henblik på at sætte den nationale retsinstans i stand til at afgøre, om den i henhold til den danske afgiftsordning gældende afgiftsdifferentiering herefter strider mod artikel 95, stk. 2, bemærkes, at fællesskabsretten, som det fremgår af Domstolens faste praksis (jir. navnlig dommen af 15. marts 1983, Kommissionen mod Italien, 319/81, Sml. s. 601), ikke på sit nuværende udviklingstrin begrænser den enkelte medlemsstats frihed til at indføre en differentieret afgiftsordning for visse produkter, når dette sker efter objektive kriterier, såsom arten af de benyttede råvarer eller den anvendte fremstillingsmetode. Sådanne afgiftsforskelle er forenelige med fællesskabsretten, hvis de forfølger formål i den økonomiske politik, der også er forenelige med kravene i traktaten og i afledt ret, og hvis den pågældende afgiftsordning er udformet således, at der ikke sker nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer indført fra andre medlemsstater eller nogen form for beskyttelse af konkurrerende indenlandsk fremstillede varer.

23

Herefter, og uden at det er nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt der måtte bestå et konkurrenceforhold mellem skotsk whisky og frugtvin af hedvinstypen, må det andet spørgsmål besvares således, at fællesskabsretten, jfr. navnlig EØF-traktatens artikel 95, stk. 2, ikke på sit nuværende udviklingstrin er til hinder for, at der opretholdes en differentieret afgiftsordning for visse drikkevarer efter objektive kriterier. En sådan ordning indebærer ikke nogen beskyttelse af indenlandsk fremstillede varer, såfremt der inden for hver afgiftskategori er en væsentlig indenlandsk produktion af de pågældende alkoholholdige drikkevarer.

24

Når henses til svarene på de to første spørgsmål, er det ufornødent at besvare det tredje spørgsmål.

25

De udgifter, der er afholdt af kongeriget Danmarks regering, af Den italienske Republiks regering og af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN

vedrørende de spørgsmål, som er forelagt af Østre Landsret ved beslutning af 27. september 1984, for ret: