61984J0146

1 . Tjenestemaend _ ansaettelse _ udnaevnelse i loenklasse _ laveste loenklasse i stillingsgruppen _ undtagelse _ betingelser

( Tjenestemandsvedtaegten , art . 5 og art . 31 , stk . 2 )

2 . Tjenestemaend _ ansaettelse _ indplacering paa loentrin _ godskrivelse af anciennitet i loentrin _ midlertidigt ansat udnaevnt til tjenestemand _ medregning af faglig erfaring som midlertidigt ansat _ graenser

( Tjenestemandsvedtaegten , art . 32 og art . 44 )

1 . Selv om ansaettelsesmyndigheden efter tjenestemandsvedtaegtens artikel 31 , stk . 2 , inden for visse graenser kan fravige reglen om , at ansaettelse skal ske i den laveste loenklasse i stillingsgruppen , skal brugen af denne kompetence forenes med de krav , der foelger af begrebet stillingsgruppe i henhold til vedtaegtens artikel 5 og dens bilag I . Det er foelgelig kun lovligt at foretage ansaettelse i den hoejeste loenklasse i en stillingsgruppe rent undtagelsesvis , naar anvendelse af vedtaegtens artikel 31 , stk . 2 , er berettiget af tjenestens saerlige behov , som kraever ansaettelse af en saerligt kvalificeret tjenestemand .

2 . Der er ingen bestemmelser i vedtaegten , hvorefter der i form af opretholdelse af anciennitet i den i artikel 44 forudsatte betydning kan tages hensyn til en periode , i hvilken en tjenestemand tidligere har vaeret ansat ved en institution som midlertidigt ansat . Ansaettelse af en midlertidigt ansat som tjenestemand sker efter vedtaegtens artikel 32 , der ogsaa regulerer det spoergsmaal , om tjenestemanden skal godskrives en anciennitet i loentrinnet paa grund af sin tidligere faglige erfaring som midlertidigt ansat .

1 Ved staevning indleveret til Domstolens justitskontor den 12 . juni 1984 har tjenestemand ved Revisionsretten for De europaeiske Faellesskaber , Giovanni De Santis , anlagt sag med paastand om , at han indplaceres i loenklasse B 2 , og at der ved indplaceringen paa loentrin tages hensyn til en yderligere anciennitet paa 54 maaneder .

2 Sagsoegeren blev udnaevnt til tjenestemand paa proeve i loenklasse B 3 , loentrin 3 , med virkning fra 1 . januar 1983 efter en udvaelgelsesproeve til en stilling som overassistent i stillingsgruppe B 3/2 , som han bestod . Foer denne udnaevnelse havde sagsoegeren siden 1978 , altsaa i 54 maaneder , vaeret ansat ved Revisionsretten som midlertidigt ansat , foerst i loenklasse A 4 , derefter i loenklasse A 6 , og han havde deltaget i en raekke udvaelgelsesproever til stillinger paa forskellige niveauer for at blive udnaevnt til tjenestemand . Ved skrivelse af 21 . december 1982 tilboed Revisionsrettens formand ham efter den naevnte udvaelgelsesproeve udnaevnelse til tjenestemand paa proeve i loenklasse B 3 , loentrin 3 , og han accepterede dette tilbud af 22 . december 1982 .

3 Ved proeveperiodens udloeb den 29 . september 1983 blev det med virkning fra 1 . oktober 1983 besluttet , at sagsoegeren skulle fastansaettes i sin stilling . Denne beslutning , som blev truffet i henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikel 34 , naevner ikke sagsoegerens loentrin .

4 Den 20 . december 1983 indgav sagsoegeren klage i henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikel 90 , stk . 2 , for at opnaa en bedre indplacering i loenklasse og loentrin . Ifoelge sagsoegeren kraevede de saerlige omstaendigheder ved hans situation , at der blev gjort brug af den i vedtaegtens artikel 31 , stk . 2 , omhandlede mulighed for at udnaevne ham i den hoejeste loenklasse i hans stillingsgruppe ; desuden skulle der , uanset den anciennitetsforbedring , som han havde opnaaet i kraft af sin faglige erfaring i henhold til vedtaegtens artikel 32 , stk . 2 , ved hans indplacering paa loentrin tages hensyn til en yderligere anciennitet paa 54 maaneder paa grund af hans anciennitet som midlertidigt ansat ved Revisionsretten .

