61984J0093

Traktatbrudssag _ manglende efterkommelse af en beslutning fra Kommissionen om en statsstoetteforanstaltning _ beslutning ikke anfaegtet gennem et annullationssoegsmaal _ anbringender til stoette for en paastand om frifindelse _ indsigelse vedroerende beslutningens lovlighed _ kan ikke tages i betragtning

( EOEF-traktaten , art . 93 , stk . 2 , andet afsnit )

En medlemsstat kan ikke under en traktatbrudssag , hvori der er nedlagt paastand om , at det statueres , at den ved ikke at efterkomme en beslutning fra Kommissionen om en statsstoetteforanstaltning har undladt at overholde en forpligtelse , der paahviler den i henhold til traktaten , anfaegte de vurderinger af faktisk og retlig art , som ligger til grund for Kommissionens beslutning , saafremt den ikke rettidigt har anfaegtet denne gennem et annullationssoegsmaal .

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 2 . april 1984 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 93 , stk . 2 , andet afsnit , anlagt sag med paastand om , at det statueres , at Den franske Republik har undladt at opfylde en forpligtelse , der paahviler den i henhold til traktaten , idet den ikke inden for den fastsatte frist har efterkommet Kommissionens beslutning 83/313 af 8 . februar 1983 om den franske regerings stoette til fiskerivirksomheder med henblik paa bevarelsen af beskaeftigelsen i fiskeriet ( EFT L 169 , s . 32 ).

2 Det fremgaar af betragtningerne til denne beslutning , at den omtvistede stoette i praksis har bestaaet af et tilskud paa 0,105 FF pr . liter forbrugt dieselolie , som er blevet ydet til alle fiskerivirksomheder . Det fremgaar endvidere , at den franske regering har gjort gaeldende , at forbruget af braendstof blot er den maalestok , der er blevet anvendt i forbindelse med beregningen af stoetten , men at denne skulle betragtes som en beskaeftigelsesstoette . Formaalet med den har vaeret at afboede foelgerne for fiskeriflaaden af den voldsomme stigning i driftsomkostningerne , de mindre fangster og stigningen i fiskeriaktiviteterne .

3 Det fremgaar ligeledes af betragtningerne til beslutningen , at stoetten i Frankrig har vaeret ydet regelmaessigt siden 1974 , at Kommissionen godkendte , at den blev ydet i 1974 og 1975 , og at Kommissionen ikke rejste indvendinger imod dens fornyelse i 1977 . I 1980 besluttede Kommissionen imidlertid at ivaerksaette proceduren i henhold til traktatens artikel 93 , stk . 2 , idet den fandt , at stoetten paa dette tidspunkt ikke laengere kunne anses som en midlertidig stoette , men derimod nu maatte betragtes som en driftsstoette uden reel modydelse fra modtagernes side , og at den havde en betydelig direkte indflydelse paa samhandelen mellem medlemsstaterne . Under forloebet af denne procedure , nemlig i december 1981 , anmodede Kommissionen efter at vaere blevet gjort bekendt med , at den franske regering havde besluttet at fordoble stoetten fra juli 1981 , denne om at bekraefte , at dette var tilfaeldet , hvilket skete , idet den franske regering samtidig i medfoer af traktatens artikel 93 , stk . 3 , gav Kommissionen underretning om , at stoetten ville blive viderefoert og fordoblet i 1982 . Ogsaa for denne stoettes vedkommende besluttede Kommissionen at indlede proceduren i henhold til artikel 93 , stk . 2 .

4 Efter forloebet af de ovennaevnte procedurer fastslog Kommissionen ved beslutning 83/313 , at den paagaeldende stoette ydet i Frankrig fra 1979 til 1982 var uforenelig med faellesmarkedet , jfr . traktatens artikel 92 , hvorfor en saadan stoette ikke laengere maatte ydes . Endvidere blev det paalagt adressaten for beslutningen , Den franske Republik , inden en maaned efter meddelelsen af beslutningen , der skete den 5 . april 1983 , at underrette Kommissionen om de foranstaltninger , der var blevet truffet for at efterkomme den .

5 Efter at have anmodet om og opnaaet en forlaengelse af fristen for at underrette Kommissionen om de trufne foranstaltninger meddelte den franske regering , at den var af den opfattelse , at indfoerelsen af stoetten havde bidraget til gennemgribende strukturelle aendringer i fiskerisektoren , at den endvidere ikke lagde hindringer i vejen for handelen med fiskeriprodukter mellem medlemsstaterne , og at den endelig ikke medfoerte nogen fordrejning af konkurrencen .

6 Efter at have modtaget dette svar meddelte Kommissionen den franske regering , at den ikke paa baggrund af de meddelte oplysninger fandt anledning til at aendre sin opfattelse , og at den trufne beslutning derfor maatte staa ved magt . Kommissionen anmodede den franske regering om inden fire uger at underrette den om , hvilke foranstaltninger der var blevet truffet for at efterkomme beslutningen . Da den franske regering ikke reagerede paa henvendelsen , anlagde Kommissionen denne sag .

7 I svarskriftet har den franske regering gjort gaeldende , at Kommissionen ikke har godtgjort , at den omtvistede stoette paavirker samhandelen mellem Frankrig og de oevrige medlemsstater , eller at den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen inden for Faellesskabet . Stoetten har tvaertimod ikke haft virkninger , der medfoerer , at den er uforenelig med traktatens artikel 92 , stk . 1 .

8 Kommissionen har gjort gaeldende , at den franske regering hermed anfaegter beslutningens lovlighed , hvilket imidlertid er en indsigelse , der ikke kan tages i betragtning , idet den franske regering har undladt paa den i traktatens artikel 173 angivne maade at goere den gaeldende inden udloebet af den i denne bestemmelse foreskrevne frist paa to maaneder efter , at beslutningen er blevet meddelt .

9 Domstolen finder at maatte laegge det af Kommissionen anfoerte til grund . I henhold til traktatens artikel 189 er en beslutning bindende i alle enkeltheder for den , som den angiver at vaere rettet til . Den franske regering har ikke anfaegtet beslutning 83/313 inden for den fastsatte frist , og som fastslaaet i Domstolens dom af 12 . oktober 1978 ( Kommissionen mod Belgien , 156/77 , Sml . 1978 , s . 1881 ), kan den derfor ikke under denne sag anfaegte de vurderinger af faktisk og retlig art , som ligger til grund for Kommissionens vedtagelse af den .

10 Det af den franske regering anfoerte vil herefter ikke kunne tages i betragtning , hvorfor det maa fastslaas , at Den franske Republik har undladt at opfylde en forpligtelse , der paahviler den i henhold til traktaten , idet den ikke inden for den fastsatte frist har efterkommet Kommissionens beslutning 83/313 af 8 . februar 1983 om den franske regerings stoette til fiskerivirksomheder med henblik paa bevarelsen af beskaeftigelsen i fiskeriet .

Sagens omkostninger

11 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegte har tabt sagen og boer derfor afholde sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Ved ikke inden for den fastsatte frist at have efterkommet Kommissionens beslutning 83/313 af 8 . februar 1983 om den franske regerings stoette til fiskerivirksomheder med henblik paa bevarelsen af beskaeftigelsen i fiskeriet har Den franske Republik undladt at opfylde en forpligtelse , der paahviler den i henhold til traktaten .

2 ) Den franske Republik betaler sagens omkostninger .