5 Denne klage blev afvist ved beslutning af 15 . marts 1984 med den begrundelse , at sagsoegeren havde accepteret den indplacering , som var blevet ham tilbudt , at denne indplacering var i overensstemmelse med vedtaegtens artikel 32 , stk . 2 , og at loenklasse B 2 ifoelge artikel 3 i Revisionsrettens beslutning nr . 81-5 om kriterierne for udnaevnelse i loenklasse og placering paa loentrin var reserveret til forfremmelser inden for stillingsgruppen , og at det saaledes var udelukket at anvende vedtaegtens artikel 31 , stk . 2 , for denne loenklasse .

6 Under denne sag har sagsoegeren fastholdt sit krav om at opnaa en aendring af sin indplacering i loenklasse og loentrin .

7 Sagsoegeren har foerst gjort gaeldende , at Revisionsretten paa grund af hans saerlige kvalifikationer og karriere skulle have anvendt vedtaegtens artikel 31 , stk . 2 , og udnaevnt ham i den hoejeste loenklasse i hans stillingsgruppe .

8 Revisionsretten har bestridt , at der i sagsoegerens tilfaelde er saerlige omstaendigheder , som kan berettige , at der goeres brug af den i vedtaegtens artikel 31 , stk . 2 , omhandlede mulighed , og har i oevrigt henvist til sin tidligere naevnte interne beslutning nr . 81-5 af 3 . december 1981 , hvorefter ansaettelse i loenklasse B 2 er udelukket .

9 Herved bemaerkes , at efter tjenestemandsvedtaegtens artikel 31 , stk . 1 , som den kompetente myndighed kan fravige inden for visse graenser i henhold til samme artikels stk . 2 , skal tjenestemaend i kategori B udnaevnes »i den laveste loenklasse svarende til den stilling , i hvilken de er ansat« , altsaa i dette tilfaelde loenklasse B 3 . Som Domstolen allerede har statueret i dommen af 28 . marts 1968 ( Kurrer mod Raadet , sag 33/67 , Sml . 1965-1968 , s . 473 , org . ref .: Rec . s . 187 ), skal den kompetente myndighed forene brugen af den kompetence , som er givet den ved artikel 31 , stk . 2 , med overholdelse af de krav , som foelger af begrebet stillingsgruppe i henhold til vedtaegtens artikel 5 og dens bilag I . Det er foelgelig kun lovligt at foretage ansaettelser i den hoejeste loenklasse i en stillingsgruppe rent undtagelsesvis , naar anvendelse af defoernaevnte bestemmelser er berettiget af tjenestens saerlige behov , som kraever ansaettelse af en saerligt kvalificeret tjenestemand .

10 Ved sin interne beslutning nr . 81-5 om kriterierne for dets personales udnaevnelse i loenklasse og indplacering paa loentrin har Revisionsretten bestemt , at for visse stillingsgrupper kan saerlige omstaendigheder og en faglig erfaring af en given varighed berettige udnaevnelse i den hoejere loenklasse , men den har i beslutningens artikel 3 , stk . 2 , bestemt , at der »ikke kan ske udnaevnelse i loenklasserne B 2 , C 2 og D 2 , idet disse loenklasser er forbeholdt forfremmelser inden for stillingsgruppen« . Revisionsretten har under retsmoedet forklaret , at den sidstnaevnte bestemmelse er blevet indfoert for i en vis periode efter institutionens oprettelse at sikre opretholdelse af mulighederne for forfremmelse og et harmonisk forloeb af tjenestemaendenes karriere .

11 Herved bemaerkes , at intet i princippet forbyder ansaettelsesmyndigheden via en generel intern beslutning at fastsaette regler for udoevelsen af det skoen , som vedtaegten giver den . Inden for rammerne af udoevelsen af det skoen , som vedtaegtens artikel 31 , stk . 1 , forbeholder ansaettelsesmyndigheden , er oensket om at sikre de ansatte tjenestemaend et harmonisk forloeb af deres karriere et formaal , som denne lovligt kan forfoelge .

12 Det er dog ikke noedvendigt i det foreliggende tilfaelde at undersoege , om artikel 3 , stk . 2 , i Revisionsrettens beslutning nr . 81-5 uden undtagelse , selv for saerlige tilfaelde , forboed ansaettelsesmyndigheden at foretage udnaevnelser i den hoejeste loenklasse i stillingsgrupperne B 2 , C 2 og D 2 . Der er nemlig intet i sagens akter , der lader formode , at ansaettelsesmyndigheden har overskredet sit skoen ved at antage , at hverken sagsoegerens kvalifikationer eller tjenestens krav med hensyn til den paagaeldende stilling var saa exceptionelle , at en undtagelse fra reglen om udnaevnelse i den laveste loenklasse i stillingsgruppe B 3/B 2 blev berettiget .

13 Med hensyn til sin indplacering paa loentrin mener sagsoegeren , at Revisionsretten ud over hans faglige erfaring , som berettiger en loentrinsanciennitetsforbedring paa 48 maaneder i henhold vedtaegtens artikel 32 , stk . 2 , skulle have taget hensyn til hans 54 maaneders ansaettelse som midlertidigt ansat ved Revisionsretten og opretholdt den saaledes erhvervede anciennitet .

14 Revisionsretten har gjort gaeldende , at sagsoegeren har opnaaet den maksimale loentrinsanciennitet , som vedtaegtens artikel 32 goer det muligt at give ham , og at det efter denne bestemmelse ikke med hensyn til midlertidigt ansatte , der ansaettes som tjenestemaend , er muligt at sondre mellem deres faglige erfaring i almindelighed og deres anciennitet i institutionen .

15 Det bemaerkes , at ifoelge vedtaegtens artikel 44 stiger en tjenestemand med to aars anciennitet paa et loentrin inden for sin loenklasse automatisk til naermeste hoejere loentrin inden for samme loenklasse . Medmindre andet bestemmes , regnes den i denne bestemmelse omhandlede anciennitet fra udnaevnelsen af tjenestemanden i hans stilling .

16 Om tjenestemandens udnaevnelse ved hans ansaettelse bestemmer artikel 32 , foerste punktum , at »den ansatte tjenestemand indplaceres paa 1 . loentrin i sin loenklasse« . I andet punktum tilfoejes det , at »ansaettelsesmyndigheden kan dog under hensyn til den paagaeldendes uddannelse og saerlige faglige erfaringer give tjenestemanden en anciennitetsforbedring inden for denne loenklasse« , som dog er begraenset til 48 maaneder eller to loentrin i den paagaeldende loenklasse . Sagsoegeren har ikke bestridt , at han har faaet den i denne bestemmelse fastsatte maksimale anciennitet .

17 Der er ingen bestemmelse i vedtaegten , hvorefter der i form af opretholdelse af anciennitet i den i artikel 44 forudsatte betydning kan tages hensyn til en periode , i hvilken en tjenestemand tidligere har vaeret ansat ved sin institution som midlertidigt ansat . Som Domstolen allerede har statueret i dommen af 12 . juli 1984 ( Angelides mod Kommissionen , sag 17/83 , Sml . 1984 , s . 2907 ), omfattes en ansat , der efter en periode som midlertidigt ansat opnaar sin foerste endelige udnaevnelse , derimod af vedtaegtens artikel 32 .

18 Sagsoegerens faglige erfaring foer hans ansaettelse som tjenestemand , herunder hans erfaring som midlertidigt ansat ved Revisionsretten , kan foelgelig kun tages i betragtning i henhold til vedtaegtens artikel 32 .

19 Det foelger af det foregaaende , at sagsoegerens krav om aendring af hans indplacering ikke kan tages til foelge , hverken med hensyn til loenklasse eller med hensyn til loentrin .

20 Under disse omstaendigheder er det ikke noedvendigt , at Domstolen af egen drift undersoeger det spoergsmaal , som Revisionsretten ikke har rejst , om sagen skal afvises paa grund af , at vedtaegtens artikel 91 ikke er overholdt , idet sagsoegeren ikke rettidigt har anfaegtet beslutningen af 21 . december 1982 om at udnaevne ham til tjenestemand og om hans indplacering i loenklasse og loentrin .

21 Sagsoegte vil foelgelig vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

22 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , bliver den part , der taber sagen , doemt til at afholde sagsomkostningerne . Ifoelge procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de af dem afholdte udgifter i tjenestemandssager . Da sagsoegeren har tabt sagen , vil han vaere at doemme til at baere sine egne omkostninger .

23 Det bemaerkes , at der i dette tilfaelde ikke er anledning til at goere brug af den i procesreglementets artikel 70 og artikel 69 , stk . 3 , omhandlede mulighed for at doemme sagsoegeren til , som Revisionsretten har nedlagt paastand om , at godtgoere denne udgifter , som skoennes forvoldt unoedvendigt eller af ond vilje .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( tredje afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .